horelsen - Høreforeningen

nr • 08 • okt 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
Ventelister: Fra 12 til 100 uger
Nej til nyt apparat før tid
horelsen Vagn havde høreproblemer i 38 år

Mød Morten Olsen
og Per Arnoldi
- og hør deres historie om at leve med et høretab
Morten Olsen og Per Arnoldi er to ud af
800.000 danskere, som har problemer
med hørelsen.
Oplev dem i et eksklusivt interview,
hvor de fortæller om en dagligdag
med høreproblemer, om at gøre noget
ved det og om oplevelsen af fornyet
livskvalitet.
Se interviewet med
Morten Olsen og Per Arnoldi
på widex.dk/perogmorten

3
leder
indhold
Sør e n Da l m a r k,
l a n d s f o r m a n d
Valg 2009
17. November er der valg til kommunalbestyrelse
og regionsråd.
Her må vi finde ud af, hvordan kandidaterne
ser på høreområdet, og de som genopstiller,
må også stå til regnskab for de sidste 4 år.
Til regionspolitikerne må man sige, at de
generelt ikke har formået at få ventelisterne på
audiologiske afdelinger bragt ned til de 4 uger,
som ellers er garantien for sundhedsydelserne.
Flere og flere har ikke mulighed for at klare
den lange ventetid og benytter sig så af muligheden
for at købe deres apparater med offentligt
tilskud. Langt de fleste må tillige betale af
egen lomme for at få det rigtige apparat. Dette
er ikke orden.
Vi oplever nu kommuner, som ikke vil betale
erstatningsapparater, hvis en borger har
mistet sit apparat, eller det er gået i stykker.
Heller ikke i acceptabelt.
Vi ser kommuner, som nu vurderer, at ældre
mennesker ikke har ret til et høreapparat, da
det drejer sig om et aldersbetinget høretab.
Her vurderer kommunen, at så er det ikke et
handicap, og så mener kommunen sig ikke
forpligtet at betale. Det er langt fra i orden.
Vi har flere steder set en nedgang i bevillingerne
til høreinstitutterne, efter kommunerne
nu skal betale for specialundervisningen. Heller
ikke dette er i orden.
Ofte gemmer politikerne sig bag embedsmændene
med nyfortolkninger af love og vejledninger,
men det holder ikke. Politikerne er
dem, som skal lede og dem, som er ansvarlige.
4
4
7
12
14
15
18
22
24
26
28
31
Legebarn med høreapparat
Mærkesager: Ventelister
Mange vil støtte Høreforeningen
Når social isolation lurer lige under overfladen
Slip glæden løs – og sig til
DR nej til hurtigtastninger
Håndbog for høreapparatbehandling
Bliv kontaktperson – det er Stein
Når Menière-lægen lytter
Kommunalreformen og høreomsorgen
Ungdomscamp! Ud over rampen
nr. 08 • okt 2009 • udgivet af HØREFORENINGEN
horelsen
Redaktion:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
e-mail: hoerelsen@hoereforeningen.dk
Tlf.: 3675 4200 · Fax: 3638 8580
Teksttelefon: 3638 8573
Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ)
Aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard
Layout: Par No 1 a/s
Tryk: Scanprint a/s
14 24
34
36
39
Hvert nummer:
Teknikken
Mellem medlemmer
Aktiviteter og adresser
Annoncer: media-people
Annoncetelefon: 39200855
mail: info@media-people.dk
Deadline for oktober-nummeret:
Annoncer: 14.10.09
Aktiviteter: 04.10.09
Oplag: 11.500 • ISSN 0018-4934.
Forsidefoto: Lars Aarø

4 At leve med høreproblemer
Legebarn med høreapparat
Han nyder at drive en legeplads for
voksne og ser høreapparatet som
noget, der har gjort det nemmere
for ham at arbejde med sin hobby.
– Det eneste handicap er, når jeg
glemmer at tage det ud om aftenen,
siger Vagn Westh
Af Be n n y La u r i d s e n
Fot o: La r s aa r ø
D
et tidligere betonværk i Voldby
lidt uden for Hammel er i dag
en stor legeplads for voksne.
Her er paintballbane, forhindringsbane,
fodboldgolf, klatremur – og sågar
en 32 meter høj klatrepæl.
Midt i det hele sidder 62-årige centerleder
og instruktør Vagn Westh på
det kontor, der udgør nervecentralen
i hans virksomhed. Han er nok det
største legebarn af alle de cirka 15.000
gæster, der årligt kigger forbi Sprækkebjerg
Friluftscenter for at blive udfordret
af stedets mange tilbud og de
22 deltidsinstruktører, som løbende
deltager i driften.
Fuld tid på legeplads
– Som 48-årig kvittede jeg køreskolen,
jeg havde drevet i 23 år. Siden har jeg arbejdet
fuldtids på en legeplads for voksne,
som jeg har udbygget med hjælp fra
bl.a. Jægerkorpset og frømandskorpset.
For mig er det ikke et arbejde. Det er
en hobby, hvor der er meget at lave,
forklarer Vagn Westh, mens lydene fra
dagens gæster, der forsøger at bestige
klatremuren trænger ind gennem det
åbentstående vindue.
– For fem år siden kunne jeg ikke
høre, hvad kunderne talte om nede i
gården. Men da jeg fik høreapparat,
kunne jeg høre det hele. Det var noget
af en omvæltning. Pludselig kunne jeg
høre en masse, jeg ikke kunne høre
før. Fuglekvidder, myg, og når jeg er på
jagt, kan jeg selv høre, når jeg tramper
rundt på de hårde blade, der skræmmer
vildtet væk. Og konen er også glad.
Hun behøver da ikke gentage sig selv så
mange gange, siger Vagn Westh.
Vagn West har været gift i næsten
40 år, og konen Kirsten har da også en
væsentlig aktie i, at han langt om længe
gjorde noget ved hørelsen på det venstre
øre.
– Der blev stadig flere høreoplevelser,
der begyndte at irritere. Blandt andet
konen, der blev ved med at sige: “Så hør
dog efter”. Problemet begyndte også at
besvære mig andre steder. Som da jeg
tog mit jagttegn. Underviseren snakkede
ikke for højt, og jeg måtte mundaflæse
for at få det nødvendige med.
Men jeg fik mit jagttegn. Kunderne her
på stedet har nok også lagt mærke til,
at jeg ikke kunne høre dem ordentligt,
ofte sagde hva – og at jeg snakkede så
højt, så jeg da i hvertfald kunne høre
mig selv, siger han, der nøjagtig ved,
hvornår han fik skaden på venstre øre.
– Konen havde lukket Atos, min hund,
ind i soveværelset en morgen for at
vække mig. Den fandt høreapparatet
på natbordet, tog det med sig, og tyggede
det i stykker. Batteriet var helt
bagefter, mens resten nærmest var i
500 stykker. Jeg kunne ikke skælde
hunden ud, det var jo for sent at gøre
noget. Men siden har jeg ikke lagt det
nye apparat på natbordet. Når jeg ligger
det, så er det altid et hundesikkert
sted, fortæller Vagn Westh, der kun
meget sjældent ses uden sin hund – og
aldrig uden høreapparatet.

At leve med høreproblemer
5
Det har høremæssigt været lidt et sejt
træk, 62-årige Vagn Westh har været
igennem. Skaden fra militærtiden gik
han med i 38 år, inden han langt om
længe fik nok og købte et høreapparat
for fem år siden. Nu er det så det
højre øre, der står for tur til efteråret.
Sideløbende over årene har han i
næsten et kvart århundrede drevet en
legeplads for voksne – Sprækkebjerg
Friluftscenter – som han og konen
kører, vedligeholder og lever af.

6 At leve med høreproblemer
At høre igen
– Jeg har gået med det 38 år. Under
soldatertiden skød en makker sit
Garantgevær af lige til venstre for
mig – og jeg havde ikke høreværn på.
Snøvleri, mens årene gik, gjorde, jeg
blot vænnede mig til, at det langsomt
blev værre med hørelsen. Havde jeg
vidst dengang, hvad jeg fandt ud af,
da jeg fik høreapparat på, så havde jeg
anskaffet mig et for lang tid siden. For
det er da fuldstændig fantastisk, som
det har gjort mig i stand til at høre
med det øre igen, som jeg er halvdøv
på. Nu er det så det højre øre, der står
for tur her til efteråret, for jeg må indrømme,
at alderen har taget noget af
hørelsen på det øre også. Men det kan
da heldigvis fikses med et apparat,
smiler han og fortsætter lunt:
– Jeg ser det overhovedet ikke som et handicap,
at jeg bruger høreapparat. Man
tager det i om morgenen, og det skal ud
om aftenen. Nogen gange glemmer jeg
at tage det ud, når jeg går i seng eller i
bad – og det er da det eneste handicap,
der er ved det. En gang røg det også med
i vaskemaskinen, men det fungerede fint
igen, da det blev tørt. Ulempen ved høreapparatet
er, at nu kan jeg høre det, som
konen går og brokker sig over!
Uendelige gentagelser
Kirsten Westh er glad for, at hendes
mand købte sig et høreapparat for fem
år siden.
– Det blev en vane, at jeg skulle gentage
tingene næsten i det uendelige.
Det var jo nærmest sådan, at inden jeg
havde talt færdig første gang, så havde
jeg allerede forberedt mig på gentage
det hele. Til sidst bliver man træt af
det, og skælder nok noget ud. “Skru nu
ned for den radio!” og den slags. Som
ægtefælle bliver man jo også berørt af,
at ens mand har et høreproblem, og
det kan være meget trættende, fortæller
62-årige Kirsten Westh og fortsætter:
– Nu bruger han apparatet fast, han
brokker sig ikke over det, og apparatet
er altid på, når han er vågen – i modsætning
til f.eks. min svigerfar, der ofte
lod det ligge i natbordsskuffen, fordi
han følte, han blev træt af at bruge det.
– Nå, han vil have apparat på det
andet øre også Det lyder godt og konsekvent.
Det vil jeg glæde mig til, for
han siger stadig hva engang imellem.
Selv om det langt fra er så mange gange
som før, han fik det første apparat.
Vagn Westh bruger et digitalt høreapparat, der automatisk
indstiller forstærkningen.
– Jeg kan høre apparatet regulere styrken, når jeg kører
bil og ruller vinduet ned. Så kommer der vindstøj
ind , og jeg kan høre apparatet regulerer ned, og når
jeg så lukker vinduet, kan jeg høre, det regulerer tilbage.
Det er virkelig fantastisk, det de kan bygge ind i
sådant et lille apparat til at have i øret, siger han.

