30.01.2015 Views

Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

Download Konsulentområdets årsberetning 2008 ... - Center for døve

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

DØVEKONSULENTERNE<br />

FAMILIEKONSULENTERNE<br />

FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

ÆLDREVEJLEDERNE<br />

Årsberetning '08


Indhold<br />

Indledning 3<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter får topkarakterer 4<br />

DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

Generelt om døvblindekonsulentordningen 6<br />

At finde sit jeg gennem deltagelse i en netværksgruppe<br />

- Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab - 9<br />

”Jeg er ikk` så dårlig endda”<br />

NYT fra projekt ”Meningsfuld beskæftigelse <strong>for</strong> døvblindblevne” 12<br />

Statistik vedr. døvblindekonsulentordningen 14<br />

DØVEKONSULENTERNE<br />

Generelt om døvekonsulentordningen 17<br />

Døve elever og Mentorordningen 20<br />

Når indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig 24<br />

Statistik vedr. døvekonsulentordningen 27<br />

FAMILIEKONSULENTERNE<br />

Generelt om familiekonsulentordningen 30<br />

Mind Map – et livslandskab – et tankekort 34<br />

Det tværfaglige samarbejde vægtes højt i familiesager 36<br />

FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

Generelt om <strong>for</strong>ældrevejlederordningen 39<br />

Det visuelle barn 42<br />

ÆLDREVEJLEDERNE<br />

Generelt om ældrevejlederordningen 45<br />

3 små cases fra ældrevejlederens dagbog 48<br />

2


Indledning<br />

I årsberetningerne <strong>for</strong> de to <strong>for</strong>egående år har vi haft meget fokus på kommunalre<strong>for</strong>men<br />

og de ændringer, som fulgte i dens kølvand, som stillede <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve over<strong>for</strong> store<br />

ud<strong>for</strong>dringer. <strong>2008</strong> har været et år præget af større stabilitet, og vi har der<strong>for</strong> i langt højere<br />

grad kunnet sætte fokus på den faglige udvikling af vores konsulentområder.<br />

Samarbejdet mellem <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve og VISO angående specialrådgivning til gruppen af<br />

døvblindblevne har fundet et tilfredsstillende leje, og der er sket væsentlige administrative<br />

<strong>for</strong>enklinger, som har givet konsulenterne mere tid og overskud til at servicere den enkelte<br />

borger.<br />

En undersøgelse på dette område iværksat af Servicestyrelsen viser en meget høj grad<br />

af tilfredshed med døvblindekonsulenternes tilbud og er yderligere med til at styrke samarbejdet<br />

mellem VISO og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter.<br />

Fra kommunernes side er der en meget høj grad af opbakning omkring <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves<br />

tilbud, som også har været en væsentlig medvirkende faktor til en stabilisering af konsulentområdet.<br />

Vores årsberetning er en vigtig in<strong>for</strong>mation til vores samarbejdspartnere om konsulenternes<br />

arbejde i det <strong>for</strong>gangne år, men også om indholdet i de <strong>for</strong>skellige tilbud. Arbejdet<br />

med de faglige indlæg tjener til at synliggøre og dokumentere den helt særlige faglige<br />

viden som <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter besidder, som er vigtig at bevare, sådan at den<br />

kan komme andre til gode både internt i vores organisation og eksternt blandt samarbejdspartnere.<br />

Indholdet i de faglige artikler spænder vidt og viser bredden i vores tilbud<br />

Der er indlæg omhandlende behovet <strong>for</strong> netværksdannelse, lovgivningsmæssige problemer,<br />

beskæftigelses – og uddannelsessituationen <strong>for</strong> døve og døvblinde samt tilbud<br />

til døve og døvblinde med psykiatriske lidelser. Desuden gives eksempler på metoder<br />

i familiekonsulenterne arbejde, og på hvordan det tværfaglige samarbejde fungerer.<br />

Endelig bringes nogle små cases til belysning af ældrevejledernes arbejde.<br />

Som noget nyt har vi i år medtaget Forældrevejledningen til Døve, som er et projekt iværksat<br />

<strong>for</strong> satspuljemidler og organisatorisk <strong>for</strong>ankret i vores Kompetencecenter. Området er<br />

medtaget med det <strong>for</strong>mål at skabe større klarhed over <strong>for</strong>skellen mellem vores <strong>for</strong>skellige<br />

konsulenttilbud, især familiekonsulentordningen og <strong>for</strong>ældrevejledningen, som nogle<br />

samarbejdspartnere har haft vanskeligt ved at adskille.<br />

God <strong>for</strong>nøjelse med læsningen.<br />

Helle Brøgger<br />

Chef <strong>for</strong> konsulentområdet<br />

3


INDLEDNING<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter får<br />

topkarakterer<br />

I <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulentområde har vi de seneste år haft særligt fokus på kompetenceudvikling.<br />

Der har været afsat mange ressourcer til efteruddannelse, både til kurser i tegnsprog og til andre faglige<br />

kurser, herunder diplomuddannelse – alt sammen naturligvis med det <strong>for</strong>mål at kvalificere vores medarbejdere<br />

til at yde den bedst mulige service både over<strong>for</strong> døve og døvblinde borgere, men også over <strong>for</strong><br />

andre professionelle medarbejdere i de kommunale <strong>for</strong>valtninger.<br />

AF OMRÅDECHEF<br />

HELLE BRØGGER<br />

En nylig offentliggjort undersøgelse <strong>for</strong>etaget<br />

af konsulentfirmaet Capacent <strong>for</strong><br />

Servicestyrelsen viser også, at <strong>Center</strong> <strong>for</strong><br />

Døves konsulenter scorer højt både hos<br />

døvblinde brugere af rådgivningen, men<br />

også hos de kommunale medarbejdere.<br />

Servicestyrelsen iværksatte i anden halvdel<br />

af <strong>2008</strong> en stor undersøgelse og analyse<br />

af døvblindblevne området, idet<br />

der fra interesseorganisationernes side<br />

havde været fremført en række kritikpunkter<br />

af den service, som blev tilbudt<br />

døvblindblevne efter kommunalre<strong>for</strong>men.<br />

Man havde bl.a. anført, at serviceniveauet<br />

var blevet uensartet – at ikke<br />

alle døvblinde havde mulighed <strong>for</strong> at<br />

trække på døvblindekonsulenternes ekspertise,<br />

idet nogle kommuner havde<br />

valgt ikke at indgå aftale med <strong>Center</strong> <strong>for</strong><br />

Døve om specialrådgivning til gruppen<br />

af ældre døvblindblevne. Denne gruppe<br />

var ikke omfattet af VISO’s tilbud om<br />

special rådgivning.<br />

Både kommuner og borgere<br />

er blevet spurgt<br />

Undersøgelsen blev <strong>for</strong>etaget af Capacent<br />

i sidste halvdel af <strong>2008</strong>, og resultaterne<br />

er netop blevet offentliggjort.<br />

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse<br />

<strong>for</strong>etaget blandt alle<br />

landets kommuner samt 619 døvblinde<br />

borgere, som har fået rådgivning fra<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve og/eller VISO.<br />

Spørgeskemaundersøgelsen er blevet<br />

suppleret med dybdegående interviews<br />

med både kommuner og borgere.<br />

Stor tillid både til VISO og til<br />

døvblindekonsulenterne<br />

Undersøgelsen viser, at <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

er den dominerende aktør som leverandør<br />

af specialrådgivning på døvblindblevne<br />

området. 75 % af de adspurgte<br />

kommuner har angivet, at de benytter<br />

døvblindekonsulenterne – enten gennem<br />

en kontraktaftale eller gennem<br />

VISO. Kendskabet i kommunerne både til<br />

døvblindekonsulentordningen og til<br />

VISO er stort, og der er generelt stor tillid<br />

til både ydelser og rådgivning. Generelt<br />

viser undersøgelsen en stor grad af<br />

tilfredshed med den service som ydes<br />

både af VISO og af døvblindekonsulenterne<br />

både fra borgernes side og fra<br />

kommunernes side.<br />

Kommunernes tilfredshed<br />

Det fremgår af de kvalitative interviews,<br />

at de kommuner, som benytter <strong>Center</strong><br />

<strong>for</strong> Døves tilbud om rådgivning til døvblindblevne<br />

har stor tillid til døvblindekonsulenternes<br />

ekspertise. Bl.a. beskrives<br />

døvblindekonsulenterne som ”seriøse<br />

folk, der sætter borgeren i centrum og<br />

har en god etik 1 ” . Kompetenceniveauet<br />

vurderes også til at være højt, og nogle<br />

kommuner mener slet ikke at kunne<br />

undvære hjælp fra døvblindekonsulenterne.<br />

En af de ting, som kommunerne<br />

værdsætter døvblindekonsulenterne <strong>for</strong>,<br />

er deres hjælp til at finde egnede kontaktpersoner<br />

til de døvblinde borgere.<br />

Borgernes vurdering<br />

Også blandt de adspurgte døvblinde<br />

borgere er der stor tilfredshed med<br />

døvblindekonsulenternes rådgivning.<br />

86 % af de adspurgte døvblinde borgere<br />

svarer således, at de er ”tilfredse” eller<br />

”meget tilfredse”. Ud af disse svarer 50 %<br />

”meget tilfreds”. Kun 3 % angiver at være<br />

”utilfredse” og kun en enkelt ”meget utilfreds”<br />

Det skal nævnes, at undersøgelsen<br />

ingen sammenhæng har vist mellem den<br />

4<br />

1<br />

Servicestyrelsen, Undersøgelse af døvblindblevne området, Capacent <strong>2008</strong>, afsnit 5.4.


86 % af de adspurgte borgere er meget tilfredse eller tilfredse med døvblindekonsulenternes service.<br />

døvblinde borgers tilfredshed og alderen.<br />

Ligeledes kan der heller ikke påvises<br />

nogen sammenhæng mellem tilfredsheden<br />

og handicappets kompleksitet<br />

– altså om VISO har været inddraget.<br />

De ikke adspurgte døvblindblevne<br />

Resultaterne fra Servicestyrelsens undersøgelse<br />

baserer sig som nævnt på en<br />

omfattende undersøgelse med henvendelse<br />

til både kommuner og borgere,<br />

langt overvejende døvblinde borgere,<br />

som <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve allerede var i kontakt<br />

med på undersøgelsestidspunktet.<br />

De borgere, som ikke har haft kontakt<br />

med en døvblindekonsulent eller med<br />

VISO, og som ikke er identificeret som<br />

døvblinde, har man af gode grunde ikke<br />

kunnet kontakte.<br />

Man ved fra flere internationale undersøgelser,<br />

at der findes langt flere funktionelt<br />

døvblinde end de knap 700, som<br />

er kendte af døvblindekonsulenterne.<br />

Om man i kommunerne er opmærksomme<br />

på disse borgere og sikrer, at de<br />

bliver kompenseret <strong>for</strong> deres handicap,<br />

er uvist, og undersøgelsen giver ikke<br />

noget fingerpeg om dette.<br />

Kommunernes <strong>for</strong>ebyggende<br />

medarbejdere<br />

Erfaringerne fra de opsporings- og<br />

undervisningsprojekter, som Videnscenter<br />

<strong>for</strong> Døvblindblevne har <strong>for</strong>etaget i<br />

samarbejde med døvblindekonsulenterne<br />

er, at kommunernes <strong>for</strong>ebyggende<br />

medarbejdere er nøglepersoner, når det<br />

drejer sig om at skærpe opmærksomheden<br />

på den lille sårbare gruppe af ofte<br />

meget gamle mennesker, som har alvorlig<br />

kombinerede syns- og høreproblemer.<br />

Døvblindekonsulenterne tilbyder vederlagsfri<br />

undervisning til de <strong>for</strong>ebyggende<br />

medarbejdere i de kommuner, som har<br />

indgået betalingsaftale med <strong>Center</strong> <strong>for</strong><br />

Døve, men hvad med de øvrige kommuner<br />

Er der her tilstrækkelig opmærksomhed<br />

på gruppen af ældre med synsog<br />

høreproblemer Det ved man faktisk<br />

ikke noget om, men man ved, at ældre<br />

i den gruppe vi taler om, hvor gennemsnitsalderen<br />

er omkring de 85 år, er<br />

mennesker, der ikke er vant til at råbe op,<br />

og som ikke stiller store krav.<br />

Stadig behov <strong>for</strong> faglig udvikling<br />

Vi er i <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve naturligvis meget<br />

glade <strong>for</strong>, at døvblindekonsulenterne<br />

har fået så gode skudsmål i.f.m. Servicestyrelsens<br />

undersøgelse, som tilfældet<br />

er, men vi er også klar over, at vi ikke skal<br />

”hvile på laurbærene”, men <strong>for</strong>tsat have<br />

fokus på at <strong>for</strong>bedre kvaliteten af vores<br />

arbejde. Målet må være 100 % tilfredshed<br />

med vores servicetilbud både fra<br />

kommuners og borgeres side.<br />

I undersøgelsen peges der også på nødvendigheden<br />

af en proaktiv indsats med<br />

henblik på at identificere de døvblindblevne,<br />

som endnu ikke er blevet fundet,<br />

og som ikke kommer til orde i den <strong>for</strong>eliggende<br />

undersøgelse. Her ligger en<br />

meget vigtig opgave <strong>for</strong> konsulentordningen<br />

fremover, sådan at man sikrer,<br />

at alle døvblindblevne i hele landet får<br />

samme rehabiliteringstilbud.<br />

5


DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

De der er født døve og benytter tegnsprog kan have særlige støttebehov.<br />

Om døvblindekonsulentordningen<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har haft døvblindekonsulenter<br />

ansat siden 1991, hvor ordningen<br />

blev oprettet, <strong>for</strong>di amterne ikke<br />

selv kunne dække behovet <strong>for</strong> specialrådgivning<br />

til en <strong>for</strong>holdsvis lille handicapgruppe.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med kommunalre<strong>for</strong>men,<br />

som trådte i kraft 1. januar 2007, blev<br />

finansieringen af specialrådgivning til<br />

handicappede borgere, delt mellem<br />

kommunerne og staten (VISO).<br />

Der er indgået kontrakt mellem VISO og<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om specialrådgivning i<br />

de mest specialiserede og komplicerede<br />

sager. De fleste af landets kommuner har<br />

desuden indgået aftale med <strong>Center</strong> <strong>for</strong><br />

Døve om den øvrige specialrådgivning<br />

<strong>for</strong> døvblindblevne borgere.<br />

Om erhvervet døvblindhed<br />

Uanset årsagen til syns- og hørenedsættelsen<br />

er døvblindhed et særdeles<br />

alvorligt handicap, idet begge de to<br />

vigtigste fjernsanser er ramt. Normalt<br />

kompenserer man <strong>for</strong> tabet af den ene<br />

sans ved brug af den anden, men når<br />

både syns- og høresans er reduceret,<br />

er denne mulighed ikke tilstede.<br />

Døvblindhed er der<strong>for</strong> et selvstændigt,<br />

specifikt handicap, som medfører særlige<br />

vanskeligheder i <strong>for</strong>hold til:<br />

• Kommunikation og socialt samspil<br />

• Muligheder <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mationstilegnelse<br />

• Evne til orientering i omgivelserne<br />

For gruppen af døvblindblevne, som er<br />

født døve og opvokset med tegnsprog,<br />

er situationen yderligere kompliceret.<br />

Manglende tilbud om kompensation til<br />

mennesker med døvblindhed vil betyde<br />

manglende muligheder <strong>for</strong> samfundsdeltagelse<br />

og dermed alvorlig isolation.<br />

6


GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTORDNINGEN<br />

Døvblindekonsulenternes lovgrundlag<br />

Kommunerne er ansvarlige <strong>for</strong> at deres borgere får den nødvendige rådgivning. I de mest<br />

specialiserede sager kan de benytte sig af statens rådgivningstilbud, som er organiseret<br />

igennem VISO, ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”.<br />

Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale <strong>for</strong>pligtelse til at yde rådgivning til<br />

personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. De fleste kommuner har valgt at<br />

indgå kontrakt med <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om specialrådgivning vedrørende ældre døvblindblevne<br />

og i <strong>for</strong>bindelse med kontaktpersonordningen.<br />

Servicelovens § 13: Omhandler statens (organiseret igennem VISO) <strong>for</strong>pligtelse til at yde<br />

specialrådgivning og udredning <strong>for</strong> borgere og kommuner i de mest specialiserede og<br />

komplicerede enkeltsager<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har indgået aftale med VISO om både specialrådgivning og udredning<br />

<strong>for</strong> personer med erhvervet døvblindhed.<br />

Døvblindekonsulenternes arbejdsopgaver<br />

• Specialrådgivning til voksne døvblindblevne og til professionelle, som er i kontakt med<br />

disse om muligheder <strong>for</strong> kompensation<br />

• Udredning i de få mest komplicerede og specialiserede enkeltsager<br />

• Specialrådgivning i <strong>for</strong>bindelse med etablering af kontaktpersonordning efter Servicelovens<br />

§ 98 og supervision og undervisning til døvblindblevnes kontaktpersoner<br />

• Deltagelse i udviklingsarbejde således at mennesker med erhvervet døvblindhed i hele<br />

landet kan få bedre tilbud om rehabilitering<br />

Målgrupper <strong>for</strong> døvblindekonsulenternes<br />

rådgivning<br />

Døvblindekonsulenterne ved <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve yder specialrådgivning til voksne døvblindblevne<br />

og til professionelle, der kommer i kontakt med disse.<br />

Man skelner imellem døvblindblevne og døvblindfødte. Døvblindblevne, også kaldet<br />

mennesker med erhvervet døvblindhed, er personer, som først er blevet døvblinde efter,<br />

at de har udviklet en visuel og/eller auditiv referenceramme og et sprog, enten dansk<br />

eller tegnsprog.<br />

Mennesker med erhvervet døvblindhed er meget <strong>for</strong>skellige og benytter sig af <strong>for</strong>skellige<br />

kommunikations<strong>for</strong>mer. Gruppen omfatter både mennesker, der taler dansk med støtte<br />

af tekniske hjælpemidler, tegnsprogsbrugere, taktilbrugere og brugere af andre alternative<br />

kommunikations<strong>for</strong>mer.<br />

Døvblindekonsulenternes rådgivning <strong>for</strong>egår uden tolk og tilpasses borgerens behov <strong>for</strong><br />

kommunikationsmetode.<br />

7


GENERELT OM DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

Visitation og finansiering<br />

Der skelnes imellem de ydelser som finansieres af kommunerne og de ydelser, som finansieres<br />

af VISO.<br />

Den kommunale finansiering<br />

Har kommunen indgået kontrakt med <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om specialrådgivning, kan både<br />

borgere, pårørende og professionelle frit benytte rådgivningstilbuddene. Dette gælder<br />

også konsulenternes kursustilbud.<br />

VISO᾿s tilbud<br />

Ønsker en borger eller en kommune at benytte VISO’s tilbud om specialrådgivning, skal<br />

dette godkendes af VISO. Visitationen kan finde sted efter henvendelse fra kommunen,<br />

borgeren eller dennes pårørende.<br />

Når det drejer sig om udredning, skal anmodningen til VISO altid <strong>for</strong>etages af kommunen.<br />

