HÃ¸relsen maj 2007 - HÃ¸reforeningen

hørelsen 

nr. 5 • MAJ 2007 • udgivet af HØREFORENINGEN 

5•07 

Netværk giver ny energi 

Signe har tolken med i skole 

Høreinstitutter i åben konkurrence

Mortens usynlige medspiller: 

Widex Inteo 

Da jeg først tog beslutningen om at få et høreapparat, 

blev jeg sat ind i, hvad det egentligt handler 

om, og får så at vide hvilke typer høreapparater, der 

findes, og hvilket et, der passer mig bedst i det job, 

som jeg nu engang har. 

www.widex.dk 

Tlf. nr. 44 35 56 00 

Samtidig vidste jeg også, at danske firmaer er 

blandt de bedste i verden inden for høreapparater, 

så jeg vidste, at i Danmark var der gode muligheder 

for at få de bedste høreapparater, der findes. 

Morten Olsen, 

landsholdsfodboldtræner

l e d e r 

 

hørelsen 05·07 

Søren Dalmark, 

landsformand 

Hospitalerne 

Med kommunalreformen er der skabt fem regioner, 

som har til hovedopgave at drive de offentlige 

sygehuse. Det indbefatter også de audiologiske 

afdelinger med blandt andet udlevering af 

høreapparater. 

Nu er alle fem regioner i gang med at lægge 

planer for sygehusene. Region Hovedstaden var 

først med en plan, som lige nu er til debat hos 

politikere og borgere. Regionen har fra starten 

haft tre audiologiske afdelinger . Desværre ingen 

på Bornholm, som også er en del af regionen. 

I regionens plan foreslås nedlæggelse af Bispebjerg 

Hospital, og dermed forsvinder en audiologisk 

afdeling. I Sygehusplanen opremser de 

mange specialer, og et af dem hedder Øre- næsehalsafdeling, 

efterfulgt af en parentes (inklusiv 

audiologi). 

Høreforeningen har skrevet til Regionen og 

peget på, at tilgængelighed for borgeren er vigtigt. 

Vi har dog især gjort opmærksom på det store 

behov, der nu er for at nedbringe ventelisterne, 

som på Gentofte er 118 uger, hvilket er totalt 

uacceptabelt. 

En af årsagerne til lange ventetider forskellige 

steder i landet er, at audiologi er en underafdeling 

af Øre- næse- halsafdelingen. Det betyder at budgettet 

til hørelse er underlagt ørelæger i stedet for 

audiologer. 

Høreforeningen har understreget vigtigheden 

af, at audiologi findes som et selvstændigt fagområde, 

og dermed også skal være et selvstændigt 

budgetområde. 

I to andre regioner er der også hospitalsplaner 

ude til debat, og i disse kan man, trods 100 siders 

planer, ikke finde ordene hørelse, høreapparater, 

audiologi et eneste sted. Til disse regioner har vi 

også skrevet og fremført de samme synspunkter. 

I lokalpressen kan man følge med i debatterne, 

og fra vores side vil det være vigtigt også at gøre 

opmærksom på audiologien. 

18 

Signe - en pige med tolk 4 

Pædagogikken i konkurrence 7 

Foreninger uddanner nye tolke 9 

Akustisk chok og lydfølsomhed 14 

Netværk giver ny energi 18 

Kampen for førtidspension 20 

7 

Redaktion: 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre 

e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk 

Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580 

Teksttelefon: 3638 8573 

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) 

Aktivitetsoversigt: Helle Simonsen 

Layout: Par No 1 

Tryk: Scanprint 

Hvert nummer: 

Teknikken 26 

Mellem medlemmer 29 

Aktiviteter og 

adresser 32 

hørelsen 

MAJ 2007 • medlemsblad for høreforeningen 

20 

Annoncer: media-people 

Annoncetelefon: 3920 0855 

mail: info@media-people.dk 

Deadline for juni-nummeret: 

Annoncer:15.5.07 

Aktiviteter: 03.5.07 

Oplag: 12.000 • ISSN 0018-4934. 

Forsidefoto: Ian Broo 

5•07


 

Uddannelse 

Det betaler 

kæmpe 

sig at 

Signe Feddersen er 21 år og næsten døv 

uden høreapparat, og så er hun en fighter. 

Vi besøgte hende, da hun som 17-årig trodsede 

sine lærere og valgte en efterskole 

blandt hørende. Nu fire år efter fortæller 

hun om gymnasielivet, kæresten og 

fremtidsplanerne 

Af journalist Merete Rømer Engel 

Fotos: Ian bro 

V 

inden hyler, og det regner. 

Bussen standser ved et kæmpestort 

butikscenter få kilometer 

vest for Roskilde. "Så er vi ved Roskilde 

Katedralskole", siger den venlige buschauffør. 

Udefra ser gymnasiet ikke 

særligt spændende ud og indenfor er 

det heller ikke just interessant arkitektur 

og designmøbler, der møder en. 

Men rammerne bliver hurtigt ligegyldige. 

Her er en fantastisk stemning. 

Overalt på gangene er der et mylder 

af unge på vej til den næste lektion 

med bøger under armen. De diskuterer, 

griner og spiller op til hinanden. 

Jeg sætter mig midt i mylderet ved 

hovedindgangen og er spændt på, om 

jeg overhovedet kan kende Signe. Det 

er fire år siden, jeg så hende sidst. Så 

dukker to piger op. Den ene kunne 

godt ligne Signe. Men nej, hun taler 

fuldstændig almindeligt med veninden 

midt i al denne støj, så det kan ikke 

være hende. Det ville hun som næsten 

døv ikke være i stand til, tænker jeg.

Uddannelse 

 


Men jo, hun vinker til mig. Og da hun 

nærmer sig i de små, tjekkede, røde 

læderstøvler, er der ingen tvivl. 

– Nej, min hørelse er absolut ikke 

blevet bedre, griner hun. – Men jeg er jo 

ret skrap til mundaflæsning. Ea og mine 

andre venner er også gode til at se på 

mig, når de taler og engang imellem lige 

prikke mig på skulderen, siger Signe. 

Jeg har fået lov at komme med til 

dagens sidste lektion, som er en psykologtime. 

Klassen skal se en film om 

punkbevægelsen i 1980´erne som led 

i et emne om ungdomsidentitet, så vi 

skynder os hen til klasseværelset. 

Med tolk i skole 

Signe og Ea sætter sig på første række. 

Signes tolk sætter sig ved siden af 

katederet med ryggen til tavlen. Hun 

tolker med tegnstøttet kommunikation, 

og samtidig med at Signe ser på 

tolkens mund- og håndbevægelser 

kaster hun også blikke op på tavlen, 

hvor læreren skriver stikord forud for 

filmen. Derefter toner røde hanekamme, 

interviews og punkmusik frem på 

lærredet. Tolken er kommet på arbejde 

og Signe følger interesseret med. Hun 

kæmpede en hård kamp for at få bevilliget 

tolk til alle timerne, da hun startede 

på gymnasiet og har absolut ikke 

fortrudt det. 

– De sidste par måneder på efterskolen 

gik det endnu mere tilbage med min 

hørelse. Jeg fik pludselig svært ved at 

følge med i timerne, selv om jeg havde 

mikrolink. Problemet var, at jeg slet ikke 

kunne høre, hvad der blev sagt længere 

nede bag i klassen, derfor besluttede jeg, 

at jeg ville have tolk i gymnasiet. Jeg ville 

have alt det faglige med helt fra starten 

af 1. g. Det var en sej kamp at få kom- 

munen overbevist, men jeg er glad for at 

jeg tog den, siger Signe. 

Har accepteret sit høretab 

Signe er i dag helt døv, hvis hun tager 

høreapparaterne af, og selv med apparaterne 

på kan hun ikke høre tale. Men 

hun kan høre vinden, der suser i træerne 

udenfor i dag, og hun kan høre en 

del af musikken på punkfilmen. 

– Instrumenterne kan jeg ikke længere 

adskille. Men jeg opfatter stadig 

mig selv som hørende, selv om mine 

hørekurver viser noget andet. Jeg hører 

lyden af et glas, når du sætter det eller 

lyden af en bil, der starter, fordi jeg 

kender lyden fra dengang, jeg kunne 

høre, forklarer hun. 

Info 

Fritid 

Signe optræder med sin shetlandspony 

med den såkaldte klikteknik. 

Se mere om hende og hestene på 

www.team-klik.dk 

Men det store høretab er ikke noget 

hun egentlig er ked af. 

– Jeg vil gerne bevare en lille rest af 

hørelse, men jeg er ved at acceptere, at 

en dag bliver jeg helt døv, ligesom jeg 

er i dag, når jeg tager høreapparaterne 

af. Mit høretab er en del af mig. Jeg 

tror ikke, at jeg var blevet så stædig 

uden det. Når jeg vil noget, så kæmper 

jeg meget for det, og det har jeg det rigtig 

godt med, siger Signe. 

Hendes udtale er stadig helt perfekt, 

som da jeg mødte hende for fire år 

siden. Man kan overhovedet ikke høre, 

at hun er næsten døv. Hvordan kan det 

lade sig gøre 

– Det er vel fordi, jeg taler så meget 

og holder det ved lige, siger Signe, som 

selvsagt er meget glad for sit flotte sprog. 

Hos psykolog 

I dag har hun det godt med kammeraterne, 

elsker at ture rundt med dem 

i Roskildes natteliv og oplever ikke, at 

hun er mere nervøs for den forestående 

studentereksamen, end kammeraterne 

er. Men det har ikke været kun været 

optur at komme i gymnasiet. 

– I 1.g var det rigtig svært. For første 

gang i min skoletid stod jeg helt alene 

med mit hørehandicap. På Centerskolen 

hørte vi jo alle sammen dårligt og på 

efterskolen, var der også flere end mig 

med et hørehandicap, selv om langt de 

fleste var normalthørende, men på hele 

gymnasiet var der kun mig. Jeg følte mig 

anderledes, fortæller Signe. 

Hun havde det så dårligt psykisk, at 

hun i samråd med forældrene opsøge en 

læge, som henviste hende til en psykolog. 

– Det hjalp utroligt meget at få 

vendt tingene med psykologen. Jeg fik 

ligesom skilt tingene ad. Hvad handlede 

om mit høretab, og hvad handlede 

om, at vi alle sammen var nye og 

usikre, og at jeg ikke kendte en eneste 

på forhånd. Efter jeg har snakket med 

de andre, har det jo også vist sig at alle 

havde det rigtig svært i de første måneder, 

fordi det er et stort spring for alle 

at starte i gymnasiet. 

Det er også hen ad vejen gået op for 

Signe, at det er en lidt speciel klasse 

med mange individualister, hun går i. 

– Vi er jo matematikere med idræt 

som speciale. Det betyder, at alle har 

deres egen sportsgren, som de går


 

Uddannelse 

Det betaler sig... 

Info 

Skolegang og hørelse 

Signe er født normalthørende. 

Først da hun var otte år gammel, 

fik hun konstateret et høretab 

og fik høreapparater. Efter tredje 

klasse skiftede hun til Centerskolen 

og i nogle år holdt hørelsen sig 

nogenlunde stabil, men i 7 klasse 

gik det brat nedad bakke. Efter 

Centerskolen tog hun på Bråskovgård 

Efterskole, hvor størstedelen 

af eleverne er hørende. I 2004 

startede hun i 1. g på Roskilde 

Katedralskole. 

enormt meget op i både i skoletiden og 

i fritiden. Nogle spiller fodbold, andre 

håndbold og badminton på højt niveau. 

Vi er ikke en særlig social klasse i 

skoletiden, faktisk en lidt kedelig klasse 

sammenlignet med andre, men når 

vi går i byen sammen har vi det fantastisk 

sjovt. Sådan er det, og det har jeg 

det fint med i dag, siger Signe. 

Optræder med heste 

Hendes egen idrætsdisciplin har gennem 

mange år været rytmisk gymnastik, 

som hun udøvede på eliteplan, 

men det har hun nu droppet til fordel 

for hestene, som også har været hendes 

store passion i nogle år. 

- Det var ikke på grund af min 

hørelse, jeg droppede den rytmiske 

gymnastik, jeg kan stadig godt mærke 

rytmerne i kroppen, men det blev lidt 

for meget konkurrence. I stedet har jeg 

fået en hest, som jeg er ved at tilride 

og en skøn lille shetlandspony, som jeg 

optræder med til dyrskuer. Det er jeg 

helt vild med, fortæller Signe. 

Ja, initiativer skorter det ikke på. 

Da hun fik det lille ponyføl forærende, 

var Signe godt klar over, at det aldrig 

voksede sig stort nok til at hun kunne 

ride på det, men så fandt hun bare på 

noget andet. 

– Jeg træner den med en såkaldt 

klikker. Jeg klikker på et apparat, og så 

ved hesten, at den har gjort det rigtige. 

Den kan både rulle rundt, sidde, række 

tunge og andre sjove ting. På nettet 

fandt jeg en pige med samme interesse, 

så vi tager ud og optræder sammen 

med vores heste. 

Kæresten og fremtiden 

Ud over hestene, som er Signes mentale 

frirum, har hun vennerne, forældrene 

og lillebror, der gav hende de 

røde støvler til fødselsdagen forleden 

samt kæresten Christian. 

– Vi mødte hinanden på efterskolen, 

og har været kærester lige siden. Han 

er landmand, normalt hørende, arbejder 

på en gård og bor ikke så langt fra 

mig og min familie. Det er fantastisk 

dejligt. Vores fælles drøm er at få en 

lille gård et sted her på Sjælland. Jeg vil 

avle heste som hobby og arbejdsmæssigt 

har jeg besluttet at droppe drømmen 

om at blive dyrlæge. Det kræver et 

enormt højt gennemsnit. I stedet 

vil jeg læse til folkeskolelærer på 

Holbæk Seminarium og arbejde med 

hørehandicappede børn. På den måde 

kan jeg bruge mit høretab til noget 

positivt. Det bliver fantastisk spændende. 

Jeg glæder mig faktisk allerede, 

griner Signe.

Høreomsorgen og kommunalreformen 

Århus har fået satellit i Holstebro 

Tale-Høre-instituttet i Århus har 

overtaget arbejdet med høreområdet 

i Ny Holstebro Kommune 

række andre kommuner holder fast i 

Centeret i Herning. Det har vi det fint 

med, selv om vi mener, vi kan give dem 

et bedre tilbud og bedre service. Men 

nogen køber ind i Netto, mens andre 

gør det i Kvickly... 

 


Af Benny Lauridsen 

Foto: Lars Aarø 

Ny Holstebro Kommune har droppet 

samarbejdet med Center for Kommunikation 

i Herning til fordel for Tale- 

Høre-instituttet i Århus. 

Ulla Kusk, direktør for afdelingen for social 

og sundhed i kommunen, forklarer: 

- Vi fik et bedre tilbud fra Region 

Midtjylland, som ingen negative effekter 

får for borgerne. Tværtimod har vi fået 

lovning på, at hvis der bliver brug for 

eksperthjælp, så kommer eksperterne 

herop til det sted, Tale-Høreinstituttet 

fra Århus har opbygget med lokalt forankret 

fasciliteter og personale, og som 

har de samme åbningstider som før. 

Ole Arndal, leder af Center for 

Kommunikation i Herning, siger til 

udviklingen 

- Forsvinder mere af vores underlag, 

må vi enten skære ned eller finde et 

andet underlag - om det så skal være på 

Bornholm. Men det her får ingen betydning 

for de brugere, vi har i de kommuner, 

som vi har aftaler med. Hvordan 

det bliver næste år, kommer an på de 

kommende forhandlinger om kontrakter 

med kommunerne. Ind til videre har 

vores arbejdsgiver, Herning Kommune, 

sagt vi ikke behøver indskrænke. Men 

får vi naturlig afgang af personale, må vi 

ikke genbesætte stillingerne. 

Han oplyser, at den kommende tid skal 

bruges på at klæde medarbejderne endnu 

bedre på, så centeret står bedre til de 

kommende kontraktforhandlinger. 

Ikke tryg 

Ole Matthesen, medlem af Høreforeningens 

hovedbestyrelse og bosat på 

egnen, føler sig ikke tryg ved udviklingen. 

Han siger: 

- Center for Kommunikation har 

mistet en stor mængde arbejde, og 

det vil over tid komme til at påvirke 

serviceringen af borgerne i resten af 

Centerets kommuner. Allerede nu er der 

rygter om, at to kommuner yderligere 

vil vælge Århus-modellen Hvordan 

vil det så gå med den lokale faglighed 

på området Og hvad med den større 

risiko for problemer, der opstår, når 

kommunikationslinierne bliver længere 

og længere Alt andet lige kan vi nu 

konstatere, at lokale brugere vil blive 

involveret mindre i, hvordan tingene tilrettelægges 

i Ny Holstebro Kommune. 

I stedet vil økonomiske hensyn hos folk 

i Århus være afgørende for, hvad borgerne 

får af behandling på høreområdet. 

Forstander på Tale-Høreinstituttet i 

Århus, John Jørgensen, ser ingen grund 

til bekymring og siger: 

- Ny Holstebro Kommune bad os 

løse deres opgaver på feltet. En lang 

Se også artiklen med John Jørgensen 

på side 8 og 9 

Forstander på Tale-Høreinstituttet i Århus, 

John Jørgensen, mener hans institut kan 

give et bedre tilbud til borgere med 

høreproblemer end Center for 

Kommunikation i nabokommunen 

Herning.


 


Ny konkurrencesituation for høreinstitutter 

Strukturreformen har skabt konkurrence mellem høreinstitutterne. 

Forstanderen for Tale-Høreinstituttet i Århus, der 

nu også servicerer borgerne i Ny Holstebro Kommune, ser 

gerne flere århusianske satellitter i vestjyske kommuner 


foto: Lars Aarø 

V 

i vil ikke køre rundt i Region 

Midtjylland og lege storebror 

for andre aktører på høreområdet. 

I stedet har vi ambitioner om 

selv at skrue tilbud sammen til f.eks. 

tyndtbefolkede kommuner. De skal 

også kunne nyde gavn af vores ekspertise. 

Sådan siger John Jørgensen, der i et 

par år har været forstander for Taleinstituttet 

i Århus og siden årsskiftet 

også for Høreinstituttet. 

Fra sit smukt beliggende kontor 

i Risskov, hvor han har en af byens 

smukkeste udsigter over havet, ser han 

et høreområde på vej ind i en rivende 

udvikling. 

- Vi er en regional institution og 

tilbyder vores service til alle borgere i 

regionen. Vores konkurrenter - f.eks. 

en kommunal, vældig god institution, 

Center for Kommunikation i Herning, 

der før reformen dækkede det gamle 

Ringkøbing Amt - er både gode kolleger 

og konkurrenter. Og konkurrencen 

er godt, for det holder os på tæerne. 

Det er vi jo nødt til at være, for ellers 

hopper kunderne over til konkurrenterne. 