Mærkesager: Ventelister
7
Fra 12 til 100 ugers ventetid
Skal man have undersøgt sin
hørelse eller have udleveret
høreapparater, er det meget
bedre at bo i København end i
Odense.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o s: Ha n n e Lo o p
G
år man ind på www.ventetider.
dk og tjekker ventetiderne for
en audiologisk udredning og
udlevering af høreapparater, er der forbavsende
store forskel på, hvor længe
man skal vente. Vi har spurgt lægerne
på et af de høreklinikker med de henholdsvis
længste og de korteste ventetider,
hvad den store forskel skyldes.
På Bispebjerg Hospital i København
er den audiologiske afdeling for nylig
blevet slået sammen med afdelingen på
Gentofte Hospital. De har nogle af de
korteste ventetider – nemlig 12 uger.
– Vi har meget fokus på ventetider,
og når vi oplever, at der er ved at opstå
for lange ventetider til fx undersøgelse/
udredning, så tager vi nogle resurser
ovre fra tilpasning og omvendt. Vi
omorganiserer hele tiden resurserne,
sige Vibeke Vesterager, som er leder af
Rehabiliteringsafsnittet på Bispebjerg
Hospital.
Hun medgiver, at audiologiassistenter,
der trækker over i det private, er
et problem mange steder og nok især
uden for storbyerne.
– Men ikke i særlig grad hos os. Vi
har ikke haft svært ved at få besat ledige
stillinger de seneste år, siger Vibeke
Vesterager.
Hvorfor 100 uger
Odense Universitetshospital topper
trods sin placering midt i landet og
byens størrelse ventetidslisten med
100 uger. Vi har spurgt overlæge på
høreklinikken i Odense, Ture Andersen,
hvad den meget lange ventetid
skyldes
– Vores lange ventetider går helt tilbage
til 1997/98, hvor Fyns Amt overtog
budgettet fra kommunerne. Da fik
vi simpelthen ikke penge nok i nogle
år. Derfor løb vi tør for høreapparater
allerede om efteråret og ventelisterne
voksede og voksede, forklarer overlæge
Ture Andersen fra Høreklinikken på
Odense Universitetshospital.
Han siger, at det efter strukturreformen
er blevet langt bedre med
økonomien for deres vedkommende,
men den enorme ventetid på næsten 2
år (100 uger), har man ikke kunnet få
bugt med.
– Så hos os har det ikke været medarbejdere
men økonomi, der var problemet.
Det er helt grotesk og meget
frustrerende både for patienterne og
for os, der gerne vil gøre et godt stykke
arbejde, siger overlægen.
De tålmodige venter og venter
I Odense har man nu planlagt et såkaldt
ventelisteprojekt, som har til formål
at nedsætte ventetiden.
– Vi går ventelisterne igennem, for
at slette folk, som ikke længere har
behovet, enten fordi de har opgivet og
er gået til det private eller af andre årsager.
Og så gør vi alt for at få flere gennem
systemet, siger overlægen.
Men han tror ikke på, at ventelisten
bliver acceptabel inden for det kommende
år.
– Den slags tager lang tid, for der
kommer jo hele tiden nye patienter til,
siger han.
Han peger desuden på den uheldige
konsekvens af så lange ventelister, nemlig
at de meget tålmodige uden særlige
problemer kommer til at vente endnu
længere.
– Vi kan jo ikke lade børn og erhvervsaktive
med store gener vente i to år, så vi
bliver nødt til at prioritere. Det betyder,
at nogle kommer til at vente helt urimeligt
længe, siger overlæge Ture Andersen.
88 uger og personalemangel
På Sygehus Syd i Nykøbing Falster er
ventetiden 88 uger, og her er manglen
på audiologiassistenter det helt store
problem.
– Vi har en audiologiassistent på
barsel, som vi simpelthen ikke har kunnet
skaffe en barselsvikar for. Og derudover
har vi haft en ledig stilling, som
det heldigvis lige er lykkedes os at få
besat fra 1. september, forklarer lægesekretær
Jane Pedersen på Høreklinikken,
Sygehus Syd i Nykøbing Falster.
Høreklinikken har på grund af
mangel på audiologiassistenter i den
seneste tid kørt på meget lavt blus,
hvor man en dag om ugen har lånt en
audiologiassistent fra Næstved og ellers
ikke haft nogen.
– Det er meget frustrerende. Vi vil jo
genne give patienterne en god service.
Vi håber meget, at det bliver bedre i det
nye år, siger lægesekretæren.
Hun er ikke i tvivl om, at det er de
bedre lønninger i det private og de større
byer, som et offentligt sygehus i et udkantsområde
ikke kan konkurrere med.
Forsættes næste side

8 Mærkesager: Ventelister
Tømrermester
har ventet i over to år
Frederik Jensens tålmodighed er blevet sat på en prøve.
I over to år har han ventet på at få høreapparater
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
N
Når jeg snakker med dig i telefonen,
har jeg skruet telefonen
op på fuld styrke. Hele bilen
kan høre med, men det er de vant til,
ler tømremester Frederik Jensen.
Han tager det med godt humør,
men synes det er urimeligt, at han
nu har ventet over to år på at komme
til en audiologisk undersøgelse på
høreklinikken på Nykøbing Sjælland
Sygehus med henblik på at få de høreapparater,
som han i den grad trænger
til. Hans egen ørelæge henviste ham i
maj 2007.
– Jeg har ringet til sygehuset nogle
gange for at høre, om jeg snart blev
indkaldt. De er vældig flinke, men de
mangler personale. Sidst sagde de, at
vi lige skulle overstå sommerferien, så
nu håber jeg der snart sker noget, siger
Frederik Jensen.
Ikke blevet bedre
Hans hørelse er absolut ikke blevet
bedre, siden han for godt to år siden
blev tjekket hos den lokale ørelæge.
– Det der irriterer mig mest er, at man
kommer til at virke lidt dum, når man
ikke kan høre, hvad folk siger, siger
Frederik Jensen.
Han ejer tømrevirksomheden FF Byg
i Fensmark på Sydsjælland og har fem
ansatte.
– Selve tømrearbejdet kan jeg sagtens
udføre, men til byggemøder, hvor der er
mange samlet, må jeg ofte hen og spørge
mødelederen om nogle ting bagefter.
Der var noget om snakken
Privat har hans dårlige hørelse gået familien
på i flere år.
– Det er omkring fem år siden, min
familie begyndte at klage over, at jeg
ikke kunne høre. Men jeg er ikke den
hurtigste til at reagere på den slags, siger
Frederik Jensen.
For at glæde familien tog han sig
dog sammen for to år siden og gik op
til den lokale ørelæge.
– Der var bl.a. 20 ord, som jeg skulle
hengive fra et bånd. Jeg var meget stolt,
for jeg var sikker på, at jeg havde 17-18
af dem rigtige. Men det viste sig, at under
fem af ordene var rigtige. Så jeg måtte
erkende, at der var noget om snakken.
Og ørelægen lavede straks en henvisning
til sygehuset, siger tømremesteren.
Men at det derfra skulle tage så lang tid
at få høreapparater, er Frederik Jensen meget
overrasket over. Alligevel vil han ikke
droppe den offentlige høreklinik med den
lange ventetid og gå til en af de private.
– Flere jeg kender med høreproblemer
har frarådet mig de private især første
gang. Min bror gik til en privat og fik et
høreapparat, der slet ikke passede ham, og
så kunne han jo ikke få tilskud til et nyt
før fire år senere, fortæller Frederik Jensen.
Nu hvor han har ventet så længe,
synes han også, det ville være lidt tosset
at give op.
– Jeg tror på, at der sker noget inden
vinteren, siger tømremesteren af med
en lun latter.

Mærkesager: Ventelister
9
Høreforeningen:
4 uger!
Det er en af Høreforeningens mærkesager,
at ventelisterne skal væk.
– Man bør ikke vente mere end fire
uger, ligesom reglerne er for andre
sundhedsydelser. Hvorfor skal man
vente længere end på en knæopera­
tion Det er især vigtigt for mennesker
med høreproblemer, der er erhvervsaktive
eller studerende, som ikke kan
yde, hvad de skal. Måske er de fire uger
knap så vigtigt for folk, der skal have
høreapparat første gang, men høreapparatsbrugere
er høreapparats-afhængige
for at få tilværelsen til at fungere,
siger landsformand Søren Dalmark.
Høreforeningen mener, at det private
tilbud skal eksistere, men kun i de
tilfælde, hvor det offentlige ikke kan
levere. Sådan en ordning findes i flere
regioner i dag.
– Formen med de lange ventetider
er dyr for kommunerne, fordi udgiften
til private tilskud er næsten dobbelt
så dyr som udgiften til et høreapparat
udleveret i det offentlige, siger landsformanden.
Privatiseringen
på høreområdet var naiv
Sådan lyder dommen fra en
professor i sundhedsøkonomi.
Høreapparat fra private
udbydere med tilskud har
ikke givet kortere ventelister
– tværtimod.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
S
iden 1. juli 2000 har private
høreklinikker kunnet sælge
høreapparater med tilskud fra
det offentlige. Mange års tradition for
at høreapparater udelukkende blev udleveret
på de offentlige høreklinikker/
høreafdelinger blev herved brudt, og
politikerne håbede af den vej at kunne
afkorte de lange ventelister.
– Man troede, man kunne nedbringe
de meget lange ventelister på de offentlige
høreklinikker, men det skete
ikke – tværtimod, konstaterer professor
i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet,
Kjeld Møller Pedersen.
Han mener ikke, at Nyrup-regeringen,
som i 2000 sad ved magten, havde
nogen intention om helt at privatisere
området for at spare penge. De tænkte
sig bare ikke om.
– Jeg tror det er baseret på en meget
naiv og uigennemtænkt tanke om, at
kunne man aktivere det private, kunne
man nedbringe de offentlige ventelister,
siger Kjeld Møller Pedersen.
Derfor virker det ikke
Der er ifølge professoren i sundhedsøkonomi
to grunde til at privatiseringen
ikke virker.
– Audiologerne er i en vis udstrækning
gået til de private klinikker. Det
betyder endnu længere ventelister i de
offentlige klinikker, som ikke kan skaffe
det nødvendige personale. Det burde
man have kunnet forudsige, forklarer
Kjeld Møller Pedersen.
Den anden årsag til, at metoden ikke
virker hænger ifølge sundhedsøkonomen
sandsynligvis sammen med, at
høreapparater i højere grad er blevet en
slags forbrugsgode.
– De private udbydere har fået markedet
til at udvikle sig. Der er masser
af reklamer for høreapparater med
tilskud. Jeg er sikker på, at flere mennesker
end tidligere oplever, at de har
behov for høreapparater, siger Kjeld
Møller Pedersen.
Ventelisterne er altså ikke blevet
kortere i det offentlige system, dels
fordi, der er mangel på audiologer, og
dels fordi behovet for høreapparater er
steget.
Når man selv betaler lidt
Men selv om flere mennesker pga. de
mange reklamer skulle opleve et behov
for høreapparater, så kræver det jo
stadig en henvisning fra en ørelæge at
få adgang til det offentlige tilskud på
nu 6.010 kr. Så der må vel være tale om
reelle behov for høreapparater
– Uden at kunne bevise det, tror jeg,
at der er sket et skred med hensyn til,
hvornår ørelægerne accepterer, at en
patient har behov for et høreapparat.
Man resonerer nok, at vil patienten selv
betale nogle tusinde kroner (den pris