Når VISO har godkendt visitationen, er både specialrådgivning og udredning gratis <strong>for</strong><br />

både borgere og kommunale medarbejdere.<br />

Hvor findes døvblindekonsulenterne<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har ansat 11 døvblindekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer<br />

i Århus, Fredericia, Odense og København.<br />

Ledelse<br />

Helle Brøgger, chef <strong>for</strong> konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia<br />

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus<br />

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense<br />

Grete Jensen, afdelingsleder i København<br />

8


DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

“Kære alle I dejlige kvinder<br />

Jeg vil sige tusind tak <strong>for</strong> i går. Det er dejligt at møde sådan<br />

en opbakning, lydhørhed og <strong>for</strong>ståelse som i jeres selskab.<br />

Det er smadder hårdt, men også meget givende.<br />

En god proces i livet <strong>for</strong> mig i hvert tilfælde. Jeg har aldrig<br />

drømt om, at jeg ville blive så heldig at<br />

komme i så god en gruppe. Jeg føler mig meget tryg sammen med<br />

jer, også selvom. jeg både græder og griner indimellem ... 2“<br />

2<br />

Citatet er udpluk fra en e-mail.<br />

AF DØVBLINDE-<br />

KONSULENTERNE<br />

ELSE MARIE JENSEN<br />

OG ANETTE RUD<br />

JØRGENSEN<br />

At finde sit JEG<br />

gennem deltagelse i en<br />

netværksgruppe<br />

Mødet mellem seks kvinder med et kombineret syns- og høretab.<br />

“at jeg ville blive<br />

så heldig at<br />

komme i så<br />

god en gruppe”.<br />

Citatet er udpluk fra en e-mail.<br />

Citaterne på siden er udpluk af ordene<br />

fra en yngre kvinde med erhvervet døvblindhed,<br />

som åbenhjertet beskriver,<br />

hvordan mødet med ligestillede, har givet<br />

hende en personlig oplevelse, som berører<br />

hende dybt. Hun har nu igennem et<br />

år med intervaller på ca. 6 uger deltaget<br />

i en netværksgruppe sammen med 5<br />

andre kvinder, alle med et alvorligt kombineret<br />

syns og høretab. Kvinderne har i<br />

årets løb udvekslet erfaringer om både<br />

små og store emner, som relaterer sig til<br />

en hverdag med syns-og høreproblemer.<br />

De nikker genkendende til hinandens<br />

beretninger. Pludselig føler man sig ikke<br />

længere som ”Palle alene i verden”. Det<br />

giver en særlig styrke, som man kun kan<br />

opleve sammen med andre, som helt<br />

præcist ved, hvordan det er at leve med<br />

nedsat syn og hørelse. Flere af kvinderne<br />

beskriver mødet med de andre kvinder<br />

som et centralt vendepunkt i livet. Ved<br />

at deltage i gruppen kan man finde nye<br />

måder og strategier til at klare hverdagen<br />

på ved at lytte til, hvordan andre i samme<br />

situation møder <strong>for</strong>skellige ud<strong>for</strong>dringer.<br />

Deltagelse i gruppen bliver således også<br />

indledningen på en læringsproces.<br />

9


DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

”Jeg føler mig nogle gange<br />

så utrolig ensom.”<br />

”Er der mon nogen, som har det ligesom mig”<br />

”Hvordan tackler andre døvblindblevne deres<br />

rolle som mor, som ægtefælle, som kollega”<br />

Modelfoto, den døvblinde kvinde på billedet har ikke selv deltaget i netværksgruppen.<br />

Vi er to døvblindekonsulenter, som har<br />

haft den faglige ud<strong>for</strong>dring at lede denne<br />

proces.<br />

Fra ide til realitet<br />

– netværksgruppen opstår<br />

Via vores arbejde som døvblindekonsulenter<br />

er vi blevet mødt med ovenstående<br />

udsagn og spørgsmål flere gange.<br />

Velvidende, at vi ikke har de rette <strong>for</strong>udsætninger<br />

<strong>for</strong> at svare på det hele, har vi<br />

i stedet valgt at udnytte vores kompetencer<br />

til at skabe mulighed <strong>for</strong> at døvblinde<br />

kan mødes:<br />

Anette: Jeg havde i en periode haft kendskab<br />

til en yngre kvinde med ægtefælle<br />

og små børn, som skulle <strong>for</strong>holde sig til<br />

at være nydiagnosticeret med syndromet<br />

Usher 2.<br />

Else Marie: Jeg havde kontakt med en<br />

kvinde, hvis synstab var progredieret og<br />

i den <strong>for</strong>bindelse oplevede, at rollen som<br />

mor var besværliggjort.<br />

Anette: Så opstod ideen om at lade de to<br />

kvinder møde hinanden. Samtidig havde<br />

en tredje kvinde tidligere udtrykt ønske<br />

om at træffe ligestillede.<br />

Else Marie: Ved at udbrede vores tanker<br />

om netværksgruppen endte vi pludselig<br />

med at have seks kvinder fra <strong>for</strong>skellige<br />

steder i Danmark, som gerne ville være<br />

med. To kvinder i 30´erne og de øvrige<br />

kvinder i 40´erne.<br />

En betingelse <strong>for</strong> deltagelse i gruppen<br />

var, at kvinderne havde børn, hvilket vi<br />

dog valgte at se bort fra i et enkelt tilfælde.<br />

Den pågældende kvinde har til<br />

gengæld haft store overvejelser omkring,<br />

hvor vidt hun vil have børn eller skal fravælge<br />

dette. Forcen ved gruppen er, at<br />

vi har haft mulighed <strong>for</strong> at <strong>for</strong>dybe os i<br />

sådanne svære problematikker.<br />

Det er okay, at man ikke altid kan<br />

gøre, som andre gør<br />

Og vi har været omkring mange problematikker.<br />

Fælles <strong>for</strong> kvinderne er, at de<br />

frygter at være en belastning <strong>for</strong> deres<br />

omgivelser især deres partner. Syns- og<br />

hørenedsættelsen påvirker rollerne i familien<br />

og ansvars<strong>for</strong>delingen i hjemmet.<br />

Spørgsmålet er, hvordan man alligevel<br />

bevarer et ligeværdigt <strong>for</strong>hold til sin<br />

ægtefælle. Relationen til børnene er også<br />

<strong>for</strong>bundet med bekymring. Nogle af<br />

kvinderne oplever, at børnene bliver små<br />

voksne og nogle gange fungerer som en<br />

slags <strong>for</strong>midler mellem far og mor. Når<br />

mor ikke kan høre, hvad far siger, så løber<br />

barnet hen til mor og gentager det sagte.<br />

Enkelte af kvinderne beretter om, hvordan<br />

kommunikationsbarrierer gør det<br />

svært at skabe kontakt med andre <strong>for</strong>ældre<br />

i børnenes børnehave eller skole.<br />

Fælles <strong>for</strong> kvinderne er også, at de bruger<br />

mange ressourcer på at kompensere <strong>for</strong><br />

syns- og høretabet, og at selv almindelige<br />

hverdagssituationer tapper dem <strong>for</strong><br />

megen energi. En kvinde <strong>for</strong>tæller, hvordan<br />

hun <strong>for</strong>bereder sig i mindste detalje<br />

dagen før, hendes barn skal have en legekammerat<br />

med hjem, således at hun på<br />

selve dagen kun skal koncentrere sig om<br />

10


Fakta<br />

Hovedparten af de seks kvinder<br />

er funktionelt døvblinde som følge<br />

af et medfødt høretab og den progredierende<br />

øjensygdom retinitis<br />

pigmentosa. Sidstnævnte medfører<br />

bl.a. indskrænket synsfelt (kikkertsyn)<br />

og mørkeblindhed. En af kvinderne<br />

har brug <strong>for</strong>, at den mundtlige<br />

kommunikation bliver understøttet<br />

af tegnsprog. De øvrige kvinder er,<br />

ved flere personer tilstede, afhængige<br />

af høretekniske <strong>for</strong>anstaltninger.<br />

Mødet med andre kvinder kan give det <strong>for</strong>nødne overskud til komme videre i omstillingsprocessen.<br />

kommunikationen med børnene. For<br />

kvinderne vil gerne kunne det og gøre<br />

det, som andre kvinder kan og gør. De<br />

<strong>for</strong>søger længst muligt at agere ligesom<br />

andre, og i det omfang det er muligt, <strong>for</strong>søger<br />

de at skjule deres begrænsninger.<br />

Vi har i gruppen talt om, at man ikke altid<br />

kan gøre tingene på den måde, andre<br />

gør, og at det ikke er ensbetydende med<br />

at være en dårlig mor, en dårlig ægtefælle,<br />

en dårlig veninde etc. Det handler<br />

ikke om at være god eller dårlig, men<br />

blive bevidst om, hvad man har overskud<br />

til. Ligesom det er vigtigt, man ikke får<br />

bragt sig i situationer, som er <strong>for</strong> svære at<br />

tackle. Erkendelse er her et vigtigt nøgleord,<br />

idet det er udgangspunktet <strong>for</strong>, at<br />

man kan begynde at ud<strong>for</strong>ske nye måder<br />

at håndtere hverdagen på.<br />

Når erfaringsudveksling bliver en<br />

del af livsomstillingen<br />

At skulle omstille sig til en tilværelse<br />

som døvblind er en svær ud<strong>for</strong>dring.<br />

Kvinderne befinder sig <strong>for</strong>skellige steder<br />

i denne omstillingsproces. Med et progredierende<br />

syns- og høretab vil kvinderne<br />

ikke kun en gang, men flere gange i<br />

livet opleve at skulle omstille sig. Nogle<br />

har kendt deres diagnose i flere år, mens<br />

andre først <strong>for</strong> nylig er blevet konfronteret<br />

med en diagnose. Enkelte har stadig<br />

tilknytning til arbejdsmarkedet, nogle<br />

kæmper <strong>for</strong> at blive der, mens andre har<br />

måttet opgive et arbejdsliv. For nogle<br />

er det <strong>for</strong>tsat hårdt at skulle <strong>for</strong>tælle om<br />

sine syns- og høreproblemer, mens andre<br />

er parate til at indvie omgivelserne i<br />

deres vanskeligheder.<br />

Erfaringsudvekslingen i gruppen er en<br />

ressource, som den enkelte kvinde kan<br />

udnytte i sin egen omstillingsproces.<br />

Nordiske undersøgelser 3 peger netop<br />

på, at flere mennesker med erhvervet<br />

døvblindhed oplever at være ensomme<br />

i denne proces.<br />

Den professionelle samtalepartner<br />

Vi har hørt mange eksempler på, hvordan<br />

kvinderne ofte føler sig ”anderledes”<br />

blandt deres omgivelser. I flere situationer<br />

mangler de samhørighed med<br />

de andre, når de oplever at stå uden <strong>for</strong><br />

kommunikationen.<br />

I netværksgruppen er alle ligestillede<br />

medlemmer. Her er ingen den svage<br />

part. Vi har i denne kontekst defineret<br />

vores opgave til at være professionelle<br />

samtalepartnere <strong>for</strong> kvinderne. Kort opridset<br />

betyder det, at vores centrale rolle<br />

har været at igangsætte og støtte gruppens<br />

proces. Vi har indledningsvist haft<br />

ansvar <strong>for</strong> sammen med kvinderne at<br />

fastsætte rammerne og indholdet <strong>for</strong><br />

møderne, og vi har undervejs fungeret<br />

som tovholdere.<br />

”Det er ukompliceret at være i<br />

gruppen – her kan man være sig selv”<br />

Som en af kvinderne <strong>for</strong>mulerer det,<br />

handler det netop om at kunne være sig<br />

selv. At turde være sig selv og at finde sit<br />

jeg. Det er i mødet med de andre kvinder,<br />

at den enkelte kvinde kan få mod til at<br />

virkeliggøre sig selv og sine muligheder.<br />

3<br />

Göransson, Lena.(2007): ”Dövblindhet i ett livsperspektiv”, HAREC Samhällsmedicinska institutionen, Universitetssjukhuset MAS, Malmö.<br />

Ravn Olesen, Birgitte og Kirsten Jansbøl.(2005): ”Nordisk Projekt”, Videnscentret <strong>for</strong> Døvblindblevne.<br />

11


DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

Nyt projekt<br />

”Meningsfuld beskæftigelse <strong>for</strong> døvblindblevne”<br />

”Jeg er ikk` så<br />

dårlig endda”<br />

Som led i et kursus<strong>for</strong>løb under projekt ”Meningsfuld beskæftigelse <strong>for</strong> døvblindblevne” har<br />

Lisbet netop gennemført et 5 ugers praktikophold i en boghandel. Lisbet kan med tilfredshed<br />

tænke tilbage på praktikopholdet, hvor hun også fik en flot anbefaling at føje til sit CV.<br />

AF DØVBLINDE-<br />

KONSULENT OG<br />

PROJEKTLEDER<br />

ANETTE RUD<br />

JØRGENSEN<br />

Fra den tidligste barndom har Lisbet haft<br />

et svært høretab, og da hun i starten af<br />

1990´erne yderligere fik et fremadskridende<br />

synstab, måtte hun opgive sin<br />

tilknytning til det ordinære arbejdsmarked.<br />

I dag har hun et ønske om at vende<br />

tilbage til arbejdsmarkedet i et job med<br />

løntilskud til førtidspensionister (tidligere<br />

skånejob).<br />

”Hvad laver du så”<br />

Dette er ofte det første spørgsmål, som<br />

vi stiller hinanden i festligt lag. Spørgsmålet<br />

afspejler det faktum, at vi identificerer<br />

og kategoriserer hinanden ud fra,<br />

hvad vi laver. Således kan man nemt føle<br />

sig ”sat uden <strong>for</strong> det gode selskab”, hvis<br />

man ikke har et job. Denne følelse kan<br />

flere af deltagerne i projekt ”Meningsfuld<br />

beskæftigelse <strong>for</strong> døvblindblevne”<br />

genkende. For nogle af deltagerne er tilværelsen<br />

som førtidspensionist <strong>for</strong>holdsvis<br />

ny, mens andre deltagere <strong>for</strong> længe<br />

siden har <strong>for</strong>ladt arbejdsmarkedet.<br />

”En gang imellem vil jeg gerne kunne <strong>for</strong>tælle,<br />

at jeg har et arbejde, når andre spørger,<br />

hvad jeg laver”, siger Lisbet. Udover<br />

at arbejdet giver identitet, er der andre<br />

motivationsfaktorer, som er afgørende<br />

<strong>for</strong>, at hun søger et job med løntilskud:<br />

”Jeg vil gerne gøre en indsats, gøre en<br />

<strong>for</strong>skel. Jeg vil gerne have nye input.<br />

Jeg vil gerne være en del af et team.<br />

At komme hjemmefra et par gange om<br />

ugen og snakke med nogle kolleger har<br />

betydning <strong>for</strong> mig.”<br />

Ønskerne er blevet realiseret i boghandlen,<br />

hvor Lisbet har oplevet at få arbejdsmæssige<br />

ud<strong>for</strong>dringer, sociale relationer<br />

til kolleger og virksomhedens anerkendelse<br />

af hende som både medarbejder<br />

og kollega.<br />

At være ærlig over <strong>for</strong> sig selv og<br />

virksomheden<br />

En <strong>for</strong>udsætning <strong>for</strong> et vellykket praktikophold<br />

og på sigt et vellykket job er, at<br />

de nødvendige skånehensyn som fx reduceret<br />

arbejdstid bliver tilgodeset allerede<br />

fra begyndelsen. I takt med at høreeller<br />

synstabet er <strong>for</strong>værret, har flere af<br />

deltagerne måtte opgive deres arbejde.<br />

Arbejdet udgjorde til sidst en så stor belastning,<br />

at de blev tappet <strong>for</strong> al energi.<br />

Som <strong>for</strong>beredelse til praktikken har vi<br />

haft fokus på, hvordan deltagerne kan<br />

passe på sig selv - hvordan de får sagt<br />

fra og til. For at skabe de optimale arbejdsvilkår<br />

kræver det også, at arbejdsgiver<br />

og kolleger får en orientering om,<br />

hvad et høre- og synstab betyder <strong>for</strong><br />

personens udførelse af arbejdsopgaverne.<br />

Hvad betyder det fx at have et kraftigt<br />

høretab på 80 db og et synsfelt på<br />

mindre end 10 grader Hvordan skal<br />

omgivelserne <strong>for</strong>holde sig til det Og<br />

hvordan tackler personen selv konkrete<br />

situationer<br />

”Jeg har brug <strong>for</strong> at lære at <strong>for</strong>tælle,<br />

hvad jeg kan høre, og hvad jeg kan se.<br />

Og hvad der kræves i kommunikationen<br />

med kolleger.”<br />

Deltagerne har øvet sig i at præsentere<br />

deres syns- og høremæssige situation<br />

<strong>for</strong> hinanden via bl.a. rollespil. En uvant<br />

situation <strong>for</strong> de fleste og svært <strong>for</strong>di deltagerne<br />

generelt mangler viden om deres<br />

diagnose. Undervisningsdage i både<br />

syn og hørelse har givet deltagerne en<br />

større indsigt i egen situation. Men ud-<br />

12


Fakta<br />

Med en bevilling fra Socialministeriet<br />

på ca. 1.8 mill. <strong>for</strong> en to-årig<br />

periode igangsatte <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

marts 2007 projekt Meningsfuld beskæftigelse<br />

<strong>for</strong> døvblindblevne med<br />

det <strong>for</strong>mål at understøtte døvblindblevnes<br />

muligheder på arbejdsmarkedet.<br />

Vi har gennemført to kurser<br />

bestående af undervisning og<br />

praktik <strong>for</strong> henholdsvis tegnsprogsbrugere<br />

og talebrugere. Kurserne er<br />

tilrettelagt som rehabiliterings<strong>for</strong>løb.<br />

Der er bl.a. etableret praktikker<br />

på hotel, mejeri, sygehuskøkken,<br />

plejehjem og i en kiosk. Projektet<br />

afsluttes sommeren 2009.<br />

Lisbet på arbejde i boghandlen ”Bøger og Papir.<br />

<strong>for</strong>dringen er ikke kun at skulle <strong>for</strong>midle<br />

