Trafiksikkerhedsplan - Billund Kommune

Sønder Omme
Filskov
Grindsted
Billund
Stenderup /
Krogager
Hejnsvig
Trafiksikkerhedsplan
Vorbasse

Billund Kommune Trafiksikkerhedsplan
Godkendt af Billund Byråd den 27. oktober 2009
Udarbejdet af Billlund Kommune i samarbejde med Grontmij | Carl Bro A/S

Trafiksikkerhed
Trafiksikkerhed er en
samlet betegnelse for
sikkerheden på vej- og
stinettet. Arbejdet med
trafiksikkerhed består af
en bred vifte af forhold
omkring det at færdes i
trafikken og trafikkens
negative konsekvenser
bl.a.:
• bekæmpelse
af antallet af
uheld
• bekæmpelse
af utryghed
• sikkerhedsudstyr
• adfærd
Indenfor hvert emne er
der en lang række af
virkemidler og indsatser,
der kan foretages for
samlet set at gøre det
mere trafiksikkert at
færdes på vejene.
Trafiksikkerhedsplan
En trafiksikkerhedsplan er en plan, der angiver,
hvilke mål og visioner en kommune har indenfor
trafiksikkerhed.
Planen skaber et grundlag for de kommende års
arbejde med trafiksikkerhed. Et arbejde, der skal
være med til at forbedre trafiksikkerheden og
trygheden på vej- og stinettet. Planen udpeger
de trafiksikkerhedsudfordringer, der er på
kommunens vejnet og fastlægger de initiativer,
kommunen vil arbejde med i den kommende
periode.
En trafiksikkerhedsplan er en plan, der er baseret
på en kortlægning af de trafikuheld, der er sket på
kommunens vejnet, en dialog med interessenter
og skoler samt på en inddragelse af borgerne. Det
sikrer, at planen ikke alene omfatter de lokaliteter,
der er belastet af uheld, men også de steder, hvor
trafikanterne føler sig utrygge, når de færdes i
trafikken.
Gennem realisering af planen iværksættes en
række initiativer, der skal øge trafiksikkerheden i
form af færre trafikuheld og øge trygheden blandt
trafikanterne. Trafiksikkerhedsplanen dækker over
en bred vifte af initiativer, som spænder fra fysiske
ombygninger af veje og stier til kampagnearbejde
og forbedring af driftsrutiner.

INDHOLDSFORTEGNELSE
1 FORORD
2 INDLEDNING
- Mennesker begår fejl!
- Behovet for en fælles indsats
3 STATUS PÅ EKSISTERENDE
FORHOLD
3.1 Uheldsanalyse
- Uheld på statsvejene gennem
kommunen
- Køn
- Alder
- Uheldssituation
- Procentvis fordeling på
trafikantgrupper
- Sprit
- Uheldenes beliggenhed
- Sorte pletter
3.2 Kommentarer fra skolerne
3.3 Borgerhenvendelser
4 TRAFIKSIKKERHED I
DAGLIGDAGEN
4.1 Trafiktællinger og
hastighedsmålinger
4.2 Trafiksikkerheds- og
tilgængelighedsrevision
4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed
4.4 Samarbejde med politiet
4.5 Årlig sortpletudpegning
4.6 Evaluering af gennemførte
trafiksikkerhedsprojekter
9
11
11
11
12
12
13
13
13
13
14
14
14
14
16
18
20
20
20
20
20
21
21
4.7 Samarbejde med
Vejdirektoratet
4.8 Borgerhenvendelser
5 VISION
6 MÅLSÆTNING
6.1 Delmål
- Overholdelse af
hastighedsgrænser
- Delmål 1
- Aktivitet
- Sikre skolebørn
- Delmål 2
- Delmål 3
- Unge trafikanter (16-24 år)
- Delmål 4
- Hensigtserklæring
7 INDSATSOMRÅDER
7.1 Fysiske forbedringer på veje
og stier
7.2 Drift og vedligehold af
vejnettet
7.3 Hastighed
- Samarbejde med politiet
7.4 Stinet / cykelruter
7.5 Skolebørn i trafikken
- Aktiviteter
- Fysiske forbedringer
7.6 Samarbejde med borgere
og interessenter
- Lokalt trafiksikkerhedsråd
- Medieplan
- Samarbejde med lokalråd /
landsbyråd
21
21
23
24
25
25
25
25
27
27
27
27
27
27
29
29
29
30
33
33
33
33
34
36
36
36
36
- Samarbejde med
transporttunge virksomheder
7.7 Udvalgte trafikantgrupper
- De 8-15 årige
- De 16-24 årige
7.8 Spritkørsel
8 EFFEKTBEREGNING OG
ØKONOMI
8.1 Enhedspriser
8.2 Omkostninger for Billund
Kommune
8.3 Indsats og økonomi for
perioden 2009 - 2017
36
36
36
37
39
41
41
42
42

1 FORORD
Med denne trafiksikkerhedsplan har Billund
kommune skabt et grundlag for de kommende års
arbejde med trafiksikkerhed. Planen udpeger og
prioriteret de trafiksikkerhedsudfordringer, der er
på kommunens vejnet og fastlægger de initiativer
som vi i Billund Kommune vil arbejde med i den
kommende fire årige periode frem til og med år
2013, med sigte på at forbedre trafiksikkerheden og
trygheden på vej- og stinettet.
Planen er baseret på en kortlægning af de
trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet,
en dialog med interessenter og skoler samt på en
inddragelse af borgerne. Det sikrer, at planen ikke
alene omfatter de lokaliteter, der er belastet af uheld,
men også de steder, hvor trafikanterne føler sig
utrygge, når de færdes i trafikken.
Vedtagelsen af trafiksikkerhedsplanen betyder både
en udpegning og prioritering af trafiksikkerheds- og
tryghedsproblemerne og en forpligtigelse til at følge
op på planen.
Trafiksikkerhedsplanen vil derfor indgå i den
årlige budgetlægning, så der sikres midler til
trafiksikkerhed. Samtidig er det vigtigt, at planen
holdes ajour, og at målsætningen følges. Derfor
vil der ske en opfølgning på uheldsudviklingen
ultimo 2011, således at trafiksikkerhedsarbejdet til
stadighed gennemføres der, hvor der er mest brug
for det.
I forbindelse med udarbejdelse af
trafiksikkerhedsplanen har Billund Kommune lagt
vægt på inddragelse af kommunens borgere. Derfor
har kommunen løbende orienteret om processen
igennem diverse medier samt givet borgerne
mulighed for at deltage i en spørgeskemaundersøgelse
om utrygheden på vej- og stinettet.
Billund Kommune vil gerne takke borgerne for deres
inputs til trafiksikkerhedsplanen.
Trafiksikkerhedsplanen er godkendt på byrådsmødet
den 27.10 2009.
Ib Kristensen
Borgmester
Inger Donslund
Formand for Teknik- & Miljøudvalget