Men vi synes selvfølgelig, vi er 

bedre end konkurrenten, for vi har et 

langt større kundeunderlag og flere 

medarbejdere, der giver os bedre muligheder 

for faglige specialiseringer. 

Det har været en væsentlig faktor i, at 

Ny Holstebro Kommune valgte os til 

at løse deres opgaver på feltet. En lang 

række andre kommuner holder fast i 

Centeret i Herning. Det har vi det fint 

med, selv om vi mener, vi kan give dem 

et bedre tilbud og bedre service. Men 

nogen køber ind i Netto, mens andre 

gør det i Kvickly, forklarer han. 

Direkte spurgt om han er i kontakt 

med nye kommuner, der er interesseret 

i tilbud på høreområdet, sådan som 

Hørelsen har hørt fra anden side, vil 

han kun svare: 

- Det er interessant at snakke med 

nye parter og give tilbud til dem. De, 

der kan have glæde af vores evner og 

tilbud, taler vi gerne med. Den slags 

er en kontinuerlig proces. Mere vil jeg 

ikke sige om det. 

Større ekspertise 

Men at der er tænkt tanker i den retning, 

lægger han ikke skjul på. John 

Jørgsen siger: 

- Ja, vi har mest aktivitet her i østjylland. 

Hvad vil vi så i vestjylland Jo, vi 

vil gerne være lokalt forankret i vores 

lokale tilbud til borgerne, der kommer 

til vores lokale afdeling. Sådan 

som vi har gjort det i Ny Holstebro 

Kommune, hvor vi har lokale ansatte, 

lokale åbningstider og lokale faciliteter. 

Samtidig har vi vores ekspertise her i 

østjylland, som folk i f.eks. Holstebro 

også vil kunne drage gavn af. Og jeg 

vil mene, vores ekspertise er større end 

f.eks. Center for Kommunikations. 

Den større ekspertise gør, at vi kan levere 

gode tilbud baseret på den rigtige 

viden og service til brugerne. Så selvfølgelig 

synes vi, det er en rigtig god ide 

at vælge os i den her situation, for vi er 

også konkurrencedygtige og synlige på 

prisen på det, vi leverer. Men vi vil ikke 

gå på kompromis med fagligheden. 

Færre centre 

Så John Jørgensen og Tale-Høreinstituttet 

tænker altså tanker om at give 

tilbud, der er baseret på en større ekspertise 

end andre høreinstitutter er i 

besiddelse af, til tyndt befolkede kommuner 

på f.eks. vestkysten. Dermed er 

han reelt i gang med et gevaldigt opgør 

med tiden før, strukturreformen trådte 

i kraft. Da hvert amt havde eget høreinstitutut. 

Et sådan opgør må givet få 

konsekvenser om blot få år for antallet 

af høreinstitutter. 

- Jeg håber, man om ti år har samlet 

tilstrækkelig store centre af viden, 

som man kan trække på lokalt. Jeg 

tror, at om fem år, har vi større høreinstitutter, 

end vi har i dag. Hvor mange 

ved jeg ikke, men der vil nok være 

væsentligt færre end i dag, siger John 

Jørgensen. 

Modvirke forskelsbehandling 

Han mener også, at Tale-Høreinstituttets 

størrelse og mangeårige ekspertise 

på selv meget snævre felter på høreområdet 

vil være med til at modvirke


 


- Regionstanken kræver også en større styrke i enheden for at 

den kan stå distancen. Økonomien og ansvaret for løsning af 

opgaverne er jo nu lagt ud til kommunerne, som kan vælge 

mellem at købe sig til ydelser eller selv levere dem. Det betyder, 

at vi er kommet i fri konkurrence med private og kommunale 

leverandørere. Tilbud til handicappede sker nu på et frit marked. 

Det kan da godt få en til at frygte for, om f.eks. hørehæmmede 

vil få dårligere tilbud, bemærker John Jørgensen, forstander 

for Tale-Høreinstituttet i Region Midtjylland 

den faretruende udvikling, han ser 

blandt kommunerne. 

- Brugerne og deres nye stilling i 

lokalsamfundet, hvor kommunerne 

har serviceforpligtelserne, er jeg nervøs 

og bekymret for. Vi kan allerede nu se 

forskelle i den høreservice, de enkelte 

kommuner leverer til deres borgere. En 

forskel, jeg er sikker på vil vokse i de 

kommende år. 

- Ja, vi er i en fri konkurrencesituation, 

men fordi vi er så store, og fordi vi 

har en mangeårig og mangefacetteret 

ekspertise på høreområdet har vi også 

oparbejdet nogle standarder, som vi 

ikke vil fravige i vores service til folk 

med høreproblemer. Og for fortsat at 

sikre serviceniveauet, vil vi meget gerne 

have en åben og direkte kontakt til de 

lokale og nationale repræsentanter for 

f.eks. Høreforeningen. Rent faktisk tror 

jeg, vi er bedre til at indgå i lokale samspil, 

for vi er ikke forankret i mere eller 

mindre skjulte politiske dagsordner og 

sparetiltag, siger John Jørgensen. 

En kommunikationsøjle 

- Høreområdet er et specielt område, 

som i øjeblikket er i en overgangsperiode 

som konsekvens af strukturreformen, 

hvor amterne blev nedlagt. 

Det har her i Region Midtjylland 

medført skabelsen af en kommunikationssøjle, 

bestående af tidligere fire 

institutter, hvis målgrupper alle er 

mennesker, der er blevet handicappet i 

deres kommunikation med samfundet, 

venner og familie, forklarer forstander 

John Jørgensen 

Den kommunikationssøjle består af 

de fire gamle og amtslige institutioner: 

Høreinstituttet, Taleinstituttet, Synscentralen 

og Hjælpemiddelcentralen.


10 

Skrivetolkning 

Høreforeningen uddanner nye 

skrivetolke 

ndighed krivetolke for er mennesker 

nød- 

ed u høreproblemer. er otte nye under Lige 

ddannelse. Høreforeningen 

En uddan- 

ndervisningsministeriet 

selv må stå for, da 

dig f Irene ikke vil Scharbau stå for den. 

foråret, etop i disse er otte weekender 

med en drøm personer 

ive skrivetolk om i fuld at 

ang fter eksamen med uddannelsen. 

dgå i Høreforeningens skal de 

ange olkeformidling, år har formidlet der i 

med rivetolke høreproblemer. 

til mennesker 

omme 2 personer med ønskede på uddanelse, 

og valgt otte ud. blev altså 

at 

nsmøder i har haft i landet, to informa- 

an skulle gennemgå hvor 

ng. hastighedstest Vi har også i set skrv- 

hvor folk kommer fra på, 

lkeformidler d udvælgelsen, og fortæller 

nelsesansvarlig, uddan- 

Monrad. Ulla 

rsoner enne gange fra Bornholm er der tre 

- Her i gruppen: 

orvejen har været der skriveolkeere 

for Nu bornholmerne 

bliver det let- 

ikke i 

t enter bestille man en jo tolk. ikke Ofte 

ver fra København en 

n to-timers seance, selv til 

ed man for det, har siger haft mulig- 

Monrad. Ulla 

op dannelsen over fem moduler 

bygget 

som ksamen afsluttes i august, med hvor en 

vor rivetolkene gode de er skal til selve vise, 

skrivetolke-processen, 

en vde også lært hvor om f.eks. meget, etik de 

vendighed Skrivetolke for er mennesker 

nød- 

med nu høreproblemer. er otte nye under Lige 

uddannelse. nelse Høreforeningen 

En uddan- 

Undervisningsministeriet 

selv må stå for, da 

stadig Af Irene ikke vil Scharbau stå for den. 

i Netop foråret, i disse er otte weekender 

med en drøm personer 

blive skrivetolk om i fuld at 

gang Efter eksamen med uddannelsen. 

indgå i Høreforeningens skal de 

mange Tolkeformidling, år har formidlet der i 

skrivetolke med høreproblemer. 

til mennesker 

komme 42 personer med ønskede på uddannelse, 

og valgt otte ud. blev altså 

at 

- tionsmøder Vi har haft i landet, to informa- 

man skulle gennemgå hvor 

ning. en hastighedstest Vi har også i set skrv- 

hvor folk kommer fra på, 

tolkeformidler ved udvælgelsen, og fortæller 

nelsesansvarlig, uddan- 

Monrad. Ulla 

personer Denne gange fra Bornholm er der tre 

- Her i gruppen: 

forvejen har været der skrivetolketere 

for Nu bornholmerne 

bliver det let- 

ikke i 

henter at bestille man en jo tolk. ikke Ofte 

over fra København en 

en to-timers seance, selv til 

om hed man for det, har siger haft mulig- 

Monrad. Ulla 

Udannelsen op over fem moduler 

bygget 

eksamen som afsluttes i august, med hvor en 

skrivetolkene hvor gode de er skal til selve vise, 

men skrivetolke-processen, 

havde også lært hvor om f.eks. meget, etik de 

Skrivetolke er en nødvendighed for mennesker med høreproblemer. Lige nu er 

otte nye under uddannelse. En uddannelse Høreforeningen selv må stå for, da 

Undervisningsministeriet stadig ikke vil være med. 

Af Irene Scharbau 

N 

etop i disse weekender i foråret 

er otte personer med en 

drøm om at blive skrivetolk 

i fuld gang med uddannelsen. Efter 

eksamen skal de indgå i Høreforeningens 

Tolkeformidling, der i mange år 

har formidlet skrivetolke til mennesker 

med høreproblemer. 

42 personer ønskede at komme med på 

uddannelse, og otte blev altså valgt ud. 

- Vi har haft to informationsmøder 

i landet, hvor man skulle gennemgå en 

hastighedstest i skrivning. Vi har også 

set på, hvor folk kommer fra ved udvælgelsen, 

fortæller tolkeformidler og 

uddannelsesansvarlig, Ulla Monrad. 

Denne gange er der tre personer fra 

Bornholm i gruppen: 

- På Bornholm har der ikke i forvejen 

været skrivetolke. Nu bliver det

Kort nyt 

11 


lettere for bornholmerne at bestille en 

tolk. Ofte henter man jo ikke en over 

fra København til en to-timers seance, 

selv om man har haft mulighed for det, 

siger Ulla Monrad. 

Uddannelsen er bygget op over fem 

moduler som afsluttes med en eksamen 

i august, hvor skrivetolkene skal 

vise, hvor gode de er til selve skrivetolke-processen, 

men også hvor meget, 

de havde lært om f.eks. etik i forhold 

til mennesker med høreproblemer og 

tolkesituationer. 

- Det er ikke bare at sætte sig ned og 

tolke. Man skal lære tolkeprocessen, og 

det tager faktisk tid, siger Ulla Monrad. 

Høreforeningen er det eneste sted i 

Danmark, hvor der uddannes skrivetolke, 

til trods for at mange mennesker med 

høreproblemer kan have glæde af dem. 

Høreforeningen har i årevis forsøgt 

at få Undervisningsministeriet til at 

oprette en uddannelse for skrivetolke, 

men uden held. Det betyder, at det 

100% er foreningen, som finansiere uddannelsen. 

- Selv om der i reglerne for social 

tolkning står, at skrivetolkene skal 

være uddannede, har vi i over et år ikke 

fået en brugbar tilbagemelding fra 

ministeriet, siger Høreforeningens formand, 

Søren Dalmark. 

Mens vi venter, kan vi nyde godt af 

skrivetolkenes dygtighed. Man kan i dag 

få skrivetolk med til mange ting, hvis 

man er godkendt skrivetolkebruger. 

P.t. kan Høreforeningen glæde sig 

over, at de nye tolke er inde i et meget 

godt forløb. 

- Det er et meget homogent og 

aktivt hold med en meget høj skrivehastighed, 

fortæller Ulla Monrad 

At være skrivetolk er et freelance-job. 

På nogle tidspunkter er der meget 

travlt, og andre gange, ofte i ferieperioder, 

er der mere stille. 

Reform reducerer niveau 

Den gamle Ringkøbing Kommune har mistet sin 

høreomsorgsassistent, fordi kommunen er blevet 

lagt sammen med fire andre kommuner 


- Ringkøbing Kommunes måde med 

en høreomsorgsassistent var den 

højeste fællesnævner, når vi ser på, 

hvordan de fem kommuner, der i dag 

udgør Ringkøbing-Skjern Kommune 

hjalp de ældre medborgere med deres 

høreapparater. Men jeg mener ikke, at 

vi efter sammenlægningen har valgt 

den laveste fællesnævner ved at flytte 

assistentens arbejdsområder over til de 

faggrupper, der i forvejen arbejder med 

ældre. Vi har prøvet at finde en fællesnævner, 

der ligger i midten. 

Sådan siger John Christensen, 

fagchef for sundhed og omsorg i Ringkøbing-Skjern 

Kommune, der består 

af de tidligere Holmsland, Egvad, Ringkøbing, 

Skjern og Egvad kommuner. 

Han oplyser, at tre af kommunerne 

førhen gjorde det på en sammenlignelig 

måde, den fjerde på en helt anden 

- og Ringkøbing havde altså en høreomsorgsassistent. 

Serviceharmonisering 

- Når fem kommuner med forskellige 

baggrunde skal lægges sammen, 

kræver det en serviceharmonisering. 

Det gælder hele kommunen, og det 

kan nok blive svært at finde et område, 

hvor harmoniseringen er nået frem 

til den højeste fællesnævner - og altså 

heller ikke på høreområdet, siger John 

Christensen. 

Han oplyser, at erfaringerne fra de 

tre kommuner, hvor høreapparatarbejdet 

blev varetaget af de faggrupper, 

der har med ældreplejen at gøre, skal 

spredes ud til de relevante medarbejdere 

i de to andre kommuner - og at 

man desuden har en aftale med Center 

for Kommunikation i Herning, hvortil 

man kan henvise de tilfælde, man ikke 

selv evner at tage hånd om. 

Den tidligere høreomsorgsassistent, 

der tog ud til ældre for at hjælpe med 

batterier, slanger, rengøring osv., har 

fået tilbudt andet arbejde, men har 

efter eget ønske valgt at fratræde på 

grund af alder. 

Utilfredsstillende 

Ole Matthesen, hovedbestyrelsesmedlem 

i Høreforeningen og bosat på de 

vestjyske kanter, mener det er en utilfredsstillende 

udvikling. Han siger: 

- De har klart valgt den laveste 

fællesnævner, og det er en dårlig måde 

at spare på. En høreomsorgsassistent 

har et grundigt uddannelsesmæssigt 

fundament og kan levere en ensartet 

og god kvalitet til borgerne. Vi har ikke 

noget mod de andre faggrupper, der 

har med de ældre medborgere at gøre, 

men de har meget at se til i forvejen, 

siger Ole Matthesen, der tror, feltet 

nu bliver til venstrehåndsarbejde med 

uensartet kvalitet i arbejdet til følge. 

- Jeg frygter, det vil betyde, at høreapparater, 

som høreomsorgsassistenten 

før kunne hjælpe folk til at bruge, i 

højere grad blot vil blive liggende i natbordsskufferne, 

fordi personalet ikke 

har tid til at hjælpe med instruktion, 

siger han.

Centra Active 

Made for active living. 

Et diskret høreapparat, der sidder behageligt. 

Højttaleren i øret giver dig en fantastisk lyd. 

Du kan nu glemme alt om at skifte batteri: 

Centra Active bruger et genopladeligt batteri. 

Centra Active har optimal beskyttelse imod fugt 

med det nye AquaProtect system. 

Centra Active er den innovative løsning til aktive mennesker. 

Nu kan du leve livet fuldt ud – og stole på, at du får alle lyde med. 

Få oplyst nærmeste godkendte forhandler på tlf. 3826 2040 eller 

benyt vores hjemmeside www.rexton.dk 

www.rexton.dk


14 

Lydfølsomhed 

det. Vi kender ikke helt årsagen. Derfor 

behandler vi det som lydfølsomhed, 

oplyste den engelske læge. 

Indtil videre er man opmærsom på 

problemet, og anerkender både i England 

og Danmark, at mennesker kan 

blive udsat for akustisk chok. 

Akustisk chok 

– en udfordring for telefon-folket 

Et stigende antal medarbejdere i call-centre oplever 

et forholdsvist nyt fænomen – akustisk chok. 

Læs mere her om dette og lydfølsomhed generelt 

Af Irene Scharbau 

Foto: Scanpix 

Engelske eksperter i tinnitus og lydoverfølsomhed 

gæstede i foråret Danmark. 

Her fortalte øre-næse-halslægen 

Don McFerran om en ny form for lydfølsomhed, 

der er opstået i takt med, 

at flere og flere arbejder som telefonrådgivere 

i call-centre. 

Faktisk er det et fænomen, som er 

opdaget i Danmark for ca. ti år siden. 

Men i England arbejder mere end 1 

million mennesker i call-centre, f.eks. 

internet-supportere på hotlines, og en 

del af disse begyndte at blive påvirket af 

pludselige lyde, der kommer i telefonen. 

- Call center-folk fik kropslige symptomer 

på lyde, de blev udsat for. Nogle 

gange høje lyde, men ikke altid, fortalte 

Don McFerran. 

Når man sidder med et headset på, 

er der ofte ikke tid til at flå det af, hvis 

man bliver udsat for en uventet lyd, 

som end ikke behøver være høj. Hvis 

man får et akustisk chok, kan man få 

øresmerter, tinnitus, balanceproblemer, 

blive lydfølsom eller ligefrem angst. 

- Det er noget nær et granatchok. 

Men vi ved ikke, hvad vi skal gøre ved 

Lydfølsomhed 

Når det gælder lydfølsomhed generelt, 

er der heller ikke mange fakta. Mellem 

8 og 15 procent har problemer med 

lydfølsomhed. 40 procent af tinnitusramte 

lider også af lydfølsomhed, mens 

de fleste af dem, som er lydfølsomme 

også har tinnitus. 

Der findes mange former for lydfølsomhed. 

Nogle kan ikke klare lyde af 

en bestemt styrke. Andre bliver bange 

for bestemte lyde. Og andre igen bliver 

kun generet af en lyd i visse situationer, 

f.eks. når der er stille. Nogle gange er 

det lige som med tinnitus hjernen, der 

aktiveres af en særlig lyd. Men hvad der 

rent faktisk skaber lydfølsomhed, er 

stadig ikke 100 procent beskrevet. 

- Noget går galt med signalet rent 

mekanisk i høresystemet, og hjernen 

protesterer, når signalet øges abnormt, 

fortalte Don McFerran. 

Han mener, at lydfølsomhed skal 

tages alvorligt, lige så snart folk klager 

over det. Behandlingsformerne varierer, 

og de engelske specialister foreslår, at 

man f.eks. ikke skal deltage i en måling 

af lydfølsomhed, hvis man ikke har lyst. 