faktuelle oplysninger, men også at være<br />

åben om sin situation. At turde være ærlig<br />

og have lyst til at være ærlig. Ønsket<br />

om ikke at skille sig ud fra de andre medarbejdere<br />

og at kunne det samme som<br />

dem kan fraholde personen fra at være<br />

ærlig om sin situation. Dette er netop årsag<br />

til, at nogle deltagere kan berette om<br />

mis<strong>for</strong>ståelser i deres tidligere arbejdsliv.<br />

Mis<strong>for</strong>ståelser som betød, at deres reelle<br />

skånebehov ikke blev opfyldt. Lisbet<br />

har erkendt, at det er vigtigt at få ryddet<br />

mis<strong>for</strong>ståelser af banen.<br />

”Det kræver åbenhed fra min side.<br />

Jeg skal turde at spørge om hjælp og<br />

ikke gå og fumle med noget, <strong>for</strong>di jeg<br />

ikke har hørt en besked rigtigt. Mine<br />

kolleger skal lære, at de ikke bare peger<br />

ud i luften og snakker med hovedet<br />

halvt nede i en kasse. Jeg skal også<br />

have god tid til at lære arbejdspladsen<br />

at kende. Tid til at få den ind på nethinden.”<br />

Som projektets leder har jeg sammen<br />

med deltagerne været med ved den<br />

indledende praktiksamtale på arbejdspladsen<br />

og bidraget med in<strong>for</strong>mationer<br />

og efterfølgende deltaget i opfølgning i<br />

det omfang, der har været behov <strong>for</strong> det.<br />

At finde det rigtige match<br />

Lisbet fremhæver især to ting, som har<br />

haft en positiv indflydelse på hendes<br />

trivsel i boghandlen: 1. de fysiske omgivelser<br />

og 2. de ansatte. Eftersom boghandlen<br />

er en relativt lille virksomhed,<br />

følte Lisbet sig hurtigt sikker ved at færdes.<br />

Samtidig gjorde kollegerne hende<br />

opmærksom på, hvis de havde sat<br />

kasser eller andet på gulvet. Bagerst i<br />

butikken er der ekstra belysning, og der<strong>for</strong><br />

var der her de optimale betingelser<br />

<strong>for</strong> Lisbet at arbejde under. Der er få<br />

ansatte i butikken. Dvs. få nye mennesker<br />

at <strong>for</strong>holde sig til (en person med<br />

erhvervet døvblindhed bruger mange<br />

ressourcer i kontakten med andre mennesker).<br />

Få mennesker i frokostlokalet.<br />

Det minimerer både støjniveauet og<br />

snakken på kryds og tværs, således at<br />

Lisbets chancer <strong>for</strong> at følge med i kommunikationen<br />

blev øget. Lisbet deltog<br />

bl.a. i følgende opgaver: varemodtagelse,<br />

udpakning og kontrol, prismærkning og<br />

vareopfyldning. Med en kontoruddannelse<br />

og erhvervserfaring fra kontor-<br />

og butiksbranchen var arbejdet i<br />

boghandlen ikke ukendt <strong>for</strong> Lisbet. I afklaringen<br />

af deltagernes muligheder på<br />

arbejdsmarkedet er der taget udgangspunkt<br />

i den enkelte deltagers interesser<br />

samt faglige og personlige kvalifikationer.<br />

Som det fremgår af ovenstående, er<br />

der flere kriterier, som skal være opfyldt,<br />

<strong>for</strong> at vi kan tale om det rigtige match<br />

mellem deltager og virksomhed.<br />

Kan jeg magte et arbejde<br />

Denne tanke har naturligt nok strejfet<br />

flere af deltagerne. På kurset har Lisbet<br />

og de øvrige deltagere hørt mennesker<br />

med et funktionstab <strong>for</strong>tælle om, hvordan<br />

de magter et job på særlige vilkår.<br />

Især oplægget fra en mand med samme<br />

syndrom, som er årsag til Lisbets døvblindhed<br />

gjorde indtryk på hende.<br />

”Det fik mig til at tænke, at når han<br />

kan, så kan jeg også. Det kan lade sig<br />

gøre på arbejdsmarkedet.”<br />

Flere af deltagerne har bevist, at det kan<br />

lade sig gøre. Lisbet er nu på vej i en ny<br />

praktik og måske på vej til fast arbejde. Ti<br />

timer om ugen <strong>for</strong>delt på tre dage, hvor<br />

hun på en skole tæt på sin bolig skal løse<br />

opgaver på skolens kontor og bibliotek.<br />

13


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

Tal & Statistik<br />

Døvblindekonsulenternes rådgivning i <strong>2008</strong><br />

1. Antal døvblinde kendt af døvblindekonsulenterne<br />

Region 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt<br />

Region Nordjylland 2 7 5 30 44<br />

Region Midtjylland 2 17 9 44 72<br />

Region Syddanmark 22 22 29 116 189<br />

Region Sjælland 10 10 13 92 125<br />

Region Hovedstaden 15 27 37 162 241<br />

I alt 51 83 93 444 671<br />

Døvblindekonsulenterne havde ved udgangen af <strong>2008</strong> kendskab til i alt 671 borgere med erhvervet døvblindhed.<br />

Det er en lille smule færre end <strong>for</strong>egående år. Samlet set har der dog været tale om en markant stigning i antallet af nyhenviste<br />

borgere til rådgivningen (jf. statistik nr. 6)<br />

2. Kommunikations<strong>for</strong>m<br />

Region Dansktalende Tegnsprogsbrugere I alt<br />

Region Nordjylland 41 3 44<br />

Region Midtjylland 61 11 72<br />

Region Syddanmark 144 45 189<br />

Region Sjælland 119 6 125<br />

Region Hovedstaden 207 34 241<br />

I alt 572 99 671<br />

572 af de døvblinde borgerne var talesprogsbrugere, mens 99 var tegnsprogsbrugere.<br />

14


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

3. Social status<br />

Social status <strong>for</strong>delt på alder 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80+ år I alt<br />

Folkepension 0 0 92 445 537<br />

Førtidspensionist uden beskæftigelse 20 57 0 0 77<br />

Førtidspensionist med ansættelse m. løntilskud efter lov<br />

om aktiv beskæftigelsesindsats § 51. (skånejob) 0 5 0 0 5<br />

Førtidspensionist med beskyttet beskæftigelse efter<br />

serviceloven § 87 5 8 0 0 13<br />

Kontanthjælpsmodtager 6 1 0 0 7<br />

Har fleksjob efter Lov om aktiv Beskæftigelsesindsats 3 2 0 0 5<br />

Har beskæftigelse på almindelige vilkår 6 1 0 7<br />

Får hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 3 0 0 0 3<br />

Skoleelev (folkeskole, døveskole eller Nyborgskolen) 7 0 0 0 7<br />

Foreningsarbejde 2 4 0 0 6<br />

Andet 4 0 0 4<br />

I alt 52 82 92 445 671<br />

Langt de fleste kendte døvblinde borgere er folkepensionister, nemlig 537 ud af 671 kendte.<br />

95 er førtidspensionister, heraf 18 i skånejob eller beskyttet beskæftigelse.<br />

De resterende knap 40 <strong>for</strong>deler sig med nogle få på kontanthjælp, i almindelig beskæftigelse, fleksjob, under uddannelse<br />

og beskæftiget med <strong>for</strong>eningsarbejde.<br />

4. Antal kontakter<br />

Hele landet 18-39 år 40-64 år 65-79 år 80 år og derover I alt<br />

1 kontakt 9 4 9 107 129<br />

2-10 kontakter 17 37 55 213 322<br />

Over 10 kontakter 22 38 25 32 117<br />

I alt 48 79 89 352 568<br />

Døvblindekonsulenterne har i årets løb været i kontakt med 568 ud af de 671 kendte døvblinde borgere.<br />

15


STATISTIK VEDRØRENDE DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

5. Antal betalingsaftaler med kommuner i.f.m. kontaktpersonordning<br />

Region<br />

Antal<br />

betalings -<br />

aftaler primo<br />

<strong>2008</strong><br />

Opsagte<br />

aftaler i<br />

løbet af<br />

<strong>2008</strong><br />

Nye<br />

betalingsaftaler<br />

<strong>2008</strong><br />

Antal<br />

betalingsaftaler<br />

ultimo<br />

<strong>2008</strong><br />

Antal<br />

betalingsaftaler<br />

vedr.<br />

døvblinde<br />

tegnsprogsbrugere<br />

Antal<br />

kontrakter<br />

vedr.<br />

døvblinde<br />

dansktalende<br />

Region Nordjylland 17 1 4 20 2 18<br />

Region Midtjylland 38 7 8 39 11 28<br />

Region Syddanmark 96 6 12 102 44 58<br />

Region Sjælland 27 4 5 28 1 27<br />

Region Hovedstaden 86 11 12 87 19 68<br />

I alt 264 29 41 276 77 199<br />

Ved udgangen af 2007 var der 264 døvblinde, der havde en kontaktpersonordning. Dette tal var ved udgangen af <strong>2008</strong><br />

steget til 276. I samtlige disse tilfælde har kommunen indgået kontrakt med <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om konsulentbistand og<br />

supervision til kontaktpersonerne.<br />

6. Førstegangsbesøg i løbet af <strong>2008</strong> og henvisende instans<br />

Region<br />

Henvist fra syns- og<br />

hørerådgivninger/<br />

kommunikationscentre<br />

Henvist fra kommunal medarbejder<br />

(fx hjemmehjælpen,<br />

hjemmesygeplejen, <strong>for</strong>ebyggende<br />

medarbejder eller sagsbehandler)<br />

Fra læge- eller sygehusregi<br />

(fx egen læge, speciallæge,<br />

audiologisk afdeling eller<br />

synsafdelingen)<br />

Henvist fra Pårørende<br />

Henvist fra Brugerorganisationerne<br />

(fx FDDB eller<br />

Dansk Blindesamfund)<br />

Henvist fra Andre<br />

I alt<br />

Region Nordjylland 9 2 3 1 6 21<br />

Region Midtjylland 11 5 5 3 24<br />

Region Syddanmark 16 10 1 7 31 65<br />

Region Sjælland 3 8 1 3 15<br />

Region Hovedstaden 10 15 10 2 37<br />

Hele landet 49 38 2 5 26 42 162<br />

Der har i <strong>2008</strong> været aflagt besøg hos i alt 162 nyhenviste borgere, en markant stigning i <strong>for</strong>hold til året før, hvor antallet<br />

var 126. De fleste henvisninger er kommet fra syns – og hørerådgivningerne, kommunerne og konsulenter i brugerorganisationerne.<br />

16


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE<br />

Tegnsprog er at betragte som døves modersmål, mens dansk er første fremmedsprog.<br />

Om døvekonsulentordningen<br />

Døvekonsulentordningen har eksisteret<br />

som et landsdækkende, gratis rådgivningstilbud<br />

til døve og til offentlige<br />

myndigheder siden 1939. I <strong>for</strong>bindelse<br />

med Servicelovens indførelse blev ordningen<br />

i 1998 flyttet fra Socialministeriet<br />

til den landsdækkende, selvejende<br />

institution, <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve, som nu har<br />

overenskomst med Gladsaxe kommune.<br />

Fra 2007, i <strong>for</strong>bindelse med kommunalre<strong>for</strong>men,<br />

blev det besluttet at videreføre<br />

døvekonsulentordningen som en samlet<br />

ordning under <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve, nu finansieret<br />

af kommunerne efter objektive<br />

kriterier.<br />

Om døve og døvhed<br />

Man regner med, at der i Danmark er<br />

ca. 4000 voksne døve, som benytter sig<br />

af tegnsprog. Det drejer sig om en lille<br />

gruppe mennesker, som er født med en<br />

alvorlig hørenedsættelse, eller har fået<br />

denne så tidligt i barndommen, at de<br />

ikke har nået at udvikle et talesprog eller<br />

har fået en auditiv referenceramme.<br />

Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse,<br />

som udover at give kommunikationsproblemer<br />

også kan betyde, at<br />

borgeren har et in<strong>for</strong>mations - og videnshandicap.<br />

Det er svært <strong>for</strong> døve at tilegne<br />

sig den samme viden og få de samme<br />

in<strong>for</strong>mationer som andre mennesker i<br />

samfundet.<br />

For døve, som er opvokset med tegnsprog,<br />

er dansk at betragte som det<br />

første fremmedsprog. Grammatikalsk er<br />

dansk meget <strong>for</strong>skelligt fra tegnsprog, og<br />

mange døve har der<strong>for</strong> problemer med<br />

det danske skriftsprog. Dette gælder<br />

både evnen til selv at udtrykke sig skriftligt<br />

og evnen til at indholdslæse.<br />

I dag får de fleste døve børn <strong>for</strong>etaget en<br />

CI - operation (cochlear implant, som er<br />

et avanceret elektronisk høreapparat).<br />

Det betyder, at mange kommer til at<br />

kunne klare sig med det danske sprog og<br />

der<strong>for</strong> kan integreres i normalskolerne.<br />

Denne operation skal dog <strong>for</strong>etages<br />

meget tidligt i barndommen <strong>for</strong> at give<br />

det optimale udbytte<br />

17


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE<br />

Døvekonsulentordningens lovgrundlag<br />

Lovgrundlaget <strong>for</strong> døvekonsulentordningen har siden 1. januar 2007 været Servicelovens<br />

§§ 12 og 13 samt bekendtgørelse nr. 781 af 6.7. 2006 om kommunernes finansiering af de<br />

mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud.<br />

Servicelovens § 12: Omhandler den kommunale <strong>for</strong>pligtelse til at yde rådgivning til personer<br />

med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.<br />

Servicelovens § 13: Omhandler statens <strong>for</strong>pligtelse til at stille specialrådgivning og udredning<br />

til rådighed <strong>for</strong> borgere og kommuner i de mest specialiserede og komplicerede<br />

enkeltsager via ”Den Nationale Videns og Specialrådgivningsorganisation”, VISO.<br />

Der har ikke vist sig at være et større behov <strong>for</strong> tilbud om specialrådgivning gennem VISO<br />

på døveområdet i 2007 og <strong>2008</strong>, idet døvekonsulenterne har dækket behovet. <strong>Center</strong> <strong>for</strong><br />

Døve har dog en aftale med VISO om at påtage sig særlige opgaver om specialrådgivning<br />

og udredning efter behov.<br />

Døvekonsulenternes arbejdsopgaver<br />

Døvekonsulenterne yder specialrådgivning til voksne døve. Døvekonsulenterne behersker<br />

tegnsprog og kan kommunikere direkte med døve uden brug af tegnsprogstolk.<br />

Rådgivningen omfatter:<br />

• Specialkonsulentbistand til professionelle, som kommer i kontakt med døve om spørgsmål<br />

i relation til handicappet, herunder kommunikation og muligheder <strong>for</strong> kompensation.<br />

• Specialrådgivning direkte til døve om <strong>for</strong>hold, som har relation til handicappet, særligt<br />

på følgende områder:<br />

• Rådgivning til unge døve, som <strong>for</strong>lader skolesystemet om muligheder <strong>for</strong> revalidering<br />

og uddannelse<br />

• Rådgivning til alle voksne døve om kompenserende muligheder efter lovgivningen,<br />

herunder om hjælpemidler<br />

• Rådgivning i relation til arbejdsmarkedet<br />

• Rådgivning og vejledning til døve <strong>for</strong>ældre med hørende børn, som har behov <strong>for</strong> en<br />

særlig indsats med støtte i hjemmet<br />

• Rådgivning om eksisterende støttemuligheder til andre voksne døve med særlige<br />

behov, fx døve med behov <strong>for</strong> særlig pædagogisk indsats, ældre døve og døve med<br />

anden etnisk baggrund<br />

• Specialrådgivning og udredning i særligt komplicerede sager efter aftale med VISO<br />

18


GENERELT OM DØVEKONSULENTERNE<br />

Målgrupper <strong>for</strong> døvekonsulenternes<br />

rådgivning<br />

Døvekonsulenterne yder konsulentbistand til døve, deres netværk og til professionelle.<br />

Målgrupperne <strong>for</strong> ydelsen er især:<br />

• Kommunale sagsbehandlere.<br />

• Andre professionelle, der kommer i kontakt med døve eller mennesker med et svært<br />

hørehandicap.<br />

• Unge og voksne døve eller svært hørehandicappede, der benytter sig af tegnsproglig<br />

kommunikation eller har behov <strong>for</strong> døvekonsulenternes særlige ekspertise.<br />

• Døves familie og netværk.<br />

Visitation og finansiering<br />

Der er fri, gratis adgang til uden visitation at benytte sig af døvekonsulenternes rådgivningstilbud<br />

<strong>for</strong> både døve borgere, deres netværk og <strong>for</strong> andre professionelle.<br />

Hvis en kommune ønsker specialrådgivning eller udredning gennem VISO, skal der ske en<br />

visitation.<br />

Hvor findes døvekonsulenterne<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har ansat 15 døvekonsulenter, som er tilknyttet de regionale kontorer i<br />

Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.<br />

Ledelse<br />

Helle Brøgger, chef <strong>for</strong> konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia<br />

Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg<br />

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus<br />

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense<br />

Grete Jensen, afdelingsleder i København<br />

19


DØVEKONSULENTERNE<br />

Døvekonsulenten rådgiver unge døve om uddannelses- og erhvervsmuligheder.<br />

AF DØVEKONSULENT<br />

INGER SWIATECKA<br />

Døve elever og<br />

Mentorordninger<br />

Samfundsmæssigt er der et voksende krav om generelt højere uddannelsesniveau <strong>for</strong> at sikre job i fremtidens videnssamfund,<br />

og her er den lave uddannelsesprocent blandt døve et problem, idet resultatet er få integrationsmuligheder<br />

på arbejdsmarkedet <strong>for</strong> unge døve. En undersøgelse <strong>for</strong>etaget af Epinion viser, at 48 % af døve i alderen 18-65 år er i<br />

beskæftigelse mod 70 % af den hørende befolkning 4 . Der<strong>for</strong> er det relevant at se på, hvad der kan få flere unge døve<br />

elever igennem Ungdomsuddannelser.<br />

20


DØVEKONSULENTERNE<br />

Fakta<br />

En undersøgelse <strong>for</strong>etaget af<br />

EPINION i 2006 om døves uddannelses-<br />

og arbejdsmarkeds<strong>for</strong>-hold<br />

viste, at næsten halvdelen af alle<br />

unge døve får ikke en uddannelse<br />

efter folkeskolen. Denne kendsgerning<br />

er dokumenteret i den seneste<br />

undersøgelse fra Epinion om ”Døves<br />

uddannelses- og arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold”<br />