2 INDLEDNING
Mennesker begår fejl !
I mere end 9 ud af 10 uheld er den menneskelige
faktor årsag eller en medvirkende årsag til
uheldenes opståen. I mindre end 3 ud af 10 uheld er
infrastrukturen årsag eller medårsag til uheldene og
i mindre end 1 ud af 10 uheld er køretøjet årsag eller
medårsag til uheldets opståen. Det er med andre
ord, når mennesker begår fejl, at uheldene opstår.
Trafiksikkerhedsudfordringen er på den ene side
at få trafikanterne til at ændre adfærd så fejlene
undgås og på den anden side at sikre, at vejen,
køretøjerne og vejudstyr indrettes på en måde så
skaderne minimeres, hvis uheldet sker.
En effektiv trafiksikkerhedsindsats skal derfor foregå
på alle tre ”hovedfronter” - kontrol, kampagne og
samarbejde samt fysiske ændringer på vejnettet - for
såvel at undgå uheldene opstår, som at minimere
uheldenes konsekvenser, hvis de alligevel sker.
Desuden vil der ofte kunne opnås en ikke uvæsentlig
synergieffekt ved både at arbejde med fysiske
løsninger, kontrol og kampagner / samarbejde på
samme tid.
Vejdirektoratet, presse, virksomheder, og ikke mindst
kommunens borgere.
Med trafiksikkerhedsplanen har kommunen således
både skabt grundlag og rammer for det fremtidige
trafiksikkerhedsarbejde som en fremstrakt hånd
til et bredspektret samarbejde om at forbedre
trafiksikkerheden og trygheden i kommunen.
Trafiksikkerhedsplanen er udarbejdet af i et
samarbejde mellem Billund Kommune og
rådgivningsfirmaet Grontmij | Carl Bro, med støtte fra
en følgegruppe bestående af repræsentanter fra:
• Billund Ungdomsskole
• Børne- og Kulturforvaltningen
• Grindsted Kørelærerforening
• Handicapråd
• LAG Billund
• Politiet Billund
• Socialforvaltningen
• Vejdirektoratet - Vejcenter Midt- og
Vestjylland
• Ældreråd
Behovet for en fælles indsats
Der er behov for en øget indsats - løftet af mange
forskellige aktører, hvis det skal lykkes at nedbringe
antallet af trafikuheld i Billund kommune.
Mange trafiksikkerhedsaktiviteter forudsætter et
bredt samarbejde mellem Billund Kommune og
de forskellige aktører. Dette gælder fx med politi,
11

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
For at kortlægge trafiksikkerheden i kommunen
er der gennemført en uheldsanalyse, der er
kommet henvendelser fra kommunens skoler samt
borgerhenvendelser, hvor der bl.a. er lavet en
spørgeskemaundersøgelse via Internettet, hvor
kommunens borgere havde mulighed for at give deres
mening til kende vedrørende trafiksikkerheden og
utrygheden på vej- og stinettet.
De gennemførte analyser er beskrevet kortfattet
nedenfor, mens hele analysen forefindes i
statusrapporten.
Betegnelsen kommuneveje dækker i det følgende de
veje, som Billund Kommune er vejmyndighed for, fra
den 1. januar 2007.
Uheld
60
50
40
30
20
10
0
34
23 25
Uheld fordelt på uheldsart
17
17 19
Person- og materielskadeuheld på kommunevejene i
perioden 2003-2007 fordelt på uheldsart.
19
2003 2004 2005 2006 2007
Personskadeuheld
20
Materielskadeuheld
22
15
Personskader fordelt på skadegrad
3.1 Uheldsanalyse
Der er gennemført en uheldsanalyse på baggrund
af politiregistrerede uheld, som er sket på
kommunevejene fra perioden 2003-2007. Nedenfor
gennemgås de væsentligste elementer fra
uheldsanalysen.
Der er i perioden registreret 99 personskadeuheld
med i alt 6 dræbte, 62 alvorligt tilskadekomne og 54
lettere tilskadekomne. Derudover er der registreret
112 materielskadeuheld. Det svarer til, at der i
gennem-snit er sket 42 uheld pr. år.
Der kan ses en faldende tendens fra 57 uheld i 2003
til 37 uheld i 2007, hvilket svarer til et fald på 35 %.
Personskader
35
30
25
20
15
10
5
0
15
11
14
14
5
12
2 2 1 1
2003 2004 2005 2006 2007
11
11
Dræbt Alvorligt tilskade Lettere tilskade
Personskader på kommunevejene i perioden 2003-2007
fordelt på skadegrad.
9
14
12

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
Hvad er en
uheldsanalyse
En uheldsanalyse kortlægger først
og fremmest registrede uheld i
kommunen inden for en given
periode.
Ved kortlægningen fastslås bl.a.
alder, køn, køretøj, påvirkning af
spiritus samt lokaliteten.
Dette given en pejling af, hvor
kommunen er hårdest belastet af
uheld, og hvilke grupper af trafikanter
der primært er involverede.
Temaanalyse
Den generelle kortlægning
danner som oftest grundlag for en
temaanalyse.
Her undersøges en bestemt gruppe
eller type af uheld, som er hyppigt
repræsenteret i statistikken.
Antallet af personskade har varieret mellem 18
og 30 pr. år i analyseperioden, men der er ikke en
entydig tendens i udviklingen. Således ses et fald i
personskader i perioden fra 2003 og 2004 til 2005,
hvorefter tallet igen har været stigende.
6 personer er blevet dræbt i trafikken indenfor den
fem årige analyseperiode, svarende til godt 1 dræbt
pr. år. Antallet af dræbte har dog varieret mellem 0
og 2 pr. år. Der er tale om små tal, så om tendensen
er faldende eller stigende, kan ikke vurderes, og et
enkelt alvorligt uheld med flere dræbte kan præge
uheldsbilledet.
62 personer er kommet alvorligt til skade i trafikken
indenfor analyseperioden. Dette svarer til 12 alvorligt
tilskadekomne pr. år. Tallet varierer ikke meget og
ligger fra 11 til 14 alvorligt tilskadekomne pr. år.
54 personer er kommet lettere til skade i
analyseperioden svarende til godt 11 lettere
tilskadekomne pr. år. I 2005 kom 5 personer
lettere til skade, hvilket er det laveste antal i
analyseperioden, mens der i 2003 kom 15 personer
lettere til skade.
Uheld på statsvejene gennem kommunen
Udover de 211 uheld på det kommunale vejnet
i Billund Kommune, er der registreret 104 uheld
på statsvejnettet i den samme femårige periode.
Uheldene på statsvejnettet er fordelt således,
at 44 uheld er materielskadeuheld og 60 uheld
er personskadeuheld. Der er 85 tilskadekomne
personer fordelt på 11 dræbte, 37 alvorligt
tilskadekomne og 37 lettere tilskadekomne.
Køn
Det er primært mænd, der har været involveret i
uheldene på kommunevejene. Således har 70 %
af førerne været mænd. Dette har særligt været
tilfældet blandt de 16-60 årige. På landsplan udgør
mænd ligeledes 70 % af de førere, der involveres i
et færdselsuheld.
Alder
Uheldsanalysen for det kommunale vejnet viser,
at uheldsrisikoen er størst blandt de 16-24 årige.
Således udgør denne gruppe godt 33 % af alle
tilskadekomne, selvom gruppen kun udgør 10 %
af befolkningen i kommunen. Denne gruppe unge
trafikanter er ofte karakteriseret ved en risikobetonet
kørsel med høj hastighed, spritkørsel og/eller
manglende erfaring og rutiner. På landsplan er
unge trafikanter ligeledes overrepræsenteret i
uheldsstatistikken. Derfor er dette et af de centrale
indsatsområder i Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan fra 2007.
Uheldssituation
Der er registreret mange eneuheld både i byzonen
og i landområderne, hvor denne uheldssituation
udgør 44 % af samtlige uheld, når uheld med
parkerede køretøjer og uheld med tabte genstande
på vejen også medtages. Derudover kan det
13