Info 

Symptomer på Akustik chok 

Øresmerter (81%) 

Tinnitus (50%) 

Balanceproblemer (48%) 

Høretab (18,4%) 

Smerter i nakke eller kæber (11%) 

Smerter i ansigtet (7%)

Lydfølsomhed 

15 


Hjælp 

Lidelsen kan ifølge den engelske ørenæse-halslæge 

i visse tilfælde afhjælpes 

med godt indstillede høreapparater og 

forklaringer på, hvad der går galt. 

- Mange bruger også høreværn for at 

beskytte sig mod lyde. Men overbeskyt 

ikke ørerne, det giver kun større lydfølsomhed. 

Brug kun høreværn, når det 

virkelig er nødvendigt, rådede McFerran. 

Lydterapi kan være en anden løsning, 

hvor man udsættes for lyd lige 

på grænsen af, hvad der er ubehageligt. 

Efterhånden stiger grænsen for, hvad 

man kan klare. En anden metode er et 

konstant niveau af "hvid støj", der vænner 

hjernen til et anderledes lydbillede. 

TRT 

Tinnitus Retraining Therapy er en anden 

behandlingsform med rådgivning, 

undervisning og lydterapi. Den virker 

i mange tilfælde. Ofte lider patienten 

Info 

Rådgivning 

Du kan få professionel rådgivning 

om lydfølsomhed, tinnitus, svimmelhed, 

Ménières sygdom og 

høretab på Den Tværfaglige Sundhedsklinik. 

www.sundhedsklinik. 

dk. Hvis du kan tale i telefon er 

der rådgivning på tirsdag kl.11-14 

på 33 25 54 55. 

Landets høreklinikker tilbyder 

også rådgivning. I øjeblikket er det 

ikke alle høreinstitutter og kommunikationscentre, 

der tilbyder 

TRT-behandling. 

både af tinnitus og lydfølsomhed. Her 

har lægerne fundet ud af, at det er en 

god ide at behandle lydfølsomheden 

først, selv om tinnitussen kan blive en 

smule værre af det. 

- Men hvis patienten advares, så går 

det, sagde Don McFerran. 

Af de patienter, som modtager TRTbehandlinger, 

får to ud af tre det bedre 

i løbet af et par år. 

Meget få psykologer beskæftiger sig 

med disse øreproblemer, selv om det 

er en udbredt lidelse. Og der er fortsat 

kun lidt research på området. Årsagen 

er stadig ukendt i de fleste tilfælde. 

Folk, der arbejder med lydfølsomhed, 

ser frem til en bog, der forventes at 

udkomme næste år, hvor en svensk og 

en engelsk forsker (Andersson/Barkley) 

kommer med nyt. 

Lydfølsomhed hedder i øvrigt hyperacusis 

på latin. 

Dit ansigt viser det! 

Synes du, at folk mumler 

Er du begyndt at få visse hentydninger 

Og vil du nødig acceptere, at det kan 

være rigtigt 

Vi har faktisk har designet Delta til 

netop dig! 

Et høreapparat til dig, som kan høre, 

men som har erkendt, hvad skelnetab er. 

Delta er diskret og cool. 

Med intelligent teknik, der skærper 

dine sanser, så stemmer, meninger 

og indhold går klart igennem støjen. 

Prøv Delta. Og få en ny dimension 

i din lytteoplevelse. Du modtager 

indtryk. Og skaber udtryk. 

Dit ansigt viser det. 

Til dig, som har opdaget, at hørelsen er 

en af de ting, man bare ikke kan træne. 

www.delta.oticon.dk


16 

Høreomsorgen og kommunerne 

Følg Høreforeningen 

I de kommende måneder vil du kunne 

følge med i udviklingen af Høreforeningens 

lokalafdelinger, som er markeret 

med rødt på Danmarkskortet. 

Illustration: Jacob Strandberg

Høreforeningen på vej 

17 


Stiftende generalforsamlinger 

forår 2007 

2.maj Fanø 

Fanø Korgaard, Langelinie 11, 

6720 Fanø. Kl. 19. 

2. maj Frederikssund 

Elværket, ved Kirken 1. 

3600 Frederikssund Kl. 19. 

3. maj Odense 

Bolbro Ældrecenter, (indgang K), 

Stadionvej 50, 5200 Odense V Kl. 19. 

3. maj Helsingør 

Aktivitetshuset, Fiolgade 17A, 

Helsingør. Kl. 19. 

Samtlige delegerede, forsamlet på 

MTFs Landsbestyrelsesmøde i Odense 

den 23. marts i år, stemte for en ophævelse 

af Ménière og Tinnitus Foreningen. 

Dermed er det en realitet, 

at fremtidige spørgsmål om Ménière 

og Tinnitus bliver varetaget i den nye 

Høreforeningen. 

Ophævelsen af MTF er en naturlig 

fortsættelse af udviklingen af den nye 

Høreforening, der sidste år blev en realitet, 

efter et flertal i Landsforeningen 

for Bedre Hørelse og de landsdæk- 

7. maj Sorø 

Kaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergvej 3, 

4180 Sorø Kl. 19. 

7. maj Rudersdal 

Hovedbiblioteket, Stationsvej 38, 

3460 Rudersdal. Kl.19. 

23. maj Lejre 

Hvalsøhallen, Skolevej 5, Hvalsø. 

Kl. 19. 

24. maj Middelfart 

Plejehjemmet Fænøsund, Vester 

Hougvej 70, Middelfart. Kl. 19. 

Ménière og Tinnitusforeningen ophævet 

Ny visuel identitet 

Høreforeningen arbejder i øjeblikket 

på en ny visuel identitet, der 

skal favne den nye organisation. 

Udviklingen kommer også til at 

afspejle sig her i bladet, hvor du til 

efteråret vil kunne se stoffet præsenteret 

på en ny grafisk måde. 

kende afdelinger stemte ja til at lave en 

ny stor forening. 

I øjeblikket laves et stort stykke arbejde 

ude i Danmark med at etablere 

fælles kommunale lokalafdelinger af 

Høreforeningen. Men også alle administrative 

og informationsmæssige opgaver 

skal samkøres inden for det næste 

år. Dette gælder også hjemmesiderne, 

der med tiden skal blive til en stor. 

P.t. kan informationer om Ménière og 

tinnitus fortsat hentes på www.mtf.dk 

Her kan du se det nye logo, som hovedbestyrelsen 

vedtog på aprilmødet. 

Dalmark genvalgt 

som landsformand 

Søren Dalmark blev på Høreforenings hovedbestyrelsesmøde 

i april genvalgt til landsformand 

uden modkandidater. 

Søren Dalmark er valgt for to år. 

- Jeg havde ønsket genvalg, fordi jeg synes, der 

mange vigtige opgaver at fortsætte med, og så 

synes jeg, foreningsarbejde er interessant. Man 

har fornemmelsen af, at man gør noget for nogen, 

siger han. 

Søren Dalmark har den seneste tid været i tæt 

kontakt med medlemmerne, da han hver eneste 

uge har været til stiftende generalforsamlinger 

til lokalafdelingerne rundt om i landet. 

- Her har jeg fået mange gode inputs til, hvor 

forholdene skal forbedres. Jeg synes, vi som 

forening er inde i en god udvikling som interesseorganisation. 

Det nye strukturarbejde med 

etablering af lokalafdelinger er vigtigt, og det tager 

tid, men det er nødvendigt, hvis vi skal skabe 

det rette grundlag for fremtidens arbejde, siger 

landsformanden, som mener, at med etableringen 

af Høreforeningen er skabt bedre lokale muligheder 

for at gøre noget både fagligt og socialt 

for vores medlemmer. 

- Uden vores lokalafdelinger i den nye kommunalreform 

ville det være utroligt svært at få 

noget igennem. Jeg oplever en god energi ude i 

landet. Der er stor interesse for høresagen på møderne, 

og der for er det bl.a. vældigt spændende 

at fortsætte som landsformand. I de tre år der er 

gået, har jeg også oplevet velvillighed fra vores 

samarbejdspartnere - vi bliver anset for at være en 

ligeværdig spiller på høreområdet, siger han. 

Søren Dalmark glæder sig over, at det er lykkedes 

at samle de forskellige grupper på høreområdet. 

- Det kommer til at tage tid at opbygge ne fælles 

kultur. Derfor er det godt, at vi lokalt har fået 

en bredte, der kan dække de forskellige områder. 

Og det glæder mig, at vi har en stor medlemsfremgang. 

Vi har fået 300 nye medlemmer på medlemsmøderne 

i år, og der melder sig mindst en ind via 

vores hjemmeside hver dag, siger landsformanden.


18 

Netværk 

Netværk 

giver ny energi 

Seks erhvervsaktive hørehæmmede mødes i deres netværksgruppe 5-6 gange om 

året. De griner, inspirerer og provokerer hinanden til at flytte sig. Hørelsen mødte 

tre af gruppens medlemmer og Høreforeningens netværkskoordinator 

Af journalist Merete Rømer Engel 

Foto: Ian Broo 

K 

lokken er 19. Der er kaffe 

på kanden og slik i skålene 

hjemme hos Susan Schwenningsen 

i Tåstrup. Mand, datter og 

hund er sendt ind på værelserne, for 

Susan holder netværksmøde. Faktisk 

er det lidt snyd. Der er nemlig kun 

kommet tre i aften, og egentlig er 

der seks medlemmer i gruppen – tre 

mænd og tre kvinder mellem 30 og 50 

år. Sagen er, at de lige har været samlet, 

men halvdelen af gruppen er kommet 

i aften for at fortælle ‘hørelsen’ 

om, hvad de får ud af at være i netværksgruppe. 

Hvorfor man prioriterer 

netværksmøder, når man f.eks. som 

Lene har fire børn og et fuldtidsjob 

som psykolog på en børnepsykiatrisk 

afdeling 

– Engang imellem er det rart lige at 

sætte sig ned, tage sit høretab alvorligt 

og få rykket på nogle ting. Til daglig 

kører hverdagen jo, og jeg gider ikke 

konstant at snakke om det, hverken 

hjemme eller på arbejde, siger Lene 

Munck Mikkelsen. 

– Det er dejligt befriende, at vi alle 

sammen er hørehæmmede. Man kan 

bede om at få tingene gentaget 10 

gange - det er helt legalt. Jeg får en 

masse energi med hjem, og så kan jeg 

jo blære mig med al min teknik, griner 

Jan Krogså, som har taget sit nye rejsevækkeur 

med for at demonstrere det. 

Uret bliver straks stillet til at vække 

om et minut, så vi kan lige nå at høre, 

hvad der får værtinden Susan til at 

bruge tid på gruppen. 

– Vi taler om mange ting, som 

jeg ikke ved, hvor jeg ellers skulle få 

vendt. Det kan være, hvad man gør, 

hvis onkel Finn sidder og snakker ned 

i skægget. Det kan være en snak om 

den svære balance imellem at vi gerne 

vil have, at folk tager hensyn, men ikke 

bryder os om særbehandling. Og så 

snakker vi jo også om andet end høreproblemer, 

siger Susan. 

Fif og hjælp til teknikken 

Det lille sorte såkaldte vibra vækkeur 

brummer kraftigt og vibrerer så vold-

Netværk 

19 


- Det er rart at mødes og tage sit høretab 

alvorligt, lyder det fra netværksgruppen. 

Fra venstre: Susan Schwenningsen, 

Lene Munck Mikkelsen, Jan Krogså og 

Høreforeningens netværksmedarbejder 

Joan Nydal. 

somt, at det må indfanges, før kaffekoppen 

vælter. 

– Det er rigtig godt at have under 

topmadrassen, både hjemme og på 

kursus, forklarer Jan. 

Så går snakken om, hvordan man 

anskaffer sådan en tingest. Jan kan fortælle, 

at er det til privat brug, skal man 

søge hos kommunen. 

– Man kan i Københavns Kommune 

kun få bevilliget ét vækkeur, så derfor 

valgte jeg rejsemodellen. Den kan jeg 

også bruge hjemme, siger han. 

Lene er en af de hørehæmmede, der, 

som hun selv siger, kan udnytte al den 

nye teknik til at gøre dagligdagen lettere. 

– Der er stor forskel på, hvor meget 

teknik hjælper hørehæmmede. Men jeg 

har det hele – høreapparater, FM og 

teleslynge, og jeg vil ikke undvære noget. 

Susan er absolut også til tekniske 

hjælpemidler, men hun har problemer 

med sin arbejdstelefon. 

– Den knitrer, så jeg dårligt kan 

høre, hvad folk siger. 

– Det skal du da se at få gjort noget 

ved, lyder det fra Jan. 

– Bed specialkonsulenten om at 

komme og se på det. 

Hverdagens situationer vendes 

På netværksmøderne diskuteres også 

mindre håndgribelige ting så som 

åbenhed om høretab, hvor gruppens 

medlemmer er meget forskellige. 

– Nogle klipper sig helt korthårede 

og vil gerne vise høreapparaterne frem, 

andre gemmer dem bag lokkerne. Jeg 

er langhåret, men vil gerne viser apparaterne 

frem, griner Jan. 

– Jeg ville gerne være lige så åben 

som Jan om mit høretab. Det bliver jeg 

nok aldrig, men at være sammen med 

ham skubber mig i den rigtige retning, 

siger Susan. 

Masser andre oplevelser vendes. Som 

dengang Jan rendte rundt i flere timer 

på byens italienske restauranter og ledte 

efter sine kolleger, fordi han ikke lige 

havde opfattet, på hvilken restaurant 

de skulle mødes. Eller den familiefest 

hvor Lene lagde sit nye FM-udstyr på 

bordet, og alle var så positivt nysgerrige, 

så det næsten blev for meget. Og 

så var der lige dengang Susan til en 

påskefrokost udbrød: – Det er altså 

skide usmart at stille en stor sammenplantning 

midt på bordet, når der er en 

hørehæmmet med til festen. 

– Der blev helt stille rundt om bordet, 

for det er normalt slet ikke mig 

at sige tingene på den måde, griner 

Susan. 

Ting bliver vendt, der bliver grinet 

og snakket om, hvordan andre tackler 

og oplever alle de situationer, de opstår 

i hverdagen. 

Man skal svinge sammen 

De seks medlemmer i netværket har 

det tilfælles, at de er erhvervsaktive og 

hørehæmmede, derudover er de meget 

forskellige, både hvad angår høretab, 

tinnitus, fag og liv i øvrigt. Fagligt 

spænder de fra arkæolog, over lærer, 

ansat i Forsvarets Materiel Tjeneste, 

faglig konsulent i en fagforening og 

psykolog til HK´er i Sundhedsstyrelsen. 

Privat bor en på Christiania, de 

fleste i Københavnsområdet og en her 

i Tåstrup. Familiemæssigt har de børn 

i alle aldre. 

– Forskelligheden i en gruppe giver 

inspiration og gode diskussioner, men 

der skal være en fællesnævner, som det 

kan være svært at sætte ord på, siger 

Joan Nydal. Hun er ansat af Høreforeningen 

til at matche de medlemmer, 

der gerne vil netværke, og er også kommet 

til Tåstrup denne forårsaften. 

Lene er meget enig i, at det helt nødvendigt 

med et vist match. 

– For år tilbage opsøgte jeg for første 

gang andre med høretab, men jeg 

havnede i en gruppe med udelukkende 

pensionister. Jeg havde små børn og 

karriere, så vi var bare i alt for forskellige 

livssituationer, siger hun. 

Joan mailer ofte mange gange frem 

og tilbage med folk, der gerne vil ind i 

en netværksgruppe netop for at få en 

fornemmelse af, hvem de er, så hun 

kan finde det rigtige match. 

– Jeg har oplevet, at folk efter et par 

gange har meldt tilbage både til resten 

af gruppen og til mig, at gruppen ikke 

passede til dem. Det kan være køreafstanden, 

der er problematisk, eller at 

man bare ikke svingede med de mennesker. 

Jeg ser det som noget meget 

positivt, når folk melder ærligt tilbage, 

og så finder jeg gerne en anden gruppe 

til dem, slutter Joan. 

Sådan kommer du i gang 

Joan Nydal er ansat af Høreforeningen 

til at etablere netværksgrupper. 

I første omgang vil man fokusere på 

erhvervsaktive og unge hørehæmmede. 

Du kan finde flere oplysninger på 

www.hoereforeningen.dk og sende en 

mail til jkj@hoereforeningen.dk 

Fakta om netværksgrupperne 

Der eksisterer i dag ni netvæksgrupper 

i Høreforeningen med i alt 50 deltagere. 

To nye grupper er på vej. Den første 

gruppe startede i december 2004 dengang 

på privat initiativ.


20 

Ménières Sygdom og systemet 

Sat i systemets 

skyggeside 

I årevis har Dorthe Petersen, som blandt andet har Ménières sygdom, kæmpet for 

at få førtidspension. Først efter hun f lyttede kommune blev pensionen bevilliget, 

men der strides stadig om, hvem der skal betale med tilbagevirkende kraft. Sagen 

er nået helt op på skrivebordet hos socialministeren. 

Af journalist Eva Helena Andersen 

Foto: Hanne Joop 

På kommunens kontor sætter sagsbehandleren 

sig med armene over kors 

og vipper tilbage på stolen: 

- Jeg har jo haft din sag med hjemme, 

og jeg kan se, at du er arrogant og 

usamarbejdsvillig. Hvis ikke du vil gå 

til en psykologisk undersøgelse, må du 

selv tage udfaldet af det. Sådan fortæller 

Dorthe Petersen om sin oplevelse af 

mødet med socialforvaltningen i den 

stadig uafklarede førtidspensionssag. 

- Hvad gør man så som menneske 

Man er jo autoritetstro over for systemet, 

forklarer Dorthe, og tilføjer: 

- Hver gang der kom et brev fra kommunen, 

sad jeg og rystede over hele kroppen 

og fik hjertebanken, fordi jeg ikke vidste, 

hvad de nu havde fundet på. Jeg synes, 

det er i orden at sende folk i arbejdsprøvning 

og til lægeundersøgelser, men på et 

tidspunkt må man sige stop. Efterhånden 

har jeg mistet troen på systemet. Intet 

foregår mundtligt længere kun på skrift. 

Den retssikkerhed, vi har krav på, bliver 

ikke overholdt, mener Dorthe. 

I dag er hun flyttet til en ny kommune 

og bor med sine to børn og 

samlever i rolige omgivelser på landet. 

Samtidig har Dorthe fået tilkendt den 

førtidspension, hun har kæmpet så 

længe for. Men der er stadig et uafklaret 

spørgsmål om, hvilken kommune, 

der skal betale for den periode, sagsgangen 

trak ud. 

Tag dig sammen! 

Som uddannet kok arbejdede Dorthe 

blandt andet i Danmark, Italien og 

USA med planer om at starte sin egen 

restaurant. For 20 år siden kom hun 

ud for en alvorlig trafikulykke, som fik 

hendes liv til at vende brat. 

