Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Mange som besøger Norge, kender<br />
dette billede af norsk landbrug, ved<br />
fjorden og op ad fjeldet. Her fra Nesna<br />
i Nordland, Nordnorge.<br />
Foto: Tore Mælumsæter Foto: Tore Mælumsæter<br />
Norge er fattig på opdyrket jord. Det<br />
meste af landets areal er dækket af<br />
fjelde, ødemarker og skove. Kun tre<br />
procent er opdyrket jord. Alligevel<br />
drives der et aktivt landbrug i store<br />
dele af dette lange og smalle land som<br />
strækker sig 2 650 kilometer fra<br />
sydspidsen op til Nordkapp.<br />
Der bor faktisk ikke flere end 14 mennesker<br />
på hver kvadratkilometer i Norge. Det gør<br />
landet til et af de mest tyndtbefolkede i hele<br />
Europa.<br />
Alligevel har der længe været et aktivt<br />
landbrug i store dele af Norge, også før olien<br />
begyndte at strømme ind i nationaløkonomien<br />
fra 1970’erne og derefter. Der kom et<br />
opsving for landbruget i mange norske<br />
distrikter mod slutningen af 1970’erne og op<br />
gennem 1980’erne.<br />
Det store omslag kom i 1975 med en<br />
politisk beslutning om en bedre indtægtsudvikling<br />
for landmændene. Målet var at bringe<br />
dem op på samme niveau som gennemsnittet<br />
af arbejdstagerne i industrien.<br />
Politisk vilje<br />
Denne politiske vilje kom som et resultat af<br />
behovet for styrket selvforsyning af<br />
nationale plante- og husdyrprodukter, men<br />
det gjorde naturligvis ikke opgaven vanskeligere<br />
at landets økonomi blev styrket som<br />
følge af øget olieudvinding.<br />
Denne norskproducerede mælkekarton<br />
er på spadseretur i fjeldene vest<br />
for Vinstra i Gudbrandsdalen, hvor<br />
Henrik Ibsen hentede megen inspiration<br />
til sin romanfigur Peer Gynt. Fjeldene<br />
i baggrunden er Rondane øst<br />
for Gudbrandsdalen.<br />
Fjelde, fjorde<br />
og lavland<br />
Mange udlændinge som besøger Norge,<br />
har med egne øjne set resultaterne af denne<br />
politik. Langs fjorde og fjelde er der bosætning,<br />
landbrug og aktivitet som mange<br />
steder kan tage pusten fra en.<br />
Der ligger en lang historie bag denne<br />
distriktsorienterede profil. Fattigdom og nød<br />
har været en vigtig drivkraft til at udnytte<br />
jorden til sidste kvadratmeter. Norske<br />
landmænd har længe været selvejende og<br />
stolte af deres små jordlodder, som ofte er<br />
omkranset af store stendynger eller<br />
stengærder. Kun i de centrale korndistrikter,<br />
som man især finder i den sydøstlige del af<br />
landet, har der været eksempler på husmænd<br />
og fæstebønder. Den norske<br />
landmand har derfor altid været selvejende<br />
og stolt af sit, selv om der ikke altid har<br />
været så meget af hverken gods eller guld,<br />
eller selv om landets konger i lange perioder<br />
før 1905 var enten svenske eller danske.<br />
Hårdt presset<br />
Men hvordan er situationen for de norske<br />
landmænd anno 2000? Både politisk og<br />
markedsmæssigt er de under hårdt pres.<br />
Selv om toldbeskyttelsen og det nationale<br />
støtteniveau fortsat er højt sammenlignet<br />
med mange andre lande, så er den økonomiske<br />
liberalisme også på fuld fart frem i norsk<br />
landbrugspolitik.<br />
Det politiske flertal vil reducere støtteniveauet<br />
og sænke priserne. Og det har<br />
påbegyndt arbejdet med at gøre det. Mange<br />
ønsker også en endnu hurtigere strukturrationalisering.<br />
I de sidste par årtier har der<br />
årligt været en afgang på 2 - 3 000 årsværk i<br />
norsk landbrug. I 1979 var der 125 000<br />
landbrug på over 0,5 hektar i Norge. Tyve år<br />
senere, altså i fjor, var dette tal faldet til<br />
77 000 landbrug.<br />
22 <strong>Valtra</strong> <strong>Team</strong> • 1/00
Change language