10 Mærkesager: Ventelister
der ligger udover tilskuddet på de 6.010
kr.), så må der også være et behov, siger
professoren.
Løsninger er flere audiologer
Om denne udvikling med flere høreapparatbrugere
er godt eller skidt for
samfundsøkonomien er ikke så enkelt
at svare på, selv ikke for en professor i
sundhedsøkonomi. Han mener, at vi i
højere og højere udstrækning er kommet
til at opfatte høreapparater på linje
med briller. Altså et forbrugsgode som
udover at have en klar funktion også
bærer præg af mode.
– Det er jo lige før man også snakker
om forårs og efterårskollektioner inden
for høreapparater, siger professoren.
Og en ting er han i hvert fald sikker
på. Vi kan ikke skrue udviklingen tilbage.
Der er kun en ting politikerne ifølge
sundhedsøkonomen i dag kan gøre for
at afkorte de meget lange ventelister til
de offentlige høreklinikker.
– De kan udvide kapaciteten for uddannelse
af audiologer. Det er det eneste,
de kan gøre, siger professor i sundhedsøkonomi
Kjeld Møller Pedersen.
Der er sket nogle tiltag på dette området
i de senere år, men om det er nok,
og hvornår det begynder at kunne mærkes
ude i virkeligheden er en anden sag.
Vi bliver ældre og er mere åbne
Gert Ravn fra Delta Akustik (et firma,
der udvikler og rådgiver omkring akustik)
leverede tallene til fakta-boxen på
næste side, som handler om stigningen
i antal af udleverede høreapparater.
Han mener, at stigningen i høj grad
skyldes, at vi bliver ældre og ældre og
dermed har behov for høreapparater i
en længere årrække. Desuden kan den
stadigt større bevidsthed og åbenhed
omkring det at bruge høreapparater
også have en indflydelse på stigningen.
Hun opgiver nok
det offentlige
Synnøve Jensen fik sine første høreapparater på en offentlige
høreklinik. Men der er 88 ugers ventetid på udskiftning.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
S
ynnøve Jensen blev noget overrasket,
da hun sidste forår
besøgte høreklinikken på Sygehus
Syd i Nykøbing Falster, hvor hun
har fået sine første høreapparater.
– Der var ligesom helt dødt dernede.
Sådan var det slet ikke for tre år siden,
hvor jeg fik mine apparater og var vældig
tilfreds med behandlingen, fortæller
hun.
Hun fik da også en besked denne
gang, som undrede hende meget.
– Jeg burde her og nu samme
skrive mig op til at få mine høreapparater
udskiftet et år senere. Det
forstod jeg ikke. Praksis har været,
at man ved udskiftning først skulle
henvende sig tre måneder før, siger
Synnøve Jensen.
Men hun lod sig selvfølgelig skrive
op, og tænkte fint, så kommer jeg i
hvert fald ikke til at vente. Hun blev
dog klogere. For da hun fik brev med
bekræftelse på opskrivningen, stod der,
at ventetiden var 88 uger (godt halvandet
år) fra den forårsdag, hvor hun blev
skrevet op.
Det private + 10.000kr.
– Jeg er da glad for, at jeg tilfældigvis
fik at vide, at der også er så lang ventetid
til udskiftning af apparater, men
jeg må indrømme, at jeg hælder lidt til
de private næste gang, siger Synnøve
Jensen.
Hun har ellers været en stor fortaler
for det offentlige system og mener
principielt, at når man betaler skat til
det offentlige, skal man også bruge det.
– Men hvis der bliver ved at være så
dødt på Høreklinikken i Nykøbing Falster,
så tager jeg altså en privat klinik i
Næstved, hvor jeg bor, siger hun.
Og egentlig er hun ret fortrøstningsfuld
i forhold til det private her anden
gang, hun skal have høreapparater.

Mærkesager: Ventelister
11
– Nu har jeg fået en rigtig god kvalitet
høreapparater i første omgang hos
det offentlige, og de er indstillet super
godt, så jeg ved, hvordan det kan lyde.
Derfor er der ingen fare for, at jeg vil
tage til takke med en ringere kvalitet
anden gang. Men det betyder, at jeg
skal have i hvert fald 10.000 kr. op ad
lommen selv, for tilskuddet kan jo slet
ikke dække, siger Synnøve Jensen.
Hun er til daglig Skadeschef i et
forsikringsfirma og er meget afhængig
af at kunne kommunikere både over
telefon og til møder med mange mennesker.
– Mine høreapparater skal fungere
optimalt hele tiden, ellers kan jeg ikke
fungere på mit arbejde, siger Synnøve
Jensen.
Ventetid
Tallene nedenfor viser udviklingen i den gennemsnitlig ventetid på udlevering af høreapparater
og forudgående audiologisk undersøgelse på de offentlige høreklinikker fra før
år 2000, hvor det blev muligt at få tilskud hos private og frem til og med år 2008. Tallene
viser med al tydelighed, at ventetiden ikke er faldet efter år 2000, hvilket var det erklærede
formål med den delvise privatisering:
1999: 26,2 uger – I år 2000 blev det muligt at bruge privat klinik
2003: 36,7 uger – 2006: 43,0 uger
2008: 51,7 uger
Kilde: Sundhedsstyrelsen
Antal høreapparater
Udviklingen i antallet af høreapparater, der er blevet udleveret, efter at man i år 2000
åbnede for tilskud ved køb hos private. Vi har desværre ikke kunnet skaffe tal fra før år 2000.
udleveret via det offentlige udleveret via det private i alt
2001: 76.279 4.181 80.460
2003: 73.411 12.748 86.159
2006: 72.801 29.178 101.979
2008: 62.846 44.058 106.904
Kilde: Delta Akustik
Amigo – ren lyd i klasseværelset
Selv om du har mange
seje venner i skolen, så
vil Amigo være den
sejeste ven, fordi den
har et cool udseende,
er holdbar og har den
bedste lyd.
Unge med nedsat
hørelse har brug for et
FM-system i klassen
men også i fritiden.
Oticons nye FM-system
Amigo byder på større
sikkerhed, fleksibilitet,
holdbarhed, samt den
reneste lyd man hidtil
har kendt til. Ingen
forstyrrende støj fra
f.eks. ventilatorer eller
computere.
I Danmark yder vi 3 års
garanti på Amigo, fordi
den er konstrueret, så
den kan tåle at blive
tabt, eller at man
spilder en kop kaffe ud
over systemet.
De små Amigo-modtagere
viser om
systemet fungerer
og om du er på den
rigtige kanal.
Alt sammen noget der
gør systemet mere
brugervenligt og giver
en lettere og tryggere
hverdag.
Vil du vide mere:
www.amigo.oticon.dk

12 Kampagne
Medarbejdere hos Finnbjoern
Consult i fuld gang med at ringe
til Høreforeningens medlemmer.
Mange vil støtte Høreforeningen
Er du blevet kontaktet af Høreforeningen Hvis ikke, så bliver du det snart
Af Ir e n e Sc h a r b a u
Fot o: Ia n Br o o
D
et går rigtig godt med Høreforeningens
telemarketingskampagne,
som gik i gang i
starten af august.
Efter de første fire uger har vi haft
kontakt til næsten 6.000 mennesker og
fået 453 nye medlemmer.
Mange medlemmer har desuden
sagt ja til at støtte foreningen med et
ekstra beløb pr, måned. Man bliver
spurgt, om man vil overgå til PBSbetaling,
fordi det giver administrative
besparelser for foreningen, og desuden
får man muligheden for at støtte med
et ekstra beløb. Folk giver typisk 60-
100 kr. om måneden.
Fattes penge
Årsagen til henvendelserne er enkelt:
Høreforeningen har de senere år oplevet
en markant nedgang i indtægterne.
Arv og gaver, der tidligere var millioner
af kroner, er nu tæt på nul. Desuden
får vi ikke de samme penge fra Tips- og
lottomidlerne som før.
– Samtidig mødes vi med større
krav og forventninger til synlighed,
hjælp og rådgivning, siger landsformand
Søren Dalmark.
Høreforeningen har skåret ned på
udgifterne. I dag er det kun de mest
basale opgaver, som klares via sekretariatet.
Drømmene om f.eks. ansættelse
af en socialrådgiver eller en jurist, kan
ikke p.t. opfyldes.
Men tilsyneladende er viljen fra medlemmerne
til at støtte høresagen stor.
Og du vil kunne følge med her i bladet,
hvordan det går med kampagnen.
Nogle er utrygge
Telemarketingskampagnen virker på
nogle medlemmer meget overvældende.
Sekretariatet har fået nogle henvendelser
fra folk, som var utrygge ved at skulle
opgive sit kontonummer i telefonen.
– Vi har valgt at henvende os direkte til
medlemmerne for at få den direkte dialog.
Jeg beklager, hvis nogen føler sig pressede.
Det har slet ikke været hensigten. Denne
form for kontakt til medlemmerne er den
mest enkle og har generelt vist sig at virke
rigtig godt, siger landsformanden.
Netværksgrupper undersøges
Høreforeningens Projekt Netværk har fået
fondsmidler til spørgeskema-undersøgelse.
Høreforeningens Projekt Netværk har fået
bevilget 100.000 kr. fra Sygekassernes
Helsefond. Pengene skal bruges til en
spørgeskemaundersøgelse blandt deltagerne
i netværksgrupperne, samt et
mindre antal interviews. Undersøgelsen
foretages i samarbejde med Rådgivende
Sociologer ApS og forventes udført i
efteråret.
Høreforeningen er naturligvis
meget glad for bevillingen og ser det som en
anerkendelse af den metode, der arbejdes
med ved oprettelse af netværksgrupperne.
Undersøgelsen afsluttes med udarbejdelse
af en rapport, der skal kortlægge og
dokumentere effekten af den nye metode til
netværksdannelse, de to netværkskoordinatorer
har udviklet, og deltagernes udbytte
af deltagelse i grupperne.

I 2008 gennemførte
Høreforeningen selv en spørgeskemaundersøgelse
blandt de deltagere,
der på daværende tidspunkt var med i en
netværksgruppe. Resultaterne kan læses
i "1 års rapport Høreforeningens Projekt
Netværksdannelse – Find vej i hørejunglen,
med netværksgruppen som GPS".

14 Inspirationsdag
Samvær med andre har fået stor
betydning for Helge Wiingaard.
Det er den primære grund til, at
han kommer til Høreforeningens
arrangementer for erhvervsaktive.
For når evnen til at høre
forsvinder, kan man hurtigt forsvinde
ind i sin egen verden.
Når social isolation lurer
lige under overflade
Af Li s e Nø r g a a r d
Fot o: Jo n a s Ah l s t r ø m
D
et var et hårdt slag for Helge
Wiingaard, da han for fire
år siden blev ramt af såkaldt
sudden deafness. På et splitsekund
forsvandt hørelsen på hans venstre øre.
Han sad ved sin computer på gymnasiet
i Haderslev, hvor han var gymnasielærer
– og pludselig var der kun susen at høre.
– Det gik lige så hurtigt, som når et
skærmbillede på TV går i flimmer, fortæller
58-årige Helge, der blev voldsomt
chokeret og troede, han havde mistet
sin hørelse for altid.
I 1984 mistede han på samme måde
hørelsen på sit højre øre, men kunne stort
set fortsætte sit liv uændret, men denne
gang blev han sygemeldt og måtte igennem
diverse høreprøver. Først et år senere
var han tilbage på gymnasiet i et fleksjob
som skemaplanlægger og bibliotekar.
– Jeg er meget taknemmelig for stadig
at kunne være på den arbejdsplads,
hvor jeg har arbejdet i mere end 30 år.
Det er her, jeg har mit netværk. Min
dag får struktur, men hvis jeg en dag er
træt, så kan jeg selv styre, hvordan jeg
griber tingene an, siger Helge.
Situation i relief
Hørelsen vendte tilbage efter et par
måneder og blev akkurat så god, at den
CI-operation, som Helge var blevet indstillet
til, blev aflyst. Men selv i dag er
det stadig svært at følge med i en samtale
med flere personer på én gang –
faktisk er det rigeligt at føre en samtale
på tomandshånd.
– Jeg bliver rigtig ked af det, når folk
gentager det sagte i et højere toneleje,
for det hjælper desværre ikke. Når folk
råber til én, så føles det som om, man
gør noget forkert. Derfor spørger jeg
altid, om de vil sige nøjagtig det samme
igen tydeligere, men det kan være svært
at forstå, for det er så logisk at råbe
højere, når man har svært ved at høre,
påpeger Helge.
Han værdsætter Høreforeningens arrangementer:
– Foredragene er rigtig gode, men
jeg kommer primært for det sociale og
samtalen med ligesindede. Da jeg fik
at vide, at min hørelse ikke blev bedre,
erkendte jeg, at min største udfordring
blev at undgå social isolation, fortæller
Helge.
Han blev skilt for nogle år siden og
har siden boet sammen med sin søn.
– Og det er jeg faktisk rigtig glad for,
når jeg nu har mistet ¾ af min hørelse.
Jeg har det normalt godt i mit eget selskab,
og derfor må jeg bevidst arbejde
med at møde andre, forklarer han.
– Jeg kan mærke, at det gør mig godt
at møde andre med et høretab. Det
sætter min egen situation i relief, for
nogle har langt større problemer end
jeg, forklarer Helge.