Efter endt hospitalsophold gik det 

godt i en periode, men så begyndte 

problemerne at tage til: 

- Pludselig kunne jeg ikke gå på gaden, 

uden det sejlede for mig. Jeg faldt 

flere gange med barnevognen. Ingen 

hjalp mig, for de troede vel jeg var beruset. 

Jeg måtte nærmest kravle hjem, 

og det var ubeskrivelig flovt, forklarer 

Dorthe. Herefter gik det slag i slag. 

Dorthe fik konstateret balanceproble-


21 


mer og fik oftere svimmelhedsanfald. 

- Jeg fik kvalme, kastede op. Når 

jeg lå i sengen, kørte den rundt, så jeg 

havde mest lyst til at binde den fast til 

radiatoren, fortæller Dorthe som var 

blevet alene med de to små børn. Der 

skulle handles, hentes børn i daginstitution 

købes ind, laves mad, puttes og 

fortælles godnathistorier. 

- De blev jo også bange og spurgte, 

om jeg skulle dø. Det forklarede jeg, at 

jeg ikke skulle, men det var svært, for 

jeg kunne ikke finde ud af, hvad der var 

galt. Lægen mente det var stress, fordi 

jeg jo også havde meget at se til, fortæller 

Dorthe, som fik opbakning af familie og 

venner, der efterhånden havde svært ved 

forstå, hvordan Dorthe kunne blive ved 

med at have diagnosen stress i flere år. 

- Til sidst sad jeg oppe ved min daværende 

læge og tudbrølede. Hun kiggede 

på mig og bad mig tage mig sammen. 

Dorthe fik en anden læge som opfordrede 

hende til at søge førtidspension, 

men på det tidspunkt var hun kun 30 

år og følte, hun stadig havde noget 

at give af. Den daværende kommune 

mente ikke, at det var relevant at revalidere 

hende. Samtidig fik Dorthe som 

kontakthjælpsmodtager afslag på økonomisk 

støtte til at få lavet tænderne 

i undermunden, som blev ødelagt ved 

ulykken. Man havde talt børnepengene 

med i indtægtsberegningen, noget som 

Dorthe senere fandt ud af ikke var 

efter reglerne. 

- Jeg tog hvad jeg kunne få af jobs: 

Rengøring på et hospital, hjemmehjælp, 

men det gik jo galt hver gang. 

Jeg blev sygemeldt og fyret og følte 

til sidst at jeg var utilstrækkelig, siger 

Dorthe, der også tog en voksenuddannelse 

som underviser og i en periode 

var på en skole men begyndte at lide af 

støjfølsomhed. I alt har Dorthe været 

til 14 lægeundersøgelser. Hver gang fik 

hun stillet en forskellig diagnose og 

blev sendt til psykolog og psykiater 

af den daværende sagsbehandler. 

Men hverken psykolog eller psykiater 

kunne finde årsagen. 

Diagnose efter syv år 

I 2003 konstaterede en øre-næse-halslæge, 

at Dorthe lider af Ménières sygdom 

og LDS, rastløs ben-syndrom. 

- Det lettede en hel del, fordi jeg 

bedre kunne forstå, hvorfor jeg havde 

det så skidt, fortæller Dorthe, som af 

lægen fik opbakning og udførlige beskrivelser 

af sygdommene til kommunen. 

Men det hjalp ikke på pensionsansøgningen, 

som stadig trak ud. 

Ved hjælp af forskellig medicin kan 

Dorthe til en vis grad dæmpe anfaldene. 

- Det er noget af en cocktail, ler Dorthe: 

- Mod Ménière tager jeg Vatarel, men 

den må ikke tages sammen med Reqiutpillerne 

mod rastløs ben-syndrom, for 

Info 

Dorthes baggrund 

44 år, har været alene med sønnen 

Jef og datteren Monique som nu er 

18 og 16 år. 

Uddannet kok med planer om at 

starte eget firma 

1986: Kommer ud for en trafikulykke 

og pådrager fire brud på 

rygsøjlen, en kraftig flænge fra nakken 

til toppen af hovedet og slag på 

den ene hofte. Mister alle tænder i 

undermunden 

1991: Problemer med balance og 

svimmelhed 

2003: Får konstateret Ménières sygdom, 

støjfølsomhed og LDS, rastløs 

ben-syndrom. Sandsynligvis har 

Dorthe en fistel, en væskeophobning 

i den ene øregang, som hun er blevet 

tilbudt operation for, men foreløbig 

ikke har magtet at tage imod. 

så bliver jeg endnu mere svimmel. Samtidig 

tager jeg søsygepiller, for jeg har 

det ofte som jeg går på en luftmadras, 

så jeg skal være forsigtig med, hvordan 

jeg kombinerer det, siger Dorthe. 

Bag i køen igen 

Da Dorthe for to år siden flyttede 

sammen med sin nuværende samlever 

til en gård på Sydsjælland, var den ny 

sagsbehandler overrasket over behandlingen 

fra den tidligere kommune, og 

her var der ingen problemer med at få 

tilkendt pensionen. 

Spørgsmålet er nu, om den tidligere 

kommune ikke burde betale Dorthe 

pension med tilbagevirkende kraft fra 

den dag Ménières sygdom blev konstateret. 

Men det spørgsmål ser ud til at 

trække i langdrag. I oktober indsendtes 

en klage til Ankestyrelsen, som meldte 

tilbage, at Dorthe nu kommer bag i 

køen, fordi hun jo har fået tilkendt 

pension af den nuværende kommune, 

så det haster ikke længere. 

- Jeg har følt mig som en sæk affald, 

der bliver smidt bag i køen, og der kan 

man vente, til man bliver hevet frem, 

sammenligner Dorthe. 

Nu et halvt år efter er der stadig ikke 

udsigt til nogen afgørelse. Det sociale 

nævn har efter Ankestyrelsens henvendelse 

svaret, at de på grund af kommunesammenlægning 

foreløbig ikke har 

haft tid til at se på sagen. 

Til gengæld er der mere lydhørhed 

i Folketingets sociale udvalg, hvor 

ordfører Mette Frederiksen har ladet 

sagen gå videre op til socialminister 

Eva Kjer Hansens bord. Svaret er netop 

kommet: Ministeren beklager forløbet 

som meget uheldigt. Fire-ugers fristen 

for genvurdering i kommunen er ikke 

overholdt, og hun opfordrer Dorthe 

selv til at indbringe sagen for det kommunale 

tilsyn i statsforvaltningen, som 

er den ny betegnelse for det sociale 

nævn. Her kan Dorthe starte forfra.


22 

Sat i systemets 

skyggeside 


Info 

Sagens gang 

Fakta om Mèniéres Sygdom: 

I Danmark menes ca. 2.500-3.000 

mennesker at lide af Ménières sygdom 

i den aktive fase. Det anslås, at ialt ca. 

25.000 danskere lider af sygdommen. 

Sygdommens oprindelse er trods intens 

forskning i ind- og udland stadig ukendt. 

Sygdommen rammer mænd og kvinder 

lige hyppigt. Oftest starter sygdommen 

dog hos kvinder i 40-55 års alderen og 

hos mænd i 50-60 års alderen, men i 

meget sjældne tilfælde er den set så tidligt 

som hos børn. 

Ménière er en sygdom i det indre øre, der 

rammer balanceorganet og hørenerven 

og som medfører voldsomme, pludselige 

svimmelhedsanfald med frie perioder ind 

imellem. Desuden vil symptomet tinnitus 

næsten altid optræde hos en ménièrepatient 

ligesom der kommer høretab på 

det ramte øre. Ménière starter altid med 

et eller flere af ovennævnte symptomer. 

Af andre symptomer kan nævnes trykken 

for øret, hovedpine, ubalance - som 

ofte bliver mere udpræget efterhånden 

som svimmelhedsansfaldene formindskes 

-dårlig koncentration og svigtende 

hukommelse. 

Svimmelheden kan som regel afhjælpes 

ved medicin eller kirurgi mens lægerne 

står magtesløse over for de øvrige symptomer. 

Ménière er en kronisk sygdom, 

som aldrig kan helbredes helt. Dog kan 

den gå i ro i mange år og generelt kan siges, 

at svimmelheden aftager med årene 

mens høretabet som regel vokser på det 

ramte øre 

Kilde: www.hoereforeningen.dk 

2003 Dorthe får konstateret Ménières 

sygdom. Kommunen afviser pensionssagen 

tre gange uden at give Dorthe mulighed 

for at udtale sig. Det varer to år. 

2005 Dorthe klager over afgørelsen til 

Borgernes Retssikkerhed med støtte fra 

øre-næse-halslæge. 

Kommunen rekvirerer efter flere 

opfordringer fra Dorthe ikke hospitalsundersøgelsen 

og sagen bliver aldrig færdigbehandlet. 

Dorthe modtager brev fra 

det sociale nævn, om at hvis hun ikke 

svarer inden for to dage vil sagen blive 

udsat. Trods Dorthes rettidige besvarelse 

tages sagen først op et halvt år senere. 

2006 Ankestyrelsen sender sagen videre 

til det sociale nævn til genvurdering. 

Dorthe henvender sig trods fire måneders 

venten til det sociale nævn, som 

meddeler, at sagen er afsluttet. 

Det viser sig imidlertid at man ved en 

fejl ikke har åbnet sagen, som nu kommer 

bag i køen. 

1.8 2006 Dorthe flytter og får uden 

problemer tilkendt førtidspension af 

den ny kommune. Spørgsmålet er nu 

om den tidligere kommune skal betale 

førtidspension fra 2003 med tilbagevirkende 

kraft. 

5.10 06 Ankestyrelsen opfordrer Dorthe 

til at kontakte det sociale nævn i 

den nu tre år gamle sag, og hun får nu 

at vide, at hun står bag i køen. Årsagen 

er at hun jo har fået tilkendt pension af 

den nuværende kommune og det derfor 

ikke haster. Ankestyrelsen rykker det 

sociale nævn i flere omgange skrifteligt. 

2007 Det sociale nævn sender et brev 

om, at man ikke kan svare på Ankestyrelsens 

henvendelser fra efteråret på 

grund af kommunesammenlægning. 

15.3 Dorthe henvender sig til folketingets 

sociale udvalg, hvor Mette 

Frederiksen forelægger sagen for 

socialministeren, som lover Dorthe 

svar senest 28.3. 

11.4 Svarer socialminister Eva Kjer 

Hansen at hun beklager forløbet, 

at reglerne for genvurdering ikke er 

overholdt og opfordrer Dorthe til at 

kontakte det kommunale tilsyn i statsforvaltningen, 

som er det samme som 

det sociale nævn. 

13.4 Dorthe Petersen skriver til socialministeren, 

at det nu må være politikerne, 

der skal afslutte sagen.

GN i chok over tysk nej 

De tyske konkurrencemyndigheder nægter at godkende salget af 

GN Store Nords salg af høreapparatvirksomheden Resound til 

schweiziske Phonak. Dermed går virsomheden måske glip af at 

få 15 milliarder kroner i kassen for frasalget af Resound. 

Salget blev ellers annonceret som en realitet for nogle måneder 

siden, men de tyske myndigheder mener ikke, at der kun skal 

være tre store leverandører af høreapparater i Tyskland. Meddelelsen 

sendte GN’s aktier nedad i midten af april. Kilde: Berlingske 

Kort nyt 

Retssag mod tipsmonopol 

Danmark er på vej mod EU-retsag om tipsmonopolet. Nederlag 

kan koste statskassen 2,5 milliarder kr. årligt og reducere tipsmidlerne. 

Dette kan få katastrofal betydning for foreninger som Høreforeningen, 

der er aldeles økonomisk afhængig af at få andel i 

tips- og lottomidlerne. De bliver nemlig i Danmark uddelt til 

humanitære formål. 

23 


Oticon stiger 

Oticon og William Demant gruppen fik ifølge årsregnskabet et 

resultat på den primære drift på godt 1,2 milliarder kroner, hvilket 

er en stigning på 15 procent i forhold til året før. Hvert år har 

de seneste fem år været et nyt rekordår for virksomheden, der bl.a. 

også tæller Phonic Ear. 

Oticons forventninger til 2007 er ikke mindre, fordi man 

netop har lanceret et “banebrydende high-end produkt-koncept” 

med RISE, der er verdens første trådløse teknologiske arkitektur 

designet specielt for høreapparater - det siger Oticon i hvert 

fald selv. Og man tilføjer, at det er virksomhedens største udviklingsindsats 

nogensinde. 

Gen fundet for ældres høretab 

En gruppe af belgiske og tyske forskere 

mener at have fundet et gen, der er 

medvirkende til at give alderbetinget 

høretab hos folk på 40-80 år. Fundet 

af genet KCNQ4 giver håb om, at der 

med tiden kan behandles for aldersbetinget 

høretab, og at høreapparater 

dermed ikke bliver nødvendige, blor 

fordi man er gammel. Over 1.300 

personer har deltaget i undersøgelsen, 

der har ført til opdagelsen af genet. 

Amigo – Ren lyd i klasseværelset 

Selv om du har mange 

seje venner i skolen, så 

vil Amigo være den 

sejeste ven, fordi den 

har et cool udseende, 

er holdbar og har den 

bedste lyd. 

Unge med nedsat 

hørelse, har brug for et 

FM-system i klassen 

men også i fritiden. 

Oticons nye FM-system 

Amigo byder på større 

sikkerhed, fleksibilitet, 

holdbarhed, samt den 

reneste lyd man hidtil 

har kendt til. Ingen 

forstyrrende støj fra 

f.eks. ventilatorer eller 

computere. 

I Danmark yder vi 3 års 

garanti på Amigo, fordi 

det er konstrueret, så 

det kan tåle at blive 

tabt, eller at man 

spilder en kop kaffe ud 

over systemet. 

De små Amigo-modtagere 

viser samtidig 

om systemet fungerer, 

og om du er på den 

rigtige kanal. 

Alt sammen noget der 

gør det hele mere 

brugervenligt med en 

lettere og trykkere 

hverdag. 

Vil du vide mere: 

www.amigo.oticon.dk


24 

Kort nyt 

Høreforeningen præsenterer: 

UL 2007! 

Ungdomslejr for hørehæmmede 

mellem 18-35 år 

Torsdag den 30. august til søndag 

den 2. september i Kerteminde 

Forestil dig en lang weekend - i den 

skønneste tid på året, i den måske 

Dagsmøde 

smukkeste del af landet - at samles 

med ligestillede i alderen 18 til 35, til 

udveksling, inspiration, naturoplevelser, 

fordybelse, fart over feltet og 

masser af inputs til at takle livet med 

høreproblemer endnu bedre.... 

Nu behøver du ikke at forestille dig 

det mere! 

Høreforeningen og EarVision by 

Widex samler trådene - UL 2007 går i 

• Er du hørehæmmet - og har du også nedsat syn 

• Kunne du tænke dig at møde andre i lignende situation 

• og er du mellem 30 og 49 år 

• Så vil vi gerne inviterer dig til et dagsmøde for synshørehæmmede. 

Lørdag 27. maj kl. 10.00 - 16.30 

- på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, 7000 Fredericia 

På dagen vil der være et lille oplæg om tele-tekniske hjælpemidler, bl.a. mobiltelefoner. 

Der vil ud over det faglige på mødet være god tid til hyggesnak om 

løst og fast. Samtidig med at vi kan lære hinanden at kende på tværs af landet. 

• Der vil være teleslynge i lokalet. 

• Vi byder på formiddagskaffe, frokost samt eftermiddagskaffe og kage. 

• Arrangementet er gratis for alle. 

• Tilmelding senest den 14. maj på ungdom@fddb.dk eller 

Anita Otte Clausen, sms 5088 0656 Heidi Koch, mobil 2868 8318 

Foto:Scanpix 

luften fra torsdag d. 30/8 kl. 18 til søndag 

d. 2/9 kl. 15. 

Undskyld, men for at sige det lige ud 

- let bagdelen, du er den nærmeste til 

at flytte på den! 

- Ved du alt om, hvilke muligheder 

du har for at søge støtte til hjælpemidler 

- Har du prøvet at stå på vandski 

- Ved du, at du har mulighed for at 

komme med i en netværksgruppe 

- Har du styr på din faldteknik 

- Har du prøvet Teambuilding - på den 

sjove måde 

- Ved du, hvorfor nogle hørehæmmede 

klarer sig rigtig godt i erhvervslivet 

- Har du helt tjek på campingudstyret 

og friluftslivet 

- Vil du vide mere om dine uddannelsesmuligheder 

- Får du rørt dig nok 

- Får du lært fra dig og delt ud af dine 

erfaringer 

Alt dette er noget af det, vi vil tage hul 

på i løbet af dagene. 

Det meste af tiden får vi kost og 

logi samt konferencefaciliteter på det 

hyggelige Kerteminde Vandrehjem - 

men en enkelt dag besøger vi den 

helt unikke ø Romsø og nyder friluftslivet... 

Og prisen 

500,- kr. kan gøre det, Widex betaler 

resten. 

Transporten sørger du selv for, men 

måske kan du hente støtte i din kommune 

- det hjælper vi dig gerne med. 

Send en mail til mail@hoereforeningen.dk 

- der er tilmelding efter først-til-mølleprincippet, 

så skynd dig, hvis du vil sikre 

dig en plads! 

UL 2007 udbydes af Høreforeningen, 

arrangeres af EarVision by Widex og 

sponsoreres af Widex.

Kort Nyt 

25 


Mindeord 

Ingrid Jensen, Kgs. Lyngby, døde den 

12. april 2007. Ingrid var aktiv i Lyngby 

Tårbæk kredsen under daværende 

Landsforeningen for Bedre Hørelse 

(LBH) helt fra kredsens oprettelse. 

Det blev til i alt 29 år som bestyrelsesmedlem, 

næstformand og til sidst 

formand for kredsen. 

Ingrid og jeg mødte hinanden for 25 

år siden på et kursus i billedvævning 

for hørehæmmede. Ingrid var i besiddelse 

af særlige overtalelsesevner for at 

få andre interesseret i at yde en positiv 

indsats for høresagen. 

Alle I, der har kendt Ingrid, vil ikke 

undre jer over, at hun også overtalte 

mig til at stille op til valg til bestyrelsen. 

Der oplevede jeg Ingrid som initiativrig, 

fantasifuld og i besiddelse af et 

stort organisationstalent. 

Ingrids mand Henry var i en årrække 

formand for bestyrelsen og har 

i høj grad medvirket til at bringe nogle 

af Ingrids idéer til praktisk udførelse. 

Alle de bestyrelsesmedlemmer, jeg 

traf i mine otte år som kasserer, udførte 

et stort arbejde for høresagen, men 

jeg husker tydeligt, at jeg efter et af de 

første møder, jeg deltog i, sagde til min 

mand: ”Den kreds lever og dør med 

Ingrid og Henry”. 

Ingrid havde kendskab til mange 

mennesker, der kunne overtales (af 

Ingrid) til at underholde ved kredsens 

sammenkomster for en symbolsk gave. 