4 . Tallene viser, at <strong>for</strong> 53 %<br />

af de voksne døve er grundskolen<br />

eneste uddannelse. For den hørende<br />

befolkning er tallet 31 %.<br />

I <strong>for</strong>bindelse med min Masterafhandling,<br />

Master i Social Integration, fra Aarhus<br />

Universitet i januar 2007, valgte jeg der<strong>for</strong><br />

at sætte fokus på. ”Døve elever og<br />

Erhvervsuddannelser - et anerkendelsesteoretisk<br />

perspektiv 5 .”<br />

For alle elever er læsefærdigheder, <strong>for</strong>ældrenes<br />

socialøkonomiske baggrund,<br />

elevens personlige, sociale eller psykiske<br />

problemer, faktorer, der spiller ind på<br />

chancerne <strong>for</strong> at gennemføre en ungdomsuddannelse.<br />

For døve elever er der<br />

yderligere faktorer ud over de generelle,<br />

primært et kommunikationsproblem<br />

samt betydeligt større vanskeligheder<br />

med at skaffe praktikpladser.<br />

Funktionsnedsættelse eller<br />

et handicap<br />

Om døve borgere beskrives ud fra en<br />

medicinsk synsvinkel (ICF klassifikationer),<br />

som anvendes i rehabiliteringssammenhænge,<br />

eller som en sproglig<br />

minoritet er i høj grad kontekstafhængigt<br />

og et holdningsmæssigt spørgsmål.<br />

”Betegnelsen handicap betyder tab<br />

eller begrænsning af muligheder <strong>for</strong> at<br />

deltage i samfundslivet på lige fod med<br />

andre. Den beskriver relationen mellem<br />

et menneske med funktionsnedsættelse<br />

og dets omgivelser. Formålet med denne<br />

betegnelse er at sætte fokus på mangler<br />

ved omgivelserne og mange af de i<br />

samfundet iværksatte aktiviteter, som <strong>for</strong><br />

eksempel in<strong>for</strong>mation, kommunikation<br />

og uddannelse, der <strong>for</strong>hindrer mennesker<br />

med funktionsnedsættelse i at deltage<br />

på lige vilkår med andre.” (FN’s Standardregler<br />

om lige muligheder <strong>for</strong> handicappede,<br />

1994).<br />

Man kan sige, at en funktionsnedsættelse<br />

kun er et handicap i de situationer,<br />

hvor samfundet ikke kan kompensere<br />

<strong>for</strong> funktionsnedsættelsen, og hvor samfundet<br />

ikke åbner mulighed <strong>for</strong> integration.<br />

Ligeværdig kollega<br />

Anerkender man på arbejdspladsen en<br />

person med funktionsnedsættelse, en<br />

døv medarbejder, som en ligeværdig kollega,<br />

kompenseres der <strong>for</strong> funktionsnedsættelsen<br />

med tegnsprogstolkning, og<br />

kan kollegaer lidt tegnsprog, så vil funktionsnedsættelsen<br />

i <strong>for</strong>m af manglende<br />

hørelse ikke nødvendigvis være et handicap<br />

i den arbejdsmæssige situation, men<br />

alene en funktionsnedsættelse.<br />

Det er dog de færreste døve, der arbejder<br />

i et tegnsprogsmiljø - og netop<br />

eleverne på erhvervsskolerne er typisk<br />

på private arbejdspladser, hvor eleven er<br />

den eneste døve medarbejder, og hvor<br />

der ikke anvendes tegnsprog.<br />

Som konsulenter medvirker vi til at sikre<br />

døve borgeres rettigheder, og bagved<br />

sikringen af rettigheder ligger der<br />

implicit en mulighed <strong>for</strong> anerkendelse.<br />

En anerkendelse af at være borger med<br />

rettigheder og selvstændigt ansvar <strong>for</strong><br />

planer og beslutninger om eget liv.<br />

4<br />

Døves uddannelses- og arbejdsmarkeds<strong>for</strong>hold, Epinion management analyse 2006<br />

5<br />

”Døve elever og Erhvervsuddannelser et anerkendelsesteoretisk perspektiv” Masterafhandling, Master i Social Integration, Aarhus Universitet 2007. Inger Swiatecka<br />

21


DØVEKONSULENTERNE<br />

Offentlig/<strong>for</strong>mel ret og pligt<br />

Uvejleder, studievejleder, praktikvært<br />

Mentor<br />

Den unge<br />

praktikant<br />

Mentor<br />

Privat/u<strong>for</strong>mel<br />

familie, venner, fritid<br />

En mentor kan være brobygger mellem den unge døve og praktikpladsen.<br />

Om anerkendelsesteori i <strong>for</strong>hold til<br />

personer med funktionsnedsættelse/<br />

døve borgere.<br />

I min masterafhandling om døve elever<br />

og erhvervsuddannelserne valgte jeg at<br />

bruge Axel Honneths teorier om anerkendelse<br />

beskrevet i: ”Kamp om anerkendelse.<br />

6 ”<br />

Fokus var ikke en psykologisk udviklingsorienteret<br />

beskrivelse af anerkendelsesbegrebets<br />

<strong>for</strong>skellige faser, men teorien<br />

anvendtes som en sociologisk <strong>for</strong>ståelsesramme<br />

<strong>for</strong>, hvordan mennesker<br />

interagerer og der<strong>for</strong> i dannelse af deres<br />

identitet er afhængig af omverdenens respons.<br />

Særligt personer med funktionsnedsættelse<br />

(døve) kan der<strong>for</strong> få problemer<br />

med egen identitet pga. mangelfuld<br />

interaktion og kommunikation både i<br />

deres nære miljø og med personer i det<br />

omgivende samfund.<br />

Nu er anerkendelse jo et gensidigt <strong>for</strong>hold,<br />

og der skal to ligeværdige parter til<br />

at anerkende hinanden, så anerkendelse<br />

er ikke noget naturgivet, man kan kræve<br />

af sine medmennesker, men en proces<br />

hvor begge parter ved kendskab til hinanden<br />

udvikler accept og anerkendelse.<br />

For unge døve elever, der skal ud i en<br />

hørende virksomhed, hvor der kan være<br />

<strong>for</strong>domme om døve (læs manglende<br />

kendskab til) er det afgørende, at eleven<br />

får mulighed <strong>for</strong> at vise sine evner og<br />

potentialer, så der kan opstå en gensidig<br />

respekt og anerkendelse gennem deltagelse<br />

i samfundslivet. At få åbnet dørene<br />

kræver der<strong>for</strong>, efter en individuel vurdering,<br />

somme tider særlige økonomiske<br />

tilskud eller mentor aftaler.<br />

Kommunikationsproblemet:<br />

Døve elever vil have behov <strong>for</strong> tegnsprogstolke,<br />

men tolke løser ikke alle<br />

kommunikationsproblemerne. En grundig<br />

<strong>for</strong>beredelse og in<strong>for</strong>mation om brug<br />

af og samarbejdet med et fast team af<br />

tegnsprogstolke, ekstra timer til udvikling<br />

af fagtegn, et tolkebrugerkursus og<br />

in<strong>for</strong>mation til lærere og elever er nogle<br />

af de ting, der skal bruges ekstra tid på<br />

at få planlagt og introduceret <strong>for</strong> at få et<br />

uddannelses<strong>for</strong>løb til at fungere.<br />

For samarbejdspartnere kan døvekonsulentens<br />

<strong>for</strong>udgående almene kendskab<br />

til målgruppen og det individuelle kendskab<br />

til den unge døve elev medvirke.<br />

til at få tydeliggjort de individuelle ressourcer<br />

frem <strong>for</strong> udelukkende at fokusere<br />

entydigt på funktionsnedsættelsen.<br />

Ved ansættelse af praktikanter/elever<br />

med ikke synlige handicaps er det vigtigt<br />

med en åben dialog om det skjulte<br />

handicap. Hvordan skal de øvrige ansatte<br />

” tackle” de problemer, der vil opstå, så<br />

der ikke er berøringsangst over<strong>for</strong> det<br />

ukendte kommunikationsproblem. Her<br />

viser erfaringerne at in<strong>for</strong>mation og aftale<br />

om ansættelse af mentor kan spille en<br />

vigtig rolle, hvor mentoren kan fungere<br />

som mediator og fast kontaktperson.<br />

Mentorer:<br />

En mentoraftale kan <strong>for</strong>ebygge frafald<br />

og medvirke til at få problemer opfanget<br />

i tide.<br />

Figuren øverst skal tydeliggøre, at særligt<br />

<strong>for</strong> en gruppe unge døve, der ikke har<br />

haft fritidsjob eller erhvervsarbejde, og<br />

som står uden kendskab til kulturen på<br />

en hørende arbejdsplads og uden kend-<br />

6<br />

Honneth, Axel, Kamp <strong>for</strong> anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. Hans Reitzels <strong>for</strong>lag, København<br />

22


DØVEKONSULENTERNE<br />

Der kan være behov <strong>for</strong> vejledning, hvis den unge døve støder på <strong>for</strong>hindringer i <strong>for</strong>bindelse med uddannelsen.<br />

skab til alle de u<strong>for</strong>melle regler, kan have<br />

gavn af en mentor, som kan være brobygger<br />

imellem praktik/ arbejdspladskultur<br />

og den unge døve elev 7 .<br />

For døve elever må der, som <strong>for</strong> hørende<br />

elever, skelnes mellem, om der i<br />

<strong>for</strong>bindelse med uddannelse er brug <strong>for</strong><br />

en faglig eller en socialmentor, eller evt.<br />

begge dele. Manglende boglige eller<br />

faglige <strong>for</strong>udsætninger kan ikke løses via<br />

mentorer alene, og kan kræve samarbejde<br />

om en specialpædagogisk indsats. En<br />

prioritering og afklaring af indsatsområderne<br />

er der<strong>for</strong> vigtige <strong>for</strong>udsætninger<br />

<strong>for</strong> et godt resultat.<br />

Mentorens rolle:<br />

• At være brobygger imellem de unge<br />

døves kultur og uddannelsesinstitutionens<br />

kultur/praktikpladsens kultur<br />

• At anerkende de døve elever som<br />

elever med potentiale, der kan udvikles<br />

• Vejlede i at overvinde de <strong>for</strong>hindringer,<br />

der opstår i <strong>for</strong>bindelse med uddannelse<br />

og praktik<br />

Praktikpladsproblemer<br />

Mange falder fra, <strong>for</strong>di de ikke får praktikplads,<br />

og en stor del af eleverne giver udtryk<br />

<strong>for</strong>, at de mangler støtte og vejledning<br />

i praktikken og har <strong>for</strong> mange<br />

skiftende praktikpladser.<br />

Selv med en lav arbejdsløshedsprocent<br />

har det i <strong>2008</strong> været svært <strong>for</strong> døve<br />

elever at få praktikpladser i Region Midtjylland.<br />

Ved etablering af de nye Jobcentre<br />

med en statslig og kommunal del<br />

er virksomhedsbesøg med in<strong>for</strong>mation<br />

om tilskudsmuligheder blevet nedprioriteret,<br />

der<strong>for</strong> er der et ekstraordinært<br />

behov <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mation om kompenserende<br />

muligheder og tættere samarbejde<br />

mellem implicerede parter.<br />

Specialfunktionen Job og Handicap påpeger<br />

netop i deres årsrapport 2007, at<br />

mange små private virksomheder ikke<br />

har kendskab til kompensationsmuligheder,<br />

ligesom mange døve heller ikke<br />

selv har kendskab til kompensationsmuligheder,<br />

som udover mentorordninger<br />

kan være: Personlig assistance<br />

(tegnsprogstolk) og hjælpemidler,<br />

løntilskud, revalideringsydelse, eller <strong>for</strong><br />

udlærte en ” Isbryderordning”.<br />

Tilskud til arbejdsgiver<br />

Økonomisk kompensation til arbejdsgiveren<br />

kunne være et effektivt redskab<br />

til at ”smelte isen” ved at give de unge<br />

mulighed <strong>for</strong> at komme ind og vise, hvad<br />

de kan tilbyde virksomheden. I <strong>for</strong>hold<br />

til elevens eget selvværd/anerkendelse<br />

er det også af betydning at tilskuddet er<br />

begrænset til en veldefineret indkøringsperiode.<br />

I modsat fald vil eleven kunne<br />

opleve et tilskud som en krænkelse negationen<br />

til anerkendelse.<br />

Efter en kortere tilskudsperiode vil netop<br />

den gensidige anerkendelse mange<br />

gange overflødiggøre behovet <strong>for</strong> tilskud.<br />

For at få flere unge elever igennem<br />

en ungdomsuddannelse og <strong>for</strong> at <strong>for</strong>ebygge<br />

frafald er der der<strong>for</strong> behov <strong>for</strong><br />

et tættere samarbejde imellem elever,<br />

studievejledere, jobkonsulenter, praktiklærere,<br />

sagsbehandlere og døvekonsulenter.<br />

7<br />

”Hvordan kan mentorordninger medvirke til at flere unge døve elever gennemfører erhvervsuddannelser”<br />

Inger Swiatecka, Opgave, 2. Modul, Masteruddannelse i Social Integration.<br />

23


DØVEKONSULENTERNE<br />

Når indlæggelse på<br />

psykiatrisk afdeling<br />

er nødvendig<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter har mange samarbejdspartnere, og der iblandt et tæt samarbejde med Region<br />

som modtager døve, døvblinde og svært hørehæmmede patienter, der har behov <strong>for</strong>, at kommunikationen<br />

<strong>for</strong>egår på tegnsprog.<br />

AF DØVEKONSULENT<br />

ANNE-DORTE KROGH<br />

Anne-Dorte Krogh, som igennem mange<br />

år har været ansat som døvekonsulent og<br />

senest døvblindekonsulent ved <strong>Center</strong><br />

<strong>for</strong> Døve og haft en koordinerende funktion<br />

i <strong>for</strong>hold til afdelingen i Ballerup,<br />

sætter her fokus på arbejdet med døve<br />

borgere, der har en psykiatrisk lidelse.<br />

Undersøgelser og drøftelse<br />

i døveteamet<br />

Når en døv eller døvblind patient indlægges<br />

på døvepsykiatrisk afdeling, tilbydes<br />

en grundig undersøgelse og udredning,<br />

inden behandling iværksættes.<br />

I undersøgelsesfasen indhentes relevante<br />

akter fra tidligere indlæggelser,<br />

skole<strong>for</strong>løb m.v., idet også audiologiske,<br />

kommunikative og udviklingsmæssige<br />

aspekter om muligt søges belyst. Efter<br />

den første psykiatriske undersøgelse<br />

drøftes patienten af døveteamet ved<br />

det ugentlige fællesmøde, og den videre<br />

udredning planlægges. Der <strong>for</strong>etages<br />

efter behov psykologiske undersøgelser<br />

og evt. neurologiske, audiologiske eller<br />

oftalmologiske undersøgelser. Undersøgelserne<br />

og observationsfasen kan<br />

derved strækkes over 2 til 3 uger.<br />

Tegnsprog er et vigtigt led i<br />

behandlingen<br />

I behandlingsfasen tilbydes en kombination<br />

af medicinsk og psykologisk behandling,<br />

samtidig med at man yder den<br />

nødvendige bistand til vedligeholdelse<br />

eller bedring af patientens sociale funktioner.<br />

Her er afdelingens tegnsprogskompetencer<br />

en meget vigtig del af behandlingen.<br />

Muligheden til at blive <strong>for</strong>stået<br />

og få relevant feedback på tegnsprog<br />

er yderst vigtig. Dette kombineret<br />

med indsigt i døves kultur og den psykiske<br />

lidelse er vigtige ingredienser i<br />

behandlingen. Behandlingsvarigheden<br />

er individuel og kan strække sig fra dage<br />

til flere måneder.<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter er en del<br />

af døveteamet, hvor vi i samarbejde med<br />

den psykiatriske overlæge samt plejepersonalet<br />

drøfter den konkrete behandlingsmulighed<br />

i <strong>for</strong>hold til udslusning og<br />

rehabilitering.<br />

24


Døvekonsulenten tilbyder en samtale enten på afdelingen eller på konsulentens kontor.<br />

Et eksempel på et sygdoms<strong>for</strong>løb<br />

Et konkret eksempel er en døv ung mand<br />

boende i egen bolig et sted Jylland, som<br />

på baggrund af en svær psykose med<br />

angst og aggressiv adfærd først bliver<br />

indlagt på en lokal psykiatrisk afdeling,<br />

og efterfølgende overflyttes til afdelingen<br />

<strong>for</strong> døvepsykiatri i Ballerup. I sin<br />

psykotiske tilstand er han overbevist om,<br />

at han bliver <strong>for</strong>fulgt. Derudover er han<br />

sikker på, at den mad, som han kan købe,<br />

er <strong>for</strong>giftet. Hans psykose har der<strong>for</strong> betydet<br />