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
konstateres, at 37 % af uheldene er sket i kryds,
hvilket svarer nogenlunde til landsgennemsnittet.
Procentvis fordeling på trafikantgrupper
Det er fortrinsvist personbiler, der involveres i
uheld på kommunens veje. Personbiler er således
involveret i 63 % af de trafikanter, der har været
impliceret i uheldene.
De lette trafikanter udgør 19 %, og er fordelt på
knallert30, cyklister og fodgængere med henholdsvis
9, 8 og 2 %.
Betragtes antallet af personskader ses der imidlertid
en anden fordeling. Her udgør de lette trafikanter
36 % af samtlige tilskadekomne på kommunens
veje. Her er det særligt førere af knallert30 og cykler,
der skiller sig ud, idet disse alene udgør henholdsvis
15 og 17 % af samtlige tilskadekomne.
Fodgængere udgør 4 % af samtlige tilskadekomne i
den 5-årige periode.
Sammenlignet med landsplan udgør fodgængerne
en mindre andel af de tilskadekomne i Billund og
cyklisternes andel af de tilskadekomne er som
på landsplan. Derimod udgør førere af knallert30
en større andel af de tilskadekomne i Billund end
knallert30-førerne gør på landsplan.
Sprit
Mere end hver femte af de uheldsimplicerede
førere var spirituspåvirkede i Billund Kommune,
men desværre kan samme andel genfindes
i landsplantallene. Derfor er spritkørsel
også et af de centrale indsatsområder i
Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan
fra 2007.
Uheldenes beliggenhed
Uheldenes beliggenhed fremgår af ‎figur 3. Uheldene
er fordelt på personskadeuheld, materielskadeuheld
og ekstrauheld for perioden 2003-2007.
Sorte pletter
Der er udpeget 3 sorte pletter i kommunen med
baggrund i de politiregistrerede uheld for 2003
til 2007. De 3 sorte pletter er alle beliggende i
Grindsted i følgende kryds samt strækning:
• Vester Allé / Nørregade (Grindsted)
• Borgergade / Østergade (Grindsted)
• Vestergade (mellem Aakjærsvej og Ådalen,
Grindsted)
Hvor farligt er
spritkørsel
Ingen anden enkeltfaktor
som sprit kan øge risikoen
for uheld.
• 2-3 gange ved 0,5-0,8
promille
• 4-10 gange ved 0,8-1,2
promille
• Over 100 gange ved over
1,2 promille
Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan
fra 2007.
Hvad er
ekstrauheld
Ekstrauheld er uheld med
mindre materielle skader,
hvor der ikke er optaget
rapport, men som er kommet
til politiets kendskab.
14

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
Hvad er en sort plet
i Billund Kommune
En sort plet er generelt en
betegnelse for et kryds eller en
strækning i en by der har en høj
repræsentation af uheld.
I Billund Kommune er kryds
defineret som sorte pletter, hvis
der er registreret mindst 4 uheld
(ekskl. ekstrauheld) i perioden fra
1. januar 2003 til 31. december
2007.
De sorte pletter på strækningerne
udpeges, hvis der er registreret
mindst 5 uheld
(ekskl. ekstrauheld) inden for 400
meter i perioden fra
1. januar 2003 til 31. december
2007.
Figur 3
Uheld i Billund Kommune fordelt på
personskadeuheld, materielskadeuheld
samt ekstrauheld for år 2003-2007.
En sort plet kan godt være
længere end 400 meter, så længe
strækningen opfylder kriteriet om,
at der er registreret 5 uheld inden
for 400 meter.
15

3.2 Kommentarer fra skolerne
Samtlige folke-, privat- og friskoler i kommunen
blevet opfordret til at komme med en tilbagemelding
på de lokaliteter, de opfatter som utrygge / farlige for
eleverne på deres vej til skole.
Følgende 8 skoler er kommet med en
tilbagemelding:
• Filskov Skole
• Hejnsvig Skole
• Sdr. Omme Skole
• Stenderup Skole
• Søndermarkskolen
• Søndre Skole
• Vestre Skole
• Vorbasse Skole
På modsatte side er de udpegede utrygge / farlige
lokaliteter for de 8 skoler angivet.
16

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
17

3.3 Borgerhenvendelser
Der er fra oktober til årets udgang i 2008 gennemført
en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse,
hvor borgerne kunne give deres mening til kende
vedrørende trafiksikkerhed og utryghed på vej- og
stinettet. I alt deltog 185 borgere i undersøgelsen.
I samme periode har det været muligt at henvende
sig til kommunen telefonisk, pr. brev eller via e-
mail ligesom alle borgerhenvendelser som Billund
Kommune har modtaget i perioden fra 1.1 2007 og
frem til udgangen af 2008 medtaget i analysearbejdet.
I alt har borgerne udpeget ca. 150 forskellige utrygge
lokaliteter rundt i hele kommunen.
Årsagerne til at lokaliteterne er udpeget som utrygge
kan i langt de fleste tilfælde for strækninger forklares
ved høj hastighed og manglende cykelsti. I krydsene
er det ofte dårlige oversigtsforhold, og at krydset
generelt anses for at være farligt.
Borgerhenvendelser
For til stadighed at have
en pejling på de forskellige
problemstillinger, opfordres
borgerne fortsat til at indmelde
trafikale problemstillinger.
Behandling af
borgerhenvendelserne følger
følgende procedure:
• alle borgerhenvendelser
gennemgås ved
modtagelsen
• henvendelser af
driftsmæssig karakter
videresendes med det
samme til driften
• alle øvrige henvendelser
registreres og
gennemgåes een gang
pr. år på den måde at de
udvalgte
problemstillinger/
lokaliteter analyseres
nærmere med henblik på
afdækning af en
eventuel løsning af
problemet.
Henvendelser ældre end 3 år
udgår af registret.
18

3 STATUS PÅ EKSISTERENDE FORHOLD
Figur 3
Uheld i Billund Kommune fordelt på
personskadeuheld, materielskadeuheld
samt ekstrauheld for år 2003-2007.
19