Det var en af grundene til at så 

mange mennesker mødte op - en enkelt 

gang var vi oppe på 130, men det 

normale var 70-80 medlemmer. 

En anden grund var, at Ingrids 

organisationstalent betød, at alt ved 

møderne var veltilrettelagt, selvfølgelig 

med praktisk hjælp fra bestyrelsen og 

andre frivillige. Der var blomster og 

lys på bordene, så vi kunne hygge og 

samtidigt med, at vi blev belært eller 

underholdt. 

Kære Ingrid, tak for alle de samtaler 

vi har ført, for alt det du har lært mig 

om høresagen og for de diskussioner, 

vi har haft om den bedste løsning på et 

eller andet problem for dit ”hjertebarn 

i mange år” Høresagen. 

Kære Ingrid, jeg vil savne dig - vi vil 

alle savne dig. 

Sigrid Søndergaard 

Find vej på 

www.hoereforeningen.dk 

På Høreforeningens hjemmeside 

kan du nu, under For Medlemmer, 

se den mest opdaterede liste over 

høreinstitutter- og klinikker med 

informationer om e-mailadresser, 

hjemmesider, telefonnumre og også 

de nye navne på sygehusene. 

Stor forskel på tildeling 

af førtidspension 

Det spiller en stor rolle, hvor man bor, 

hvis man vil have en chance for at få 

tildelt førtidspension. Det er konklusionen 

i en undersøgelse fra Dansk 

Industri (DI). DI foreslår, at man lader 

et uafhængigt panel af specialister - 

f.eks. læger og eksperter i nedslidning 

- overtage opgaven fra de kommunale 

sagbehandlere. Regeringen afventer en 

evaluering af førtidspensionsordningen, 

og beskæftigelsesminister Claus 

Hjort Frederiksen (V) vil derfor ikke 

kommentere det konkrete forslag, men 

Venstres arbejdsmarkedsordfører, erklærer 

sig enig i DIs tankegang omkring et 

uahængigt ekpertpanel. Undersøgelsen 

viser også, at der i dag sendes lige så 

mange på førtidspension som for 10 år 

siden - godt 14.000 om året. 

Kilde: DSI/Berlingske 

Høreforeningens 

protektor far igen 

Hans Kongelige Højhed Kronprins 

Frederik, som er Høreforeningens 

protektor, blev lørdag den 21. april 

far til en ny prinsesse, da kronprinsesse 

Mary nedkom med en datter. 

Kronprinseparret har i forvejen 

en søn, prins Christian på godt 18 

måneder. 

Det glædelige budskab kom netop, 

som Høreforeningens hovedbestyrelse 

var samlet til møde i Fredericia, 

og et telegram med lykønskninger 

blev derfor straks sendt afsted til de 

nybagte forældre.


26 

TEKNIK 

K 

EN 

Høreudstyr i teatre og biografer: 

Så gik det galt igen 

Musikteateret Vejle har et system, der 

er baseret på halsteleslynge, der er forsynet 

med en FM-modtager. FM-modtageren 

kan, efter det oplyste, modtage 

signal i hele teateret. Halsteleslyngen 

sender signal til telespolen i høreapparaterne. 

Halsteleslyngen udleveres ved indgangen. 

Desværre kan høreapparater 

med FM-modtager ikke modtage signal 

direkte. 

Teaterforestillingen 

begyndte. Jeg stillede 

forventningsfuldt på 

T-tele - Ikke en lyd! 

Det er min hustru, der står for bestilling 

af teaterbilletter. Ud fra dårlig 

erfaring havde hun spurgt, om de billetter/pladser, 

vi fik tildelt, var dækket 

af teleslynge. 

Svar: Ja, der er mulighed for at benytte 

teleslynge i hele teateret. Fint! 

Da vores plads var på balkonen, blev 

jeg mistænksom. Men man skal tro på 

mennesker, indtil det modsatte viser 

sig berettiget. 

Men, men… Der var intet teleslyngesignal. 

–Jeg vidste det! Irritationen nåede de 

højder, der er usundt for blodtrykket. 

Anne Freisleben, 

Musikteateret Vejle, 

udleverer halsteleslynger 

og viser, 

hvordan man kan 

justere styrken. 

Jeg snød mig til en plads lige foran scenen. 

Fra balkonen kunne jeg se, at på 

række fem, lige foran scenen, var der en 

tom plads. I pausen sneg jeg mig ned 

og erobrede pladsen. 

Stadig i frygt og bæven for at en 

skulle sige, at der havde jeg ikke billet 

til, trykkede jeg på T på fjernbetjeningen. 

Nu måtte der da være signal. 

Men nej. Det virkede ikke. 

Næste dag ringede jeg naturligvis til 

Musikteateret Vejle for at fortælle om 

min oplevelse. 

Jeg talte med teknisk chef Tor Futtrup. 

Han var flink og beklagede meget. 

Der måtte være sket et teknisk svigt. 

Han ville undersøge sagen. Han ville 

sørge for, at jeg fik en gratis billet til en 

anden teaterforestilling. 

Hans tilbagemelding dagen efter var, 

at det nok snarere var et kommunikations-svigt, 

der var tale om. 

Kongesangen 

Medlem af Høreforeningens Hjælpemiddel- 

og Tilgængeligheds Udvalg, 

Carsten Hussing, har prøvet høreteknik 

i Operahuset. 

Det fungerer, men når publikum rejser 

sig op under Kongesangen, så bliver 

signalet svagt. 

- Jeg sank lidt i knæene for stadig at 

have noget lydsignal, fortæller Carsten 

Hussing. 

Søren Nylin, der er ansvarlig for 

høreteknikken i både Operahuset og 

Det Kgl. Teater, oplyser, at man i de 

forskellige teatersale benytter forskellige 

typer høreteknik. 

Det tilføjes med en vis stolthed, at 

der også er teleslynge ved billetsalget. 

Man skal bare stille sine høreapparater 

på T for tydeligt at høre, hvad billetdamen 

siger. 

De-luxe 

For personer, der har FM-modtager på 

deres høreapparater, er det smarteste, 

at der sendes signal direkte til høreapparaternes 

FM-modtager. 

Sådan er det f.eks. i biograferne i 

Middelfart og Hammel. Her har PHO- 

NAK installeret anlæg, der både sender 

FM-signal og teleslyngesignal. 

Det er lavet så snildt, at når man går 

ind i salen, så bliver høreapparaterne 

(hvis det er PHONAK høreapparater 

med FM-modtager) automatisk ind-

27 


stillet til at modtage signal på den frekvens, 

der sendes med i salen. 

Budskabet er: 

Til dem, der skal bruge høreteknik: 

Spørg en ekstra gang. Hvad er der af 

høreteknik Spørg, hvordan høreteknikken 

virker, og hvad man skal gøre for at 

få glæde af teknikken. Hvis man bestiller 

billet via Internet, vil der ofte være en 

hjemmeside, hvor man kan orientere sig 

om, hvad der er af høreteknik. 

Vær på forkant. Når forestillingen er 

forbi, er det for sent. Jeg ved det! 

Til dem, der bestiller høreteknik: 

Undersøg de tekniske muligheder. 

Tilbagemelding 

Personalet, der har ansvar for, at høreteknikken 

virker, har behov for tilbagemelding 

fra brugerne. Det gælder både 

gode og dårlige oplevelser. Hvis der 

aldrig er reaktion fra brugerne, falder 

motivationen. Det er os, der benytter 

høreteknik, der har ansvaret for at give 

tilbagemelding. 

En lille omtale af ens oplevelse i den 

lokale avis er også en god mulighed. 

Fakta vedr. høreteknik i teater, 

biografer, kirker, mv. 

1. Den almindelige rumteleslynge, hvor 

en kraftig teleslyngeforstærker sender 

elektromagnetisk signal ud i en 

ledning, der omgiver rummet. Signalet 

opfanges af høreapparaternes 

telespole. 

2. Problemet med rumteleslynge i større 

lokaler er, at der ofte ikke er lige 

kraftigt signal i hele salen. 

3. Hvis man drejer eller bøjer hovedet, 

kan signalstyrken ændres. 

4. Teleslynge under stolesæderne. 

5. Halstelelynge med FM-modtager. 

Halsteleslyngen udleveres sammen 

med teaterbillet og skal naturligvis 

afleveres efter forestillingen. 

6. Det mest avancerede er anlæg, hvor 

der sendes FM-signal direkte til FMmodtagere 

på høreapparater. 

7. Endelig er der den faseforskudte teleslynge. 

–se ramme 

Tekniksiden kan ikke tages som 

udtryk for foreningens officielle holdning. 

Skriv eller ring til Erik Bach. 

Spørgsmål er også velkommne. 

Adr.: Postboks 62, 7190 Billund. 

Tlf. 7533 1543 efter kl. 19. 

E-mail: ebb@post5.tele.dk 

Info 

Faseforskudt teleslynge 

Faseforskudt teleslynge er en smart / den bedste teknologi til at 

sende signal til høreapparaternes telespole. 

En faseforskudt teleslynge adskiller sig fra en almindelig 

rumteleslynge ved, at i stedet for en ledning omkring hele lokalet 

så er der flere selvstændige teleslyngekredse i lokalet. Det er, 

som når man går på harejagt. Det nytter ikke at nøjes med en 

tur rundt om jagtarealet. 

Den faseforskudte teleslynge er især egnet til offentlige bygninger, 

hvor der er flere lokaler ved siden af hinanden, der skal 

være forsynet med teleslynge. Det er naturligvis vigtigt, at teleslyngerne 

ikke generer hinanden. 

Signalet fra en faseforskudt teleslynge kan afgrænses præcist 

til det område, der skal dækkes. En almindelig rumteleslynge 

kan sende signal op til 10 meter uden for det rum, der ønskes 

dækket. En anden væsentlig fordel er, at der er ens styrke i hele 

lokalet. 

Endelig skal nævnes, at der er ens signalstyrke uanset, om 

man bøjer eller drejer hovedet. 

Ulemperne er på det tekniske og etableringsmæssige. 

Der skal sendes separat signal til to teleslynger, og der skal 

være elektronisk faseforskyder. 

Der skal lægges flere ledninger / teleslynger. Teleslyngerne 

skal ligge nøjagtigt i forhold til hinanden. Hvis ledningen støbes 

ned i beton, må de, der lægger betonen, ikke skubbe til 

ledningen. Der kendes eksempel på, at et avanceret anlæg i 

et større offentligt byggeri ikke virkede, fordi håndværkerne 

ikke var orienteret om vigtigheden af, at ledningerne skal ligge 

meget nøjagtigt. 

Selve halsteleslyngen 

skal hænge 

omkring halsen. 

Modtageren kan 

man diskret have i 

en lomme.


28 

Kort nyt 

Kræv rettigheder 

– skriv under 

De europæiske handicaporganisationer 

vil inden september 2007 indsamle 

ikke mindre end en million underskrifter. 

Underskrifterne vil European Disability 

Forum bruge til at presse EU til 

at udarbejde en bredt dækkende rettighedslovgivning. 

DSI har påtaget sig at 

få mindst 11.000 danskere til at skrive 

under, hvilken nemmest foregår på en 

hjemmeside. Hjælp os med at indsamle 

disse underskrifter. Skriv selv under - 

og klip så de følgende linjer ud og brug 

dem overalt - mail dem f.eks. til alle, du 

kender: Skriv under nu! Forlang et EU, 

der beskytter handicappede borgeres 

rettigheder via effektiv lovgivning, som 

bekæmper alle former for diskrimination 

- og som garanterer fuld inklusion 

af 50 millioner handicappede borgere i 

det europæiske samfund. Skriv under 

her: www.1million4disability.eu 

Kilde: DSI 

Prøver med nyt produkt 

Firmaet New Nordic, der tidligere på 

året fik forbud om at sælge naturlægemidlet 

Tone som et middel, der kan 

give hørelsen tilbage, er nu på banen 

med et nyt produkt. 

Tilsyneladende finder virksomheden 

New Nordic det store antal mennesker 

med høreproblemer meget interessant 

som kundegruppe. I hvert fald er det 

tidligere produkt "Tone" ny erstattet 

med et nyt kosttilskud "pyrum", der 

hævdes at være "revolutionerende" og 

godt for hørelsen. 

Det tidligere middel kunne ikke overbevise 

Lægemiddelstyrelsen om sin virkning, 

og styrelsen krævede det fjernet fra 

hylderne i bl.a. Matasbutikkerne. Nu er 

det magnesium, der skal få os til at høre 

igen – i annoncen hægtet sammen med 

de ubehageligheder, som høretab medfører, 

f.eks. følelsen af at være udenfor. 

Høreforeningen vil atter gøre Forbrugerstyrelsen 

opmærksom på sagen. 

Info 

Webtekst - en ny teksttelefontjeneste 

TDC tilbyder nu en helt ny tjeneste 

- TDC Webtekst, der er en Internet 

teksttelefontjeneste, der giver mulighed 

for at ringe og modtage kald via en Internetopkobling, 

hvis man er tilmeldt 

tjenesten. 

TDC Webtekst gør det muligt at 

kunne kommunikere, uanset hvor man 

befinder sig. Man kan ringe direkte 

til en anden Internetteksttelefon eller 

til en almindelig teksttelefon. Der 

kan også ringe til en mobiltelefon der 

benytter TDC Webtekst samt at få 

formidlet en samtale til en hørende via 

TDC´s Formidlingscenter (FC). 

Med TDC Webtekst er det muligt, 

at kombinere både Internet og mobil 

i samme produkt, så kaldet kan svares 

på mobiltelefonen, hvis man ikke er 

ved Pc'en. 

Der er mulighed for egen personlige 

telefonbog, som der er adgang til uanset 

hvorfra man logger på. Og man kan 

lægge beskeder til andre TDC Webtekst 

brugere samt modtage beskeder fra 

teksttelefoner. 

Yderligere informationer samt tilmelding 

til tjenesten på www.tdcwebtekst.dk 

Det er ikke nødvendigt at have et 

TDC telefonabonnement. Hvis man 

ikke er kunde hos TDC og heller ikke 

har et telefonnummer, vil man modtage 

et nummer, som benyttes ved brug 

af TDC Webtekst. 

Der kan købes en tilslutningsadapter 

til USB - porten på Pc'en, der giver 

mulighed for tilslutning af lyskaldeanlæg 

eller signalgiver, der kan vise når 

der modtages et opkald. 

FC Web - fortsætter 

Tjeneste på Internettet, hvis man kun 

har brug for at få formidlet en samtale 

via formidlingscentret. Hjemmesideadresse: 

www.fc.tdc.dk 

Mobil: Kommunikation fra mobiltelefonen 

foregår via WAP og GPRS. 

Kan benyttes med telefoner med Java 

(J2ME), MIDP2.0, WAP2.0, GPRS 

Priser: Oprettelse af tjenesten kr. 199.- 

Abonnement pr. måned kr. 30.- 

Samtalepriser – fremgår af prisinformation, 

som fås ved henvendelse til TDC. 

Samtaler mellem to TDC Webtekst 

kunder på Internet og GPRS/3G samt 

mellem en TDC Webtekst kunde og 

en nuværende teksttelefon er incl. i 

abonnementet. 

WebTekst - lukker 

Den nuværende WebTekst tjeneste lukkes 

den 30. april 2007, hvorefter det 

ikke er muligt at anvende denne tjeneste 

mere. 

Yderligere informationer om TDC 

Webtekst kan fås ved henvendelse til 

TDC Handicapservice på e-mail: 

handicapservice@tdc.dk

MellE 

M 

EDLEMMER 

29 


Mødeledelsesform er under alt kritik 

Jeg formoder, at de fleste mennesker 

udtaler sig med forhåbninger om at 

blive hørt. Men fakta er, at mange af 

dem som udtaler sig ikke i alle tilfælde 

bliver hørt. 

Det er ofte selvforskyldt, men ofte 

tager folk ikke stilling til et relevant 

problem: Hørehæmmede og dårlig 

mødeledelse. 

Som værende en af samfundets 

mange hørehæmmede udsteder jeg 

herfor denne påstand med ønske om 

at det må kunne tages til efterretning. 

Igennem mine mange år har jeg deltaget 

ved et utal af såvel politiske, som 

upolitiske møder. Desværre har jeg fra 

især politiske møder ikke, som forventet, 

fået det fulde udbytte med hjem 

på grund af dårlige og ubetænksomme 

foranstaltninger fra såvel mødeledelser 

som tilstedeværende talere i talepaneler. 

Skal et møde være velfungerende, er 

der flere ting at tage hensyn til. 

Lokaler for møde kan variere fra 

sted til sted. I de fleste tilfælde tager 

man sig til takke med personalets 

bord og siddeplads-opstilling. Denne 

er i mange tilfælde så malplaceret, at 

høre-og-se-forholdene er en komplet 

umulighed. 

Er man mere eller mindre hørehandicappet, 

er det en nødvendighed at 

have øjenkontakt med såvel mødeleder 

som talere fra mødepanelet. 

Mødeledere samt paneldeltagere har 

ofte den uskik at placere sig i mødelokales 

hjørne, som de af magelighedsgrunde 

finder bedst.Er det tanken, at 

budskabet skal sælges udadtil, er det 

kun "småting" som først skal være på 

plads. Men desværre er de småting et 

stort problem for den hørehæmmede. 

Manglede mikrofonbrug under 

møder er under al kritik. 

For hørehæmmede er møder uden 

mikrofonbrug ikke værd at ofre tid 

på. Desværre så lider en stor del af 

snaksalige mødedeltagere af mikrofonskræk 

og vil overhovedet ikke benytte 

en mikrofon. Et mikrofon er et instrument 

til at forstærke lyden med, men 

bliver tit og ofte betragtet som et opstillet 

onde imod sund fornuft. 

De snaksalige, såvel mødepanel som 

deltager, bør under alle omstændigheder 

vise så megen respekt, at vedkommende 

benytter mikrofonen. Ligeledes 

vil det være god takt og tone, at 

de som ønsker ordet rejser sig. Findes 

der ikke en flytbar mikrofon, må vedkommende 

simpelthen bugsere sig op 

til panelbordet og herfra tilkendegive 

sine budskaber. Kan vi få nogle af de 

nævnte ting sat lidt på plads, er vi nået 

et langt og godt stykke på vejen. 

Et forslag: Såfremt de ikke findes, 

må der kunne etableres nogle kurser i 

mødeafholdelse for tale og mikrofonbrug, 

da ret mange har stort behov for 

tillæring af sådant udstyr. 

Chr. Østergaard Jensen fra Aulum 

Opfordring til 

efterligning 

Rødovre kommune afholdt i foråret 

2004 en frivillighedskonference med 

opfordring til de frivillige foreninger at 

hjælpe til ude i samfundet. 

Det var anledningen til, at jeg sammen 

med Ester Nejstgaard fra Københavns 

kreds dannede en hørerådgivning 

i Rødovre. 