et tiltagende misbrug af alkohol,<br />

som har medført, at den daglige struktur<br />

i hverdagen er <strong>for</strong>svundet. Det har igen<br />

betydet isolation, tankemylder, søvnløshed,<br />

og dårlig ernæringstilstand. Med<br />

andre ord en rigtig ond cirkel, som den<br />

unge mand ikke selv har kunnet bryde.<br />

Efter en periode med indlæggelse, samtaler<br />

på tegnsprog og medicinsk behandling<br />

drøftes mere fremadrettede<br />

mål: Hvordan kan den unge mand vende<br />

tilbage til lokalmiljøet Hvem kan han<br />

ved en hjemmeweekend være sammen<br />

med Og hvilke delmål skal der opstilles<br />

<strong>for</strong> at vende tilbage Konsulenten,<br />

der kommer på afdelingen, tilbyder at<br />

være behjælpelig med at skabe kontakt<br />

til den lokale døvekonsulent, der så på<br />

baggrund af henvendelsen tilbyder<br />

en samtale enten i <strong>for</strong>m af et besøg på<br />

afdelingen eller et besøg på konsulentens<br />

kontor, fx i <strong>for</strong>bindelse med at den<br />

unge mand er på weekendophold i egen<br />

bolig. Konsulenterne tilbyder altid den<br />

døvblinde, døve og svært hørehæmmede<br />

borger hjælp til at afklare sin<br />

situation i <strong>for</strong>hold til rehabilitering. Da<br />

alle konsulenter, som har behov <strong>for</strong> det,<br />

behersker tegnsprog, <strong>for</strong>egår kommunikationen<br />

direkte med borgeren uden<br />

brug af tolk. Drøftelserne kan omhandle:<br />

Hvordan bryder jeg den isolation, som<br />

jeg gennem de sidste år er havnet i<br />

Hvad skal der til Og hvor kan jeg møde<br />

andre Det kan også være drøftelse af,<br />

hvordan den enkelte får ændret vaner<br />

Hvad skal der til <strong>for</strong>, at jeg kan komme<br />

op om morgenen Og hvorledes får jeg<br />

struktur på hverdagen Hvordan finder<br />

jeg ud af, om jeg kan klare et arbejde<br />

Eller hvordan får jeg støtte til at komme<br />

ud af mit misbrug<br />

Der skabes kontakt til kommunen<br />

På baggrund af samarbejdet med<br />

psykiatrisk afdeling og den unge døve<br />

er der ofte behov <strong>for</strong> at skabe kontakt til<br />

kommunen.<br />

Det kan være kontakt til jobcenteret,<br />

handicapafdelingen, sygedagpengekontoret,<br />

pensionskontoret eller andre afdelinger.<br />

For <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves konsulenter<br />

er det vigtigt at få etableret et frugtbart<br />

samarbejde med den kommunale medarbejder,<br />

der sidder med vigtig viden<br />

om kommunens tilbud, men måske ikke<br />

har så meget viden om konsekvenserne<br />

af handicappet og den psykiske lidelse.<br />

Konsulenten kender ikke den enkelte<br />

kommunes tilbud, men har stor viden<br />

om konsekvenserne af handicappet og<br />

den psykiatriske lidelse.<br />

Viden om handicappet og løsningsmuligheder<br />

Konsulenternes tilbud er her dels at<br />

oplyse om handicappet og dets konsekvenser,<br />

men også at undersøge og være<br />

behjælpelig med at udrede de individuelle<br />

gener, som den psykiatriske lidelse<br />

25


DØVBLINDEKONSULENTERNE<br />

og handicappet medfører som døvblind,<br />

døv og svært hørehæmmet i <strong>for</strong>hold<br />

til at pege på mulige løsninger. Det kan<br />

være løsninger, der <strong>for</strong>egår i døveverdenen,<br />

hvor kommunikationen er tegnsprog.<br />

Men det kan også være løsninger,<br />

der <strong>for</strong>egår i den hørende verden, og<br />

hvor der etableres tolkeordning og supervision<br />

fra konsulenterne til den kommunale<br />

medarbejder, der skal være borgeren<br />

behjælpelig med at reetablere sit liv.<br />

I disse tider, hvor kommunerne arbejder<br />

med meget afgrænsede områder, kan<br />

konsulenten efter aftale også være behjælpelig<br />

med at koordinere de tilbud,<br />

der er nødvendige <strong>for</strong> en vellykket<br />

rehabilitering.<br />

Konsulenterne finder det vigtigt at være<br />

den kommunale medarbejder behjælpelig<br />

med at skabe overblik og få indsigt,<br />

som betyder, at den kommunale sagsbehandler<br />

kan træffe en beslutning til<br />

gavn <strong>for</strong> den psykisk syge døvblinde,<br />

døve eller hørehæmmede borger, og<br />

som medfører, at den pågældende bliver<br />

i stand til at leve et frugtbart liv med udviklingsmuligheder<br />

og aktiv deltagelse<br />

i samfundet.<br />

Afstand til bopælen kan være<br />

en barriere<br />

Et af de dilemmaer, der kan være i <strong>for</strong>bindelse<br />

med en indlæggelse på døvepsykiatrisk<br />

afdeling i Ballerup er, at der<br />

kan være lang vej fra Ballerup til det sted<br />

i Jylland, hvor man bor. Det kan betyde,<br />

at man i <strong>for</strong>bindelse med indlæggelsen<br />

ikke så ofte får besøg af venner eller<br />

familie, og den isolation, som man har<br />

levet i, fastholdes, <strong>for</strong>di det er vanskeligt<br />

på den afstand at begynde at reetablere<br />

kontakter, således at man bliver rustet<br />

til at vende hjem. Endvidere er det et dilemma,<br />

at den efterfølgende ambulante<br />

efterbehandling, som er vigtig <strong>for</strong> at fastholde<br />

en positiv udvikling, kan være<br />

vanskelig, hvis man som døvblind, døv<br />

eller svært hørehæmmet ikke rigtig kan<br />

se behovet <strong>for</strong>, at der bliver fulgt op.<br />

Man kan også finde transporten uoverskuelig<br />

og ikke vedkommende. Dette<br />

skal vejes op mod, som tidligere beskrevet,<br />

behovet <strong>for</strong> at komme et sted<br />

med tegnsprogskompetencer og særlig<br />

viden om kulturen, handicappet og den<br />

psykiatriske lidelse.<br />

Og derved den særlige ekspertise der<br />

er opnået på døvepsykiatrisk afdeling i<br />

Ballerup.<br />

Fakta<br />

Om døvepsykiatrisk afdeling<br />

i Ballerup:<br />

Døvepsykiatrisk afdeling i Ballerup<br />

er et landsdelsdækkende behandlingstilbud<br />

<strong>for</strong> sindslidende døvblinde,<br />

døve og svært hørehæmmede<br />

patienter, som er afhængig af<br />

tegnsprog i deres kommunikation<br />

med andre, og hvis døvhed er opstået<br />

i den tidlige barndom, eller hvor<br />

1. sproget er tegnsprog. Afdelingen<br />

tilbyder råd og vejledning i <strong>for</strong>hold<br />

til spørgsmål vedr. behandling af<br />

døve med psykiatriske problemer,<br />

og afdelingen har derved funktion<br />

som videnscenter <strong>for</strong> døvepsykiatri.<br />

I <strong>2008</strong> var der 25 døvblinde, døve og<br />

svært hørerhæmmede indlagt på<br />

afdelingen. Afdelingen har siden<br />

1992 haft til huse på Psykiatrisk<br />

<strong>Center</strong> Ballerup, Ballerup Boulevard<br />

2, 2750 Ballerup. Nuværende leder<br />

af det døvepsykiatriske tilbud er<br />

overlæge Per Jensen.<br />

Afdelingen i Ballerup har landsdækkende funktion.<br />

26


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE<br />

Tal & Statistik<br />

Døvekonsulenternes rådgivning i <strong>2008</strong><br />

Antal døve brugere i perioden 2002 til <strong>2008</strong><br />

Årstal Hele Landet København Odense Fredericia Århus Aalborg<br />

Antal % Antal % Antal % Antal % Antal %<br />

2002 1268 506 40 162 13 287 23 128 10 185 15<br />

2003 1267 548 43 161 13 252 20 138 11 168 13<br />

2004 1275 543 43 156 12 253 20 157 12 166 13<br />

2005 1317 544 41 130 10 264 20 199 15 180 14<br />

2006 1327 564 43 152 11 260 20 180 14 171 13<br />

2007 1288 549 43 158 12 240 19 178 14 163 13<br />

<strong>2008</strong> 1176 498 42 157 14 228 19 159 14 134 11<br />

Ovenstående tabel viser antallet af døve brugere i perioden 2002 til <strong>2008</strong>. Som det ses er tallene lidt svingende, men viser<br />

også en mindre tilbagegang i <strong>for</strong>hold til <strong>for</strong>egående år. Der er tale om små udsving, hvor faktorer som sygdom i konsulentgruppen,<br />

skift af døvekonsulent m.v. kan være medvirkende årsag. De ændrede <strong>for</strong>hold i børnegruppen med CI operationer<br />

har endnu ikke haft en afsmittende virkning på voksenområdet, hvorimod de bedre muligheder <strong>for</strong> anvendelse af tolk<br />

spiller ind.<br />

Antal døve brugere kendt af døvekonsulenterne<br />

Regioner<br />

Antal<br />

Hovedstaden 921<br />

Sjælland 303<br />

Syddanmark 718<br />

Midtjylland 518<br />

Nordjylland 252<br />

I alt 2712<br />

Ovenstående tabel viser det antal døve i hele<br />

Danmark, som man havde kendskab til i døvekonsulentordningen<br />

ved udgangen af <strong>2008</strong>. I<br />

alt er det 2712 <strong>for</strong> hele landet.<br />

Antal døve brugere som døvekonsulenterne<br />

har været i kontakt med i <strong>2008</strong><br />

Regioner<br />

Antal<br />

Hovedstaden 374<br />

Sjælland 115<br />

Syddanmark 363<br />

Midtjylland 201<br />

Nordjylland 123<br />

I alt 1176<br />

Døve konsulenterne har haft kontakt med<br />

1176 ud af 2712 registrerede døve borgere, dvs.<br />

i alt 43 %.<br />

27


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE<br />

Social status<br />

Social status<br />

Hele landet<br />

Antal %<br />

Beskæftigelse på alm. vilkår 257 22<br />

Dagpenge ved barsel 2 0<br />

Dagpenge ved arbejdsløshed 39 3,5<br />

Dagpenge ved sygdom 16 1,5<br />

Efterlønsmodtager 46 4<br />

Fleksjob 85 7<br />

Folkepension 218 18,5<br />

Forrevalidering 7 0,5<br />

Forsørget af ægtefælle 8 0,5<br />

Førtidspension uden beskæftigelse 164 14<br />

Førtidspension med ansættelse m/løntilskud § 51 7 0,5<br />

Førtidspension med beskyt. beskæftigelse § 87 24 2<br />

Kontanthjælpsmodtager 116 9<br />

Ledighedsydelse 16 2<br />

Skoleelev 23 2<br />

SU 38 3<br />

SU og handicaptillæg 18 1,5<br />

SU og revalidering 9 0,5<br />

Hjælp til uddannelse/revalidering efter aktivloven 20 2<br />

Andet 17 1,5<br />

Ved ikke 46 4<br />

Ialt 1176 99,5<br />

Antal kontakter i <strong>2008</strong><br />

Antal kontakter<br />

Hele landet<br />

Antal %<br />

1 383 33<br />

2 -10 535 45<br />

Over 10 258 22<br />

I alt 1176 100<br />

Ovenstående tabel viser, hvor mange gange<br />

de 1176 døve borgere har haft kontakt med<br />

døvekonsulenterne i løbet af et år. Knap halvdelen<br />

har været i kontakt med døvekonsulenten<br />

mellem 2 og 10 gange, mens 22 % har haft<br />

mere end 10 kontakter.<br />

Antallet af døve, som har mere end 10 kontakter<br />

i løbet af et år er steget markant, idet der i<br />

2007 var tale om i alt 206 borgere, mens tallet<br />

<strong>for</strong> <strong>2008</strong> var 258. Dette stemmer overens med<br />

døvekonsulenternes generelle opfattelse af<br />

udviklingen, nemlig at der ganske vist er lidt<br />

færre døve, som benytter sig af tilbuddet om<br />

specialrådgivning. Til gengæld er der en svag<br />

gruppe, som falder uden<strong>for</strong> samfundets almindelige<br />

netværk og har et meget stort behov <strong>for</strong><br />

rådgivning.<br />

Tabellen er en opgørelse over døve brugeres sociale status<br />

pr. 31.12. <strong>2008</strong>.<br />

Sammenlagt er der 171 som får arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp<br />

eller ledighedsydelse svarende til 14,5 %. Der kan desuden i ”ved ikke<br />

gruppen” gemme sig et antal arbejdsløse.<br />

28


STATISTIK VEDRØRENDE DØVEKONSULENTERNE<br />

Oversigt over døve under uddannelse i skoleåret 2007-<strong>2008</strong><br />

Uddannelsesretning Aalborg Århus Fredericia Odense København I alt<br />

Ungdomsuddannelse:<br />

9.- 10. kl. VUC 1 3 2 6<br />

Gymnasium 9 9<br />

HF + HF-VUC 10 10 20<br />

HGV 1 1 2<br />

HHX 2 1 3<br />

HTX 2 1 9 12<br />

Erhvervsuddannelser:<br />

Bygningssnedker 2 2<br />

Chauffør uddannelse 1 1<br />

Dyrepasser 2 2<br />

Frisør 2 2<br />

Grafiker/mediegrafiker 1 1 1 2 5<br />

Gulvlæger, EUC 1 1<br />

Hotel og restaurationsskolen 2 2<br />

Idrætsskole 1 1<br />

Introkursus til Teknisk Skole 2 1 3<br />

Kleinsmed 4 7 11<br />

Klinikassistent 1 1<br />

Kok 1 1<br />

Landtransportskolen 1 1<br />

Maler 1 1 1 5 8<br />

Medie Teknisk Kommunikation 1 1<br />

Murer 1 2 3<br />

Skiltetekniker 1 1<br />

Social- og Sundhedshjælper 1 1 4 6<br />

Tandtekniker 1 1<br />

Tømrer 1 2 3<br />

Videregående uddannelser:<br />

Administrations økonomom 1 1<br />

Antropologi 1 1<br />

Arkitekt 1 1<br />

Bioanalytiker 1 2 3<br />

Diakonhøjskole 1 1<br />

Diætist 1 1<br />

DTU 5 5<br />

Dyrlæge 1 1<br />

Jura 2 2 4<br />

Lærer 1 2 3<br />

Markedsføringsøkonom 1 1 2<br />

Pædagog 1 4 5<br />

Samfundsfag 1 1<br />

Socialrådgiver 2 1 1 4 8<br />

Sociolog 4 4<br />

I alt 1 33 10 8 97 149<br />

29


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN<br />

De fleste døve familier får hørende børn.<br />

Om familiekonsulentordningen<br />

Familiekonsulentordningen blev oprettet<br />

under <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve i 1992, idet der<br />

havde vist sig et stigende behov i de kommunale<br />

<strong>for</strong>valtninger <strong>for</strong> tilbud om intensiv<br />

hjælp fra professionelle tegnsprogskyndige<br />

medarbejdere til døve familier<br />

med særlige behov.<br />

Der var desuden et tiltagende behov <strong>for</strong><br />

et tilbud om støtte i hjemmet til en gruppe<br />

af døve med særlige pædagogiske behov<br />

samt til en enkelte unge døve i.f.m.<br />

udskrivning fra Nyborgskolen. Ordningen<br />

blev der<strong>for</strong> etableret som et tilbud<br />

både til døve familier og til enlige med<br />

særligt behov <strong>for</strong> pædagogisk støtte.<br />

Familiekonsulenternes arbejde er karakteriseret<br />

ved en langt mere omfattende<br />

og intensiv indsats end den generelle<br />

rådgivning, som tilbydes af døvekonsulenterne<br />

og <strong>for</strong>ældrevejlederne.<br />

Rådgivningen <strong>for</strong>egår primært i de døve<br />

familiers hjem.<br />

Familiekonsulentordningen er baseret på<br />

indtægtsdækket virksomhed, således at<br />

der indgås kontrakt mellem handlekommunen<br />

og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om indsatsen.<br />

Om døve familier<br />

Døve familier er familier, hvor den ene<br />

eller begge <strong>for</strong>ældre er døve eller svært<br />

hørehandicappede og der<strong>for</strong> benytter<br />

tegnsprog i kommunikationen. De fleste<br />

døve familier har hørende børn, og der<br />

anvendes der<strong>for</strong> to sprog, dansk og<br />

dansk tegnsprog.<br />

Tilbuddet om familiekonsulentbistand<br />

henvender sig til familier, der på grund<br />

af særlige behov, har brug <strong>for</strong> en intensiv<br />

støtte i en periode.<br />

30


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN<br />

Familiekonsulentordningens lovgrundlag<br />

Ansvaret <strong>for</strong> at yde intensiv støtte til familier med børn ligger hos handle-kommunen og<br />

præciseres i Servicelovens kapitel 11. De <strong>for</strong>anstaltninger som kan iværksættes er beskrevet<br />

i lovens § 50 (børneundersøgelse), § 52 (bl.a. konsu-lentbistand, støtte i hjemmet og familiebehandling)<br />

og § 54 (støtteperson til <strong>for</strong>ældre hvis barn er anbragt uden<strong>for</strong> hjemmet.<br />

Familiekonsulenternes arbejdsopgaver<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves familiekonsulenter behersker tegnsprog på højt niveau. De har desuden<br />

viden om døve, døves kultur og familier, hvor der anvendes både tegnsprog og dansk<br />

talesprog. Familiekonsulenternes indsats sker altid i respekt <strong>for</strong> og i samråd med den døve<br />

familie og i overensstemmelse med familiens ønske om <strong>for</strong>andring.<br />

Familiekonsulenterne kan tilbyde:<br />

• Rådgivning og vejledning til døve familier med hørende børn, som har behov <strong>for</strong><br />

intensiv støtte<br />

• Udredning og pædagogiske observationer efter særlig aftale med handlekommunen<br />

• Rådgivning og vejledning til hørende familier med døve børn, hvor der er behov<br />

kendskab til tegnsprog og tosprogede familier<br />

• Rådgivning og vejledning til familiens netværk, herunder daginstitutioner, skole og<br />

sagsbehandlere i samarbejde med familien<br />

• Støtte i hjemmet til døve familier, som har anbragte børn<br />

• Støttende og/eller overvåget samvær, hvor der er behov <strong>for</strong> kommunikation på tegnsprog<br />

• Støtte i hjemmet til enlige døve eller familier uden børn, som har et særligt behov <strong>for</strong><br />

støtte i eget hjem, fx unge der skal etableres i egen bolig efter endt skolegang<br />

• Terapeutiske samtale<strong>for</strong>løb efter særlig aftale med kommunale myndigheder og<br />

familien<br />

• Supervision til andre professionelle som er i kontakt med døve familier<br />

• Oprettelse og ledelse af netværksgrupper <strong>for</strong> døve familier eller deres pårørende


GENERELT OM FAMILIEKONSULENTORDNINGEN<br />

Målgrupper <strong>for</strong> familiekonsulenternesrådgivning<br />

• Døve <strong>for</strong>ældre med hørende børn<br />

• Hørende <strong>for</strong>ældre med døve børn<br />

• Døve <strong>for</strong>ældre med døve børn<br />

• Unge og voksne døve med særlige behov<br />

• Andre professionelle som er i kontakt med ovennævnte målgrupper<br />

Visitation og finansiering<br />

Familiekonsulenterne går først ind i en sag, når kommunen har givet tilsagn om betaling,<br />

og der er oprettet en kontrakt mellem kommunen og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve med præcisering af<br />

arbejdspunkter, indsatsens omfang og længde og betaling <strong>for</strong> indsatsen.<br />

Disse aftaler <strong>for</strong>etages oftest af den døvekonsulent, som kender familien.<br />

Prisen <strong>for</strong> indsatsen aftales individuelt og afhænger bl.a. af kommunens ønske om besøgsfrekvens,<br />

besøgenes længde, kørselsafstand fra <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves kontor, og behov <strong>for</strong><br />

samarbejde og mødedeltagelse.<br />

Hvor findes familiekonsulenterne<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har ansat 8 familiekonsulenter, som er placeret ved de regionale kontorer i<br />

Aalborg, Århus, Fredericia, Odense og København.<br />

Ledelse<br />

Helle Brøgger, chef <strong>for</strong> konsulentområdet og afdelingsleder i Fredericia<br />

Helle Diness, afdelingsleder i Aalborg og koordinator <strong>for</strong> familiekonsulenterne<br />

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus<br />

Thorbjørn Madsen, afdelingsleder i Odense<br />

Grete Jensen, afdelingsleder i København<br />

32


FAMILIEKONSULENTERNE<br />

Mind Map<br />

Et livslandskab – et tankekort<br />

I mit arbejde som familiekonsulent har jeg god erfaring med at bruge Mind Map som<br />

arbejdsredskab. Mind Map er en visuel arbejdsmetode, som giver mulighed <strong>for</strong> at få flere<br />

perspektiver på et tema. ”Hovedpersonens” navn bliver skrevet i en cirkel, midt på et<br />

stort papir. Herudfra bliver personens ideer/tanker, skrevet som et landkort. Det betyder<br />

at meningsbærende udsagn bliver fastholdt på papiret som visuelle symboler/stikord.<br />