Inspirationsdag
15
Smukt og roligt ser det ud i haven, men Helge Wiingaard kan aldrig helt nyde
stilheden. Han har tinnitus – eller djævlens orkester, som han kalder det.
Han beskriver sin tinnitus, som når man er på vej ind i et stort passagerjetfly
der allerede har motorerne tændt.
Slip glæden løs – og sig til
Hvordan kan vi blive mere tilfredse med vores hverdag og liv
Og hvordan fungerer øret og hørelsen, og hvordan tackler
man et høretab helt konkret Det var nogle af de spørgsmål,
der blev behandlet, da 80 erhvervsaktive på to inspirationsdage
fik nye input til at håndtere hverdagen med et høretab.
et par stykker, hvis reaktion vi frygter, og
hvad er egentlig det værste, de kan tænke,
påpegede Susanne Møberg, der understregede,
at der faktisk er et snert af arrogance
i tankegangen – for hvor meget går
andre mennesker mon og tænker på dig
De har jo travlt med at tænke på, hvad
du tænker om dem, bedyrede coachen.
Og i øvrigt kan man godt smile,
selvom man måske ikke er helt glad,
men på den måde virker man positiv på
sine omgivelser.
H
umor, glæde og troen på sig
selv og sine egne behov. Det
var dagsordenen på to inspirationsdage
sidst i august – i henholdsvis
Hvidovre og Kolding – for erhvervsaktive
i Høreforeningen. Dagen bød på to
oplæg ved henholdsvis coach Susanne
Møberg og hørekonsulent Henning
Flarup. Dertil fortalte netværksmedarbejderne,
Joan Klindt Johansen og Ane
Schneidermann, om de gode erfaringer,
de har haft med at arrangere netværksgrupper
over hele landet.
Dertil var der messe og lidt til øjnene
i form af en fotoudstilling.
Men det var hørelsen og manglen på
samme, som det hele drejede sig om.
Kedelig at tale med
Coach Susanne Møberg talte i sit foredrag
lunt om at finde glæden i sig selv
– krydret med eksempler fra det virkelige
liv – ikke i forhold til et høretab,
men til livet generelt.
– Hvor tilfredse er I med jeres liv, og
hvad skal der til, for at det bliver bedre
Hvad gør jer glade, spurgte hun forsamlingen,
der nævnte tryghed, et godt
helbred og nære relationer.
Men undersøgelser viser, at det, der
faktisk gør os glade, er at have det godt
med os selv – at vi føler, at vi er gode
nok, for så har vi det også godt med andre
mennesker, konstaterede Susanne
Møberg, der i sit arbejdsliv oplever, at
rigtig mange mennesker gerne vil forbedre
deres selvværd – de overbevisninger,
som folk har om sig selv.
– For eksempel kender jeg en kvinde,
der var overbevidst om, at hun var kedelig
at tale med, og hun udviklede mønstre,
der bekræftede hendes tankegang.
Til fester puttede hun for eksempel altid
børnene og sørgede for det praktiske,
mens hendes mand talte med gæsterne
ved bordet, og om morgenen, når han så
fortalte om alle de spændende mennesker,
han havde talt med, havde hun ikke
talt med nogle og bekræftede sig selv i,
at det også var fordi, hun var kedelig at
tale med, forklarede Susanne Møberg,
der rådede til, at flytte lidt på sine vaner.
Hvad tænker andre
Hun eksemplificerede også et andet
stort problem, som folk ofte lader sig
stoppe af nemlig alt det, som vi tror,
andre mennesker tænker om os.
– Har I tænkt på, hvor mange mennesker
andre mennesker egentlig er Det
er rigtig mange. Spørgsmålet er, hvem de
andre mennesker er – måske er det bare
Hør de vise sten
Efter middagspausen kom hørekonsulent
Henning Flarup på banen om
teknik, hørekurver, ørets anatomi, retningshørelse
og skelnetab. Måske lidt
tørt og teknisk stof, men oplægget blev
serveret med en god portion tør, nordjysk
humor.
Henning Flarup fastslog desuden, at
selvom udviklingen i de seneste år har
været overvældende, så findes der endnu
ikke noget apparat, der kan afhjælpe
alle høreproblemer hos alle mennesker.
Heller ikke de nymodens digitale af
slagsen.
– Der er ingen, der hører eller opfatter
lyd på samme måde. Hvis naboen
har et godt høreapparat, er det ikke
ensbetydende med, at det er et godt apparat
for dig. Man kan ikke sige, at der
er en type apparater, der er bedre end
andre. Det ville være som at skulle sammenligne
en toyota med en opel.
Han afleverede desuden én gang for
alle de vise sten til hørehandicappede:
– Dét er kun dig, der
kender lige netop dit
problem, så sig til
– til rette vedkommende,
så du kan få
netop de hjælpemidler,
der kan hjælpe dig.

16 Kort nyt
Er du klar til at grine, lytte,
fortælle, bruge din krop, blive
klogere og få nye venner
13:18 Teen-weekend!
Høreforeningen, DeCIbel og Frijsenborg
Efterskole inviterer DIG til en
forrygende teen-weekend fra den 6.-8.
November. Weekenden er for unge mellem
13 og 18 år, der har høreapparat
eller CI.
Hvorfor
Fordi vi gerne vil give dig muligheden
for at møde andre unge med høreproblemer
og give dig viden, der kan ruste
dig til voksenlivet.
13:18 foregår på Frijsenborg Efterskole.
Hvad
Her kan du bl.a høre unge fortælle deres
hørehistorie, deltage i teambuilding
og en workshop om drama/kropssprog.
Der vil være stand up, hygge,
fysisk aktivitet, fest lørdag aften og er­
faringsudveksling. Desuden vil vi skabe
netværk, så vi kan holde kontakt efter
weekenden!
Det koster 300 kroner at deltage
i weekenden, og der er bustransport
fra Århus Banegård til Frijsenborg. Vi
tilbyder fællestransport fra Ålborg og
København, så du kan følges med andre
deltagere og en voksen. Læs mere
på www.hoereforeningen.dk.
40 procent flere med høreproblemer
Flere ældre betyder mange
flere med høreproblemer
frem over, forudser svenskerne
Af Ir e n e Sc h a r b a u
I Sverige, som vi på mange områder sammenligner
os med, har over 1 million
svenskere i dag et høreproblem. Tallet
er vokset med 250.000 de seneste 20 år,
uden nogen kan forklare hvorfor, skriver
vores svenske søsterorganisation i deres
årsrapport – som de i år har kaldt ”Farvel
mand økseskaft!”
En undersøgelse fra Statistiska Centralbyrån
viser, at endnu flere mennesker
selv mener, de har et høreproblem. Og
fremover bliver udfordringen større for
samfundet. Overlæge Ulf Rosenhall fra
høreklinikken på Karolinska Sygehus i
Stockholm skriver i en artikel i Audio­
Nytt, at den demografiske udvikling vil
betyde over 40 procent flere ældre hørehæmmede
om to årtier.
”Antallet af seniorer vil øges markant,
mens antallet af unge og midaldrende vil
være konstant. Antallet af ældre over 70
år vil stige med 43 procent. Dermed vil
antallet af personer med middel- til svære
høretab stige markant. Det bliver den
mest dramatiske forandring i høreskadepanoramaet
i fremtiden”, skriver han.
Han forudser en stigning på næsten
500.000 flere ældre med høreproblemer,
selv om der rent faktisk også er områder,
hvor færre får høreskader. Bl.a. i industrien
og p.a. færre virusinfektioner som
f.eks. røde hunde og mæslinger. Generelt
er antallet af hørehæmmede børn stabilt.
Til gengæld er der også områder, hvor
høreproblemer er stigende: Antallet
af diskantskader er stigende over de
seneste årtier. Desuden giver øget brug
af lægemidler, som kan skade hørelsen,
også plus på statistikken.
Den svenske overlæge skriver, at det
vigtigste samfundet kan gøre, er at sikre
en stabil demokratisk udvikling, der er
god for folkesundheden.
”Den vigtigste årsag til nedsat hørelsen,
genetiske faktorer, kan vi ikke påvirke,
i hvert fald ikke endnu. Derimod
kan meget gøres for at forhindre forekomsten
af høreskader, som skyldes eller
forværres af faktorer i vores miljø, f.eks.
støj”, skriver han.
I øvrigt nævner artiklen, at stigningen
i antallet af hørehæmmede i disse
år også skyldes den stigende bevidsthed
om høreproblemer og større vilje til at
bruge høreapparater.

Et hørEapparat,
dEr ikkE lignEr
dE andrE
Vinder af Den
Danske Designpris
2008/2009
*Rigtig størrelse
Alternativet til traditionelle høreapparater
be by ReSound TM er anderledes. Virkelig anderledes. Det er det første (og eneste
høreapparat i en helt ny kategori, som vi kalder for Invisible Open Technology (IOT).
Derfor ligner be by ReSound ikke andre høreapparater, det bæres ikke som andre
høreapparater, og det syner ikke som andre høreapparater.
www.bebyresound.dk
M500435-DK-09.02 Rev.A

18 Mærkesager: TV-tekstning
DR nej til hurtigtastning
Ud fra problemer med at få ordentlige undertekster ved tekst-tv
tekstning af direkte programmer, kunne det være værd at overveje
svenskerens hurtigtastning til formålet. Metoden er på vej ud, siger
DR, men påstanden holder ikke til en nærmere granskning.
DR svarer også, at, ”DR fortsat forventer
at leve op til kravet om fuld tekstning
inden 2012, men at kvaliteten af
tekstning af liveudsendelser formentlig
fortsat vil ligge et godt stykke fra kvaliteten
af den forberedte tekstning.”
Af jo u r n a l i s t Se b a s t i a n Swiatecki
S
er man på kvaliteten af de
undertekster til direkte udsendelser,
der i stigende grad er
tilgængelige på tekst-tv, er de ofte af så
dårlig kvalitet, at de er umulige at forstå.
Problemet opstår, når underteksterne
bliver lavet med den computerbaserede
metode, Talegenkendelse. En hurtig metode
som Danmarks Radio og TV2 vil
bruge for at nå et mål om at alt tv skal
være tekstet om knap to et halvt år.
DR og TV2 har i den seneste Public
Service Kontrakt forpligtet sig til at
alt tv skal være tekstet inden år 2012.
Dette er indskrevet i kontrakten som
en af betingelserne for udbetaling af
licensmilliarderne.
Vi har vi spurgt Danmarks Radio,
ved mediedirektør Lars Grarup, om DR
ikke bør overveje at skifte til den svenske
måde at lægge undertekster på direkte
udsendelser, Velotype hurtigtastning.
Hurtigtastning giver mere præcise
og dækkende undertekster, end det
man ser med dansk Talegenkendelse.
Hurtigtastning
Sveriges tv tekster fire timers programmer
dagligt med Velotype hurtigtastning.
Systemet gør det muligt at taste
hele stavelser ind ad gangen, og giver et
skrivetempo, der er to – tre gange hurtigere
end almindelig indtastning. Hur­
tigt nok til at forsyne direkte udsendelserne
med undertekster, mens de bliver
sendt. Såsom interview og tv-debatter,
der ikke er optaget på forhånd, men
bliver sendt direkte, så de er umulige at
tekste på forhånd ved almindelig indtastning.
Tekstning med talegenkendelse foregår
på den måde, at en person tydeligt,
og på nedkortet form, indtaler det, der
er ved at blive sagt på tv til en computer.
Computeren skriver det indtalte ind som
undertekst på skærmen, uden at det er
nødvendigt at taste, og samtidigt med
at programmet bliver sendt. Hurtigt,
men ofte så unøjagtigt, at underteksterne
ikke er til at forstå, og alligevel så
langsomt, at der, i hvert fald i den måde
TV2 nyhederne klokken 19 00 anvender
systemet, tit mangler store bidder af det,
der bliver sagt i underteksterne.
Skal blive bedre
DR’s tv-direktør Lars Grarup og hans
stab erkender i det skriftlige svar på
henvendelsen herfra, at kvaliteten af de
danske tekst-tv undertekster lavet med
talegenkendelse, ”skal blive bedre.”
På et spørgsmål om det derfor ikke var
en ide at skifte til det svenske hurtigtastesystem,
skriver DR, ”At der ikke er noget
alternativ til talegenkendelse, når vi på
sigt skal tekste alt vores indhold på tv.”
Så foreløbig nej tak til svenskernes Velotype
hurtigtastning fra DR’s side.
Hurtigtastning ikke på vej ud
DR lægger det frem som om svenskernes
system, Velotype hurtigtastning, er
på vej ud, og at STV er, ”holdt op med
at videreudvikle de tekniske hjælpemidler
hertil.”
Vi har checket, om det passer med
STV’s chef for tekstningen, Magnus
Rönnlid. Det viser sig knap nok at være
tilfældet.
Magnus Rönnlid oplyser således, at
SVT kun vil skifte fra hurtigtastning
til talegenkendelse, den dag det lykkes
at udvikle en præcis svensksproget
talegenkender. Selv da regner han med,
at STV vil bruge det nuværende Velotypesystem
til hurtigtastning, og dets
moderne afløser, Veyboard sideløbende
i mindst 10 år.
STV har 15 fuldtidsansatte og nogle
løst ansatte til at lave direkte underteksterne
med hurtigtastning. En metode
STV har anvendt siden 1988. Ud over
at svenskerne med systemet kan taste
hele stavelser ind ad gangen, øger det
også tempoet, at man kan bruge de
ordforslag en skærm løbende kommer
med til at fuldende ord. Undertekster
lavet på denne måde kan ses via STV’s
tekst-tv-sider, 199, 299, 793 og 794.
STV’s standpunkt er, at man gerne
vil skifte til talegenkendelse, men kun
hvis det lykkes af få udviklet en præcis
svensk talegenkender af høj kvalitet.
Det er ikke korrekt, når DR skriver,
”at SVT er holdt op med at videre­

