KØBES - KZ & Veteranfly Klubben

smukkere og mere aerodynamisk, når der ikke skal placeres
en vandkøler. – Som der stod i et engelsk magasin:
”The six-cylinder Jabiru is the ’Rolls-Royce of microlight
engines”.
Cessna 162 SkyCatcher har ikke en Rotax, men en Continental
O-200D; dvs. ingen nytænkning på motor-siden. Og
hvor er der i øvrigt nytænkning? Er det blot en Cessna 150,
der er lavet af andre materialer, således at vægten kommer
til at passe til LSA? Med en max. lasteevne på kun 222 kg.
minus 24 gallon benzin kan to voksne piloter knap nok medbringe
en tandbørste. Jeg var oppe at sidde i 162’eren, og
selv med mine blot 172 cm. var det en skuffelse; jeg skulle
dukke mig for at kunne se ud under vingerne, og udsynet
frem og opefter var dårligt, idet man foroven på frontruden
havde beklædt den med en slags sort solskærm. At den
udstillede tillige havde en frontrude af dårlig kvalitet er utilgiveligt.
– Det er tænkeligt, at flyet har en fremtid hos flyveskolerne,
især i USA, men jeg spår den ikke nogen stor
fremtid som LSA hos menigmand.
Derimod tror jeg, at Richard VanGrunsvens seneste produkt,
RV-12, har store muligheder. Prototypen fløj første
gang 9. nov. 2007; og den udstillede, N412RV, var netop
blevet færdig. Der var hele tiden så mange personer omkring,
at det var umuligt at få et godt foto, så det bragte foto
er lånt fra Van’s hjemmeside. Den første dag havde firmaet
allerede ved middagstid underskrevet 29 kontrakter på byggesæt.
Med en Rotax 912ULS får den en nyttelast på ca.
260 kg. Detaljer og finish er som Van’s øvrige produkter;
der er et formidabelt godt udsyn; flyveegenskaber som i RV
-9A – eller måske lidt bedre; vingerne kan demonteres/
monteres på kort tid. – Den endelige pris for et komplet byggesæt
ligger ikke helt fast, men man forventer $ 55.000, så
med den nuværende lave dollarkurs må det siges at være
attraktivt.
Efter nogen tid i fire store hangarer med hundredevis af
salgsboder, hvor man let bliver fristet over evne, mødtes jeg
med de fire fynboer. Om aftenen spiste vi hos ”Logan’s”,
hvor nogle meget unge og meget friske piger (det skulle
blive endnu værre!) sørgede for god mad og rigeligt med øl.
24
Vans RV-12
Pitts Model 12
Orlando
Det er nu søndag, og den var på forhånd afsat til individuelle
ønsker eller blot afslapning. Vi var fire, der kørte til Universal
Studios, men Birthe og jeg fandt det lidt for støjende
og ”amerikansk”, og da billetten kostede $ 93, valgte vi i
stedet at tage en taxi til Sea World, som i forvejen var
blandt vore favoritter. Her kostede det kun $ 69 pr. person
at komme ind! Her nød vi den flotte have med masser af
dyr, og specielt et show med delfiner og et med spækhuggere
var imponerende.
Blandt tusindvis af besøgende mødte vi tre andre fra gruppen,
og vi besluttede os for køre til downtown Orlando, men
det lykkedes nu ikke helt. Vi fik vietnamesisk mad i ”Little
SAIGON”.
De fleste af de øvrige havde bl.a. anvendt tid på at besøge
et nærliggende, stort butikscenter, hvor specielt nogle af
mændene havde købt ”legetøj” – (”The only difference between
men and boys – is the price of their toys”!)
Rumfærgen er større, end jeg havde antaget
Kennedy Space Center
Via TV vidste vi, at der skulle opsendes en Atlas raket, og
mod at betale $ 15 var der mulighed for at komme relativt
tæt på affyringen. Men på grund af lidt sen afgang fra motellet
og en køretur på 1½ time var alle billetterne solgt, da
vi nåede til billetlugen – ærgerligt! Affyringen betød desuden,
at det ikke var muligt at komme i nærheden af affyringsramperne.
Men i så fald havde vi heller ikke nået at se
så meget, som vi gjorde.
For KSC er fantastisk. Der er et enormt stort Visitor
Complex, så stort, at man ikke tilnærmelsesvis kan nå det
hele på én dag. Dertil kommer busser, som man frit kan
tage og stå af og på ved de forskellige stop ude i selve området.
Også her var der udstillinger, film, foredrag m.m.
Vi havde fået oplyst, at Atlas raketten skulle opsendes lidt
før kl. 14:00 og fik os placeret, så vi skulle have en chance
KZ & Veteranfly Klubben Oscar Yankee 2-2008