AF FAMILIE-<br />

KONSULENT TRINE<br />

E. CHRISTENSEN<br />

Mit arbejde som familiekonsulent kan<br />

enten <strong>for</strong>egå hos familier, hvor den ene<br />

eller begge <strong>for</strong>ældre er døve, mens børnene<br />

er hørende. Der kan også være tale<br />

om familier med et døvt eller CI-opereret<br />

barn, med svære livsarenaer, eller arbejdet<br />

kan <strong>for</strong>egå hos enlige døve med<br />

psykiske vanskeligheder. Jeg vil her give<br />

to eksempler på hvordan relationen,<br />

med Mind Map som arbejdsmetode, kan<br />

<strong>for</strong>løbe.<br />

Samarbejde med en 12-årig hørende<br />

pige med døve <strong>for</strong>ældre<br />

Efter at være kommet i familien gennem<br />

et par måneder og opnået at skabe en<br />

gensidig relation, vælger jeg at lave en<br />

Mind Map med en 12-årig pige.<br />

Pigen er genert og har ingen bedste<br />

venner. Hun er tidligere blevet mobbet<br />

meget. Pigens mor er psykisk syg.<br />

Min tanke er, at Mind Map vil give pigen<br />

mulighed <strong>for</strong> at udtrykke tanker og<br />

følelser, som kan være svære. Dette kan<br />

give pigen mulighed <strong>for</strong> at være mere<br />

deltagende i familiesamtalerne, som jeg<br />

har med familien én gang ugentlig.<br />

Det er skoleferie og vi har aftalt, at jeg<br />

skal komme hos familien en <strong>for</strong>middag.<br />

Kun pigen er hjemme, og hun er med<br />

på, at det kun er os to, der skal arbejde<br />

sammen denne dag. Pigen vil gerne, at vi<br />

sidder i sofaerne i stuen, hvor vi tænder<br />

stearinlys <strong>for</strong> at gøre stemningen rar/<br />

rolig. Pigen, der ved familiesamtalerne<br />

virker meget genert og kun lidt talende,<br />

snakker under Mind Map arbejdet om<br />

skolen, klubben, mors sygdom, tre kammerater,<br />

men ingen bedste veninde.<br />

Vi har sporadisk øjenkontakt. Jeg gør<br />

Mind Map´en konkret med et stort papir,<br />

med pigens navn i midten. Alle meningsbærende<br />

ord, som hun <strong>for</strong>tæller visualiseres<br />

på papiret:<br />

Farven blå, er hverdagens oplevelser/<br />

tanker.<br />

Farven grøn, tryllefarven, er det der<br />

drømmes om.<br />

Farven rød, det som er svært.<br />

Sidste spørgsmål er, ”hvad er vigtigst <strong>for</strong><br />

dig at ændre” Disse svar skrives med<br />

farven sort, på det hvide papir. En del af<br />

essensen i pigens svar er, ” jeg vil danse<br />

med min veninde, som er flyttet”.<br />

Vi aftaler, afslutningsvis, at jeg tager<br />

Mind Map´en med <strong>for</strong> at kopiere arbejdet<br />

og derefter sende det til pigen med<br />

posten. Det er hendes personlige papir<br />

og hun skal overveje, om hun vil have<br />

det med til næste familiesamtale ugen<br />

efter. Der kunne også dukke nye tanker<br />

op, som pigen så gerne måtte skrive/<br />

tegne på papiret.<br />

Bevidning<br />

Pigen vil ugen efter gerne have, at jeg<br />

læser Mind Map´en op <strong>for</strong> <strong>for</strong>ældrene på<br />

tegnsprog, samtidig med at den ligger<br />

på bordet. Det er klart at øjenkontakten<br />

er mere intens, når kommunikationen<br />

om Mind Map´en <strong>for</strong>egår på tegnsprog.<br />

Pigens <strong>for</strong>ældre er meget interesserede<br />

i pigens oplevelser. De vil gerne hjælpe<br />

med at finde adressen på pigens tidligere<br />

veninde. Et venskab, der viser sig at stamme<br />

helt fra børnehaveklassen.<br />

Der bliver under familiesamtalen endvidere<br />

udtrykt følelser omkring pigens<br />

oplevelse af at have en syg mor. Svære<br />

følelser bliver lettere, mere konkrete at<br />

tale om, <strong>for</strong>di alle om bordet bevidner<br />

Mind Map’en, som ligger der på bordet.<br />

”Behovenes behov er ikke at blive opfyldt,<br />

men at blive udtrykt”.<br />

34


Fakta<br />

Om Mind Map:<br />

Hele <strong>for</strong>løbet med Mind Map<br />

tager max. en time:<br />

1. Fokus skrives på papiret.<br />

2. Iscenesættelse. Papiret er et<br />

fælles tredje i relationen og kan<br />

give mulighed ”<strong>for</strong> flugt” da der<br />

derved ikke er tvungen øjenkontakt.<br />

3. Lineære spørgsmål, hvem, hvad,<br />

hvor, hvornår.<br />

4. Afløses af cirkulære spørgsmål,<br />

undersøgende, nysgerrige.<br />

5. Konsulentens bevidning.<br />

6. Foto/ kopiering af Mind Map.<br />

Giver mulighed <strong>for</strong> at vende<br />

tilbage til dokumentet, som<br />

danner udgangspunkt <strong>for</strong> kommende<br />

samarbejde og samtaler.<br />

Samarbejde med en 20-årig døv mand<br />

med tvangstanker<br />

I mit arbejde med en 20-årig døv mand<br />

med tvangstanker/ stemmer har arbejdet<br />

med Mind Map været med den unge<br />

mands navn som fokus. Men når stemmerne<br />

har været kraftige, har vi sat ”stemme<br />

1” og ”stemme 2” på som fokus.<br />

Manden <strong>for</strong>tæller, hvad stemmerne siger,<br />

dette skriver jeg med den blå farve.<br />

De siger fx: ”kør galt i bilen”.<br />

Med den grønne farve skrives de drømme,<br />

som manden har fx: ”stemmerne skal<br />

ud af mit hoved.”<br />

Med den røde farve skrives det der opleves<br />

svært fx: ”Jeg er bange <strong>for</strong> at dø, jeg<br />

vil først dø, når jeg bliver gammel.”<br />

Med den sorte farve skrives mandens<br />

tanker på papiret, sort på hvidt, fx:<br />

”Hvor<strong>for</strong> skal stemmerne bestemme<br />

over mig”<br />

”Min medicin hjælper også”<br />

”Det hjælper mig at løbe en lang tur”<br />

”Cirklerne på papiret hjælper, nu er jeg<br />

ikke så bange”<br />

”Jeg vil have et godt liv”<br />

Ved at stemmerne visualiseres på papiret,<br />

og vi sidder der sammen, oplever jeg,<br />

at manden bliver mere rolig. Vi to kan<br />

tilsammen klare stemmerne. Jeg bliver<br />

Det tager tid at opbygge en god kontakt.<br />

lukket ind i mandens verden og bevidner<br />

hans tanker og angst. Gennem visualiseringen<br />

og ved at ”det farlige” berøres,<br />

bliver det mindre farligt.<br />

Nogle uger efter dette <strong>for</strong>løb er stemmerne<br />

igen kraftige, og manden beder<br />

selv om, at vi skal lave en Mind Map.<br />

Jeg starter med cirklen i midten og<br />

skriver igen ”stemme 1” og ”stemme 2”.<br />

Herefter ligger farverne frit på bordet.<br />

Manden tager dem og skriver heftigt.<br />

Efter ca. 10 min intenst arbejde kigger<br />

manden op og siger, ”jeg har det lidt<br />

bedre nu, nu er stemmerne der på<br />

papiret”.<br />

Jeg tager Mind Map` en med og sender<br />

den som tidligere til manden. Jeg op<strong>for</strong>drer<br />

ham til at kigge på den igen hvis<br />

det bliver svært at styre stemmerne.<br />

Skrive løs på den, tegne på den, spytte<br />

på den, rive i den, måske brænde den<br />

Fordi det er en måde at få magten over<br />

stemmerne på.<br />

Eksemplerne viser to meget <strong>for</strong>skellige<br />

måder at arbejde med Mind Map på.<br />

Fælles kan siges, at sproget er med til at<br />

skabe mening i <strong>for</strong>hold til det, som er<br />

sket, sker og kan ske i fremtiden.<br />

En narrativ proces<br />

En af de mest blivende, men uhåndgribelige<br />

måder, som mennesket skaber<br />

mening om sig selv på, er ved at vise sig<br />

selv, <strong>for</strong> sig selv, på mangfoldige måder.<br />

Ved at synliggøre ønskværdige og aktuelle<br />

sandheder om sig selv og betydningen<br />

heraf i iscenesatte fremstillinger.<br />

Mennesker kan blive så isolerede og<br />

udstødte, at de umiddelbart mangler<br />

et naturligt publikum (vidner) til deres<br />

livs<strong>for</strong>tælling.<br />

Mind Map kan ses som del i en narrativ<br />

proces, hvor vi <strong>for</strong>tæller, får svar og<br />

gen<strong>for</strong>tæller individuelle og kollektive<br />

historier. Denne proces er vigtig <strong>for</strong>,<br />

hvem vi er, og hvem vi kan blive.<br />

Mind Map giver mulighed <strong>for</strong> at gå ind i<br />

den <strong>for</strong>tælling, hvor vi selv bliver <strong>for</strong>talt.<br />

Jeg oplever Mind Map som et meget<br />

brugbart redskab i mit arbejde som<br />

familiekonsulent. Arbejdsmetoden<br />

hjælper til med at give et holistisk syn på<br />

mennesket, og samtidig hæve niveauet,<br />

<strong>for</strong> hvad vi kan og skal <strong>for</strong>vente at få ud<br />

af livet.<br />

Inspiration<br />

Burian.eu.com<br />

Reggioemilia.dk<br />

Fokus På Familien,<br />

Universitets<strong>for</strong>laget, 03/<strong>2008</strong>.<br />

Sarah Z. Kølpin, Lev dig lykkelig,<br />

Gyldendal, <strong>2008</strong>.<br />

Michael White, Narrativ Teori, Hans<br />

Reitzels Forlag, 2006.<br />

Daniellea Cecchin,<br />

Den Integrerende Baggrund,<br />

Forlaget Børn & Unge, 1999.<br />

35


FAMILIEKONSULENTERNE<br />

Det tværfaglige samarbejde<br />

vægtes højt i familiesager<br />

Telefonen ringer hos døvekonsulenten på <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve – det er en skoleleder. Han har fået henvendelse<br />

fra klasselæreren i en 5. klasse om, at en af hendes elever har behov <strong>for</strong> hjælp. Han var indtil <strong>for</strong> ca. et år siden<br />

en social, fagligt velfungerende dreng, der trivedes. Nu har han svært ved at klare sig fagligt, og flere lærere<br />

og <strong>for</strong>ældre har bemærket, at han færdes ude sent om aftenen i selskab med ældre drenge, som ikke bliver<br />

betragtet som godt selskab <strong>for</strong> ham.<br />

AF AFDELINGSLEDER<br />

HELLE DINESS<br />

Et barn med andre opvækstbetingelser<br />

Situationen er ikke ukendt <strong>for</strong> skolen.<br />

Men denne dreng har døve <strong>for</strong>ældre, og<br />

skolen er bevidst om, at han har andre<br />

opvækstbetingelser end de fleste andre<br />

elever. Forældrene har på møder med<br />

klasselæreren – hvor der har været tegnsprogstolk<br />

tilstede – givet udtryk <strong>for</strong>, at<br />

de føler sig magtesløse over <strong>for</strong> sønnen.<br />

Han hører ikke efter, hvad de siger.<br />

Han læser ikke lektier, kommer ikke hjem<br />

til den tid, de har givet besked om, og de<br />

ved ikke, hvor han er, eller hvad han laver.<br />

Klasselæreren mener, der er behov <strong>for</strong> et<br />

tilbud til familien, men hvilket<br />

Der er stor usikkerhed om, hvordan drengens<br />

situation kan <strong>for</strong>bedres, da hverken<br />

klasselærer eller PPR-konsulent har viden<br />

om den livssituation, familier, der består<br />

af døve <strong>for</strong>ældre og hørende børn, befinder<br />

sig i.<br />

Tværfagligt netværksmøde<br />

Døvekonsulenten inviteres til at deltage i<br />

et netværksmøde sammen med <strong>for</strong>ældrene,<br />

tolk, klasselærer, skoleleder, skolepsykolog,<br />

PPR-konsulent og rådgiver fra<br />

kommunens familiegruppe i håb om, at<br />

hun kan rådgive om, hvordan drengen<br />

og hans <strong>for</strong>ældre kan få hjælp til at komme<br />

ind i en god udvikling.<br />

På netværksmødet kommer døvekonsulenten<br />

med <strong>for</strong>slag til, hvordan familiens<br />

hjemkommune kan iværksætte <strong>for</strong>anstaltninger,<br />

der kan give drengen mulighed<br />

<strong>for</strong> igen at fungere godt såvel fagligt<br />

som socialt og få genoprettet balancen i<br />

familien. Døvekonsulentens viden om<br />

livsvilkårene <strong>for</strong> familier med døve <strong>for</strong>ældre<br />

og hørende børn gør, at hun med<br />

respekt <strong>for</strong> de døve <strong>for</strong>ældre kan <strong>for</strong>mulere,<br />

hvilke hjælpe<strong>for</strong>anstaltninger der er<br />

behov <strong>for</strong> – og hvordan de kan etableres.<br />

Familiekonsulenten skal kunne<br />

tegnsprog<br />

Da de færreste kommuner selv har<br />

familiekonsulenter, der behersker tegnsprog,<br />

har <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve etableret en<br />

familiekonsulentordning, der kan gå ind<br />

i et samarbejde omkring familier med<br />

døve <strong>for</strong>ældre og hørende børn med særligt<br />

vanskelige problemstillinger.<br />

Ordningen finansieres via individuelt<br />

aftalte kontrakter mellem handlekom-<br />

36


<strong>Center</strong> <strong>for</strong> døves familiekonsulenter behersker tegnsprog og har stor viden om døve familiers livsbetingelser.<br />

munen og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve. Familiekonsulenterne<br />

behersker tegnsprog på<br />

højt niveau, har relevant uddannelse og<br />

efteruddannelse og dyb indsigt i døve<br />

borgeres livsbetingelser og den situation,<br />

de og deres hørende børn befinder<br />

sig i som to-sproget (tegnsprog/dansk)<br />

og to-kulturel familie (døv/hørende).<br />

Kommunen <strong>for</strong>etager § 50<br />

undersøgelse<br />

Tager kommunen og familien imod rådgivningen<br />

om iværksættelse af familiekonsulentbistand<br />

fra <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve, er<br />

næste skridt, at den kommunale familierådgiver<br />

med familiens accept <strong>for</strong>etager<br />

en undersøgelse i henhold til Servicelovens<br />

§ 50 og udarbejder en handleplan,<br />

der beskriver de punkter, familien<br />

og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves familiekonsulent<br />

skal arbejde med. Familiekonsulenten<br />

bliver på dette tidspunkt præsenteret<br />

<strong>for</strong> familien og deltager i drøftelser om,<br />

hvordan hun gennem samarbejde kan<br />

hjælpe drengen og familien til at fungere<br />

bedre.<br />

Døvekonsulenten udarbejder ud fra<br />

handleplanen og samtalen i familien en<br />

kontrakt vedr. arbejdspunkter, betaling<br />

og varighed. Betalingen afhænger af indsatsen<br />

i den pågældende sag. Herefter<br />

overtager familiekonsulenten sagen og<br />

kontakten med familien og den kommunale<br />

familierådgiver. Døvekonsulenten<br />

kan dog <strong>for</strong>tsat have kontakt med <strong>for</strong>ældrene<br />

vedr. andre problemer, ex i <strong>for</strong>hold<br />

til arbejdsmarkedet.<br />

Indsatsen tager udgangspunkt i<br />

aftalte arbejdspunkter<br />

I den beskrevne sag hedder arbejdspunkterne<br />

kommunikation i familien,<br />

<strong>for</strong>handling mellem <strong>for</strong>ældre og barn,<br />

livet med en teenager i huset, aftaler<br />

bl.a. vedr. lektier, grænsesætning og<br />

samarbejde med skolen. Familiekonsulenten<br />

vil dels samarbejde med drengen<br />

alene, med <strong>for</strong>ældrene alene og dels<br />

have fællessamtaler med begge parter.<br />

Samarbejdet finder sted, når familiekonsulenten<br />

kommer hos familien en gang<br />

om ugen efter aftale.<br />

I den aktuelle sag drejer indsatsen sig om<br />

et hørende teenagebarns liv i en familie<br />

med døve <strong>for</strong>ældre. <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves<br />

familiekonsulenter arbejder også med<br />

andre problemstillinger, men de fleste<br />

betalingsaftaler <strong>Center</strong> <strong>for</strong> døve vil indgå<br />

med kommunerne om intensiv støtte til<br />

familier med børn, vil være i henhold til<br />

Servicelovens § 52. Oftest vil det være<br />

§ 52, stk. 3, punkterne 1 – 3, der drejer<br />

sig om konsulentbistand med hensyn til<br />

barnets eller den unges <strong>for</strong>hold, pædagogisk<br />

støtte i hjemmet eller familiebehandling.<br />

Desuden punkt 10, der omhandler<br />

anden hjælp, der har til <strong>for</strong>mål at<br />

yde rådgivning, behandling og praktisk<br />

og pædagogisk støtte. Herudover kan<br />

familiekonsulenterne gå ind som støtteperson<br />

til <strong>for</strong>ældre, hvis børn er anbragt<br />

uden <strong>for</strong> hjemmet, gå ind i sager vedr.<br />

støttet eller overvåget samvær mellem<br />

<strong>for</strong>ældre og børn anbragt uden <strong>for</strong> hjemmet.<br />

Hertil kommer muligheden <strong>for</strong> at<br />

gå ind i sager om overvåget samvær mellem<br />

<strong>for</strong>ældre og børn, hvor Stats<strong>for</strong>valtningen<br />

har truffet afgørelse om dette.<br />

37


FAMILIEKONSULENTERNE<br />

Når fællessproget i familien er<br />

tegnsprog<br />

Hørende børn med døve <strong>for</strong>ældre er i en<br />

speciel livssituation, hvor de skal fungere<br />

i både den døve og den hørende verden.<br />

De er to-sprogede, da fællessproget i<br />

familien nødvendigvis må være tegnsprog,<br />

og i skolen og fritiden taler de<br />

dansk. De skal også tilegne sig de sociale<br />

samspilsregler fra begge verdener. Det<br />

kan være svært at være anderledes end<br />

kammeraterne – og selvom børnene<br />

elsker deres <strong>for</strong>ældre, ønsker mange af<br />

dem i perioder, at de var ligesom alle<br />

andre, dvs. et barn med hørende <strong>for</strong>ældre.<br />

Især i puberteten er børnene sårbare, og<br />

vi oplever, at de unge vælger den hørende<br />

verden til – og vælger <strong>for</strong>ældrenes<br />

døvhed og tegnsprog fra. De hørende<br />

voksne, som den unge har kontakt med i<br />

f.eks. skolen, må være opmærksomme på<br />

sådanne signaler på en problematisk udvikling.<br />

Ofte kender disse voksne ikke til,<br />

hvordan man kan støtte den unge, men<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves døvekonsulenter står<br />

til rådighed med deres viden og erfaring.<br />

Er der behov <strong>for</strong> en mere intensiv hjælp,<br />

vil <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves familiekonsulenter<br />

sammen med familien kunne arbejde<br />

med f.eks. kommunikationen i familien<br />

og give <strong>for</strong>ældrene redskaber til at tackle<br />

familiens specielle situation, ligesom hun<br />

sammen med den unge kan bearbejde<br />

hans særlige livssituation som hørende<br />

ung med døve <strong>for</strong>ældre.<br />

I døve familier med hørende børn er<br />

fællessproget tegnsprog.<br />

Fakta<br />

Familiekonsulentordningen er baseret<br />

på indtægtsdækket virksomhed,<br />

således at der indgås kontrakt mellem<br />

handlekommunen og <strong>Center</strong><br />

<strong>for</strong> Døve om indsatsen. I <strong>2008</strong> har<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve haft kontrakt med<br />

kommunerne om i alt 61 sager,<br />

hvoraf de 47 er familiesager, mens<br />

14 omhandler hjemmevejledning.<br />

Kontrakt mellem kommunen og center <strong>for</strong> Døve<br />

Kontrakter pr. region Familiekontrakter Hjemmevejlederkontrakter I alt<br />

Aalborg 2 2<br />

Århus 11 2 13<br />

Fredericia 7 3 10<br />

Odense 9 9 18<br />

København 18 18<br />

I alt 38 14 61<br />

38


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

Forældrevejledningen skal bidrage til at skabe <strong>for</strong>ståelse <strong>for</strong> de hørende børns situation som tosprogede.<br />