Rødovre kommune tog meget velvilligt 

imod initiativet og stillede lokalet 

på Cafe -Bibliotek på den nedlagte Milesteds 

skole, Nørrekær 8 til rådighed. 

Den lokale avis understøttede forehavende 

ved at komme regelmæssig 

med henvisninger til vores rådgivning. 

I ca. tre år har vi her hver tirsdag 

mellem kl. 11.oo og kl. 12.oo taget 

imod medborgere, som søgte råd og 

vejledning til at komme videre i systemet. 

Det tog lidt tid til at slå igennem, 

men nu får vi regelmæssig besøg, hvor 

vi kan hjælpe og få mulighed for at synliggøre 

vores forening med det resultat, 

at også kunne hverve nye medlemmer. 

Måske var det en ide for andre kredse 

at tage initiativet op til efterligning. 

Udholdenhed kan betale sig. 

Knud Poulsen nu formand i 

Høreforeningen Rødovre lokalafdeling 

Et slag for sproget 

Kunne man ikke i høreforeningen slå et 

slag for skuespilleres sproguddannelse 

Jeg har meget besvær ved at høre og 

forstå især yngre skuespillere. De taler 

mange gange så hurtigt og utydeligt, at 

jeg ikke forstår, hvad de siger. 

Sidst forsøgte jeg at se filmen pusher 

2 i fjernsynet, trods teleslynge måtte jeg 

opgive at følge med og slukkede. 

Med venlig hilsen 

Bent Hansen


30 

MellE 

M 

EDLEMMER 

Min hørehæmmede 

lillebror 

Karen Kiim har væreti erhverspraktik 

hos Høreforeningens informationsteam. 

Foto: Lars Aarø 

Mit navn er Karen Kiim, jeg er 13 år 

gammel. Min lillebror Niels på 9 er 

hørehæmmet og har været det hele sit 

liv eller næsten. 

Da han blev født var han hele døv, 

da han så blev ældre blev det bedre, fordi 

at han begyndte at gå med høreapparater. 

Det gik godt i starten, men så 

fandt vi ud af, at han ikke kunne tåle 

propperne. Det gik over, da vi fik dem 

forgyldt, og siden har der ikke været 

problemer med dem. 

Niels har givet vores familie mange 

svære opgaver, men jeg vil ikke bytte 

nogle af opgaverne væk.. Der er nogle 

af opgaverne, der har været meget sværere 

end de andre. Niels fik meget af 

min mor og fars tid, og der har derfor 

ikke altid været meget tid til min søster 

og mig. Det blev bedre, da Niels kom i 

pleje hos en døv kvinde. Det var godt 

nok kun en gang om ugen, men det var 

med til, at min søster og jeg fik mere 

tid sammen med vores forældre. 

Da vi begyndte at være mere sammen 

med vores forældre, blev det også 

lettere at være mere sammen med Niels. 

Det var heller ikke let, da min mor 

blev meget syg, for Niels var ikke ret 

gammel og forstod det derfor ikke, så 

min far måtte bruge meget tid på ham. 

Men han har også været med til, at 

vi har mødt en masse søde mennesker 

via HBF (hørehæmmet børns forældre 

foreningen). Og det betød at min søster 

og jeg har lært tegnesporg, og det kan 

jeg godt lide - for det betyder at vi kan 

drille vores skolekammerater. Det betyder 

også, når Niels er hørehæmmet, 

at det har været svært at snakke med 

ham, og at forstå ham, men det betyder 

ikke noget, når man bare elsker hinanden, 

og vi elsker ham meget højt. 

Jeg tror det, at han er hørehæmmet 

har været meget svært for Niels, da vi 

bor meget langt ude på landet, og Niels 

derfor ikke har mange venner. For det 

har han ikke, - kun på sin skole. 

Og så gør det ikke ligefrem lettere, 

når man bor sammen med to piger på 

13 og 15 år. Det er jo ikke, fordi vi ikke 

kan lide Niels, men det er ikke sjovt at 

være sammen med sine veninder og sin 

lillebror på samme tid. Og det tror jeg, 

er meget hårdt for ham, fordi vi lige 

pludselig ikke har meget tid til ham. 

Men lige med hvor meget vi har om 

ørerne, er han jo altid i vores hjerte, og 

det tror jeg, er meget vigtig for ham at 

vide, så det fortæller vi ham tit. 

Niels går nede på Møllevangskolen, 

som er en skole, der ligger inde i Århus. 

Det er ikke kun en skole for hørehæmmede 

og døve børn, men også for 

børn med normal hørelse. Og nede på 

Fritidshjemmet Fuglebakken, som er 

et Fritidshjem for døve og hørehæmmet 

børn, går også nogle med normale 

hørelse, men det er ikke ret mange. 

Det er rigtigt godt for ham at være der, 

for der går han sammen med andre 

hørehæmme og døve. Samtid går han 

til håndbold og ridning, hvor han også 

møder mange mennesker, og det tror 

jeg, at han er super glad for. 

Hilsen Karen Louise Hørub Kiim 

Århus 13 år.

MellE 

M 

EDLEMMER 

31 


Et teknisk 

tip 

Jeg bruger FM, og når jeg ringer i 

telefon, bruger jeg en Telcom. Da jeg 

startede her i Høreforeningen, duede 

min Telcom ikke til det digitale telefonanlæg, 

som er her. Derfor kontaktede 

jeg Phonak, der gav mig følgende 

forklaring: 

Når man skal bruge Telcom med et 

digitalt telefonsystem skal man tage 

ledningen, der går fra telefonen til telefonrøret 

ud ved selve telefonen. Her 

efter sætter man et dobbeltstik/splitter 

i telefonen. I det ene stik isættes 

ledningen til tlf. røret igen. I det andet 

stik isættes en audioledning, som derefter 

kan sættes i audio-indgangen på 

Telcom. 

Så Phonak sendte mig et dobbeltstik 

og en lille audioledning, og nu 

fungerer det! Hos Phonak får man 

dobbeltstikket og audioledningen gratis, 

hvis man allerede har fået bevilliget 

en Telcom og efterfølgende kommer 

til at arbejde et sted, hvor der er digitalt 

telefonsystem. Jeg ved ikke om det 

gælder hos andre firmaer, der sælger 

Telcom og egentlig heller hvilke andre 

firmaer, der sælger Telcom. 

Venlig hilsen 

Joan Klindt Johansen Nydal 

Projektmedarbejder 

Høreforeningen 

h 

Kølig 

(Eng.) 

Romertal Avl Romertal Dyr 

Politisk 

parti 

Hovedstad 

Sammenføje 

Klart 

vand 

Xord 

Høreapparat 

Ofre 

Led 

Røg 

Saltholm 

Romertal 

Arter 

Fugl 

Lever 

Stævne 

Lokale 

Kælenavn 

Land 

Frankrig 

Flod 

Kendt 

musiker 

→ 

Hvile 

Morskab 

Politisk 

parti 

Drengenavn 

Insekt 

Spanien 

2 ens 

Flod 

Mål 

Række 

Luxemborg 

Vandområde 

Land 

Redskab 

Butikskæde 

Stilhed 

Røg 

Strø 

Udøver 

Dessert 

Tidsrum 

Holm 

Vej 

Thor Redskab Tændt 

Ses 

Stald 

2 ens 

Strøm 

Tone 

Tone 

Første 

bogstav 

Politisk 

parti 

Arte 

Indre by 

Polsk 

by


32 

Aktiviteter & adresser 

Deadline for juni 

nummeret 2007: 

D. 3. maj 2007. 

Indlæg skal sendes på 

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk 

eller pr. post. 

Bemærk at der er ændringer 

i opdelingen på grund 

af kommunalreform og 

Høreforeningens egne 

strukturændringer. 

Nye lokalafdelinger er påført 

til og med 10. april. 

Medlemmer af Høreforeningen 

har adgang 

til alle arrangementer 

REGION 

NORDJYLLAND 

HB-medlem: Svend P. 

Kristensen, Klitgårdsvej 1, 

9240 Nibe, tlf. 98350325 


– lokalafdelinger 

FREDERIKSHAVN 

Formand: Jørgen S. Hansen, 

Skræddervej 19, 

Gærum, 9900 Frederikshavn, 

tlf. 98486475 

HJØRRING 

Formand: Keld Hansen, 

Emmersbækvej 32, 9850 

Hirtshals, tlf. 98941619 

w Onsdag d. 9. maj kl. 15 

– 17 i Forsamlingsbygningen, 

Østergade 9 i Hjørring 

kan du møde bestyrelsen 

for spørgsmål og oplysning 

om ventetider i h.h.v. det 

offentlige og det private. 

Vi kan demonstrere forskellige 

teleslynger. Du kan 

også låne FM-udstyr og 

teleslynge. 

JAMMERBUGT 

Formand: Jens Troldahl, 

Østergade 28, 9690 

Fjerritslev, tlf. 98212262, 

e-mail: jens@troldahl.dk 

MARIAGER FJORD 

Formand: Ruth Pedersen, 

Rosenparken 8, 9500 

Hobro, tlf. 98521216, 

e-mail: rosenparken8@ 

webspeed.dk 

w Tirsdag d. 15. maj kl. 18 

er der afgang fra Hadsund 

rutebilstation og kl. 18.30 

fra Hobro rutebilstation til 

alle tiders Forårsudflugt 

ud i det grønne. Tilmelding 

senest lørdag d. 12. 

maj på tlf. 98 52 12 16. 

Teleslynge. 

w Lørdag d. 18. august 

kl. 9.30 – 15 i Hadsund 

Kulturcenter er der Høredag. 

Om Hørehæmmede, 

døvblevne, tinnitus- og 

Ménière-ramte med udstilling 

om hørehandicap og 

hjælpemidler. Teleslynge 

og skrivetolkning. 

MORSØ 

Formand: Jens Peder Dalgaard, 

Enghavevej 8, 7900 

Nykøbing Mors, tlf. 

97725290 

REBILD 

Formand: Helmuth Jørgensen, 

Hjedsbækvej 473, 

9541 Suldrup. 

THISTED 

Formand: Aase Jensen, 

Nørregade 51, st. th., 

7700 Thisted, tlf. 

97921894 

VESTHIMMERLAND 

Kontakt: Svend P. Kristensen, 

Klitgårdsvej 1, 9240 

Nibe, tlf. 98350325 


– Kredse 

AALBORG 

Formand: Nancy Knøss, 

Danagården 66, 9230 

Svenstrup, tlf. 98 38 38 33 

Vi mødes fast den 1. og 3. 

torsdag i måneden kl. 

13.30 - 16.30 i "Huset" , 

Hasserisgade 10 

Ménière og tinnitus 

Kontakt: Ib Hansen, 

Lindenovsvej 40, 

9330 Dronninglund, 

tlf.: 98843682, 

e-mail: lind40@stofanet.dk 

Kontaktpersoner: 

70104929 

Hørehæmmede Børns 

Forældre 

Kontakt: Kenneth Holmager, 

Terpsvej 12, 9440 Åbybro, 

tlf. 98243839, e-mail: 

ann_holmager@ofir.dk 

REGION 

MIDTJYLLAND 

HB-medlem: 

Inge Madsen, Anemonevej 

22, 8850 Bjerringbro, tlf. 

86688274 

HB-medlem: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 

Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 

olematthesen@webspeed.dk 

HB-medlem: 

Bent Jensen, Sonnesgade 

14, lejl. 5515, 8000 Århus 

C, tlf. 86980596, e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 

Høreforeningen - 

lokalafdelinger 

HEDENSTED 

Formand: Anders Kjær, 

Egebjergvej 100 B, 5. 

8700 Horsens, tlf. 

75673373 

e-mail: ajk45@stofanet.dk 

HERNING 

Formand: Elisabeth 

Frølund, Fenrisvej 4, 7400 

Herning, tlf. 97120478 

HOLSTEBRO 

Formand: Gunnar Kristensen. 

Kobberupvej 95, 

Mejrup, 7500 Holstebro, 

tlf. 97428613, 

e-mail: gunner@kristensen. 

mail.dk 

w Mandag d. 21. maj kl. 

12.45 fra Toftegårdens 

P-plads tager vi på sommerudflugt. 

Busrundtur 

med kompetent guide på 

flyvestation Karup med 

kaffe og orientering i kantinen. 

Naturskøn køretur 

til Mønsted Kro, hvor middagsmaden 

spises. 

Pris: 175 kr. Tilmelding senest 

3 dage før til Petra på 

tlf. 97422594 eller til Inga 

på tlf. 97429120. 

LEMVIG 

Formand: Annelise Lund 

Pedersen, Toldbodgade 

5, 2., 7620 Lemvig, tlf. 

97823399 

NORDDJURS 

Formand: Erling Jensen, 

Klibovænget 11, 8963 

Auning, tlf. 86484474, 

e-mail: klibo@vestdjursnet.dk 

ODDER 

Formand: Johnny Kiim, 

Lethenborgvej 1, 8355 

Ny Solbjerg, tlf. 87493989, 

e-mail: jk@famkiim.dk 

RANDERS 

Formand: Sven Aage Busk, 

Mariagervej 1A, 2. th., 

8900 Randers, 

tlf. 86425244, 

e-mail: sv.aa.busk@oncable.dk 

RINGKØBING/SKJERN 

Formand: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 


SAMSØ 

Formand: Grethe Buhr, 

Byvejen 21, Haarmark, 

8305 Samsø, tlf. 86593267 

SILKEBORG 

Formand: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 

Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 


- ca. 21 i Medborgerhuset, 

lokale D, Søvej 3 Silkeborg 

har vi en spændende aften 

med oplysninger om 

alt, hvad kommunen kan 

tilbyde af hjælp til vores 

målgruppe. Kommunens 

ansvarlige på høreområdet, 

Else-Marie Jensen, fortæller 

og svarer på spørgsmål. 

Der kan købes øl og vand. 

w Tirsdag d. 29. maj kl. 

16.30 – 18.00 i De Frivilliges 

Hus, Vestergade 81 C i 

Silkeborg har vi rådgivning 

for Ménière- tinnitusramte, 

hørehæmmede børn og 

voksne samt døvblevne. Vi 

tager en snak over en kop 

kaffe, og finder en mulig 

løsning på problemerne. 

SKANDERBORG 

Formand: Brian Wulff, 

Kildebakken 79, 8660 

Skanderborg, 

tlf. 86523998, 

e-mail: 2xwulff@mail.dk 

SKIVE 

Formand: Per Haaning, 

Sæbyvej 1, Glyngøre, 

7670 Roslev, tlf. 97731134, 

e-mail: per.haaning@mail. 

tele.dk 

STRUER 

Formand: Jens Kvist, 

Klævenhøj 5, 7600 Struer 

tlf. 97865210 


19.30 på Solvang Thyholm 

holder vi et møde, 

hvor administrativ chef 

for området, Aase Nielsen 

vil redegøre om kommunens 

overtagelse af høreomsorgen. 

Et emne som 

selvfølgelig interesserer 

os meget. Der må gerne 

stilles spørgsmål. Derefter 

kaffe og bankospil. Tilmelding 

til Jens Kvist på tlf. 

97865210 eller til Birthe 

Møller på tlf. 978713 86. Vi 

fylder bilerne op. 

SYDDJURS 

Formand: Jan Arndt, 

Strandvejen 5, 8400 

Ebeltoft, tlf. 86373809, 

e-mail: jan.arndt@privat.dk 

VIBORG 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 

Bjerringbro, tlf. 86688274 

ÅRHUS 

Formand: Sanne Lauridsen, 

Engdraget 27a, 8381 Tilst, 

tlf. 86243345, e-mail: 

silva@post9.tele.dk 


– Kredse 

BJERRINGBRO 

Formand: Inge Madsen, 

Anemonevej 22, 8850 

Bjerringbro, tlf. 86688274 

HERNING 

Formand: Thomas Rasmussen, 

Ole Rømers Vej 1, 

7400 Herning,

Aktiviteter xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx 

& adresser 33 


tlf. 97129507, e-mail: tlr@ 

post10.tele.dk 

HORSENS 

Formand: Rosa Bach, 

Frederik Bajers Gade 12, 

2.tv. 8700 

Horsens, tlf. 75645025, 

e-mail: RaaB@stofanet.dk 


14.30 (bemærk tidspunkt!) 

fra busterminalen tager 

vi på Udflugt til TV Syd. 

Medlemspris: 220 kr. Gæstepris: 

250 kr. Mindst 25 

deltagere. max 48. Lad os 

fylde bussen, vi skal have 

en god oplevelsesdag. Se i 

øvrigt programmet. 

w Onsdag d. 6. juni kl. 14 - 

16 på Kildebakken i lokale 

2 er det sidste frist for tilmelding/betaling 

af: 

w Tirsdag d. 19. juni’s sommertur, 

som vi starter fra 

busterminalen kl. 13, og så 

skal vi sejle, drikke kaffe og 

fortsætte sidste års tur ud i 

det blå. Det koster kun 150 

kr. Mindst 25 deltagere. 

SKIVE 

Formand: Frode Thomsen, 

Bøgevænget 55, 7800 

Skive, tlf. 97521061 

SKJERN 

Formand: Hans Særkjær, 

Østervang 1 B, 6900 

Skjern, tlf. 97354736, 

e-mail: 

saerkjaer@skjern-net.dk 

THYHOLM 

Formand: Birthe Møller, 

Rønvej 45, Jegindø, 7790 

Thyholm, tlf. 97871386, 

e-mail: birthemoller@mail.dk 

ÅRHUS 

Kontakt: Bent Jensen, 

Sonnesgade 14, lejl. 5515, 

8000 Århus C, tlf. 

86980596, 

e-mail: 

bent-jensen@stofanet.dk 

w Søndag d. 27. maj kl. 9 er 

der afgang fra Musikhuset 

til årets udflugt til Venge 

Kloster Kro, hvor vi får serveret 

3 retters menu samt 

kaffe. Undervejs serveres 

formiddagskaffe. Tilmelding 

senest d. 20. maj til 

Inger på tlf. 86154395 eller 

til Bent på tlf. 86980596. 


Kontakt: Kaj Strømgaard 

Jensen, Sennelsvej 145, 

Hov, 7700 Thisted, 

tlf./fax. 97985219 

Kontaktperson: 70104929 

Kontakt: Ole Matthesen, 

Snebærvej 4, Rindum, 

6950 Ringkøbing, 

tlf. 97324652, e-mail: 


Kontakt: Kirsten Jensen, 

Marsvej 6, Gjessø 8600 

Silkeborg, tlf. 86820389, 

e-mail: ki.jensen@mail.dk 

SELVHJÆLPSGRUPPEN 

Keld Nielsen, Grønnegade 3, 

8620 Kjellerup, 

tlf. 86884319, 

e-mail: boppin@mail.dk 

Fast mødested og tid: De 

Frivilliges Hus, Vestrebrogade 

1 i Viborg, hver onsdag, 

kl. 15 – 17 , dog ikke i 

skoleferierne. 