4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN
Et væsentligt fundament for trafiksikkerhedsarbejdet
er en række løbende – dagligdagsaktiviteter som
Billund Kommune rutinemæssigt arbejder med. Det
drejer sig om følgende:
4.1 Trafiktællinger og
hastighedsmålinger
Der gennemføres løbende trafiktællinger og
hastighedsmålinger for primærvejnettet med en
maksimal turnus på 5 år. Herved sikres overblik over
trafikkens udvikling og over hastighedsniveauets
udvikling på kommunens veje. Dette anvendes
fremadrettet i forbindelse med at identificere
problemområder og til at kvalificere debatten
vedrørende trafiksikkerhed i kommunen.
4.2 Trafiksikkerheds- og
tilgængelighedsrevision
Der gennemføres trafiksikkerhedsrevision og i
relevant omfang også en tilgængelighedsrevision
på alle større anlægsprojekter, hvor det synes at
være relevant. En sådan vurdering vil fx afhænge
af projektets trafikale kompleksitet, og hvorvidt
projektet regulerer forhold, der involverer lette
trafikanter, ældre og handicappede.
4.3 Lokalplaner og trafiksikkerhed
Alle lokalplaner og byudviklingsplaner med
indflydelse på vejnettet og trafikken undergår en
trafikafviklings-, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsscreening.
Konkret betyder det, at
planmaterialet ved fremtidig byudvikling gennemgås
med henblik på at sikre, at der etableres trafiksikre,
trygge og handicap-/ældrevenlige forbindelser
såvel i som uden for de nye områder ligesom
trafikafviklingsmæssige konsekvenser på vejnettet
afdækkes. Desuden skal fremtidige bolig- og
erhvervsområder udformes således, at der så
vidt muligt undgås gennemkørende trafik og høj
hastighed på boligveje, vigtige skoleveje, bymidte
mv.
4.4 Samarbejde med politi
Der vil fortsat være fokus på et tæt samarbejde
med politiet bl.a. i forbindelse med vejudformning
og afmærkning og i politiets systematiske
kontrol af spirituskørsel, manglende selebrug
og hastighedskontrol (herunder automatisk
hastighedskontrol) på vejnettet i kommunen. Dette
skal også ses i sammenhæng med de kampagner,
der ligeledes forventes gennemført.
Hvad er
trafiksikkerhedsrevision
Trafiksikkerhedsrevision er
en systematisk og uafhængig
trafiksikkerhedsvurdering af
vejprojekter.
Formålet er at gøre nye og
ombyggede veje så sikre
som muligt – inden de
anlægges og inden uheldene
sker.
Ved
trafiksikkerhedsrevisionen
gennemgås projekterne med
”sikkerhedsbriller”. Herved
sikres, at vejanlæggene
lever op til den nyeste viden
indenfor trafiksikkerhed.
Tilgængelighedsrevision
omfatter tilsvarende en
systematisk og uafhængig
vurdering af, om projektets
udformning er handicap og
ældrevenligt, og dermed
tilgodeser de behov, som
særligt disse to grupper har
f.eks. med niveauspring,
bredder i forhold til kørestol,
ledelinier mv.
20

4 TRAFIKSIKKERHED I DAGLIGDAGEN
Hvad er en
trafiktælling
Formålet med en trafiktælling
er at få oplysninger om
trafikken i et snit på en
strækning eller i et kryds.
Ved en trafiktælling tælles
antallet af køretøjer fordelt på
køretøjstyper samtidig med at
køretøjernes hastighed måles
henover ugen og dagen, så
der opnås et billede af døgnog
ugevariationen.
Kommunen anvender
trafiktællinger til opgaver
vedrørende vurderinger
af bl.a. trafiksikkerhed,
fremkommelighed
og trafikplanlægning,
hastighedsplanlægning og
drift.
4.5 Årlig sortpletudpegning
Der gennemføres en årlig sortpletudpegning baseret
på de politiregistrerede uheld og i fremtiden også
på skadestueregistrerede uheld, når disse på
et tidspunkt bliver registreret. Herved sikres, at
kommunen hele tiden har overblik over de mest
uheldsbelastede lokaliteter på kommunens vejnet,
og derved har mulighed for at vurdere eventuelle
ombygningsbehov. Sortpletudpegningen sker
typisk i løbet af foråret, på det tidspunkt, hvor alle
oplysninger forligger om uheldene det forrige år.
4.6 Evaluering af gennemførte
Trafiksikkerhedsprojekter
Der vil løbende blive gennemført effektvurderinger
af gennemførte trafiksikkerhedsprojekter for at
undersøge, om de etablerede projekter har haft
den ønskede effekt. Dette skal ligeledes sikre, at
kommunens ressourcer fremadrettet bliver anvendt
på projekter, der har vist sig at have en gavnlig effekt
på trafiksikkerheden og trygheden.
4.7 Samarbejde med Vejdirektoratet
Billund Kommune indgår i Vejdirektoratets Vejcenter
Midt- og Vestjylland Færdselssikkerhedsudvalg,
hvor det regionale trafiksikkerhedsarbejde og de
regionale trafiksikkerhedsproblemstillinger drøftes.
Herudover indgår kommunen i en løbende
dialog med vejcentret med sigte på at forbedre
trafiksikkerheden og trygheden på den del af det
nationale vejnet, der går gennem kommunen.
Vejcenter Midt- og Vestjylland
Færdselssikkerhedsudvalg vil udarbejde
en handlingsplan, der omfatter såvel
landsdækkende som regionale indsatser.
Indsatserne vil i stor udstrækning formentlig
være forskellige kampagneaktiviteter.
4.8 Borgerhenvendelser
I forbindelse med udarbejdelse af
trafiksikkerhedsplanen, har borgerne haft mulighed
for at kommentere de trafikale forhold i kommunen.
Disse har efterfølgende dannet baggrund for en del
af trafiksikkerhedsplanens aktiviteter ligesom en
række af borgerhenvendelserne vil blive behandlet
mere indgående i løbet af de kommende år.
For til stadighed at have en pejling på de
forskellige problemstillinger, opfordres borgerne
fortsat til at indmelde trafikale problemstillinger
via kommunens hjemmeside.
21

5 VISION
Den overordnede vision for trafiksikkerhedsarbejdet i
Billund Kommune svarer til
Færdselssikkerhedskommissionens vision:
Ingen må blive dræbt eller komme
alvorligt til skade i trafikuheld på
kommunens veje
I praksis er det svært at nå visionen, men den
signalerer, at vi ikke vil acceptere, at mennesker bliver
dræbt eller kommer alvorligt til skade i trafikken. Dette
betyder, at fokus især vil blive lagt på at reducere
antallet af tilskadekomne, og ikke på antallet af uheld
som sådan.
Derudover er det Kommunes vision at:
Alle kommunens borgere skal kunne
færdes sikkert og trygt på kommunens
veje og stier
Dette indebærer bl.a., at en del af vejnettet skal
indrettes på de lette trafikanters præmisser. I
praksis betyder det f.eks., at der skal etableres de
nødvendige foranstaltninger for, at fodgængere og
cyklende kan færdes langs en given strækning eller
krydse stærkt trafikerede veje.
Endelig vil et målrettet og koordineret arbejde med
trafiksikkerhed forhåbentlig medføre, at den trafikale
adfærd ændres, så ansvarlighed, gode trafikvaner og
god trafikkultur bliver naturlige elementer på vejene i
Billund kommune.
23