Om <strong>for</strong>ældrevejledning til Døve<br />

Forældrevejledning til Døve er et landsdækkende<br />

projekt udviklet i samarbejde<br />

mellem Danske Døves Lands<strong>for</strong>bund og<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve. Projektet blev sat i gang<br />

i 1998 og er finansieret af Socialministeriets<br />

Satsreguleringspulje. I januar 2007<br />

blev der taget hul på den fjerde projektbevilling.<br />

Denne projektperiode løber<br />

frem til 31. december 2009. Et ønske om<br />

at kunne tilbyde døve <strong>for</strong>ældre med<br />

hørende børn samme vilkår som hørende<br />

<strong>for</strong>ældre med døve børn har været<br />

bærende <strong>for</strong> projektets tilblivelse.<br />

Når hørende <strong>for</strong>ældre får et døvt barn,<br />

får familien tilbudt <strong>for</strong>ældrevejledning,<br />

tegnsprogskurser og anden støtte fra det<br />

offentlige. Forældrene har brug <strong>for</strong> viden<br />

om hvordan, det er at vokse op som døv.<br />

På samme måde har døve <strong>for</strong>ældre som<br />

får hørende børn, brug <strong>for</strong> viden om<br />

hvordan det er at vokse op som hørende.<br />

Men døve <strong>for</strong>ældre får ikke tilbud om<br />

<strong>for</strong>ældrevejledning og støtte.<br />

I begge familier skal barnet vokse op<br />

med to sprog; dansk talesprog og dansk<br />

tegnsprog. Samtidig har hørende <strong>for</strong>ældre<br />

mulighed <strong>for</strong> at få in<strong>for</strong>mationer om<br />

børns opvækst og udvikling gennem<br />

radio, tv, <strong>for</strong>edrag og lignende. Døve<br />

<strong>for</strong>ældre har ikke de samme muligheder<br />

<strong>for</strong> at tilegne sig in<strong>for</strong>mation.<br />

Forældrevejledning til Døve har til <strong>for</strong>mål<br />

at tilbyde døve <strong>for</strong>ældre in<strong>for</strong>mation og<br />

vejledning, som skal bidrage til øget selvværd<br />

og sikkerhed i rollen som <strong>for</strong>ælder,<br />

samt at give hørende fagfolk der har kontakt<br />

til døve familier, en grundlæggende<br />

in<strong>for</strong>mation som kan danne basis <strong>for</strong> et<br />

godt samarbejde med de individuelle<br />

døve familier. Vejledningen skal i særdeleshed<br />

bidrage til en øget <strong>for</strong>ståelse af de<br />

hørende børns situation som tosprogede<br />

og tokulturelle.<br />

Inden <strong>for</strong> projektet har der løbende <strong>for</strong>egået<br />

et udviklingsarbejde og en videreudvikling<br />

af de <strong>for</strong>skellige tilbud. I den<br />

<strong>for</strong>bindelse er der i <strong>2008</strong> blevet udarbejdet<br />

en rapport som sætter fokus på<br />

døve <strong>for</strong>ældre med etnisk minoritetsbaggrund.<br />

Udgangspunktet <strong>for</strong> rapporten<br />

er et ønske om at få afdækket hvorvidt<br />

denne gruppe har særlige problemstillinger<br />

i hverdagen med henblik på en<br />

opkvalificering af den vejledning, som<br />

projektet kan tilbyde denne gruppe.<br />

39


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

Projektets tilbud<br />

Tilbud til døve <strong>for</strong>ældre: Familier hvor en eller begge <strong>for</strong>ældre er døve eller svært hørehæmmede<br />

tegnsprogsbrugere, kan benytte projektets tilbud. Vejledningen er gratis, frivillig<br />

og anonym (der føres ikke journaler).<br />

Målet med vejledningen er at yde hjælp til selvhjælp. Vejledningen er <strong>for</strong>ebyggende og<br />

ikke behandlende.<br />

• Individuel vejledning på tegnsprog, ved hjemmebesøg eller besøg på vejlederens<br />

kontor<br />

• Babycafé <strong>for</strong> døve der er gravide, lige har født eller er på barsel<br />

• Støtte til oprettelse af <strong>for</strong>ældregrupper på lokalt plan<br />

• Foredrag, workshops, temadage og andre arrangementer på lokalt plan<br />

• Weekendkurser <strong>for</strong> hele familien med deltagere fra hele landet<br />

• In<strong>for</strong>mation i børnenes daginstitution og skole<br />

Der ydes vejledning og råd om blandt andet følgende problemområder:<br />

• Samarbejde med hørende fagfolk i daginstitutioner og skoler<br />

• Støtte til oprettelse af netværk<br />

• Børns almindelige udvikling og opdragelsesspørgsmål<br />

• Forældrerollen<br />

• Sproglig udvikling hos hørende børn af døve <strong>for</strong>ældre - med fokus både på dansk og på<br />

tegnsprog<br />

• Fællessprog i familien<br />

• Samliv og par<strong>for</strong>hold<br />

Tilbud til professionelle<br />

Hørende fagfolk som i det daglige arbejde har kontakt med døve <strong>for</strong>ældre med hørende<br />

børn, kan benytte projektets tilbud. In<strong>for</strong>mationen er af generel karakter og omfatter orientering<br />

om døve familiers livsvilkår og sprog, samt de professionelles muligheder <strong>for</strong> at give<br />

den bedst mulige støtte til såvel <strong>for</strong>ældre som børn.<br />

• In<strong>for</strong>mationsmøder i dagplejer, daginstitutioner og skoler<br />

• Temadage<br />

• Individuel in<strong>for</strong>mation i <strong>for</strong>m af møder eller telefonsamtaler/mails<br />

• Gratis in<strong>for</strong>mationsmateriale<br />

Hørende fagfolk har blandt andet ønsket in<strong>for</strong>mation om følgende områder:<br />

• Hvad indebærer det at være døv og få hørende børn<br />

• Tegnsprog og brug af tolk<br />

• Kommunikation med døve når man ikke kan tegnsprog<br />

• Samarbejde med døve <strong>for</strong>ældre<br />

• De særlige livsvilkår <strong>for</strong> hørende børn af døve <strong>for</strong>ældre<br />

• Praktiske redskaber til sprogstimulering<br />

40


GENERELT OM FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

In<strong>for</strong>mation på <strong>for</strong>ældremøderne<br />

Projektet kan tilbyde at <strong>for</strong>ældrevejlederne kommer til <strong>for</strong>ældremøder i daginstitutionen<br />

eller skolen - hvor alle <strong>for</strong>ældre deltager. Efter aftale med de døve <strong>for</strong>ældre og mødeleder<br />

kan <strong>for</strong>ældrevejlederen kort <strong>for</strong>tælle om døve <strong>for</strong>ældre, hørende børn og kontaktmuligheder<br />

mellem døve <strong>for</strong>ældre og andre <strong>for</strong>ældre. Formålet med denne type in<strong>for</strong>mation er at<br />

mindske usikkerhed blandt <strong>for</strong>ældrene i institutionen med hensyn til kontakten med døve<br />

<strong>for</strong>ældre. Når <strong>for</strong>ældrene bedre kan kommunikere sammen, sikres det hørende barn af<br />

døve <strong>for</strong>ældre en bedre mulighed <strong>for</strong> kontakt med andre børn i fritiden.<br />

In<strong>for</strong>mation i børnegrupperne<br />

Det hørende barn af døve <strong>for</strong>ældre kan opleve at andre børn stiller mange spørgsmål til<br />

det at være døv og til tegnsprog. Barnet kan med tiden føle det som en belastning, og har<br />

ikke altid et svar parat. Som en støtte til barnet kan <strong>for</strong>ældrevejlederne sammen med de<br />

døve <strong>for</strong>ældre besøge børnehaven eller skoleklassen. Børnegruppen vil få in<strong>for</strong>mation om<br />

tegnsprog og om det at være døv, samt få mulighed <strong>for</strong> at få svar på deres spørgsmål.<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har ansat tre <strong>for</strong>ældrevejledere som er placeret ved de regionale kontorer i<br />

Aalborg, Odense og Gladsaxe<br />

Hvem er medarbejderne<br />

Forældrevejledning til Døve består af fire projektmedarbejdere. Medarbejderne har en<br />

bred praktisk og teoretisk erfaring med familiearbejde, børns opvækst og udvikling, døve<br />

familiers specielle livsvilkår og kommunikation med døve. Alle medarbejdere kan tegnsprog.<br />

Charlotte Buch, projektleder<br />

Pia Nielsen, <strong>for</strong>ældrevejleder Region Midt-Nord<br />

Mette Washuus, <strong>for</strong>ældrevejleder Region Syd<br />

Thomas Selander, <strong>for</strong>ældrevejleder Region Øst<br />

41


FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

Det visuelle barn<br />

Når et barn stamper i gulvet, banker i bordet eller hiver en voksen i armen <strong>for</strong> at påkalde sig opmærksomhed,<br />

bliver det nemt opfattet som grænsesøgende og provokerende opførsel. Men det behøver<br />

det ikke at være. Det kan dreje sig om et hørende barn med døve <strong>for</strong>ældre, som bærer en normal adfærd<br />

med sig fra døves kultur ind i den hørende verden.<br />

AF PROJEKTLEDER<br />

CHARLOTTE BUCH.<br />

Hørende børn af døve <strong>for</strong>ældre vokser<br />

op med en anden måde at skabe kontakt<br />

på. At stampe i gulvet, banke i bordet<br />

og tage fat i andre er en nødvendighed<br />

i barnets hverdag <strong>for</strong> at skabe kontakt<br />

– ligesom øjenkontakt også er en nødven<br />

dighed <strong>for</strong> kommunikation. Det er<br />

der<strong>for</strong> vigtigt at se denne adfærd som en<br />

del af de særlige livsvilkår barnet lever<br />

med og ikke betragte den døve familie<br />

og barnet som en problemfamilie. Samtidig<br />

er det vigtigt at huske at hørende<br />

børn af døve er ligeså <strong>for</strong>skellige som<br />

alle andre børn.<br />

Når <strong>for</strong>ældrevejlederne besøger institu–<br />

tioner og skoler, møder de ofte personale<br />

som har svært ved at <strong>for</strong>stå den adfærd,<br />

som det hørende barn af døve <strong>for</strong>ældre<br />

udviser i nogle situationer. Der<strong>for</strong> er en<br />

af <strong>for</strong>ældrevejledernes primære opgaver<br />

at bevidstgøre professionelle om de særlige<br />

træk som kan følge af at vokse op<br />

som hørende barn af døve <strong>for</strong>ældre.<br />

Det er vigtigt at <strong>for</strong>stå at det hørende<br />

barn af døve <strong>for</strong>ældre vokser op som tosproget,<br />

og at barnet er meget visuelt.<br />

Barnet vokser op i en døv og i en hørende<br />

verden – og skal begå sig i to verdener<br />

hvor der er afgørende <strong>for</strong>skel på kommunikations<strong>for</strong>m<br />

og spilleregler.<br />

Børnene får i deres opvækst to sprog;<br />

talesproget dansk og dansk tegnsprog.<br />

Den optimale sprogkode i hjemmet vil<br />

være rent tegnsprog, uanset om der er<br />

en eller to døve <strong>for</strong>ældre. Hvis hele familien<br />

skal kunne fungere, er det en nødvendighed<br />

at alle bruger rent tegnsprog<br />

når den/de døve <strong>for</strong>ældre er til stede så<br />

alle kan følge med i kommunikationen.<br />

Begge <strong>for</strong>ældre er de vigtigste sproggivere<br />

på tegnsprog. Barnets hørende<br />

omgivelser, så som familiemedlemmer,<br />

daginstitution og skole er sproggivere<br />

på dansk.<br />

Sprogudvikling<br />

Tegnsprog er det første sprog barnet<br />

møder. At være barn af døve <strong>for</strong>ældre<br />

giver mulighed <strong>for</strong> at kommunikere tidligt.<br />

Under optimale vilkår hvor de døve<br />

<strong>for</strong>ældre kun bruger tegnsprog i deres<br />

kommunikation med barnet, kan barnet<br />

allerede i en alder af 7-8 måneder be-<br />

42


Tegnsprog er det første sprog barnet møder.<br />

gynde at bruge babytegn. På baggrund<br />

af <strong>for</strong>skning i børns sprogtilegnelse ved<br />

man at det impressive sprog udvikler<br />

sig hurtigere end det ekspressive. Dette<br />

skyldes at barnets taleorganer endnu<br />

ikke er ’klar til brug’. Tegnsprog stiller ikke<br />

krav til taleorganerne men til barnets<br />

motorik. Da motorikken udvikler sig hurtigere<br />

end taleorganerne, får barnet mulighed<br />

<strong>for</strong> at give udtryk <strong>for</strong> sine behov<br />

tidligere. Denne tidlige kommunikation<br />

øger tilliden og trygheden i det tætte<br />

barn-<strong>for</strong>ældre<strong>for</strong>hold.<br />

Barnets sprogudvikling er ofte anderledes<br />

end hos børn som vokser op med et<br />

sprog. Ligesom dansk er dansk tegnsprog<br />

et selvstændigt sprog med en<br />

egen grammatik. Når barnet begynder i<br />

daginstitution, vil den tosprogede udvikling<br />

<strong>for</strong> alvor sætte ind, og i perioder før<br />

barnet kommer i skole, vil man opleve,<br />

at barnet blander de to sprog. Mangler<br />

barnet et ord, vil det bruge et tegn, og<br />

har barnet ikke et tegn <strong>for</strong> et bestemt<br />

ord, vil det bruge et dansk ord. Præcis<br />

som man ser i andre tosprogede børns<br />

sprogbrug, gør børnene brug af al det<br />

sprog de har.<br />

Et godt samarbejde mellem professionelle<br />

og <strong>for</strong>ældre omkring udveksling af<br />

tegn og ord i barnets hverdag er der<strong>for</strong><br />

vigtigt. Barnet vil opleve at blive <strong>for</strong>stået<br />

i begge verdener. Samtidig er det vigtigt<br />

at professionelle i en vurdering af om<br />

barnets talesprogsudvikling er alderssvarende,<br />

tager både ord- og tegn<strong>for</strong>råd<br />

med i betragtning.<br />

Øjenkontakt<br />

Øjenkontakt er en betingelse <strong>for</strong> kommunikation<br />

på tegnsprog. Fra ganske<br />

lille har barnet tillært sig at øjenkontakt<br />

er en nødvendighed <strong>for</strong> kommunikation<br />

mellem mennesker. Dette er ikke et træk<br />

som barnet vokser fra – det ligger dybt<br />

<strong>for</strong>ankret i dem.<br />

Fordi barnet er visuelt orienteret, vil det<br />

gerne se den der taler, og have øjenkontakt.<br />

Dette kan bevirke at barnet i grupper<br />

vil vende og dreje sig <strong>for</strong> at se hvem<br />

der taler. Denne adfærd kan af professionelle<br />

- fx i skolesammenhæng - opfattes<br />

som ukoncentreret eller motorisk urolig.<br />

I al sin enkelhed kan adfærden <strong>for</strong>klares<br />

med at barnet, fra kommunikationen<br />

med sine <strong>for</strong>ældre, er afhængig af øjenkontakt.<br />

Samme behov kan også give sig<br />

udslag i vanskeligheder ved at modtage<br />

kollektive beskeder. Dette skyldes ikke at<br />

barnet ikke kan høre, men det faktum at<br />

den visuelle sans i den tidlige barndom<br />

er blevet overstimuleret. Den auditive<br />

sans skal nu vækkes, og barnet skal opbygge<br />

en bevidsthed om at man i den<br />

hørende verden godt kan kommunikere<br />

uden øjenkontakt.<br />

Den afgørende betydning af øjenkontakt<br />

har lært det hørende barn af døve<br />

<strong>for</strong>ældre at det - ulig børn med hørende<br />

<strong>for</strong>ældre - må klare sig selv i nogle situationer.<br />

Hvis barnet falder og slår sig, må<br />

det rejse sig og søge kontakt til <strong>for</strong>ældrene.<br />

Først når det ser <strong>for</strong>ældrene, giver<br />

det mening at græde eller <strong>for</strong>klare problemet.<br />

Når denne adfærd observeres i<br />

en daginstitution, kan nogle fagfolk tolke<br />

det som udtryk <strong>for</strong> at barnet har svært<br />

ved at mærke sig selv, og dette igen kan<br />

tolkes om symptom på at barnet ikke<br />

bliver set i hjemmet. Men det er vigtigt<br />

at fagfolk er opmærksomme på at der er<br />

tale om et mønster tillært i hjemmet.<br />

Der er tale om et livsvilkår <strong>for</strong> barnet, og<br />

det hænger ikke sammen med mangel<br />

på omsorg og opmærksomhed.<br />

43


FORÆLDREVEJLEDERNE<br />

At knytte kontakter<br />

Det visuelle barn <strong>for</strong>etrækker ofte at<br />

indgå i grupper af en overskuelig<br />

størrelse. Døve <strong>for</strong>ældre oplever at få<br />

tilbagemeldinger fra daginstitution<br />

og skole, der udtrykker bekymring <strong>for</strong><br />

barnets måde at knytte kontakter. Igen<br />

er <strong>for</strong>klaringen knyttet til at barnet er<br />

visuelt, og at mindre grupper er nemmere<br />

at overskue. Der<strong>for</strong> knytter barnet<br />

sig ofte til færre kammerater end andre<br />

jævnaldrende. Denne viden skal inddrages<br />

i vurderingen af det hørende barn af<br />

døve <strong>for</strong>ældre.<br />

Korrekt opførsel<br />

Brug af kropsprog, mimik og pegning<br />

er kendetegnende <strong>for</strong> kommunikation<br />

mellem hørende børn og deres døve <strong>for</strong>ældre.<br />

I den hørende verden er det ikke<br />

nær så almindeligt at bruge kropssprog,<br />

mimik og berøring. Igen er det vigtigt at<br />

professionelle er opmærksomme på denne<br />

<strong>for</strong>skel mellem de to sproglige kulturer<br />

så barnets adfærd ikke mis<strong>for</strong>stås.<br />

samtidig hjælpe det til at <strong>for</strong>stå at de<br />

bruges i <strong>for</strong>skellige sammenhænge.<br />

Hvis barnet ikke <strong>for</strong>nemmer accept af<br />

sin adfærd, kan det føle sig <strong>for</strong>kert og<br />

misopfattet. Dette kan få betydning <strong>for</strong><br />

barnets udvikling af egen identitet, og<br />

i værste fald kan konsekvensen på lang<br />

sigt blive, at barnet vender døveverden<br />

– og dermed sine <strong>for</strong>ældre – ryggen.<br />

Udviklingen af et godt samarbejde<br />

mellem fagpersonale og døve <strong>for</strong>ældre<br />

er afgørende <strong>for</strong> at den døve og den<br />

hørende verden kan hænge sammen.<br />

Fagpersonalet kan være med til at bygge<br />

bro mellem de to verdener så det<br />

hørende barn frit kan vandre fra den<br />

ene til den anden uden at møde <strong>for</strong><br />

mange <strong>for</strong>hindringer – uden at føle sig<br />

anderledes eller <strong>for</strong>kert.<br />

Der hviler et særligt ansvar på de hørende<br />

omgivelser til disse børn. Børnene kan<br />

være meget larmende; smække døre,<br />

slæbe stole hen over gulvet, smaske m.m.<br />

Døve <strong>for</strong>ældre kan ikke kommentere<br />

hvad de ikke hører. De hørende omgivelser<br />

kan yde støtte ved at kommentere<br />

over <strong>for</strong> børnene hvad de bemærker, men<br />

også snakke med <strong>for</strong>ældrene om hvad<br />

de registrerer.<br />

Samarbejde<br />

Denne viden omkring det hørende,<br />

visuelle barn er vigtig at <strong>for</strong>midle til professionelle<br />

fagfolk, som i deres arbejde<br />

møder hørende børn med døve <strong>for</strong>ældre.<br />

De skal kunne vise barnet respekt <strong>for</strong><br />

dets <strong>for</strong>skellige adfærds<strong>for</strong>mer, men<br />

44


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERNE<br />

Ældre døve, der er afhængige af tegnsprog, bliver nemt isolerede.<br />

Om ældrevejledningen<br />

Projekt Ældrevejledning <strong>for</strong> Døve, som<br />

er et projekt finansieret af satspuljen og<br />

iværksat i perioden 2004 til udgangen<br />

af <strong>2008</strong>, blev etableret som et samarbejde<br />

mellem Danske Døves Lands<strong>for</strong>bund<br />

(DDL) og <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om at tilbyde<br />

