over gennemsnittet - KÃ¸benhavns Tekniske Skole

More documents

Recommendations

Info

Danske lærlinge i tyske skoler Tysk disciplin og faglig stolthed. Danske elever kan lære meget af tyske værdier. Efter et succesfuldt besøg i Hamborg, har Glostrup åbnet op for et samarbejde med tyske erhvervsskoler. Den første udveksling kan ske i nærmeste fremtid Af Carsten Lindbo, Glostrup I forlængelse af KTS 2012s fokusområde »Global netværksdannelse og vidensdeling« tog ledelse og FUL konsulenter i slutningen af 2008 på et fem dages udvekslingsophold i »Han fortæller, hvordan de unge viste stor respekt for deres lærere, og han var især imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats eleverne udviste. Selvom der var stuvet mange elever sammen i mindre praktiklokaler, var der orden og system. Der var ikke noget, der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd og række, uden nogle former for kontroverser« Hamborg. Målet var at få skabt et samarbejde mellem de tekniske bygge og anlægsskoler i Hamborg og bygge og anlægsfagene på KTS. FUL–konsulent Bo Michael Graff Madsen var med på besøget i Hamborg. Han fortæller om de tanker, han har gjort sig efter besøget i Tyskland. Erhvervsskolesystemet i Tyskland minder om det danske vekseluddannelsessystem, men Bo der også er murerfaglærer, beretter om et skolesystem, der på mange måder også adskiller sig fra det danske skolesystem. Selvom vi i Danmark er funderet på håndværksmæssige traditioner, fik Bo fornemmelsen af, at håndværkene i Tyskland i højere grad bygger på gamle stolte traditioner. Han mener, at elever og undervisere vil kunne lære meget af at besøge de tekniske skoler i Tyskland. – Netop stoltheden over for håndværket er noget vores elever vil kunne lære meget af. Flere af de unge, der i dag vælger en erhvervsuddannelse, gør det bare fordi at de skal foretage sig noget, fortæller Bo. Han mener, at de unge risikerer at blive udlært uden egentlig at føle noget for faget, hvilket er problematisk. For hvis man ikke føler for sit håndværk, så forsvinder stoltheden og respekten for faget. Bo var særligt betaget af en tysk kloakmester, der begejstret havde fortalt om sit fag. Mødet gjorde et stort indtryk på ham: – Selvom jeg ikke forstår meget tysk, så skete der noget, idet jeg stod og lyttede til kloakmesteren. Jeg mærkede i den grad hans entusiasme, og han fik fanget min interesse på trods af den sproglige barriere, og jeg forstod hvert et ord af det, han sagde. Bo tilføjer dog, at selvom de tyske faglærere var sprogligt sprudlende i beskrivelsen af deres fag, var det en stor hjælp at inspektør Hans Hother Poulsen kunne oversætte, når der var behov for det. Svagheden ved den tyske erhvervsskole–model Hvor vi i Danmark i videst muligt omfang forsøger at kombinere teori og praktik løbende igennem elevens uddannelsesforløb, er de tekniske skoler i Hamborg delt i rene teoriskoler og rene praktikskoler. Det betyder, at eleverne har længere teoretiske forløb i løbet af deres uddannelse, og på praktikskolerne er der alene fokus på de direkte håndværksmæssige færdigheder. Bo fortæller, at rektoren på den teoretiske skole var meget inspireret af den danske model, og at han, inspireret af erhvervsskolerne i Danmark, på egen hånd havde oprettet nogle produktionsværksteder på teoriskolen, på trods af at det var på kant med myndighedernes ønske om at 16