6 MÅLSÆTNING
Billund Kommune har valgt en
trafiksikkerhedsmålsætning der strækker
sig frem til og med år 2017, det vil sige et 8
årigt perspektiv. Inden udgangen af 2017 er
det målet, at antallet af dræbte og alvorligt
tilskadekomne er reduceret med 50 %, målt i
forhold til gennemsnittet af dræbte og alvorligt
tilskadekomne i perioden 2005-2007. Det svarer
til:
Højest 7 alvorligt tilskadekomne
eller dræbte
I perioden 2005-2007 registrerede politiet
i gennemsnit 1 dræbt og 12 alvorligt
skadekomne pr. år på vej- og stinettet i
Billund Kommune.
Hvad er risikoen
for personskader
og dødsfald ved
høj fart
Eksempel:
En fodgængers død ved
påkørsel med en hastighed
på 30 km/t vil være 10 %,
mens en hastighed på 50
km/t vil betyde en risiko på
80 % for at dø ved kørslen.
Kilde: Trafikarealer,
Planlægning af veje og stier i
åbent land.
Målet skal nås uanset en eventuel stigning i
trafikken eller andre udefrakommende faktorer,
som kan have indvirkning på antallet af trafikuheld.
I forbindelse med den revision af
trafiksikkerhedsplanen der sker hvert andet
år, bør der foretages en analyse af om
målsætningen følges.
Hvad er fraktilhastighed
85 % -fraktilhastigheden
angiver den
hastighedsgrænse, som
15 % af trafikanterne
overskrider.
24

6 MÅLSÆTNING
Hvilken effekt
kunne opnås hvis
alle trafikanter
overholder fartgrænsen
Vejdirektoratet har for 2005
beregnet, at hvis alle bilister
havde ændret deres hastighed,
så deres gennemsnitsfart overholdt
hastighedsgrænsen ville
der på landsplan have været
sparet ca. 40 dræbte og 600
tilskadekomne.
Kilde: Færdselssikkerhedskommissionens
handlingsplan fra
2007.
6.1 Delmål
Som supplement til trafiksikkerhedsmålsætningen
er der yderligere medtaget følgende delmål, der skal
understøtte, at trafiksikkerhedsmålsætningen nås.
Overholdelse af hastighedsgrænser
Høj fart er en af de væsentligste uheldsfaktorer
overhovedet, fordi farten har meget stor betydning
for, hvor alvorligt de involverede i et uheld kommer
til skade. Der er ikke noget nøjagtigt tal for antallet af
uheld i Billund Kommune pga. for høj fart, men det
er en kendsgerning, at selv små fartoverskridelser
kan få fatale konsekvenser. På trods af politikontrol
og mange nationale kampagner er det i mange
trafikanters opfattelse ikke nogen alvorlig forseelse at
overskride en hastighedsgrænse.
Billund Kommune vil, som
Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler,
gøre en indsats for at reducere antallet af
hastighedsoverskridelser, specielt på veje med uheld.
Det er desværre stadig socialt accepteret af små
hastighedsoverskridelser på vejnettet, og det kan
formentlig desværre ikke undgås før, der er sket en
holdningsændring blandt befolkningen.
Delmål 1
Det er målet, at ingen kommuneveje må have
en gennemsnitshastighed, der er højere end
hastighedsgrænsen.
På strækninger forbi kommunens skoler må 85 % -
fraktilhastigheden ikke overstige hastighedsgrænsen.
Aktivitet
På lokalveje i byområder, hvor 85 %-
fraktilhastigheden ligger mere end 10 % over
hastighedsgrænsen vil det blive vurderet, om der
skal etableres hastighedsdæmpning eller anden
regulering. Såfremt 85 %-fraktilhastigheden ligger
mere end 20 % over hastighedsgrænsen vil der
blive etableret hastighedsdæmpning eller anden
regulering.
For trafikveje i byområder og veje i landområder, hvor
85 %-fraktilhastigheden ligger mere end 20 % over
hastighedsgrænsen vil det blive vurderet (i samråd
med politiet), om der skal en eller anden form for
regulering.
På veje forbi skolerne vil der blive etableret
hastighedsdæmpning, såfremt 85%-
fraktilhastigheden er højere end hastighedsgrænsen.
Særligt på lokalvejene er det vigtigt, at der er en god
sikkerhed og tryghed. På lokalvejene skal trafikken
afvikles på de lette trafikanters præmisser, hvilket vil
sige med lav hastighed. Der er derfor skærpede krav
for hastighedsniveauet på lokalveje og tilsvarende
gælder det for veje forbi skoler.
25

6 MÅLSÆTNING
Sikre skolebørn
En af kommunens væsentligste opgaver i
trafiksikkerhedsarbejdet er at sikre skolebørnenes
sikkerhed og tryghed på deres vej til og fra skole.
Sikre skolebørn er derfor et af de centrale punkter i
trafiksikkerhedsarbejdet.
Børn lærer at begå sig i trafikken ved at færdes i
trafikken. Der iværksættes derfor en række initiativer
som både skal sikre, at eleverne kan færdes sikkert
på vejnettet, og som samtidig skal motivere eleverne
(og deres forældre) til, at de er selvtransporterende i
trafikken.
Delmål 2
Det er et mål, at 90 % af samtlige skolebørn fra
3. klasse og opefter på kommunens folkeskoler
transporterer sig selv til og fra skole i år 2017. Det
vil sige transporterer sig enten til fods, i bus eller på
cykel.
Delmål 3
Ved udgangen af 2017 må ingen skolebørn komme
til skade i trafikken på deres vej til eller fra skole.
Unge trafikanter (16-24 år)
Unge trafikanter, først og fremmest unge mænd, er
ofte involveret i uheld. Antallet af tilskadekomne unge
i alderen 16-24 år udgør således 43 % af samtlige
dræbte og tilskadekomne i Billund Kommune.
Problemet har været kendt på landsplan i mange år,
og den seneste uheldsanalyse for Billund Kommune
bekræfter, at der stadig er et problem.
Især unge mænd overvurderer ofte deres egne
evner og er parate til at tage større risici end
andre trafikanter. Uheldene skyldes ofte manglende
respekt for færdselsloven kombineret
med manglende erfaring / rutine. Det er særligt
manglende respekt for hastighedsgrænserne og
promillegrænsen samt manglende brug af sele,
der medfører de mange færdselsuheld med unge
trafikanter.
Delmål 4
Ved udgangen af 2017 må der højest være 3
tilskadekomne pr. år blandt unge trafikanter (16-24
år).
I perioden 2005- 2007 kom i gennemsnit 6 personer
i alderen 16-24 år til skade i trafikken på kommunens
veje.
Hensigtserklæring
Der skal arbejdes på at forbedre trafikkulturen og
–moralen blandt de unge trafikanter. Derudover
arbejdes der på at forbedre deres forståelse for sammenhængen
mellem deres handlinger / adfærd og
risikoen for at komme til at gøre skade på dem selv
eller andre i trafikken.
27