Vi er nogle personer, der 

har de samme problemer 

som dig, vi kender derfor 

en del til hvordan du har 

det. Vi er ikke læger, og du 

må derfor ikke forvente at 

vi kan helbrede dig. Det er 

hvis det kan lade sig gøre 

lægens opgave, men vi kan 

ved snak og forståelse, måske 

hjælpe dig til en bedre 

dagligdag. Du er hjerteligt 

velkommen, og vi glæder 

os til at hilse på dig. 


Forældre 

Kontakt: Tommy Nielsen, 

Hovedgaden 12, 

7870 Roslev, tlf. 

97592431/28942431, 

e-mail: t.nielsen@besked.com 

Kontakt: Johnny Kiim, 

Lethenborgvej 1, 8355 

Solbjerg, tlf. 41483464, 

e-mail: jk@famkiim.dk 

Døvblevne 

Klub 98-Vestjyden 

Formand: Trine Gaardsdal, 

Engbjerg 144, 7400 Herning, 

fax. 97168149, 

e-mail: 

trine.benny@tele2adsl.dk 

Århus Døvblevne Klub 

Formand: Inga Sønderbæk, 

Digtergangen 15, 2. tv. 

8230 Åbyhøj, teksttlf. 

86251281, 

SMS. 21946821, 

Mødested: Klostergade 37, 

Århus, når andet ikke er 

angivet. 

Hørehæmmet Ungdom 

UHA - Unge hørehæmmedes 

Aktivitetsklub i Århus 

Formand: Kim Sørensen, 

Herredsvej 60A, st. nr. 7, 

8210 Århus V, tlf. 

60896995, 

e-mail: uha@hu.dk 

REGION 

SYDDANMARK 

HB-medlem: Mette Bang 

Jeppesen, , Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 

Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 

mette@bangjeppesen.dk 

HB-medlem: 

Anders Kjær, Egebjergvej 

100 B, 5., 8700 Horsens 

75 67 33 73, e-mail: 

ajk45@stofanet.dk 

HB-medlem: 

Ingeborg Pedersen, Søndergade 

16, 6780 Skærbæk, tlf. 

74752916, 

hverdage fra 16 – 18. 

e-mail: i.bruhn@mail.dk 

HB-medlem: Preben Hedegård 

Jørgensen, 

Østrupvej 5, 5210 Odense 

NV, tlf. 66145766. 



AABENRAA 

Formand: Henrik Faarvang, 

Jernbanegade 11 B, 2., 

6330 Padborg, e-mail: 

henrik@faarvang.dk 

BILLUND 

Formand: Kristian Hansen, 

Kirkegade 16, 6623 Vorbasse 

tlf. 75333314, e-mail: 

kristiankhansen@hotmail.com 

ESBJERG 

Formand: Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobs Vej 5, 6760 

Ribe, tlf. 75423851, 

e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

FREDERICIA 

Formand: Henning Noer, 

Sofiendalsvej 51, 5500 

Middelfart, tlf. 64406599, 

e-mail: noer@stribnet.dk 

Sæsonen er forbi. Vi mødes 

igen efter ferien 

w Onsdag d. 5. september 

kl. 19.30 - 22.00 på Fredericia 

Skolen, Mercurvænget 

2 i Fredericia til klubaften, 

med kortspil, kriblekryds, 

eller lidt motion ved at 

spille badminton eller 

svømme i varmtvandsbassinet. 

Husk! Høreforeningen 

er nu én forening, så også 

medlemmer af de tidligere 

afdelinger og kredse kan 

gratis deltage i disse aktiviteter. 

Øl, vand og kaffe kan 

købes til billige priser. 

KOLDING 

Formand: Arne Jessen, 

Julivænget 6, 6000 

Kolding, tlf. 75722573, 

e-mail: arnesj@stofanet.dk 

SVENDBORG 

Formand: Ellen Marie 

Rosengren, Tvedhaven 

115, 5700 Svendborg, tlf. 

62216375 


13.30 – 15.30 får vi besøg 

af Lis Ingemann fra Årslev. 

Hun vil fortælle om sine 

oplevelser som: "Luksusvagabond 

gennem Jylland i 

Steen Steensen Blichers fodspor". 

Kaffe m. brød: 15 kr. 

w Mandag d. 11. juni kl. 13 

– 17 med afgang fra Hotel 

Garni på Toldbodvej og 

opsamling ved SG Hallen 

skal vi på eftermiddagstur 

til Blomsterhaven Strandlyst 

ved Nab, hvor der er 

kaffe/te og kage. Pris: 100 

kr. Tilmelding senest d. 7. 

juni til formanden. 

SØNDERBORG 

Formand: H. Harry Sønnichsen, 

Østerkobbel 36, 

6400 Sønderborg, 

tlf. 74423037 

w Lørdag d. 12. maj kl. 13 

på Alléen holder vi Lotto, 

som altid med de gode 

gevinster. 

w Lørdag d. 26. maj kl. 13 

på Alléen holder vi Lotto, 

også denne gang med de 

gode gevinster. 

TØNDER 

Formand: Ingeborg Pedersen, 

Søndergade 16, 6780 

Skærbæk, tlf. 74752916 

VARDE 

Formand: Klara Pedersen, 

Østergade 20, st., 6800 

Varde, tlf. 75211031 

Mødested: Medborgerhuset, 

Storegade 57, 1. sal, 

Kl. 13.30 – 16.00 

VEJEN 

Formand: Lars Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

28, Skibelund, 6600 

Vejen, tlf. 75362201, 

fax. 75362205, e-mail: 


VEJLE 

Formand: Egon Thyssen, 

Løget Høj 34, 7100 Vejle, 

tlf. 75722573, e-mail: 

egon.thyssen@mail.dk 

w Den sidste onsdag i hver 

måned kl. 19 - 21.30 (dog 

ikke i juni, juli og december) 

i Vejle handicapcenter, 

Grønnegade 7 i Vejle (gennem 

porten eller indgangen 

fra Grønnegade) er der 

"socialt samvær". 


– Kredse 

FREDERICIA 

Formand: Ingemann Olsen, 

Dalgårdsvænget 12, 7000 

Fredericia, tlf. 75933295, 

e-mail: bsi@olsen.mail.dk 

fax/teksttlf. 75933295, 

telefontid: mandag-fredag 

kl. 16-18.


34 


HADERSLEV 

Formand: Marie Jørgensen, 

Højgade 1, 3. sal, 6100 

Haderslev, tlf. 74528268 

Træffes bedst kl. 8-9 og 

17-18. 

KOLDING 

Formand: 

Poul Erik Højgaard Hansen, 

Bredgade 22, 1. tv., 6000 

Kolding, 

tlf. 75504080, e-mail: 

pe.hojgaard@stofanet.dk 

NYBORG 

Formand: Ellen Meier, 

Bjergbakken 12, 

5871 Frørup, tlf. 65372012 

ODENSE 

Formand: Claus Hansen, 

Carl Blochsvej 145, 3. t.v., 

5230 Odense M, tlf. 

66137732, fax. 66137732 

Træffes bedst efter kl. 

17.00. 

Mødested, når ikke andet 

er angivet: 

Bolbro Ældercenter, indgang 

K, Stadionvej 50, 

Odense V. 

w Lørdag d. 16. juni kl. 

8.00 er der afgang fra Dannebrodsgade 

- forventet 

hjemkomst kl. ca. 19.30. 

Vi skal på Sommerudflugt 

til Skandinavisk Dyrepark 

på Djursland. Der serveres 

en forfriskning på turen. 

Senere serveres en god 

middag. Der er også en 

god kop kaffe med brød. 

Tilmelding senest d. 8 juni 

til Gunnar Schmidt eller 

Henry Jacobsen. 


Kontakt: Karl Erik Jensen, 

Hans Jacobsvej 5, 6760 Ribe 

tlf. 75423851, e-mail: 

karlerikjensen@gmail.com 

Kontakt: Else Hansen, 

Hans Jensens Vej 7, 7160 

Tørring, tlf. 75 80 18 80 


tlf.70104929 

Vil du høre mere om 

Ménière, tinnitus eller 

lydfølsomhedÅben anonym 

rådgivning på Center 

for Kommunikation og 

Hjælpemidler, Vestre Engvej 

56, 7100 Vejle. 

Café Méni-Susen, 

Vejle Handicapcenter (gennem 

porten eller fra Grønnegade), 

Kirkegade 11, 

Vejle Cafevært: Annelise 

Madsen og Johnna Kyed. 

Åbningstid: Onsdag i den 

første ulige uge i hver måned 

fra kl. 16.00 til 18.00. 

Sæson: Forår fra jan.-maj 

og efterår fra sept.-dec. 

w Onsdag d. 9. maj er der 

den sidste HYGGECAFÈ 

inden sommerferien. 

Caféen åbner igen 

w Onsdag d. 12. september. 

Kontakt: Henrik Faarvang, 

Achter de Möhl 7 A, 

D-24955 Harreslev, 

tlf. +49(0) 46175702, 

e-mail: henrik@faarvang.dk 

Døvblevne: 

MHS-klubben 

Kontakt: Mette Bang 

Jeppesen, Kongeåvej 

28, 6000 Vejen, tlf./ 

teksttlf. 75362201, 

Fax 75362205, e-mail: 


MHS-klubben Fredericia 

Formand: Kirsten Brandt, 

Annavej 29, 7000 Fredericia, 

fax. 75912406, e-mail: 

75929235@mail.tele.dk 


Forældre 

Kontakt: Conny Larsen, 

Egebjerg Landevej 19, 

Krogager, 7200 Grindsted, 

tlf. 75335945, e-mail: 

benner@newmail.dk 

Kontakt: Unni Bjertnæs 

Maegaard, Bøghsvej 

2, 5300 Kerteminde, 

tlf. 65324733, e-mail: 

unni@parko.dk 

REGION 

HOVEDSTADEN 

HB-medlem: Judith Hansen, 

Havnegade 13B, 1. tv., 

3600 Frederikssund, tlf. 

50708115, e-mail: 

hansenju@webspeed.dk 

HB-medlem: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 

2630 Taastrup, 

tlf. 43522518, 

e-mail: wilsen@mail.dk 

HB-medlem: Bente 

Winckler, Sallingvej 25, 2. 

tv., 2720 Vanløse, 

tlf. 38162064 

HB-medlem: 

Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, 

tlf. 56955664 

Høreundervisning i 

København: 

Center for specialundervisning 

for voksne (CSV), 

Frankrigsgade 4, 2300 

Kbh S. Tlf. 32860686 kl. 

9-14, teksttlf. 32583232 

Personlig henv. man-, ons., 

og fredag kl. 10-11.30 i 

Frankrigsgade 4. Telefonisk 

henv. daglig kl.12-13.30 på 

tlf. 32860690 

Høreundervisning på 

Frederiksberg: 

Kommunikationscentret, 

Dronningensvej 4, 2000 F. 

tlf. 38211170 kl. 10-12, 

teksttlf. 38211193 

Den Tværfaglige Sundhedsklinik, 

Skt. Knudsvej 36, 1., 

1903 Frederiksberg 

Anne Mette Mohr og 

Eva Brix 

Info: 33255455 eller 

www.sundhedsklinik.dk 

Tinnitus, Ménière, Høretab, 

Lydoverfølsomhed 

Kom til "Åbent Hus" i Den 

Tværfaglige Sundhedsklinik 

og få råd og vejledning af 

psykolog, afspændingspædagog, 

socialrådgiver, 

hørepædagog, akustiker og 

ligestillede om, hvordan du 

kan tackle dine øre/høreproblemer. 

Arrangementet 

er gratis. Se også hjemmeside 

for tider. 


– 19 er der Åbent Husarrangement. 



BORNHOLM 

Formand og hørevejleder: 

Lisbeth Persson, Midgårdsvej 

51, 3700 Rønne, tlf. 

56955664. 

EGEDAL 

Formand: Bruno Jensen, 

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

FREDERIKSBERG 

Formand: Bolette Østberg, 

Madvigs Allé 13, 2. th., 

1829 Frederiksberg C, 

tlf. 33310762, 

e-mail: bolette@ofir.dk 

HERLEV 

Formand: Edy Leerbeck, 

Vindebyvej 22A, st. tv., 

2730 Herlev, tlf. 44911593, 

fax. 44911596, e-mail: 

e.leerbeck@mail.dk 


er der afgang fra Herlev 

Station, og kl. 10.15 fra 

Ballerup Station. Vi skal på 

forårstur til Willumsensog 

Dukke Museet. Middag 

på Sønderby Kro. Få pladser 

tilbage. Bindende tilmelding 

senest d. 5. maj til 

formanden. Betaling kan 

ske i bussen, hav venligst 

lige penge. Medlemspris: 

250 kr. Gæstepris: 325 kr. 

HØJE-TAASTRUP 

Formand: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 

Taastrup, tlf. 43522516, 


KØBENHAVN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 

2605 Brøndby, tlf. 

43451218 

LYNGBY-TÅRBÆK 

Formand: Kirsten Vikelsøe, 

Hasselvej 69, 2830 Virum, 

tlf. 22970252, e-mail: 

j.vikelsoe@fasttvnet.dk 

RØDOVRE 

Formand: Knud Poulsen, 

Valhøjs Allé 79, 5. th., 

2610 Rødovre, tlf. 36414471, 

e-mail: rkpo@webspeed.dk 

w Torsdag d. 3. maj kl. 

13.30 – 16.00 på Ørbygaard, 

Medelbyvej 6/Roskildevej, 

lokale U 208.1 kommer 

formand for Rødovre 

Lokalhistoriske Forening 

Sigurd Rambusch og fortæller 

os om Rødovre anno 

1901 og frem. Kaffe/te 

m. kage 25 kr. Teleslynge 

og skrivetolk. Alle er velkomne. 

w Lørdag d. 16. juni kl. 

08.45 – til ca. 17.30 mødes 

vi på P. pladsen ved Ørbygaard, 

Medelbyvej 6/Roskildevej. 

Vi skal på Skovtur til 

Stevns Klint, hvor vi spiser 

frokost og kaffe m. lagkage 

på Traktørstedet Højeruplund. 

Medlemspris: 275 kr. 

Bindende tilmelding senest 

1. juni formanden via tlf. 

eller e-mail. 

TÅRNBY 

Formand: Kristian Jensen, 

Konvalvej 9, st. th., 2770 

Kastrup, tlf. 32535552, 

e-mail: kristianje@stofanet.dk 


– Kredse 

FREDERIKSSUND/FREDE- 

RIKSVÆRK 

Formand: Bruno Jensen, 

Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke, 

tlf. 47101430, e-mail: 

bruno.connie@mail.dk 

HELSINGØR 

Kontakt: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 

Espergærde, tlf. 27 35 75 

10 c.n.garboe@get2net.dk 

Mødested: Vores mødelokale 

i Fiolgade 17 A, 

lige over for bycentrets 

parkeringshus (i stueplan). 

w Mandag d. 21. maj kl. 14 

er der hermed indkaldt til de 

nødvendige generalforsamlinger 

i forbindelse med overgang 

til lokalafdeling. Disse 

afholdes i vores sædvanlige 

mødelokale. Dagsordenen 

er ifølge vedtægterne. 

w Lørdag d. 9. juni kl. 9.30 

– 18.00 fra Svingelport skal


& adresser 35 


vi på smuk udflugt med 

Sommerbus- og sporvogntur. 

Frokost og med kaffe 

og kage i Skjoldnæsholm 

Golfrestaurant til kl. 13.30. 

Hjemtur kl. 15.30. Vi er 

hjemme ca. 17.30 – 18.00 

Alt dette for kun 120 kr., 

hvis du er medlem. Ikkemedlemmer: 

250 kr. Tilmelding 

senest d. 1. juni på 

tlf.: 27 35 75 10. 

HILLERØD 

Formand: Lonneke Nørrung, 

Pinievangen 23, 3450 

Allerød, SMS: 40112201, 

e-mail: lonneke.kainoerrung@tiscali.dk 

Næstformand: Carsten 

Hussing, Pinievangen 64, 

3450 Allerød, 

tlf. 48176228. 

KØBENHAVN 

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 

1903 Frederiksberg C, 

tlf./fax 33247547, e-mail: 

LBH.KK@mail.dk , giro 700 

32 69. Telefon- og ekspeditionstid 

alle hverdage kl. 

10-12.Udenfor kontortid 

modtager tlf.-svareren 

besked. Formand: Bent Rye 

Nilson. 

w Lørdag d. 12. maj kl. 

10.45 mødes vi ved butikken 

Øster Farimagsgade 

2 C til rundvisning med 

guide i Botanisk Have, med 

efterfølgende frokost på 

traktørstedet Rosenborg. 

Pris for KK-medlemmer: 

150 kr. ekskl. drikkevarer. 

Ikke medlemmer: 250 kr. 

Tilmelding senest d. 3. maj. 

VESTEGNEN 

Formand: Eva Baunsgaard, 

Glentemosen 22, 2.tv, 

2605 Brøndby, tlf. 

43451218 

Esther Neistgård fra 

København Kredsen og 

Knud Poulsen fra Vestegnen 

er gået sammen omat drive 

en rådgivning. Rådgivningen 

er åbent hver tirsdag 

kl. 11-12 på Cafe Biblioteket, 

Nørrekær 8, 2610 

Rødovre. 

Husk: Knud kan træffes på 

97x116_15Aug_1.qxd 07/07/06 12:16 Side 1 

tlf. 36414471 eller e-mail: 

rkpo@webspeed.dk 

Kredsens mødested: 

Kulturhuset "Kilden", 

Nygårds Plads 31, 2605 

Brøndby. 

Bus nr. 13 og 123 lige ved. 

Mødetid: Kl. 18.30 - 21.30. 


Kontakt: Torben Kirckhoff- 

Hansen, Falkenborgvej 8, 

2. th. 3600 Frederikssund, 

tlf. 47317308, 

e-mail: torbenkirckhoffhansen@gmail.dk 

Kontakt: Bent Wilsen, 

Rødkælkevej 23, 2630 

Taastrup, tlf. 43522516, 



tlf. 70104929 

Døvblevne 

Klub Hellerupperne 

Formand: Flemming Madsen, 

Ordrupvej 32, 2920 

Charlottenlund, e-mail: 

ma.flemming@wanadoo.dk 

Klubbens formål er at 

samle døvblevne og svært 

hørehæmmede samt pårørende 

i alle aldre til 

samvær med ligestillede. 

Har du lyst til at indgå i det 

sociale samvær, er du velkommen 

i vor klub – kontakt 

venligst bestyrelsen. 

Et minimumaf kendskab til 

tegn-støttet-kommunikation 

(TSK) er påkrævet. 

Se DBA´s hjemmeside: 

www.latedeaf.dk 

under klubberne for orientering 

om arrangementer. 