Den tyske kloakmester og inspektør viser rundt på den praktiske skole. Længst til højre i billedet ses Bo og foran ham den tyske professor Dr. Wolfgang Seyed, der i samarbejde med ledelsen i Glostrup har skabt kontakterne til de nye tyske samarbejdspartnere. Eleverne er i fuld gang med at arbejde på deres opgaver på den praktiske skole. fastholde en klar adskillelse mellem den teoretiske og praktiske skole. Diskussionerne med rektoren på teoriskolen gav indsigt i nogle af svaghederne ved den tyske model, og Bo tror da også, at en del af de unge, han underviser, ville have det svært med at skulle igennem længere teoretiske forløb ad gangen, som de skal i Tyskland. Den veksling, der er mellem teori og praktik i Danmark, giver ifølge Bo et bedre uddannelsesforløb for den unge. Disciplin, orden og respekt Bo er til gengæld meget imponeret af den orden og disciplin, der herskede på de praktiske skoler. Han fortæller, hvordan de unge viste stor respekt for deres lærere, og han var især imponeret af den ryddelighed og arbejdsindsats eleverne udviste. Selvom der var stuvet mange elever sammen i mindre praktiklokaler, var der orden og system. Der var ikke noget, der flød på gulvet, og eleverne arbejdede på ræd og række, uden nogle former for kontroverser. Disciplinen er ifølge Bo noget en del unge i Danmark kunne lære meget af, og et kortere udvekslingsophold vil give den unge indblik en anden mentalitet. Bo tror, det vil være sundt for de danske lærlinge at få indblik i de tyske værdier og normer. Udveksling med nabolandene Ideen med at skabe globale netværk er bl.a. at give de unge lærlinge mulighed for at komme uden for de danske grænser i løbet af deres læretid, og blive inspireret og lære af andre kulturer og deres håndværksmæssige tilgange. Han er sikker på, at lærlingene ligesom ham vil blive inspireret af faglærere som eksempelvis kloakmesteren. Fordelen ved at udveksle med skoler i eksempelvis Tyskland er endvidere den geografiske nærhed, hvilket gør det muligt for elever og lærere på længere ophold at tage hjem i en eller flere weekender uden de store omkostninger. Da Glostrup i sommer lavede en udveksling med erhvervsskolerne i Baskerlandet, viste det sig vanskeligt at få de unge til at deltage i udvekslingen; en del af de unge lærlinge ønskede ikke at være væk fra familie og venner i længere tid. Bo mener, at den geografiske nærhed vil gøre det mere attraktivt at deltage i udvekslingen. Tysk–dansk udveksling i nærmeste fremtid Åbningen til erhvervsskolerne i Tyskland er endnu et skridt mod en internationalisering af bygge– og anlægsområderne. Der bliver i Glostrup også set i retning af bl.a. Sverige, hvor der er ved at blive skabt nogle samarbejdspartnere. For Bo handler det om at være positivt indstillet over for noget nyt, og suge til sig fra de mange muligheder, det giver at samarbejde på tværs af landegrænserne. På spørgsmålet om, hvornår den første udveksling med erhvervsskolerne i Hamborg kan finde sted, svarer Bo: – Vi har mulighederne for at iværksætte en gensidig udveksling, så jeg tror, at vi kan sende de første elever og lærere af sted i nærmeste fremtid. Københavns Tekniske Skole er en erhvervsskole med et internationalt udsyn, der har fokus på aktiviteter, der kan styrke den enkelte elev i en globaliseret verden. Som et led i skolens overordnede strategiplan er der sat fokus på global netværksdannelse og vidensdeling. Læs mere i skolens virksomhedsplan og strategigrundlag som kan hentes på skolens hjemmeside kts.dk 17
Page 1 and 2: Februar 2009 Nr. 38 indtryk Københ
Page 3 and 4: Hele strategiarbejdet starter her A
Page 5 and 6: Københavns Tekniske Gymnasium Vi h
Page 7 and 8: Deltagere: Jacob Clausen Lavpristry
Page 9 and 10: neskene prøver at betvinge sig den
Page 11 and 12: Super-lærling på Tæbyvej Han er
Page 13 and 14: med ny keskoleelever fra 2006 til 2
Page 15: Kort nyt Uddannelse Uden Grænser i
Page 19 and 20: lang , sej og meget kompleks sag, s
Page 21 and 22: Du skal være medlem af Personalefo
Page 23 and 24: Fratrædelser og nye ansatte Nyansa

over gennemsnittet - KÃ¸benhavns Tekniske Skole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?