7 INDSATSOMRÅDER
I de kommende 4 år vil trafiksikkerhedsarbejdet i
Billund Kommune være koncentreret om følgende
indsatsområder:
• Forbedring af de fysiske forhold på veje og
stier
• Drift og vedligehold af vejnettet
• Hastighed
• Stinet / cykelruter
• Skolebørn i trafikken
• Samarbejde med borgere / interessenter
• De unge trafikanter
• Spritkørsel
7.1 Fysiske forbedringer på veje og
stier
I de kommende år vil der blive arbejdet på, at
gennemføre en række ombygninger samt ændret
skiltning og afmærkning på kommunens veje og stier
for at forbedre trafiksikkerheden og trygheden. Heri
indgår fjernelse af sorte pletter baseret på en årlig
sortpletudpegning.
De fysiske forbedringer på veje og stier vil
omfatte en blanding af projekter, der har til sigte
at reducere de sorte pletter, temabekæmpelse,
hvilket vil sige gennemførelse af identiske
foranstaltninger mange steder på vejnettet, med
sigte på at forebygge trafikuheld, samt gennemførelse
af tryghedsfremmende tiltag baseret på de
tilbagemeldinger, som borgerne har givet.
I den forbindelse skal det nævnes, at omfanget
af de forslag, der realiseres, afhænger af
størrelsesordenen på de midler, der årligt afsættes
hertil på kommunens budget.
Etablering af lokale hastighedsgrænser på veje
gennem de ”blå byer” er et eksempel på en temabekæmpelse.
7.2 Drift og vedligehold af vejnettet
Der vil fortsat være stor fokus på drift og
vedligehold af vejnettet, hvor borgerhenvendelser
omkring driftsspørgsmål medtages i den daglige
drift af vejnettet samt i den løbende udvikling af
driftsrutinerne.
Der udarbejdes en plan / rutiner for den
systematiske vedligeholdelse af vejnettet, med fokus
på de vejtekniske elementer, som har væsentlig
betydning for trafiksikkerheden. Plan / rutiner vil
bl.a. have fokus på rabatternes tilstand, faste
genstande, ujævne / nedbrudte belægninger, dårlige
oversigtsforhold og afmærkningen af vejkurver og i
kryds.
Når der køres rundt i kommunen for at besigtige
de vejtekniske elementer, er det ligeledes vigtigt at
holde øje med eksempelvis behov for beskæring af
beplantningen.
29

7 INDSATSOMRÅDER
Ligeledes vil kommunen i de kommende år
gennemgå samtlige af de lokaliteter, som borgerne
har udpeget i spørgeskemaundersøgelsen og via
skriftlige tilbagemeldinger
7.3 Hastighed
Billund Kommune vil arbejde for, at
hastighedsniveauet nedbringes. Dette skal bl.a.
gøres ved:
• etablering af 30-40 km/t hastighedszoner i
boligområder
• lokale hastighedsgrænser
• hastighedsdæmpning
Drift og vedligehold har betydning for
trafiksikkerheden - her på billedet for de
cyklende.
Desuden ønsker kommunen at:
• lave hastighedsdæmpning ved skoler
• markere overgang mellem by og land via
byporte
• lave lokale hastighedsgrænser gennem
”de blå byer”
Skoleveje, herunder også skoleveje i åbent land,
samt etablering af et cykelrutenet er to temaer som
er nært relateret til hastighedsplanlæg-ningen, og
hvor aktiviteterne understøtter hinanden.
Hastighedsdæmpning ved skole. Her en
indsnævring, der både tvinger bilerne ned
i hastighed og sikrer et kort stykke, hvor
eleverne skal krydse vejen.
30

De ”blå byer”
De blå byer er mindre
bysamfund, en
stribe tætliggende
bebyggelser, der ikke
har status af byzone.
Hastighedsgrænsen
på vejene gennem
disse bysamfund er
oftest 80 km/t. Gennem
en række af disse
bysamfund kan der pga.
mange overkørsler,
potentielle fodgængere/
bløde trafikanter og
krydsende trafikanter
etableres lokale
hastighedsgrænser på
60 eller 70 km/t.
31

7 INDSATSOMRÅDER
Samarbejde med politiet
Et centralt element i sikring af
hastighedsoverholdelsen er samarbejdet med
politiet. Kommunen kan her bistå politiet med
udvælgelse af strækninger til hastighedskontrol.
Billund Kommune vil tilskynde til, at der
gennemføres hastighedskontrol på de strækninger,
hvor 85%-fraktilhastigheden er +10 km/t i forhold til
hastighedsgrænsen.
7.4 Stinet / cykelruter
Lette trafikanter – dvs. både fodgængere, cyklister
og knallertkørere – udgør 35 % af de tilskadekomne.
De er i sagens natur meget sårbare i tilfælde af
uheld, uanset hvem der i øvrigt har skylden. Cykel
og gang er vigtige transportmidler for børn og ældre,
og det er miljøvenlige transportformer, som alle bør
tilskyndes til at benytte.
Billund Kommune vil derfor gøre en indsats for at
gøre færdselsarealerne så sikre som muligt for de
lette trafikanter, og for at fremme sikker adfærd
blandt lette trafikanter.
Med baggrund i ovenstående vil Billund Kommune
vil udarbejde en plan for de fremtidige stier i
kommunen med fokus på cykelruter. Med cykelruter
menes et vejvist net af ruter mellem boligområder
og erhvervsområder / centerområder og mellem
bysamfund, hvor cyklisterne så vidt muligt cykler på
cykelstier / cykelbaner på de delstrækninger i ruten
som forløber ad trafikveje, ad lokalveje og ad stier i
eget tracé.
Ruterne fastlægges med udgangspunkt i
den nuværende lokalisering af bolig- og
erhvervsområder, skoler, centerfunktioner, det
nuværende stinet, og de ønsker som borgerne
har angivet i spørgeskemaundersøgelsen og som
skolerne har vendt tilbage med.
I forbindelse med cykelrutenettet er det tanken, at
der årligt afsættes et særligt beløb til udbygning af
dette.
7.5 Skolebørn i trafikken
Skolebørnenes sikkerhed og tryghed er et centralt
punkt i trafiksikkerhedsarbejdet. Udover, at der
iværksættes en række ”bløde indsatser”, vil
børnenes sikkerhed og tryghed blive prioriteret højt,
når der sker fysiske ombygninger på vejnettet.
Trafiksikre skolebørn har samtidig en direkte
forbindelse til sundhedsaspektet ved at få flere børn
til at gå og cykle til og fra skole.
Aktiviteter
Trafikpolitik på skolerne
Kommunen vil motivere og medvirke til, at der
udarbejdes trafikpolitikker på de enkelte skoler.
33

7 INDSATSOMRÅDER
Trafikpolitikker kan f.eks. omhandle:
• Hvilke ruter eleverne bør benytte for at
komme trygt til skole
• Hvordan forældre, der afleverer deres børn,
bør opføre sig i trafikken
• Motivere til, at børnene bliver
selvtransporterende
• Færdselstræning
• Etablering af skolepatruljer
• Samarbejde med politi og kommune
• Ønsker til fysiske forbedringer på vejnettet
Kampagner
Billund Kommune vil understøtte skolernes
trafikpolitikker og i et vist omfang deltage med
kampagner omkring skolestart, brug af cykelhjelm
og forældres ansvar i forbindelse med børnenes
transport til og fra skole.
Færdselstræning
Fra kommunens side lægges der op til, at skolerne,
som et element i trafikpolitikkerne, arbejder med
elevernes færdselstræning og eksempelvis deltager
i EUC-cyklistkurser. Dette kan både være træning
af elevernes færdigheder i trafikken og deres viden
omkring eksempelvis færdselsloven, hastigheds
betydning ved færdselsuheld, lastbilchaufførers
blinde vinkler og generel sammenhæng mellem
handlinger / adfærd og risiko for at komme til skade i
trafikken.
Samarbejde mellem skole, kommune og politi
Kommunen vil fortsat arbejde for et tæt samarbejde
med kommunens skoler. Således afholdes fremover
årlige trafiksikkerhedsmøder mellem skolerne og
de ansvarlige færdselskontaktlærere på de enkelte
skoler, hvor Billund Kommune og politiet deltager.
Møderne vil bl.a. tage udspring i de enkelte skolers
trafikpolitikker.
Fysiske forbedringer
Foran skolerne
Kommunen vil, i samarbejde med skolerne,
gennemgå afsætnings- og parkeringsområderne
foran skolerne med henblik på primært at sikre
forholdene for de elever, der er cyklende eller
gående. Herunder vil afsætningsforholdene for de
elever, der bliver kørt til skole, blive vurderet.
Sikre skoleveje
Med udgangspunkt i den trafikpolitik, som den
enkelte skole skal udarbejde, vil kommunen løbende
arbejde med at forbedre sikkerheden og trygheden
på skolevejene gennem fysiske forbedringer på vejog
stinettet.
Åbent land
For at sikre de børn, der skal cykle i landområderne
for at komme til og fra skole, vil kommunen på
længere sigt arbejde med at etablere cykelfaciliteter
langs vejene i landområderne.
34