Mærkesager: TV-tekstning
19
Senest med udgangen af år 2011 skal tekst-tv undertekster
kunne klikkes frem på alt, der bliver sendt på
DR og TV2. I dag er teksterne til direkte programmer
ofte så dårlige, at det er svært at forstå indholdet ud
fra underteksterne.
udvikle de tekniske hjælpemidler til
livetekstning med hurtigtastning.”
Magnus Rönnlid oplyser således,
at STV inden for det næste halve år
vil opgradere til nye mere moderne
Veyboard-tastaturer som afløsning for
slidte velotypetastaturer.
Korrektur eller volapykfejl
Den svenske chef for tekstningen har
besøgt BBC i England for at se BBC’s
brug af talegenkendelse. BBC er nok
den tv-station i Verden, som er længst
fremme med talegenkendelse til teksttv
tekstning for borgere med nedsat
hørelse.
Han peger på, at de fejl der opstår
med talegenkendelse, er alvorligere
end med den svenske Velotype hur­
tigtastning. Magnus Rönnlid nævner
den blandt fagfolk kendte brøler, at
volapyk-sætningen ”How to Wreck a
nice Beach You Sing Calm Incense”
opstår ud fra talgenkendecomputerens
misforståelse af sætningen, ”How to recognize
speach using common sense.”
Computeren misforstår, fordi de to
sætninger har ens lyde, selv om betydningerne
er helt forskellige.
Hvorimod de fejl der opstår med
hurtigtastning, er korrekturfejl. Det vil
sige små fejlstavninger, der ikke forstyrrer
forståelsen på samme måde som
volapykmisforståelserne fra Talegenkendelse.
På den baggrund understreger Magnus
Rönnlid, at der skal udvikles en
præcis svensksproget talegenkender,
før STV tager springet til talegenkendelse.
Noget STV gerne vil på grund af
to ulemper ved hurtigtastesystemet: At
det er krævende at rekruttere mennesker,
der er dygtige nok til god sproglig
nedkortning og hurtig indtastning i et
tempo der holder trit med talestrømmen
i direkte udsendelser. Samt at det
kræver uddannelse, før de bliver gode
nok.
Uddannelsen til hurtigtastning
Magnus Rönnlid oplyser, at de første
fire måneders uddannelse udelukkende
går med at lære om undertekster, og
om hurtigtastesystem. Efter fire måneder
bliver udannelsen mere og mere
baseret på at tekste programmer, der
senere bliver sendt.

20 Mærkesager: TV-tekstning
Et veyboardtastatur har en ergonomisk opbygning. Det at man taster hele stavelser ind ad
gangen, og kan fuldende ord ud fra løbende skærmforslag, giver et ubesværet skrivetempo,
der er to – tre gange hurtigere end almindelig indtastning.
Som
tommelfingerregel
kan hurtigtasteren taste undertekster
ind halvt så hurtigt som en
færdiguddannet efter 6 - 9 måneder.
Uddannelsen tager et til halvandet år.
I betragtning af at de fleste specialistfunktioner
i dag kræver uddannelse,
kunne man vende det om, og sige, at
halvandet års specialistuddannelse er
kort tid. En universitetsuddannelse
tager fem – syv år, og mellemlange uddannelser
tager tre – fire år. De færreste
ansatte på tv-stationerne har kortere
uddannelser.
Herfra blev Magnus Rönnlid også
spurgt om han mener, at medarbejdere
til talegenkendetekstning er mere produktive
end hurtigtasterne. Her er svaret,
at forberedelsestiden til tekstning
af et direkte program måske er mindre
for hurtigtasterne.
Selve tekstningen tager vel at mærke
præcis lige så lang tid ved de to metoder,
nemlig den tid programmet kører,
da der i begge tilfælde er tale om at
tekste i programmets tempo. En halv
times tekstning af et direkte program,
tager en halv time i begge tilfælde.
Både fra DR’s og STV’s side bliver der
luftet forhåbninger om øget produktivitet
med talegenkendelse. Dette virker lidt
ulogisk, da flaskehalsen ved hurtigtastning
udelukkende er, at det er mere
krævende at rekruttere medarbejderne
og uddanne dem. Den tid det tager at
tekste, er den samme med de to metoder.
Af Magnus Rönnlids svar fremgår
også, at det ikke er mere trættende eller
stressende at arbejde med hurtigtastning
end talegenkendelse.
Håb om forbedringer
En grund til at Magnus Rönnlid og STV
alligevel er positiv overfor skift til kvalitetstalegenkendelse,
er forhåbninger om
generelle softwareforbedringer i årene
frem. Her er det store spørgsmål, hvorvidt
forhåbningerne stammer fra glad
salgsoptimisme hos dem, der lever af talegenkendesoftware,
eller er mere reel.
Det skal dog med, at der næppe er
tvivl om, at den dansksprogede talegenkendesoftware
kan forbedres op til
niveau med det engelsksprogede som
BBC’s ved de fornødne, muligvis store,
investeringer i softwareudvikling og
anden optimering.
Imod udsigten til væsentlige forbedringer
inden for talegenkendelse i
årene frem, taler metodens indbyggede
svaghed. Det er, at en computer ikke
har den intelligens, som skal til for at
forstå sætninger. Det har mennesker,
og derfor behøver vi ikke høre alle ord
i en sætning ordentligt for at forstå
hele sætningen. På det punkt har talegenkendelse
en svaghed, der også vil
være der i morgen. Det er også grunden
til, at man ikke bare kan sætte en
talegenkendecomputer til at nedskrive
talesprog, da resultatet bliver rent volapyk.
Det er også grunden til, at der i
fremtiden fortsat vil opstå fejl som at
”tolk” bliver til, 12, og ”dilemma” til,
en del emner.
TV2 nyhederne som målestok
På DR-nyhederne klokken 18 30 er
tekst-tv-underteksterne betydeligt
bedre, end på TV2’s nyheder klokken
19 00. Det skyldes, at næsten alt på DR
bliver tekstet ved almindelig indtastning
inden udsendelsen, og ikke med
talegenkendelse.
TV2 tekster derimod hele nyhedsprogrammet
klokken 19 00 med talegenkendelse.
Teksteren kan slås til via tekst
tv side 399. Det er her man kan få et
indtryk af de store problemer der er, og
som kan blive langt mere udbredte, hvis
DR og TV2 satser på dansk talegenkendelse,
sådan som det fungerer i dag, til
at løse opgaven med at tekste alt.
I lyset af kvalitetsproblemerne må et
skift til svenskernes velfungerende hurtigtastning
være et seriøst alternativ.
Høreforeningen er
læsetræning I
8.klasse
Dette års læsetræningssæt for folkeskolens
8.klasser har høresagen på
de første 14 sider. Læserhæftet, der
er på 104 sider, skal træne de unge
i at læse bedre. Høreforeningens
hjemmeside er vist over to sider, og
efterfølgende kommer flere artikler
fra hjemmesiden, herunder også en
artikel om mp3-afspilleres skadelige
støj. Eleverne skal så svare på en
række spørgsmål efter at have læst
teksten grundigt.
– I Høreforeningen er vi glade
for, at de, som laver undervisningsmaterialer
til folkeskolen, har
kunnet se meningen med at oplyse
de unge om høreproblemer, siger
landsformand Søren Dalmark.

Kort nyt
21
Tolkeløsning:
Et brud på handicapkonventionen
Indenrigs- og Socialministeriet sendte fredag
den 21. august et forslag vedrørende den
fælles tolkeløsning i høring. Høreforeningen
har sammen med andre involverede organisationer
kommenteret på dette forslag.
Vi mener, at det er et brud på FN´s nyratificerede
handicapkonvention, at man
indfører begrænsninger på, hvor mange
timer, man som tolkebruger kan deltage i
sociale og private begivenheder. Bemærkningerne
kan læses i deres fulde længde på
Høreforeningens hjemmeside under nyheder,
1. september 2009.
– Vi mener ikke, hørehæmmede ligestilles
med normalthørende, når tolkebrugere
kun kan få 7 timers tolk om året til sociale
arrangementer som f.eks. bryllupper. Det
er yderst begrænsende for den enkelte på
denne måde at sætte timer på, siger Søren
Dalmark, Høreforeningens landsformand.
En af ting, som Høreforeningener tilfreds
med i forslaget, er at kommunerne ikke
skal godkende den hørehandicappede som
tolkebruger, da kommunernes vurderinger
af den enkeltes behov i mange sammenhænge
opleves som meget forskellige.
Nu er det op til Folketingets forligspartier
at blive enige om den endelig tekst,
dernæst skal der udformes en lovtekst,
som kommer i behandling i Folketinget til
oktober.
Den fælles tolkeløsning træder derefter
i kraft pr. 1. januar 2010.
Alt tyder på, at tolkningerne under den
Fælles Tolkeløsning bliver sendt i udbud
– ligesom SU-tolkningen blev det. Høreforeningens
Tolkeformidling tabte udbuddet
om SU-tolkninger pga. en formalitet, da
vi havde taget forbehold for en uklarhed i
materialet.
Glade for høreapparater
Tilfredshedsundersøgelse blandt høreapparatbrugere
offentliggjort.
En international undersøgelse foretaget
af Hear-It viser, at langt de fleste
mennesker med nedsat hørelse har et
rigtig stort udbytte af at bruge høreapparat.
85% af deltagerne i undersøgelsen
mener, at høreapparater giver dem
forøget livskvalitet. Størrelsen på høretabet
har ikke betydning for graden
af tilfredshed. 

94% af deltagerne vil
anbefale andre med nedsat hørelse at
få høreapparat. 500 høreapparatbrugere
fra forskellige lande har deltaget i
undersøgelsen. 

Hear-It er en international
sammenslutning af brugerforeninger
og producenter indenfor høreapparatområdet.