ældre døve borgere over 65 år en særlig<br />

rådgivning, som <strong>for</strong>egår på tegnsprog.<br />

Ældrevejlederne har været ansat af DDL,<br />

men har deres daglige arbejdsplads på<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves regionale kontorer.<br />

Projekt Ældrevejledning er en <strong>for</strong>tsættelse<br />

af et tidligere projekt, som startede<br />

i København i 2000, hvor ordningen nu<br />

er permanent under <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve.<br />

Der er i projektperioden blevet arbejdet<br />

på at få kommunerne til at overtage det<br />

betalingsmæssige ansvar. Det er lykkedes<br />

at videreføre ordningen som et fast tilbud<br />

på Fyn og i nogle kommuner i Region<br />

Midtjylland.<br />

Det skal nævnes, at projektet ikke har<br />

omfattet Aalborg Kommune, som hele<br />

tiden har haft sit eget tilbud om ældrevejledning<br />

til døve.<br />

Om ældre døve borgere<br />

Døve borgere, som er afhængige af kommunikation<br />

på tegnsprog, bliver hurtigere<br />

isoleret end hørende gør, når de bliver<br />

ældre. Det skyldes, at de ikke ligesom<br />

andre kan snakke med naboen eller<br />

andre i deres nærmiljø.<br />

Når man er døv og tegnsprogsafhængig,<br />

har man et kommunikationshandicap.<br />

Dette er <strong>for</strong> mange også ensbetydende<br />

med et videnshandicap, <strong>for</strong>di adgangen<br />

til in<strong>for</strong>mationer er dårligere end <strong>for</strong><br />

andre mennesker.<br />

Ældre døve har gennem hele deres liv<br />

været vant til at klare sig på <strong>for</strong>skellige<br />

måder. Tilbuddet om professionel tegnsprogstolkning<br />

i social og anden sammenhæng<br />

er først blevet etableret inden<br />

<strong>for</strong> de senere år, og ældre døve har<br />

meget lidt erfaring med kommunikation<br />

gennem tegnsprogstolk.<br />

Ældre døve borgere har således særlige<br />

vanskeligheder i <strong>for</strong>hold til:<br />

• Kommunikation<br />

• Socialt samspil<br />

• Mulighed <strong>for</strong> in<strong>for</strong>mationstilegnelse<br />

• Kulturelle aktiviteter<br />

45


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN<br />

Ældrevejledningens lovgrundlag<br />

Det er en kommunal <strong>for</strong>pligtigelse, efter Servicelovens § 12, at yde rådgivning til personer<br />

med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.<br />

Det følger desuden af Servicelovens § 79, at kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller<br />

give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og <strong>for</strong>ebyggende sigte.<br />

Ældrevejledningens arbejdsopgaver<br />

Ældrevejlederens opgaver er primært at afhjælpe ældre døves isolation, herunder at være<br />

kontaktskabende og in<strong>for</strong>mationsgivende i <strong>for</strong>hold til lokalsamfundet.<br />

Ældrevejlederne kontakter ældre døve, når de fylder 65 år, og tilbyder at komme på et<br />

orienterende besøg. Herefter aftales besøg efter behov. Opgaverne er især følgende:<br />

• Besøge den ældre døve borger, identificere behovet <strong>for</strong> støtte og være behjælpelig med<br />

henvisning til andre instanser, fx døvekonsulenter eller kommunale myndigheder.<br />

• Hjælpe den ældre døve borger med ansøgninger om fx hjælpemidler<br />

• Støtte den ældre døve borger ved at være bisidder hos læge, tandlæge, øjenlæge,<br />

optiker mv.<br />

• Støtte den ældre døve borger i <strong>for</strong>bindelse med evt. sygdom eller ved hospitalsindlæggelse<br />

bl.a. ved at hjælpe med at <strong>for</strong>midle in<strong>for</strong>mation mellem den døve borger og<br />

personalet.<br />

• Oversætte modtaget post til tegnsprog - eksempelvis breve fra offentlige myndigheder.<br />

Hjælpe med at besvare post og udfylde ansøgningsskemaer.<br />

• Formidle in<strong>for</strong>mation om ældre døves vilkår og behov til <strong>for</strong>ebyggende konsulenter,<br />

hjemmehjælpere og hjemmesygeplejersker.<br />

• Besøge den ældre døve borger og kommunikere med vedkommende <strong>for</strong> at bryde<br />

isolationen og orientere om tilbud i samfundet.<br />

Målgrupper <strong>for</strong> ældrevejledernes rådgivning<br />

Ældrevejledernes tilbud retter sig både mod ældre døve, deres familie og mod professionelle.<br />

Målgruppen er således:<br />

• Ældre døve borgere over 65, som er afhængige af tegnsprog.<br />

• Ældre døves pårørende og netværk<br />

• Kommunale medarbejdere og andre professionelle som kommer i kontakt med ældre<br />

døve borgere, fx kommunale medarbejdere og personale inden <strong>for</strong> sundhedssektoren<br />

46


GENERELT OM ÆLDREVEJLEDERORDNINGEN<br />

Visitation og finansiering<br />

I projektperioden, som afsluttedes ved udgangen af <strong>2008</strong>, er ældrevejledningen blevet<br />

støttet økonomisk af Socialministeriet via satspuljen, men det er <strong>for</strong>udsat, at kommunerne<br />

også bidrager til ordningen. Ældre døve har herefter frit kunnet trække på rådgivningstilbuddet.<br />

Fra 2009 kan kommunerne indgå aftale med <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve om et <strong>for</strong>tsat tilbud.<br />

Prisen er afhængig af, hvor mange døve borgere der bor i kommunen samt afstand til<br />

ældrevejlederens kontor.<br />

For det storkøbenhavnske område dækkes udgiften til ældrevejledning nu af kommunerne<br />

i området i <strong>for</strong>hold til antallet af døve borgere.<br />

Hvor findes ældrevejlederne<br />

De tre ældrevejledere har været ansat af DDL og haft kontor ved <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves regionale<br />

afdelinger i København, Fredericia og Århus. Det storkøbenhavnske område betjenes<br />

af en ældrevejleder, som er ansat af <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve. Fra 1.1. 2009 har <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve ansat<br />

medarbejdere i Århus og Odense til at videreføre tilbuddet i et mindre omfang.<br />

Ledelse<br />

Tove Ravn, projektleder, Danske Døves Lands<strong>for</strong>bund, København<br />

Helle Brøgger, chef <strong>for</strong> konsulentområdet<br />

Else Marie Jensen, afdelingsleder i Århus<br />

Grete Jensen, afdelingsleder i København<br />

47


ÆLDREVEJLEDERNE<br />

3 små cases<br />

fra ældrevejlederens<br />

dagbog<br />

Mange ældre døve har behov <strong>for</strong> at tale om tab af venner og ægtefælle.<br />

AF ÆLDREVEJLEDER<br />

ANNE MARGRETHE<br />

PHILIPSEN<br />

I det tidlige <strong>for</strong>år <strong>2008</strong> døde vores kære<br />

farbror Edvard, 86 år.<br />

De sidste år af Edvards liv blev præget af<br />

sygdom, med deraf følgende hospitalsindlæggelser,<br />

diverse behandlinger, kontrol<br />

hos henholdsvis egen læge og hospital,<br />

hjemmeplejen, hjemmehjælp osv.<br />

Edvard har hele sit liv sat en ære i at klare<br />

sig selv, hvilket han også på <strong>for</strong>nemste vis<br />

tidligere magtede.<br />

Både ældrevejleder og døvepræst har hjulpet<br />

Edvard med tolkning af vores kort og<br />

breve til Edvard. Edvard skrev ikke selv.<br />

For os har det betydet utrolig meget, at<br />

ældrevejlederen kom ind i billedet. Selvfølgelig<br />

mest af alt værdien af den konkrete<br />

hjælp og støtte til Edvard. Dette, samt<br />

trygheden i den positive <strong>for</strong>anstaltning,<br />

kan vist ikke beskrives fyldestgørende nok.<br />

Vi som familie er dybt taknemmelige <strong>for</strong><br />

al hjælp og støtte til både Edvard og os,<br />

hvilket har været medvirkende til, at nogle<br />

af vores bekymringer <strong>for</strong> Edvard er blevet<br />

minimerede i bevidstheden om, at andre<br />

kompetente personer var der <strong>for</strong> ham.<br />

Tusind tak.<br />

Kærligst Ole og Annegrethe.<br />

Ovenstående er udpluk fra et brev jeg<br />

modtog fra pårørende til Edvard, der<br />

døde i det tidlige <strong>for</strong>år <strong>2008</strong>, 86 år gammel<br />

efter et langt og flittigt liv.<br />

Edvard, 86 år, havde en aktiv<br />

alderdom<br />

Jeg har kendt Edvard i 8 år og han var<br />

et særligt og originalt menneske. Altid<br />

pænt klædt på med jakke og slips.<br />

Edvard <strong>for</strong>talte ofte om sit arbejde som<br />

skrædder <strong>for</strong> Hellebæk Klædefabrik,<br />

hvor han lavede militærdragter af tung<br />

uld. Senere blev han sejlmager hos den<br />

kendte Poul Elvstrøm. Det kom mange i<br />

nabolaget til gode, <strong>for</strong> han var flink til at<br />

sy, reparere, tage mål og lægge folks tøj<br />

om, lige fra kjoler til jakkesæt og andet.<br />

Edvard var meget stolt af sit håndværk.<br />

Edvard deltog meget aktivt i Døves Kirke,<br />

pensionistklub <strong>for</strong> døve (Brohusklubben),<br />

døvegudstjenester og åbent hus på<br />

Egebækhus, <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døves plejehjem<br />

i Nærum.<br />

Når jeg besøgte Edvard, hjalp jeg ham<br />

ofte med at oversætte breve og papirer<br />

fra det offentlige til tegnsprog. Det var<br />

Edvard meget taknemmelig <strong>for</strong>, og han<br />

48


ÆLDREVEJLEDERNE<br />

fandt altid al sin post frem, når jeg kom,<br />

<strong>for</strong> at få det oversat til tegnsprog.<br />

Jeg hjalp også med indimellem Edvard<br />

med at sende mail til hans nevø og dennes<br />

kone i Ribe, hvor han bl.a. <strong>for</strong>talte om<br />

sine oplevelser og aktiviteter.<br />

Ramt af alvorlig sygdom<br />

Edvard opdagede på et tidspunkt, at<br />

hans hud var <strong>for</strong>andret og bad mig om<br />

hjælp til at kontakte læge. Han blev undersøgt<br />

og desværre var det modermærkekræft.<br />

Han blev behandlet og opereret<br />

og jeg var bisidder på hospitalet, hos<br />

hjemmesygeplejerske, hjemmehjælper,<br />

visitator osv.<br />

Til sidst havde modermærkekræften<br />

spredt sig. der kunne ikke gøres mere<br />

behandlingsmæssigt. Under mine besøg<br />

hos Edvard talte han meget om sin krise<br />

og havde behov <strong>for</strong>, at jeg lyttede til<br />

ham. Han led heldigvis ikke, men fik lov<br />

at sove stille ind i døden.<br />

Karen Louise havde behov<br />

<strong>for</strong> hjælp til flytning<br />

Karen Louise, 72 år, boede i en almindelig<br />

lejlighed i København i 32 år. Men på<br />

et tidspunkt blev lejligheden <strong>for</strong> stor. Der<br />

var <strong>for</strong> meget at gøre rent, og trapperne<br />

voldte Karen Louise besvær. Jeg deltog i<br />

et møde sammen med visitator fra kommunen<br />

<strong>for</strong> at få Karen Louise visiteret til<br />

en ældrebolig, som var handicapvenlig<br />

og havde elevator. Karen Louise blev<br />

herefter godkendt til at få en ældrebolig<br />

i Nørre Søpark, som ligger ved siden af<br />

Plejecentret Sølund.<br />

En dag faldt Karen Louise om i soveværelset,<br />

ramt af en blodprop og lå på<br />

gulvet fire timer uden hjælp. Herefter<br />

blev hun indlagt på Frederiksberg<br />

Hospital i to måneder. Jeg besøgte Karen<br />

Louise flere gange på hospitalet <strong>for</strong> at<br />

hjælpe, når der skulle orienteres om<br />

genoptræning, snakkes med visitator,<br />

ergoterapeut og hjemmehjælp. Jeg hjalp<br />

i.f.m. ansøgning om handicapkørsel,<br />

hjælpemidler, nødkaldeanlæg osv.<br />

Karen Louise blev udskrevet til ældrebolig<br />

i Nørre Søpark og har fået plads til alle<br />

hjælpemidler. Hun er meget tryg ved at<br />

bo i sin bolig. En gang imellem kommer<br />

hun på plejecentret Sølund til socialt<br />

samvær sammen med døve beboere.<br />

Karen kommer også i pensionistklubben<br />

<strong>for</strong> døve, Brohusklubben, et par gange<br />

om måneden. Hun har fået bevilget handicapkørsel<br />

og bruger bl.a. bevillingen<br />

i.f.m. besøg hos sine store børn.<br />

Karen har mistet sine to bedste døve<br />

venner og har haft et stort behov <strong>for</strong> at<br />

snakke med mig omkring krise og sorg.<br />

Karen har fået en meget bedre livskvalitet<br />

efter flytning til ældrebolig og efter<br />

at have fået bevilget hjælpemidler og<br />

handicapkørsel.<br />

Kaj Henning, 71 år, var<br />

længe isoleret i sin lejlighed<br />

Kaj Henning boede i en andelsbolig på 3.<br />

sal i 30 år. En dag faldt Kaj imidlertid, da<br />

han skulle stige af bussen og brækkede<br />

lårbenet. Han blev indlagt på Bispebjerg<br />

Hospital en måned, udskrevet og var<br />

isoleret i lejligheden i 2½ måned, da han<br />

ikke kunne gå ned af trapperne. Han var<br />

på venteliste til en ældrebolig, og ventede<br />

på at få tilbudt en lejlighed i Nørre<br />

Søpark. Samtidig fik han hjemmehjælp<br />

til indkøb og rengøring.<br />

Kaj Henning er nu flyttet til sin nye<br />

ældrebolig og er utrolig glad <strong>for</strong> at bo<br />

på Nørre Søpark. Han spiser dagligt sin<br />

frokost på plejecentret Sølund og har<br />

socialt samvær sammen med de andre<br />

døve beboere.<br />

Kaj Henning har behov <strong>for</strong> hjælp med<br />

at oversætte breve til tegnsprog fra fx<br />

banker og <strong>for</strong>sikringsselskaber. Jeg hjælper<br />

ham desuden med kontakt til læger<br />

og med <strong>for</strong>skellige ansøgninger<br />

til social<strong>for</strong>valtningen.<br />

Kaj Hennings bil blev slidt op, og efter<br />

biltilsyn ønskede han at få en ny bil. Jeg<br />

har hjulpet ham med købet hos bil<strong>for</strong>handler<br />

og været behjælpelig med at få<br />

<strong>for</strong>sikringen bragt i orden.<br />

Jeg har desuden været hans bisidder i<br />

flere sammenhænge, bl.a. ved møder<br />

med banken.<br />

Fakta<br />

I <strong>2008</strong> har ældrevejlederne aflagt<br />

besøg hos ældre døve over 65<br />

som anført neden<strong>for</strong>.<br />

Antal ældre Antal ældre brugere Antal besøg af<br />

Region over 65 af ældrevejledningen ældrevejleder i <strong>2008</strong><br />

Hovedstaden 8 23 16 95<br />

Sjælland 45 36 107<br />

Syddanmark 136 98 384<br />

Midtjylland 75 47 231<br />

Nordjylland 13 5 13<br />

I alt 292 202 830<br />

8<br />

Det nuværende ældrevejledningsprojekt omfatter ikke kommunerne inden<strong>for</strong> det gamle Københavns Amt, idet <strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve har haft ansat<br />

en ældrevejleder til at betjene dette område som udløber af et tidligere satspuljeprojekt. Ordningen her finansieres af kommunerne.<br />

49


KØBENHAVN<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

Jagtvej 223, 1.<br />

2100 København Ø.<br />

Tlf. 4439 1350<br />

Teksttlf. 3927 6732<br />

Mobil - sms 2012 1919<br />

Fax 4439 1369<br />

kobenhavn@cfd.dk<br />

www.cfd.dk<br />

FREDERICIA<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

Danmarksgade 4, 2.<br />

7000 Fredericia<br />

Tlf. 4439 1220<br />

Teksttlf. 7620 6110<br />

Fax 4439 1238<br />

fredericia@cfd.dk<br />

www.cfd.dk<br />

ODENSE<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

Rugårdsvej 48<br />

5000 Odense<br />

Tlf. 4439 1200<br />

Teksttlf. 6311 9801<br />

Fax 4439 1208<br />

odense@cfd.dk<br />

www.cfd.dk<br />

AALBORG<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

Niels Ebbesens Gade 19, 1.<br />

9000 Aalborg<br />

Tlf. 4439 1280<br />

Teksttlf. 9633 8201<br />

Fax 4439 1288<br />

aalborg@cfd.dk<br />

www.cfd.dk<br />

ÅRHUS<br />

<strong>Center</strong> <strong>for</strong> Døve<br />

Jægergårdsgade 66<br />

8000 Århus C.<br />

Tlf. 4439 1250<br />

Teksttlf. 8620 4510<br />

Fax 4439 1263<br />

aarhus@cfd.dk<br />

www.cfd.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!