7 INDSATSOMRÅDER
7.6 Samarbejde med borgere og
interessenter
Som nævnt i indledningen skal
trafiksikkerhedsarbejdet omfatte mange forskellige
aktører for at blive en succes. Samarbejde og
koordinering er derfor et væsentligt element i planen.
Lokalt trafiksikkerhedsråd
Der oprettes et lokalt trafiksikkerhedsråd i Billund
Kommune. Rådet vil blive tværfagligt sammensat
med repræsentanter fra forskellige organisationer.
Trafiksikkerhedsrådet kan betragtes som
kommunens lokale sparringspartner vedrørende
trafiksikkerhed, og hvor rådets medlemmer
medvirker i at udmønte trafiksikkerhedsplanens
aktiviteter og dermed i fremme af trafiksikkerheden.
Medieplan
Der udarbejdes en dynamisk medieplan
indeholdende en oversigt over de
informationsaktiviteter, herunder kampagner som
løbende gennemføres. Medieplanen er såvel
forvaltningens som trafiksikkerhedsrådets plan, der
minimum en gang pr. år opdateres af de to parter i
fællesskab.
Samarbejde med lokalråd / landsbyråd
De enkelte lokalråd / landsbyråd opfordres
til løbende at diskutere trafiksikkerhed i
lokalområderne. I den forbindelse vil Billund
Kommune fortsat afholde møder med lokalrådene
/ landsbyrådene, hvor der drøftes trafiksikkerhed
i lokalområderne. En forudsætning for dette er, at
lokalrådene / landsbyrådene seriøst arbejder med
trafiksikkerhed og selv indgår med lokale aktiviteter.
Det tilstræbes, at der afholdes et årligt møde.
Samarbejde med transporttunge virksomheder
Kommunen vil arbejde for, at der ikke forekommer
gennemkørende tung trafik på lokalveje, herunder
gennem boligområder.
Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med
transporttunge virksomheder og / eller regulering af
de trafikale forhold.
7.7 Udvalgte trafikantgrupper
Uheldsanalysen viser, at der sker et stort antal
uheld (og personskader) med personer i alderen
16 til 24 år. Derfor vil kommunen i de kommende
år gennemføre en række indsatser for at nedbringe
antallet af tilskadekomne blandt de unge trafikanter
både gennem tiltag direkte rettet mod denne
aldersgruppe og mod de yngre børn og unge.
De 8-15 årige
For børn og unge i alderen 8-15 år vil der blive
gennemført en række aktiviteter med sigte på at
skabe en god og sikker adfærd i trafikken - det vil
sige, aktiviteter der sigter på ”forebyggelse”.
Hvad er et
Trafiksikkerhedsråd
Et trafiksikkerhedsråd kan
betragtes som kommunens
lokale sparringspartner
vedrørende trafiksikkerhed,
hvor rådets medlemmer
medvirker i at udmønte
trafiksikkerhedsplanens
aktiviteter og dermed i
fremme af trafiksikkerheden.
Rådet består af lokale
ambassadører for
trafiksikkerhed og er
kommunens føler rundt
omkring på arbejdspladser,
skoler o.lign..
Trafiksikkerhedsrådet skal
medvirke til at skabe større
trafiksikkerhed på lokalt plan.
36

7 INDSATSOMRÅDER
Hvad er en
medieplan
Medieplanen beskriver,
hvordan kommunen
vil kommunikere med
omgivelserne. Heri
angives fx indhold og
tidspunkt for udsendelse
af pressemeddelelser,
kampagner mv.
Hvad er en
trafikinformatør
Trafikinformatører er typisk
personer, der er blevet
handicappet efter alvorlige
trafikuheld og f.eks. sidder i
rullestol. Trafikinformatørerne
tager rundt og holder
foredrag for andre unge.
Kampagner
For at nedbringe antallet af personskader i denne
aldersgruppe, vil kommunen deltage i nationale
kampagner målrettet børn og unge.
Ligeledes vil Billund Kommune med udgangspunkt
i de forskellige forslag, der er beskrevet på
internetsiden www.sikkertrafik.dk gennemføres
forskellige aktiviteter målrettet aldersgruppen.
Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med
kommunens forskellige forvaltninger, skolerne mv.
Samarbejde med SFO og fritidshjem
Allerede hos de mindre årgange tillægges vaner og
unoder, og derfor vil trafiksikkerhedsarbejdet også
omfatte et samarbejde med SFO og fritidshjem
omkring sikkerhed i trafikken. De konkrete initiativer
fastlægges i samarbejde med SFO’erne og
fritidshjemmene.
De 16-24 årige
For de unge i alderen 16-24 år handler aktiviteterne
i høj grad om at synliggøre de risici, der er forbundet
med ”uaktsom” adfærd i trafikken. Her tænkes på
spritkørsel, kørsel i høj fart, provokerende kørsel
osv.
Samarbejde med ungdomsuddannelser og
ungdomsklubber
Kommunen vil indgå i et tættere samarbejde med
politiet og lokale ungdomsuddannelser og -klubber
for at gennemføre projekter eller kampagner, der
kan forbedre de unges adfærd i trafikken. Bl.a.
vil kommunen lægger op til, at der gennemføres
arrangementer med trafikinformatører og politi i
ungdomsklubber.
37