Kilde:
hoerelse.info
The Digital Hearing Revolution starts here.
Nu lancerer vi Comfort Digisystem.
Verdens første høreprodukt med både digital
radiooverførsel og en enestående lydbehandling.
- Krystalklart
- Uden forsinkelse
- 100% aflytningssikkert
Læs mere på www.comfortaudio.dk

22 Kommunalreformens konsekvenser
De 19 kommuner i Region Midt har
sammen med regionen og de tilhørende
audiologiske afdelinger
lavet en håndbog for høreapparatbehandling
– Vi arbejder efter håndbogen i dag. Det, vi
ikke kan ensrette, er serviceniveauet ude i de
enkelte kommuner. Det afhænger jo af kommunens
økonomi., og det kan vi intet gøre
ved. Men vi kan sikre ens spilleregler. siger
Karin Storr, der har snor i høreområdet i
Århus Kommune og sidder med i regionens
Samarbejdsorgan for høreområdet.
Foto: Jørgen Jensen
Håndbog for høreapparatbehandling
Af Be n n y La u r i d s e n
H
åndbogen blev præsenteret i
Silkeborg på et regionsmøde
for bestyrelsesmedlemmer fra
de lokalafdelinger af Høreforeningen,
der hører hjemme i Region Midt.
Tilstede for at præsentere håndbogen
for bestyrelsesmedlemmerne var
overlæge Randi Wetke, audiologisk
afdeling på Århus Sygehus, jurist Karin
Storr, der har fat i høreområdet i Århus
Kommune, og tilsvarende for Silkeborg
Kommune var sektionsleder fra Hjælpemiddelkontoret
Else Marie Andersen
med. Desuden deltog Jens Damgaard,
kontorchef i Kommmunesamarbejdsog
sundhedsafdelingen, Region Midt.
De er alle medlemmer af den arbejdsgruppe,
der hedder “Samarbejdsorganet
for høreområdet”, som blev
nedsat i maj 2007, og de præsenterede
på skift dele af håndbogen.
– Målet med håndbogen har været, at
aftale så smidige retningslinier, at sagsgangen
for borgerne bliver kortest mulig,
forklarer Jens Damgaard fra Region Midt.
Karin Storr supplerer:
– Vi ville have formaliserede spilleregler,
så kommuner og audiologiske afdelinger
ikke kører på hver deres facon. Det
er blevet til de generelle retningslinier
i håndbogen for de 19 kommuner og
de audiologiske afdelinger. Det er en
dynamisk håndbog, for er der behov for
ændringer, så gør vi det løbende. Derfor
er vi også lydhøre over for input fra brugerne
af systemet og denne håndbog.
Fem kategorier
De spilleregler, der altså er gældende
i hele Region Midt, blev gennemgået
på udførlig vis. Iblandt var der flere
ting, som Hørelsen her trækker frem i
punktform:
Der er lavet fem kategorier af høreapparatbevillinger.
Der er altså forskel
på, hvilket type høreapparat, man kan
få bevilget alt efter om man f.eks. er på
arbejdsmarkedet og har et stort kommunikationsbehov,
eller om ens behov er at
høre ægtefællen og fjernsynet i hjemmet.
Man har ikke automatisk krav på
udskiftning af høreapparater efter fire
år. Der skal være faglig (lægelig) dokumentation
for, at det gamle høreapparat
ikke længere afhjælper høretabet i
tilstrækkeligt omfang.
Høretekniske hjælpemidler er et
supplement til høreapparater. Så man
skal have ansøgningen om høreapparater
på plads først – også hvis man søger
om at få udskiftet de gamle – inden
kommunen kigger på høretekniske
hjælpemidler.
En ansøgning om høreapparater
kan komme fra borgeren selv eller fra
audiologisk afdeling. Er de indledende
betingelser i orden, ser kommunen
på, om der tidligere er givet tilskud til
høreapparater, og kommunen vurderer
de faglige oplysninger fra audiologisk
afdeling eller egen læge. Desuden vurderer
kommunen sagen ud fra væsentlighedskriteret
ifølge § 112 i serviceloven.
Væsentlighedskriteret indeholder
to niveauer: Det bevilgede skal kunne
afhjælpe handicappet i væsentligt omfang,
og det skal udgøre en væsentlig
hjælp i dagligdagen.
Håndbogens kan findes på www.
rm.dk. Tryk videre ind på først “Sundhed”,
så “Samarbejde med kommunerne”,
videre på “Hjælpemidler, og
slutteligen “Samarbejdsorganet på
høreområdet”, hvorfra håndbogen kan
downloades.

Hvad giver dig hele
din verden – lige i øret
Siemens Tek fjernbetjening med Bluetooth.
Nu kan du kommunikere hurtigt og direkte med Siemens Tek – den effektive, trådløse forbindelse,
der sender stereolyd til udvalgte Siemens høreapparater fra mobiltelefonen, tv’et og iPod’en.
www.siemens.dk/hørelse
Hør mere på tlf. 63 15 40 00 hos Siemens Høreapparater A/S.
Answers for life.
Research In Motion, RIM logoet, BlackBerry, BlackBerry logoet og SureType er registreret hos U.S. Patent and Trademark Office
og kan være registreret eller er ved at blive registreret i andre lande – disse og andre varemærker fra Research In Motion bruges under licens.

24 Kontaktpersoner
Bliv kontaktperson – det er Stein
Stein Halvorseth oplevede
selv, hvor meget en god
snak hjalp ham, da
han fik tinnitus og gik
i chok. Derfor er han
nu kontaktperson og
hjælper andre.
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o: Christian Gr ø n n e
M
ange undersøgelser har i
årenes løb vist, at noget af
det der giver os mennesker
allermest glæde, er at kunne gøre noget
for andre. Alligevel er der for de fleste
af os en barriere, der skal overvindes,
inden vi melder os til frivilligt arbejde.
Er jeg nu god til det Kan der være ubehagelige
oplevelse forbundet med det
Bliver jeg for bundet Spørgsmål der
alle sammen er helt relevante, men som
vi måske ofte aldrig får svaret på. Og så
bliver det ved ingenting.
Stein Halvorsen tog sådan set heller
ikke stilling. Det kom bare af sig selv.
– Jeg besluttede mig ikke til, at nu
ville jeg være kontaktperson. Men jeg
sad i en af Høreforeningens kredsbestyrelser,
og vi manglede i den grad en
kontaktperson. Så måtte jeg jo melde
mig, siger Stein Halvorseth.
Og det har han aldrig fortrudt.
– Jeg ved jo, hvor meget det har betydet
for mig selv at kunne ringe til en,
der kendte til det at have tinnitus på
sin egen krop. Kendte til angsten og
panikken, når det går op for en, at den
her lyd skal jeg måske leve med resten
af mit liv, siger Stein.
...så kunne jeg sove
Og det var ikke kun lige da Stein fik
tinnitus, at han havde brug for at snakke
om det. Her år senere, hvor han selv
er blevet kontaktperson, har han nogle
gange om natten måttet ringe til en af
de andre kontaktpersoner.
– Jeg havde fx været til en koncert og
havde glemt mine ørepropper hjemme.
Da jeg så kom hjem var niveauet på min
tinnitus steget voldsomt. Jeg gik helt i

Kontaktpersoner
25
panik, for tænk hvis den blev på det niveau
resten af livet, fortæller Stein.
Han brugte derfor den mulighed,
som han jo kendte så godt og ringede
til en af de andre kontaktpersoner.
– Det var meget beroligende at høre,
at han også havde oplevet at niveauet
steg, efter at han havde været i meget
støj, og at hans niveau var faldet igen
efter en nogle dage. Først da kunne jeg
lægge mig til at sove, siger Stein.
Stiller om til mobilen
Til daglig er Stein Halvorseth steward
hos Københavns Metro, og derhjemme
har han kone og to halvstore børn.
Men hvor meget fylder så egentlig hans
frivillige tjans som kontaktperson
– Det er meget forskelligt. Nogle
gange kan der gå en måned, uden at
nogen ringer. Men så kan der være to
opkald om ugen i en periode. Lige nu
er jeg den eneste i mit område omkring
Køge, hvor jeg bor, for vi mangler frivillige,
siger han.
Når antallet af opkald svinger meget
skyldes det blandt andet, at dem, der
ringer op automatisk bliver stillet om
til den lokale kontaktperson. Det er et
system, som man i sin tid har udviklet
i samarbejde med TDC, og det betyder
at alle kan tale til lokal takst, men at
der kun er et centralt nummer til kontaktpersonerne.
– Jeg har en kode. Med den kan
jeg omstille telefonen, så jeg kan tage
opkaldene på min mobil eller når jeg
er i sommerhus. Det er meget enkelt,
forklarer han.
På kursus
Inden han blev kontaktperson har
Stein, ligesom de andre kontaktpersoner
været på kursus i 2 weekender.
Hvor de nye kontaktpersoner både får
opbygget en viden om ménière og tinnitus
og ikke mindst bliver trænet i at
tale med mennesker.
– Jeg lærte meget om at tale med mennesker,
så de får mest muligt ud af det.
Man skal jo være sådan rimeligt afklaret
med sit eget handicap for at kunne
lytte til personen i røret og virkelig
høre, hvad det er vedkommende har
brug for. Det er meget spændende og
givende, siger Stein.
Han har ikke selv ménière, så når der
ringer nogle med spørgsmål til det, så
finder han hurtigt en anden kontaktperson
frem.
– Jeg siger til folk, at jeg ikke lige
kender så meget til ménière selv, men
at jeg med det samme vil finde en kontaktperson,
der selv har ménière og få
vedkommende til at ringe tilbage til
dem, siger Stein.
Han forklarer, at det jo for en del har
været en overvindelse at ringe ind til en
kontaktperson. Derfor er det vigtigt, at
de ikke bare får stukket et nyt nummer
ud, for så opgiver de måske.
– Der skal tages hånd om dem, siger
han.
Kontaktpersonens
opgaver
– Lytte
– Give gode råd om hvor man kan henvende
sig for yderligere undersøgelser
og hjælp.
– Fortælle om hvilke former for behandling,
der findes.
– Fortælle om medicin og bivirkninger.
– Rådgive om, hvordan man kommer
videre på trods af sit handicap.
Har du mod på at blive
kontaktperson
Er du interesseret i at høre nærmere
om arbejdet som frivillig kontaktperson
og om kurserne, så kontakt Renate
Kauschwitz fra Høreforeningen på:
renatekau@hotmail.com
Menière- og tinnitus
kontakttelefon
70 10 49 29
Høreforeningens menière- og tinnitus
kontaktpersoner kan hjælpe dig til en
bedre forståelse af din sygdom og guide
dig videre til relevante personer i sundhedsvæsnet.
Høreforeningen har menière- og tinnitus
kontaktpersoner i hele landet. De lider
selv af enten menière eller tinnitus og
forstår derfor din situation.
Kontaktpersonerne kan give dig vejledning
og støtte samt veje til at komme
videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne
er ikke læger, og du kan ikke
forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling
er lægens opgave.
Kontaktpersonerne har tavshedspligt.
Du kan ringe til kontakttelefonen alle
ugens syv dage.
Ring tlf. 70 10 49 29