Klub Beethoven 

Formand: Niels Garboe, 

Hyrdevej 8, 3060 Espergærde, 

tlf. 27357510, 

fax. 49132686 

e-mail: 

g.n.garboe@get2net.dk 

Mødested: Kommunikationscenteret, 

Skansevej 2D, lokale 223, 

plan 2, 1. t.v., 

3400 Hillerød 


til 22 er det sidste gang 

vi mødes, inden vi holder 

sommerferie, og vi skal på 

skovtur. Og vi prøver om vi 

kan klare lidt TSK, og lidt 

hygge bagefter. 

Torsdagsklubben 

En klub for alle med interesse 

for Mund- og 

Håndsystemet samt visuel 

kommunikation(støttetegn 

m.m.) Frankrigsgade 

4, 2300 Kbh. S. Formand: 

Karin Sørup Rasmussen, 

Ruten173, 1. dør 4, 2700 

Brønshøj, tlf. 38817485, 

(helst aften), SMS. 

61466530, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com 

Kontaktperson: Lisbeth 

Johansen, Ringtoften 51, 

st.tv., 2740 Skovlunde, 

e-mail: lsjoh@mail.dk 

Møde i ulige uger torsdag 

kl. 18.30, hvis ikke andet er 

angivet. 

w Torsdag d. 10. maj kl. 

18.30 - 21.30 er det Varme 

Hveder-aften. Og det er 

også sidste frist for tilmelding/betaling 

af 60 kr. til 

skovturen. 

 

 

 

Det første 

vandafvisende CI! 

Nucleus Freedom giver frihed selv i våde omgivelser, 

idet processoren modstår vandsprøjt, kraftig sved og fugtighed. 

Kontakt Danaflex på telefon 45 81 40 04 eller 

via mail danaflex@danaflex.com hvis du vil vide mere. 

Danaflex AS • Nørrevang 2 • 3460 Birkerød • Fax 45 82 14 04 • www.danaflex.com 

 

 

Annonce Otodan 18/05/04, 9:361


36 


w Lørdag d. 18. august i 

Bjælkehuset, Valby Langgade 

2. Men mere besked 

om dette i juni-bladet. 

Erhvervsaktive 

hørehæmmede 

Klub EH 

Kontakt: Marianne 

Karas, Solparken 6, 3320 

Skævinge, tlf. 48210623, 

e-mail: mkaras@mail.dk 

Mødested: Kommunikationscentret, 

Skansevej 2D, 

3400 Hillerød. Lokalenummer 

ændres fra gang 

til gang – se under aktuelt 

arrangement. 


-21.45. Vi arbejder i øjeblikket 

med tilgængelighed 

i den globale verden, så 

denne aften prøver vi, at få 

en foredragsholder udefra 

med henblik på erhvervsaktive 

i høreforeningen. I 

skrivende stund er det ikke 

afklaret endnu. Husk tilmelding 

til ilm@mail.tele. 

dk af hensyn til indkøb. 

w Lørdag d. 2. juni er 

fastsat til vores skovtur, 

så reserver dagen allerede 

nu. Der vil være nærmere 

program i næst blad. 

Club 88 (for hørehæmmede 

i den erhvervsaktive 

alder). 

Kontakt: Inge-Lise Blixt, 

tlf. 33228314 og Kirsten 

Sørensen, tlf.32577853. 

Mødested: Sankt Knuds 

Vej 36, 1, kl. 19.00, tirsdag 

i lige uger, hvis ikke andet 

er oplyst. 


kommer Abdul Pedersen 

fortæller om, hvordan det 

er at konvertere til muslim. 

Alle er velkomne 


fylder Club 88 19 år. Kom 

og vær med til at fejre det 

med kaffe og lagkage. 


Forældre 

Kontakt: Ulrik Sørbye Friis, 

Stærevej 7, 2970 Hørsholm, 

tlf. 45761904, 

e-mail: usf@hbf-kbh.dk 

REGION 

SJÆLLAND 

HB-medlem: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 4300 Holbæk, 

tlf. 59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

HB-medlem: 

Inge Boisen, Gymnasievej 

81, 3., th., 4600 Køge, 

tlf. 56660989, e-mail: 

boiseni@mail.tele.dk 

HB-medlem: Marie 

Krogsten, Poppelvænget 6, 

4800 Nykøbing Falster, 

tlf. 54856288 



GREVE 

Formand: Susanne Baunsgaard, 

Lundegårdsparken 

9, Tune, 4000 Roskilde, 

tlf. 46137771 

GULDBORGSUND 

Formand: Marie Krogsten, 

Poppelvænget 6, 

4800 Nykøbing Falster, 

tlf. 54856288 

KALUNDBORG 

Formand: Rosa Abrahamsen, 

Nyvangsvej 28, st. th., 

4400 Kalundborg, 

tlf. 59516945 

LOLLAND 

Formand: Henning Johansen, 

Reimersgade 1, 4900 

Nakskov, tlf. 54951501 

NÆSTVED 

Formand: Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 

4700 Næstved, 

tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

w Søndag d. 13. maj kl.10 

fra Næstved varmecentral, 

Sct. Jørgens Park kører vi 

med en bus forbi Borgnakke 

skov, forbi Fyrendal 

kirke, Glænø, Basnæs til 

Borreby, hvor der vil være 

rundvisning. Spisning 

på restaurant Solsikken i 

Skælskør. Eftermiddagskaffen 

er endnu ikke fastlagt. 

Hjemkomst ca. kl.17. 

Pris: 200,-kr. pr. pers. 

ODSHERRED 

Formand: Kirsten Terp 

Hansen, Bispevej 30, 4500 

Odsherred, tlf. 59912350 

w Onsdag d. 2. maj er der 

en del af os, der mødes til 

turen til Christiansborg, 

selv om sæsonen er forbi 

for denne gang. Vi vil ønske 

alle vore medlemmer 

en rigtig god sommer, og 

samtidig sige tak for den 

store opbakning til vore 

arrangementer. 

STEVNS 

Formand: Eva Nielsen, 

Storedalsvej 3, 

Tommestrup, 

4660 St. 

Heddinge, tlf. 56502063, 

e-mail: linthytten@mail.dk 

Lars Bo Ammitzbøll, 

Reedtzholmvej 49, 4700 

Næstved, tlf. 55440956, 

e-mail: lba@post9.tele.dk 

VORDINGBORG 

Formand: Jørn Nielsen, 

Ildervænget 4, Nyråd, 

4760 Vordingborg. 

tlf. 55372186, 

e-mail: jejoe@nyraad.net 


– Kredse 

KØGE 

Formand: Inge Boisen, 

Gymnasievej 81,3, th., 

4600 Køge, tlf. 56660989, 

e-mail: boiseni@mail.tele.dk 

HOLBÆK 

Formand: Karl Dirksen, 

Hørhaven 13, 

4300 Holbæk, tlf. 

59440023, e-mail: 

kalinga@mail.tele.dk 

RINGSTED/HASLEV 

Formand: Ruth Hansen, 

Bøgevej 12, 4100 Ringsted, 

tlf. 57614620, e-mail: 

ringsted@hansen.mail.dk 

Selvhjælpsgruppe den sidste 

torsdag i hver måned 

på Hyldegården, Hyldegårdsvej 

42, Ringsted. 

Kl. 10 - ca. 11.30. 

Kredsmøder afholdes almindeligvis: 

Sognegården, 

Klostervænget 2 A, Ringsted. 

ROSKILDE 

Formand: Svend Stennicke 

Larsen, Lyngevej 34, Ny 

Fløng, 2640 Hedehusene, 

tlf. 46560307, fax. 

46560337, e-mail: 

stennick@post5.tele.dk 

Mødested: Sct. Maria 

Park, Frederiksborgvej 2, 

hvor andet ikke er angivet. 

w Torsdag 10. maj til Søndag 

13. maj begge dage 

incl. i 2007 kan du tage 

med Roskilde Kredsen på 

busrejse til Berlin. I kan nå 

at tilmelde Jer endnu! Vi 

medtager mobilt TS/Guide 

system. Prisen er 2.000 kr. 

Enkeltværelse + 375 kr. 

Morgenmad incl. 

Der bliver henvist til spisesteder 

med rimelige priser. 

Tag gerne familie & venner 

med. 

Kontakt: Gitte på tlf. 

46366425, mobiltlf.: 

26290910, e-mail: hartvig- 

1@webspeed.dk 


15 på Sct. Maria Park er 

der møde i Hyggeklubben. 

Kom og vær med denne 

eftermiddag, hvor vi hygger 

os sammen, som altid 

på hørehæmmedes betingelser. 

Velkommen! Der 

serveres kaffe/te og kager 

– pris 15 kr. 

w Foråret 2007, efter nærmere 

aftale: Specielt KUR- 

SUS tilegnet hørehæmmede: 

Engelsk til rejsebrug. 

Vi har fået henvendelse fra 

mdl. som ønsker et engelsk 

kursus målrettet specielt 

til vores medlemmer. Hvis 

der er nogle som er interesseret 

i at læse engelsk til 

rejsebrug, så ret henvendelse 

til formanden, vi vil 

så prøve om der kan oprettes 

et kursus. Foreningens 

kursuskonsulent Jacob 

Brønnum vil være "tovholder" 

på kurset. 

SLAGELSE/KORSØR 

Formand: Birgith 

D.Nielsen, Løvegade 29, st. 

tv., 4200Slagelse, 

tlf. 58526562, Bedst eft. 

kl.18. e-mail: 

johncnielsen@stofanet.dk 

SORØ 

Formand: Finn Grønholt, 

Søndergade 25, 4180 Sorø, 

tlf. 57820620 


Kontakt: Grethe Hassø, 

Egevej 14, 4220 Korsør, 

tlf. 58380595, e-mail: 

g.hassoe@mail.dk 

Kontakt: Ingrid Bonde 

Nielsen, Bredager 71, 

2670 Greve, tlf. 

43908060, e-mail: 

bonde@eriksminde.dk 

Kontakt: Mogens Østergård-Nielsen, 

Aagaardsvej 29, 

4760 Vordingborg, 

tlf. 55370711, e-mail: 

oestergaard-nielsen@webspeed.dk 

Kontaktperson: 

tlf. 70104929 


Forældre 

Kontakt: Brian W. Sørensen, 

Becksvej 8, 4600 

Køge, tlf. 56659140, 

e-mail: bws@hbf-rvs.dk 

Guldsmed 

Teddy 

Unikke og håndlavede 

smykker 

i ren dansk 

kvalitet 

Når det skal være 

noget ganske 

særligt 

Se mere på 

www.guldsmed-teddy.dk


& adresser 37 


Døvblevne: 

Kontakt: Jørgen Føhns, 

Boholtevej 15, 2.tv., 

4600 Køge, 

teksttlf. 56654386, 

e-mail: 

foensebasse@mail.dk 

Synes du, tekstningen på DR og 

TV2 side 399 er tilstrækkelig 

Hvis ikke, kan du kontaktekontakte seernes og 

lytternes redaktør Jacob Mollerup på jmol@dr.dk. 

Du kan også skrive til Lytter- og Seerkontakten, 

DR Byen, 0999 København C. DR har telefonnummer 

7020 1313. Der er åbent mandag-onsdag 

kl. 9-17, torsdag 9-20 og fredag 9-14. Lukket alle 

weekender og helligdage. 

TV2 kan kontaktes på: Rugaardsvej 25, 5100 

Odense C, Telefon 65 91 91 91, Telefax 65 91 33 22 

På deres hjemmeside www.tv2.dk kan man under 

brugerkontakt udfylde en formular med sin 

henvendelse. Høreforeningen har også en side på 

Tekst-TV side 782 med løbende nyt. 

Medlemsfordele i 

Høreforeningen: 

w Du modtager 10 gange om året medlemsbladet 

‘hørelsen’, hvor du kan holde dig 

ajour med udviklingen på høreområdet og 

få indsigt i dine muligheder og i andres liv 

med høreproblemer. 

w Du får kursustilbud for mennesker med 

høreproblemer. 

w Du kan søge legater fra Fællesfonden 

w Du får mulighed for kontakt med ligestillede 

w Du får adgang til mange sociale og faglige 

aktiviteter i de lokale afdelinger, herunder 

udflugter og foredrag. 

Desuden støtter du arbejdet for bedre forhold 

for hørehæmmede, døvblevne, ménière- og tinnitusramte. 

Kontigent: 225 kr. pr. år 

Gudstjenester 

Øst for Storebælt 

København - søndag den 6. maj 

(4. søndag efter påske) kl. 14. Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 

1123 København K. Præst: Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns 

kirke-kontor, Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), 

e-mail: sctandreas.sogn@km.dk 

Rønne - søndag den 21. maj 

(6. søndag efter påske) kl. 14.00 

Sct. Nicolai Kirke, Rønne. Præst: Peter Hansen 

Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. kontaktpræst for hørehæm-me-de 

for Bornholm, sognepræst Erik Boye Olsen, Rø, 

Tlf. 56 48 40 02 (bedst 10-12 undt. mandag) 

Vest for Storebælt 

Bjerringbro - torsdag (Kristi himmelfarts dag), den 17. maj 

kl. 10:15 i Bjerringbrokirke (Nørregade 33, 8850 Bjerringbro) Tekstning, 

teleslynge, trykt prædiken. Prædikant: Landsdelspræst Søren 

Skov Johansen. Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Gerda 

Brøchner. Frokost efter gudstjenesten (25 kroner - foregår i Kirkecenteret 

Nørregade33B). Ved arrangementet efter gudstjenesten er 

der skrivetolkning, og projektleder Erik Brodersen informerer om 

sidste nyt vedr. Det sociale Tolkeprojekt. Tilmelding til transport og 

frokost, tlf. 86 68 82 74 eller fax: 65 92 30 64 eller e-post: bjerringbro.sogn@km.dk 

eller SMS: 29 66 06 50 

Svendborg - søndag, den 20. maj 

kl. 10:00 i Vor Frue kirke i Svendborg (Frue Kirkestræde 4, 5700 

Svendborg) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Jesper Hougaard Larsen. 

Frokost efter gudstjenesten (25 kroner - foregår Frue Kirkestræde 4). 

Ved arrangementet efter gudstjenesten er der skrivetolkning, og 

projektleder Erik Brodersen informerer om sidste nyt vedr. 

Det sociale Tolkeprojekt. Tilmelding til transport og frokost, tlf. 62 

21 11 61 eller fax: 65 92 30 64 eller e-post : kordegn@vorfruekirke. 

dk eller SMS: 29 66 06 50 

Urlev -søndag, den 27. maj (Pinsedag) 

kl. 10:00 i Urlev kirke (Urlev Kirkevej, 8722 Hedensted) 

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. 

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen. 

Frokost efter gudstjenesten (25 kroner) på Castberggård (over for 

kirken). Tilmelding til transport og frokost, tlf. 75 68 79 00 eller 

tekst-tlf. 76 58 73 33 eller fax. 75 68 77 99 eller e-post: admin@cbg. 

dk eller SMS: 29 66 06 50. 

Udland 

Berlin Tirsdag, den 8. maj 

kl. 19:30 i Christianskirken i Berlin (Brienner Strasse 12, Berlin, 

D-10713) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken. Prædikant: Vibeke 

Breidahl Hemmert. Gudstjeneste i forb. m. rejse for hørehæmmede. 

Kaffe efter gudstjenesten.



Foreningen varetager interesser for 

mennesker med høreproblemer og 

sygdomme i øret både på landsplan og 

lokalt. Høreforeningen har medlemmer i 

alle aldersgrupper. 

Formålet er også gennem forebyggende 

arbejde at virke for bevarelse af hørelsen. 

Foreningen er stiftet den 7. marts 1912. 

Den omfatter hele landet og er i øjeblikket 

under omstrukturering til afdelinger i hver 

af de nye kommuner. Høreforeningen 

er tilsluttet De Samvirkende 

Invalideorganisationer. 

Kontingent: 

Kontingent: 225 kr. årligt. 

Landsformand: Søren Dalmark 

Sekretariatet: Kløverprisvej 10 B, 

2650 Hvidovre, e-mail: mail@ 

hoereforeningen.dk 

Telefon: 36 75 42 00 

Telefax: 36 38 85 80 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Giro: 7 00 20 17 

Telefontid: hverdage kl. 10-14 

www.hoereforeningen.dk 

Sekretariatets medarbejdere: 

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder 

Jane Hochheim, bogholder 

Lisbeth Helgogaard, regnskab 

Helle Simonsen, medlemsafdelingen 

Birgitte Colberg, kontorassistent 

Marcella Michelsen, kontorassistent 

Betina Hjeds, webmaster/information 

Lotte Davidsen, informationsmedarbejder 

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær 

Jacob Brønnum, kursusafdelingen 

Joan Nydal, netværksgrupper 

Tolkeformidlingen: 

Tolkeformidler Fyn og Jylland: 

Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82 

Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: 

Ulla Monrad Telefon: 36 38 85 76 

Teksttelefon: 36 38 85 72 

Telefax: 36 38 85 80. E-mail: 

tolkeformidling@hoereforeningen.dk 

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, 

fredag 8-14 

hørelsen 

er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen 

juli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte 

læserindlæg og artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

hørelsen 

er medlemsblad for Høreforeningen. 

Bladet udkommer omkring den 1. hver 

måned undtagen juli og august. Synspunkter 

i bladet står for forfatterens 

egen regning og deles ikke nødvendigvis 

af foreningen. 

Redaktionen forbeholder sig ret til at 

bearbejde og forkorte læserindlæg og 

artikler. 

Redaktør: Irene Scharbau 

Ja tak, jeg vil gerne være medlem af: (sæt X) 

■ Høreforeningen 

■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen 

Navn: 

Adresse: 

Postnr. og by: 

Kommune: 

E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr: 

Født år: Jeg er (Sæt gerne flere krydser) hørehæmmet: Erhvervsaktiv: Under uddannelse: 

Jeg lider af: Tinnitus: Mènière: Er pårørende: Har hørehæmmet barn: 

Hørehæmmet barns navn og fødselsår: 

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet 

Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Genoplad dit høreapparat, 

mens du sover 

En moderne livsstil medfører ofte, at du er nødt til at tænke hurtigt, agere hurtigt og være 

beredt. Det samme må dit høreapparat, og det gør ReSound Pulse TM , der er et avanceret 

digitalt høreapparat, der stort set er usynligt, når det sidder på øret. 

Men ReSound Pulse TM er meget mere. Det kan meget mere. Det kan genoplades i verdens 

første intelligente oplader, så du ikke længere behøver at bekymre dig om udskiftning af 

de små batterier, der i øvrigt heller ikke gavner vort miljø! 

Hvis du vil vide mere om denne fantastiske nyhed, så klik ind på www.resoundpulse.dk 

eller kontakt vor kundeservice på 45 75 22 22.

Maskinel Magasinpost 

ID-nr. 42049 

hørelsen 

Afsender: Postbox 7777 

7000 Fredericia 

Udgiver: 


Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre 

Returneres ved varig adresseændring

HÃ¸relsen maj 2007 - HÃ¸reforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?