7 INDSATSOMRÅDER
”Respekt for Fart”
”Respekt for Fart” er et
kørekursus, som tilbydes 18-
24 årige bilister og foregår på
Erhvervspark Vandel.
Kurset har til formål
at forbedre de unges
køreegenskaber og deres
risikoforståelse ved høje
hastigheder. Derudover får
kursusdeltagerne mulighed
for at spare penge på deres
bilforsikring, hvis de består
kurset.
Dialog med kørelærere om trafiksikkerhed
Kommunen vil løbende være i dialog med
kørelærere med henblik på at udveksle viden
omkring de unges færdsel i trafikken. Kørelærerne
kan f.eks. få oplysninger om, hvor på vejnettet unge
har været involveret i alvorlige trafikuheld – og i
køreskoleundervisningen tale om dette.
Aktiviteter, hvor politiet indgår i
køreskoleundervisningen, er en mulighed, der vil
blive arbejdet videre med.
Unge og hastighed
For at fremme de unge trafikanters forståelse for
sammenhængen mellem høj hastighed og risiko for
at komme alvorligt til skade i trafikken vil kommunen
støtte de unges deltagelse i kørekurset “Respekt
for Fart”, hvor de unge trafikanter kan opleve
risikoen ved høj hastighed. Dette skal medvirke til at
fremme de unge trafikanters risikoforståelse ved høj
hastighed.
7.8 Spritkørsel
Spritkørsel er et andet ”klassisk” problem, som
det gennem oplysning, kontrol og sanktioner på
landsplan er lykkedes at få reduceret gennem
de sidste 30 år. Men 21 % af de tilskadekomne i
Billund Kommune kan stadig relateres til uheld, hvor
spritkørsel var medvirkende faktor.
Billund Kommune vil arbejde for, at denne andel
reduceres de kommende år, primært gennem
kampagner og oplysning, virksomhedspolitikker og
samarbejde med politiet.
39

8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI
Enhedspriser for personskader i trafikulykker
Omkostningerne i forbindelse med trafikulykker kan deles op i person- og
materielrelaterede omkostninger samt et velfærdstab.
Personrelaterede omkostninger
er omkostninger til fx behandling, rehabilitering og pension. Personrelaterede
omkostninger er opgjort til 720.000 kr. pr. personskade.
Materielrelaterede omkostninger
er de indirekte omkostninger til fx materielle skader, produktionstab (mistet
skatteindtægt), politi og redningstjeneste. Materielrelaterede omkostninger er
opgjort til 915.000 kr. pr. personskade
Velfærdstab
er et udtryk for vores betalingsvillighed for at reducere risikoen for, at der sker
trafikulykker. Det gennemsnitlige velfærdstab udgør
510.000 kr. pr. personskade
De samlede omkostninger ved en trafikulykke
udgør således 1,635 til 2,15 mio. kr. pr. personskade afhængig af om
velværdstabet medregnes
Priserne er fremskrevet fra 2003 til 2007-niveau ved hjælp af nettoprisindekset
Kilde: Transport- & Energiministeriet, Nøgletalskatalog, 2004, revideret 2006
Trafiksikkerhedsplanens overordnede målsætning
er, at antallet af personskader (dræbte og
tilskadekomne) skal reduceres med 50 % inden
udgangen af 2017.
Udgangspunktet for målsætningen er, at der i
perioden 2005-2007 blev registreret 1 dræbt og 12
alvorligt tilskadekomne pr. år på kommunevejene i
Billund Kommune.
En reduktion på 50 % betyder, at antallet af dræbte
og alvorligt tilskadekomne personskader reduceres
til højst 7 dræbte eller alvorligt tilskadekomne i
2017.
8.1 Enhedspriser
I Transportministeriets Transportøkonomiske
Enhedspriser fra 2008 er det beskrevet, hvor meget
et trafikuheld eller en personskade i trafikken
koster samfundet. Det skal dog pointeres, at der
er tale om gennemsnitspriser, hvor den konkrete
omkostning i forbindelse med en personskade
afhænger af skadens alvorlighedsgrad.
Meget lette personskader vil have en omkostning,
der ligger væsentlig under de anvendte
enhedspriser, mens alvorlige personskader, der
medfører invaliditet ofte vil medføre omkostninger,
der ligger væsentlig over enhedspriserne.
En del af de samfundsøkonomiske omkostninger
kan betegnes som direkte offentlige udgifter. De
direkte offentlige udgifter er udgifter, der tilfalder
det offentlige fx i form af behandling, rehabilitering,
41

8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI
pension, og produktionstab (mistet skatteindtægt),
politi og redningstjeneste samt udskiftning af
beskadiget vejudstyr (autoværn, skilte o. lign.),
hvor skadesvolder ikke kan genfindes. Udover de
direkte offentlige udgifter udgøres størstedelen
af de samfundsøkonomiske omkostninger af velfærdstabet
og materielle skader (som typisk er
omfattet af private forsikringer betalt af bilisterne).
De direkte offentlige udgifter kan fordeles på stat,
regioner og kommuner. Efter gennemførelse af
kommunalreformen ved årsskiftet 2006/07 foreligger
der endnu ikke en præcis opgørelse over, hvordan
de samfundsøkonomiske omkostninger skal
fordeles.
Det er vurderet, at kommunernes andel udgør
60-80 % af de direkte offentlige udgifter. I
de følgende beregninger er det antaget, at
kommunernes andel udgør 70 %.
8.2 Omkostninger for Billund
Kommune
Med udgangspunkt i at der i gennemsnit kommer 20
personer til skade på det kommunale vejnet og 17
tilskadekomne på statsvejene gennem kommunen
svarer det til en samfundsøkonomisk omkostning på
60 mio. kr. Heraf udgør de direkte offentlige udgifter
30 mio. kr.
Billund Kommunes andel af de direkte offentlige
udgifter udgør 21 mio. kr. Det betyder, at trafikuheld
er skyld i, at Billund Kommune årligt tilføres
omkostninger til en værdi af 21 mio. kr., som primært
går til at hjælpe de tilskadekomne i trafikken i form af
behandling, rehabilitering og pension.
De 21 mio. kr. henføre til de personskader, der er
sket i udgangsåret, men i praksis vil omkostningen
være fordelt over en årrække. Det samme vil gøre
sig gældende med de personskader, der sker i de
efterfølgende år. De reelle omkostninger kommunen
har i et givent år i relation til trafikuheld, vil derfor
kunne henføres til en lang årrække.
8.3 Indsats og økonomi for perioden
2009-2017
Med udgangspunkt i de strategier, indsatsområder
og initiativer, der er beskrevet i de foregående afsnit,
er det vurderet, at det vil komme til at koste 24-30
mio. kr. at nå den ønskede reduktion i antallet af
dræbte og alvorligt tilskadekomne personer på 50 %
inden udgangen af 2017. Det svarer til, at der årligt
skal bruges 3-4 mio. kr. på trafiksikkerhedsarbejdet
fra 2009 til og med 2017.
Spændet i omkostningerne afhænger af, hvor stor
en del af trafiksikkerhedsmidlerne der benyttes til
”rene” trafiksikkerhedsforbedringer og, hvor stor en
del af midlerne som bruges på tiltag, der primært
forbedre trygheden.
Udover investeringen i trafiksikkerhed, skal der
påregnes en løbende fremtidig investering efter år
2017 til vedligeholdelse af de fysiske forbedringer
og til fortsættelse af en række af initiativerne for at
sikre, at den nuværende effekt bibeholdes.
Direkte offentlige
udgifter
De direkte offentlige udgifter
udgør knap 40 % af de
samlede omkostninger ved
en personskade, svarende til
820.000 kr. pr. personskade.
Kommunale udgifter
På baggrund af foreløbige
vurderinger er det antaget,
at kommunernes andel af
de direkte offentlige udgifter
udgør 70 %, svarende
575.000 kr. pr. person-skade.
42

8 EFFEKTBEREGNING OG ØKONOMI
43