26 Cochlear Implant
Når Menière-lægen
lytter
Menière-patienter bliver ofte
mødt med stor arrogance i
behandlingssystemet. Derfor
er det værd at skrive om, når
kommunikationen mellem
overlæge og patient fungerer
optimalt
Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l
Fot o s Jo n a s Ah l s t r ø m
E
n journalistisk historie er oftest
negativ, fordi den peger på ting
i samfundet som trænger til at
blive lavet om. Men en gang imellem
kan det være en god idé at bemærke de
steder, hvor tingene rent faktisk fungerer.
Det kunne måske inspirere andre, i
dette tilfælde behandlingssystemet, og
give Menière-patienter mod på at kræve
en ordentlig og respektfuld behandling.
Vi har tidligere skrevet om den arrogance
og mistillid Menière-patienter
ofte føler sig mødt med i behandlingssystemet
(Hørelsen juni 2009).
Pludselig ændrer livet sig
Det hele begynder for 4 ½ år siden, da
Jørgen Beyer fra Kolding får Menière.
Det vil sige, han får symptomerne –
svimmelhed, kvalme osv., men der går
nogen tid, før han får diagnosen. Han
går selv på nettet og kommer frem til,
at det nok må være noget, der hedder
Menières Sygdom, og hans praktiserende
ørelæge kommer til samme konklusion.
Jørgen Beyer er på det tidspunkt
67 år og stadig lektor på markedsføringsøkonomiuddannelsen
på International
Business Academy i Kolding,
hvor han fungerer som timelærer.
– Jeg orienterede skolens ledelse om,
at jeg kunne få nogle anfald. Men det
tog de meget roligt og lovede, at de ville
køre mig hjem, hvis det skete, fortæller
Jørgen Beyer.
Han fortsatte derfor med sin undervisning
og begyndte i en behandling
med medicinen Betaserc. Men behandlingen
havde ikke rigtig nogen virkning,
så dosisen blev sat op igen og igen.
– Til sidst var jeg oppe på 6-8 piller
om dagen, men så begyndte medicinen
nærmest at virke negativt. Jeg blev endnu
mere svimmel og dårlig. Jeg følte det
efterhånden, som om jeg havde en forgiftning
i kroppen, siger Jørgen Beyer.
Kursus i Høreforeningen
Jørgen Beyer havde med det samme
han fik konstateret Menière meldt sig
ind i Høreforeningen. Og nu hvor han
var i vildrede med en behandling som
ikke virkede, besluttede ham og hans
kone at tage med på foreningens kursus
i Brande om Menière. Her blev de
blandt mange andre ting introduceret
for Menietten. Et lille elektronisk apparat,
der sender trykimpulser gennem
et dræn og ind i mellemøret for der
at ændre væskebalancen. Jørgen Beyer
besluttede sig for at prøve Menietten.
Han vidste godt, at selv firmaet, der
sælger apparatet, kun regner med, at
det hjælper ca. hver anden Menièrepatient.
Men hvis man nu var blandt de
heldige som det hjalp, ville det jo være
dejligt. Og det koster ikke noget at låne
et apparat i et par måneder for at se,
om det virker på en selv.
Menietten til låns
Hjemme i Kolding ringede Jørgen Beyer
først til sin praktiserende ørelæge for at
høre, hvad han sagde til, at han afprøvede
en Meniett.
– Han kendte ikke rigtig noget til
apparatet, men havde ikke noget imod,
at jeg gjorde forsøget og ville gerne indsætte
det dræn i mit øre, som er en forudsætning
for, at man kan få udbytte
af Menietten, fortæller Jørgen Beyer.
Derefter ringede han til firmaet, der
forhandler Menietten i Danmark og fik
det til låns i en kortere periode, hvilket
alle har mulighed for.
– Jeg havde meget hurtigt en oplevelse
af, at Menietten hjalp. Jeg fik ikke
nogen anfald, og da vi tog på vores
årlige vinterrejse til Azorerne, følte jeg
mig tryggere og mere afslappet, end jeg
længe havde gjort. Vi kunne igen tage
på lange udflugter og traveture, uden
jeg skulle frygte at få et anfald, fortæller
Jørgen Beyer.
Men da rejsen var slut var lånetiden
for Menietten også ved at udløbe. Så
hvad nu
Hvem skal nu betale
En Meniett koster 35.000 kr. De
penge kan være svære at finde i sundhedssystemet.
Men Menietten er af
sundhedsstyrelsen defineret som et
behandlingsmiddel, og derfor er det
sygehusene og ikke kommunerne eller
patienterne selv, der skal betale for apparatet,
hvis lægen mener, at det kan
have en god effekt.

Cochlear Implant
27
le Sygehus samtidig med at Jørgen Beyers
også selv skrev et brev til afdelingen.
Han fortalte i brevet, hvor god gavn
han havde haft af Menietten i den periode,
han havde den til låns. Desuden
slog han på, at han var utryg ved at
skulle undvære apparatet, og at han
meget gerne ville kunne fortsætte med
sin undervisning.
– En uge efter modtog jeg et venligt
brev om, at alle deres apparater desværre
var udlånt, men at jeg kunne få
et, så snart de fik det hjem, fortæller
Jørgen Beyer.
Han var noget loren ved situationen,
for nu var låneapparatet afleveret, og
hvornår præcis var det, han kunne få
det andet. Den utryghed gav han udtryk
for over for overlægen på Vejle Sygehus.
Og så oplevede han noget, han
kun havde turdet håbe på fandtes i det
danske sundhedssystem anno 2009.
– Overlæge Gimsing ringede hjem
til mig for at høre, hvordan jeg klarede
mig i ventetiden. Og så snart han fik
apparatet hjem to uger efter, ringede
han igen, fortæller Jørgen Beyer.
Ikke flere anfald
Jørgen Beyer fik sit Meniett-apparat fra
Vejle Sygehus i januar og har ikke siden
haft Menière-anfald.
– Der plejer ellers at komme mange
anfald her i april og maj, men i år har
der ikke været nogen, fortæller han.
Livet er i det hele taget blevet grønnere.
– Nu behøver vi ikke længere sidde
på de yderste pladser til koncerter, fordi
jeg skal kunne komme hurtigt ud, og
mine kone er meget tilfreds med, at mit
humør er blevet bedre og at jeg igen tager
initiativer, smiler Jørgen Beyer.
– Der plejer ellers at komme mange anfald her i april og maj,
men i år har der ikke været nogen, fortæller Jørgen Beyer
Jørgen Beyer var meget opsat på at
få sin Meniett, og han var enig med
sin kone, der er socialrådgiver, i, at de
skulle henvende sig til Vejle Sygehus for
at få bevilget et apparat.
– Jeg finder det rimeligt, at det offentlige
system støtter i en situation
som min, men jeg frygtede, at det ville
tage lang tid, inden apparatet kunne
bevilges. Hvis det blev tilfældet, ville
vi overveje selv at finde pengene til at
købe apparatet for, for det var vigtigt
for min livskvalitet, siger Jørgen Beyer.
Selve solstrålehistorien
Og her starter så den virkelige solskinshistorie,
som Jørgen Beyer oplevede den.
Jørgen Beyers praktiserende ørelæge
kontaktede audiologisk afdeling på Vej­
Takkebrev til sygehuset
Efter det gode forløb på Vejle Sygehus
sendte han et brev til både sygehusets direktion
og til overlæge Gimsing og takkede
for overlægens store engagement.
– Det er dejligt at opleve sådan et
engagement inden for det offentlige
system. Der er jo stadig usikkerhed omkring
effekten af Menietten, men jeg
læste at nogle af de amerikanske sygeforsikringer
betaler Meniett-apparater
til deres patienter, så der må da være
positive resultater, siger Jørgen Beyer.
Han er egentlig også ret ligeglad
med, om det måske ligeså meget er
psykisk, når mennesker oplever, de får
det bedre med Menietten, således som
nogle læger påstår. Bare det hjælper.
– Havde jeg ikke Menietten, skulle
jeg forsøge med andre piller. Det koster
da også samfundet penge, og det koster
patienterne og deres familie dyrt i livskvalitet,
slutter Jørgen Beyer.

28 Kommunalreformen og høreomsorgen
Ankestyrelsen har talt
Mister du dit høreapparat før der er gået fire år, er det ikke
sikkert, du kan få et nyt. Ny fast praksis om udskiftning før
tiden af høreapparater indkøbt med offentligt tilskud
Af Be n n y La u r i d s e n
Ark i v f o t o: tinie W. Ra s m u s s e n
E
n afgørelse i Ankestyrelsen
danner nu retspraksis, og afgørelsen
er en blåstempling af
mange kommuners hidtidige måde at
vurdere sager om førtidig udskiftning
af høreapparater på.
Afgørelsen omhandler udskiftning
før tiden af høreapparater købt med
offentligt tilskud – men Ankestyrelsen,
landets højeste klageinstans på området,
synes umiddelbart også det er OK,
hvis kommunerne vurderer på samme
måde i forhold til apparater udleveret
af det offentlige.
Konsekvensen er, at kun i nærmere
definerede situationer er det muligt, at
få udskiftet høreapparater før man har
haft det i fire år.
Sagen i Ankestyrelsen
Sagen handler om en 68-årig kvinde
med aldersbetinget hørenedsættelse,
der har tabt det ene høreapparat i bussen
på vej hjem. Selv om hendes høretab
ifølge hendes speciallæge er så socialt
belastende, at hun ikke kan klare
sig med et enkelt apparat, fik hun alligevel
afslag på ansøgningen. Hjemkommunen
afslog fordi, “at betingelserne
for at få et nyt høreapparat før 4-årsperiodens
udløb ikke var opfyldt.”
Det Sociale Nævn, som sagen blev
anket videre til, støttede kommunen, så
den blev anket videre til Ankestyrelsen.
Her vurderede styrelsen den til at
være relevant i forhold til at fastslå ny
retspraksis efter kommunalreformen
blev gennemført.
I afgørelsen skrives der:
“Ankestyrelsen traf afgørelse om, at
kvinden ikke havde ret til førtidig udskiftning
af sit venstre høreapparat.
Ankestyrelsen anførte, at høreapparater
som udgangspunkt kun kunne
bevilges med 4 års interval, når en
person havde valgt en godkendt privat
høreapparatsleverandør.
Der kunne dog ydes tilskud til nye
høreapparater før 4 års periodens udløb
i følgende tre situationer:
• når der var indtruffet en markant
helbredsbetinget forværring af hørelsen,
eller
• når legemlige forandringer eller
slitage efter kort tid umuliggjorde
anvendelse af høreapparat, eller
• når høreapparatet var gået tabt ved
tyveri, brand eller lignende.”
I afgørelsen skriver Ankestyrelsen også,
at man “fandt, at der i forbindelse hermed
ikke var tale om en situation, der
kunne sidestilles med brand, tyveri eller
lignende.”
Gælder også offentligt
udleverede høreapparater
Så sådan er det altså blevet over hele
landet – og i de fleste af landets kommuner
er denne praksis videreført i forhold
til offentligt udleverede apparater.
Juridisk konsulent Karin Storr fra
Økonomi- og Myndighedsafdelingen i
Århus Kommune står for høreområdet,
og sidder også med i Region Midts
samarbejdsorgan på feltet, siger til Hørelsen:
– Efter afgørelsen blev offentliggjort
tog jeg kontakt til Ankestyrelsen for
at høre om afgørelsen også gælder i
de tilfælde, hvor borgeren havde valgt
offentlig leverandør. Ankestyrelsen
pointerede, at der endnu ikke er taget
stilling til det, men at det umiddelbart
synes OK at trække parallelle linier.
Derfor har vi valgt, at uanset hvilken
leverandør så gælder de samme principper
om førtidig udskiftning.
– Ankestyrelsen har efterfølgende
valgt at se nærmere på en sag, hvor en
borger, der har fået udleveret høreapparat
af det offentlige, har søgt om
at få førtidig udskiftning, fordi vedkommende
har tabt apparatet. Hvis
Ankestyrelsens afgørelse viser, at der er
behov for justering på området, retter
vi os naturligvis efter det.
Musehullet
I Ankestyrelsens afgørelse bruges udtrykket
“eller lignende” i forbindelse
med en af situationerne, der kan udløse
førtidig udskiftning. Vi bad Karin
Storr give et bud på, hvad det udtryk
kan dække:
– Rent overordnet er det udefrakommende
begivenheder, som man som
borger ikke har kunnet afværge. F.eks.
kunne man forestille sig at borgeren
bliver skubbet, falder og mister høreapparatet
– som enten ødelægges eller
ikke er til at finde igen. Der, hvor vi har
strammet op, er, når høreapparater bliver
væk pga. uagtsomhed eller manglende
påpasselighed, forklarer hun og
oplyser, at ens alder eller om man er
erhvervsaktiv ikke har nogen betydning
i forhold til Ankestyrelsens afgørelse.

Kommunalreformen og høreomsorgen
29
Høreforeningen:
Solidariteten forsvinder
Høreforeningen mener,
at kommuner, som afviser
borgere med et mistet
høreapparat, svigter deres
forpligtelser til at sikre, at
borgere ikke står med et
udækket hjælpemiddelbehov
H
vis man tidligere har fået
dækket sine udgifter til et
høreapparat, så ER man anerkendt
som en person med et udækket
hjælpemiddelbehov. Det vi ser nu, er
en del af den generelle liberalisering i
samfundet. Den grundlæggende solidaritet,
der har eksisteret i forbindelse
med kompensation af mennesker
med funktionsnedsættelser, smides
på gulvet, siger sekretariatsleder Pia
Mikkelsen.
Høreforeningen har via Danske
Handicaporganisationer kontaktet Folketingets
socialudvalg for at få standset
denne udvikling, der efter foreningens
mening er i strid med lovgivningen.
Læs DH's brev til folketinget herunder.
Pia Mikkelsen har talt med en konsulent
i Indenrigs- og socialministeriets
kontor for handicap, som udtrykker, at
kommunen er forpligtet til at sikre sig,
at borgeren ikke står med et udækket
hjælpemiddelbehov.
Ministeriet mener også, at det er
tanken, at et hjælpemiddel skal kunne
erstattes, hvis det er bortkommet ved
tyveri, brand eller lignende
– I denne formulering – det kursiverede
– ligger, at hjælpemidlet skal
være uforsætligt bortkommet, altså at
borgeren ikke må forventes at kunne
påregne, at høreapparatet kan mistes
ved borgerens adfærd, siger Pia Mikkelsen
og tilføjer:
Den amerikanske stil
– Det er interessant, at præsident
Obama nu taler om, at USA må væk fra
tankegangen om, at alle skal klare sig
selv, mens Danmark i disse år trækker
den anden vej. Som Høreforeningen
ser det, er der mere brug for foreningen
end nogensinde før. Rettigheder, som
har været selvfølgeligheder, stilles der
nu spørgsmålstegn ved bredt politisk,
siger hun.
Høreforeningen opfordrer til, at
man ved det kommende kommunalvalg
stiller spørgsmål til lokalpolitikerne
om, hvorvidt de vil forpligte sig
til at give hørehandicappede rimelig
behandling.
is
Danske Handicaporganisationer:
Uforståelig afgørelse
Brev til Folketingets socialudvalg
fra DH's formand Stig
Langvad
A
nkestyrelsen har endnu engang
truffet en helt urimelig
afgørelse på handicapområdet.
Ifølge 91-09 kan en borger, der mister
sit høreapparat under transport i bus,
ikke få et nyt høreapparat. På trods af
kommunens forpligtelse til at sikre,
at borgeren ikke står med et udækket
hjælpebehov.
DH er fuldstændig uforstående
overfor Ankestyrelsens fortolkning af
gældende regler. Ifølge Høreforeningen
har det da heller ikke tidligere været et
problem for borgere at opnå hjælp til
et erstatningsapparat, hvis borgeren
var så uheldig at tabe det. Uheldet kan
jo ske.
Men Ankestyrelsen mener ikke, at
man kan få et høreapparat erstattet,
når det er tabt, fordi det ikke kan sidestilles
med brand, tyveri eller lignende.
DH mener, det er en rigid fortolkning
af reglerne. Normalt kan man få tilskud
til nyt høreapparat hvert 4. år.
Der kan dog ydes tilskud før denne
periode under visse betingelser, blandt
andet når høreapparatet er gået tabt
ved tyveri, brand eller lignende.
Men Ankestyrelsen mener ikke, at
et tabt høreapparat hører under tyveri,
brand eller lignende. På trods af, at det

30 Kommunalreform og høreområdet/ Kort nyt
af vejledning om hjælpemidler, biler,
boligindretning m.v., pkt. 152 netop
fremgår, at et høreapparat også kan
blive uanvendeligt af andre årsager, fx
hændelige uheld eller gå tabt, fx ved
tyveri eller brand. I disse situationer
bør pågældende forsynes med et erstatningshøreapparat
uden unødig
forsinkelse. Hvis tab af et høreapparat
i forbindelse med transport i en bus
ikke er et hændeligt uheld, hvad er så
et hændeligt uheld
Afgørelsen kan få katastrofale følger
for de borgere, der er så uheldige
fremover at tabe deres høreapparat.
Kommunerne er ikke tilbageholdende
med at anvende Ankestyrelsens afgørelser
til at ændre praksis på området. Det
har vi desværre set flere eksempler på.
Udviklingen på høreområdet
DH er ikke i tvivl om, at afgørelsen skal
ses i lyset af den aktuelle tendens, hvor
flere borgere får afslag på bevilling af
høreapparat med den begrundelse, at
der er tale om et aldersbetinget høretab.
DH mener, det er lovstridigt og i
direkte strid med gældende principper
om kompensation i den danske handicappolitik.
Bedre høreapparater
Baggrunden for stigningen i udgifterne
på området skyldes blandt andet, at
flere mennesker kan få afhjulpet deres
hørenedsættelse som følge af den teknologiske
udvikling. Høreapparaterne
er simpelthen blevet bedre, og borgere
der før takkede nej til et høreapparat
på grund af for dårlig kvalitet, takker
nu ja tak. Dertil kommer, at flere mennesker
får hørenedsættelser og i en
tidligere alder. Endelig stilles der flere
krav til de kommunikative evner på arbejdsmarkedet,
i uddannelsessystemet,
fritidslivet m.v. Flere borgere med hørenedsættelse
får derved sværere ved at
begå sig uden hjælp fra et høreapparat.
Endelig er det en helt afgørende
faktor i forhold til udgiftsstigningen,
at flere borgere vælger tilskud til privat
løsning. En løsning, der er dobbelt så
dyr som den offentlige. Hvor et høreapparat
i det offentlige koster 3500 kr.,
er tilskuddet til en borger, der vælger
en privat løsning 6100 kr. I dag vælger
49 % af borgerne den private løsning,
og tallet er stigende. Baggrunden
herfor er ventetider i det offentlige behandlingssystem.
Ventetiderne optræder
i et spænd fra 12 uger til 150 uger.
På høreområdet er der nemlig ingen
ventetidsgaranti som i det øvrige sundhedssystem.
Paradokset er med andre ord, at
ventetider i det offentlige behandlingssystem
gør det attraktivt for borgerne
at vælge den private løsning. Men den
private løsning er dobbelt så dyr for det
offentlige. Når udgifterne stiger, kommer
der pres på de enkelte afgørelser.
Konsekvensen er rigide fortolkninger af
reglerne til ugunst for borgerne.
Der må gribes politisk ind overfor
denne udvikling.
MP3-afspillere skader
børns hørelse
Svenske forskere har undersøgt
børn og unges mp3-forbrug i forhold
til høreskader.
I undersøgelsen indgik blandt
andet 60 børn i 9-årsalderen. 28
procent af børnene lyttede sjældent
til mp3-afspiller, 26 procent lyttede
1-3 gange om ugen, 6 procent lyttede
til musik hver dag.
Undersøgelsen viste, at 7 procent
af børnene havde konstant tinnitus.
Dette tal stemmer overens med lignende
internationale studier.
Undersøgelsen, hvori der også indgik
en gruppe på tres personer mellem
16 og 55 år, viste også, at de der lytter
længe ofte også har skruet højt op,
hvilket forøger risikoen for høreskader.
51 procent på privatklinik
For første gang udleveres der flest høreapparater
i privat regi.
Lige over halvdelen af de høreapparater
der udleveres i Danmark kommer
fra en privat klinik. Det viser en
opgørelse som Delta har udarbejdet for
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Antallet
af udleverede høreapparater
er samlet set steget kraftigt, men
stigningen ligger primært hos de private
forhandlere, der i 2008-2009 udleverede
50% flere høreapparater end året
før. 

I Danmark bruger staten hvert år
614 millioner kroner på høreapparater.
De 228 millioner bruges til indkøb af
høreapparater til de offentlige høreklinikker.
De resterende 386 millioner
bruges til tilskud til apparater, der
sælges på de private klinikker.

Kilde:
hoerelse.info
Jon fik sit høreapparat
Efter Høreforeningen gik ind i
sagen, har Jon nu fået bevilget sit
høreapparat.
Den 18. august fortalte vi om Jon
på 10 år, der havde mistet sit ene
høreapparat. Familien fik afslag på
et nyt fra Syddjurs Kommune. Det
betød blandt andet, at Jon ikke fik
det fulde udbytte af undervisningen
i sin skoleklasse, idet han kun
kunne høre læreren med det ene
øre. 

Høreforeningen kontaktede
derfor sagsbehandleren i Syddjurs
Kommune og stillede sig højst uforstående
overfor, at høreapparatet
ikke kunne bevilges. Og nu har
familien netop fået at vide, at Jon
alligevel får sit høreapparat.
Høreforeningen finder det glædeligt,
at sagen fik denne udgang.

Ungdomscamp
31
ungdomscamp!
Ud over rampen
For tredje gang var unge med høreproblemer inviteret til tre
dages inputs og inspiration. Denne gang på Islands Brygge i
København med fokus på det udadvendte
Af Ir e n e Sc h a r b a u
Fot o s: Ma r t i n Mathiesen, Wi d e x
S
ommervejret var friskt. Det
samme var de fleste af deltagerne
fredag formiddag, mens de
knoklede for at få udstillingerne klar
til publikum. Enkelte havde dog været
oppe det meste af natten for at få styr
på det sidste til ”Ørerne – en truet art”,
som den 14.-15. august var et tilbud til
københavnerne om at få mere viden
om høreproblemer.
Årets ungdomscamp var nemlig
udadvendt. De unge deltagere i alderen
18-32 år fik denne gang ikke bare
spændende foredrag og sjove events
serveret, men skulle selv bidrage til, at
københavnerne slog vejen forbi Islands
Brygges Kulturhus, hvor udstillinger,
informationsskranke, høreprøvetagning,
koncerter og foredrag ventede.
De unge drog derfor ud med små
mp3-infofoldere, som blev delt ud i byen.
Høj lyd i ørerne
På Islandsbrygge kunne man bl.a.
møde et skydetelt, hvor man kunne

32 Ungdomscamp
skyde fordomme om høreproblemer
ned. Her var et lytterum, hvor man som
normalthørende kunne blive mere bevidst
om, hvordan vi får informationer
via lyd.
Med i udstillingen var bl.a. også Valdemar
– lyddukken fra Aalborg Universitet,
der kan måle, hvor højt ens mp3-
afspiller lyder. En 9. klasse kom forbi
samtidig med ’hørelsen’, og det var
interessant og skræmmende at konstatere,
at flere af de unges MP3-afspillere
nåede Valdemars maximum på 100 dB
– som bliver skadeligt for ørerne efter
tre minutter!
22 unge deltog på årets camp og det
er færre end før.
– Til forskel fra tidligere var det jo
ikke kun et socialt/fagligt arrangement,
men også et sted, hvor de unge
blev skubbet. Det kan være grænseoverskridende
at tale med andre om sine
høreproblemer, og det har måske holdt
nogle fra at komme. Men det vi ville var
at få de unge til at være mere åbne om
deres høreapparater og møde andre,
siger Joan Klindt Johansen fra Høreforeningen,
som sammen med Earvision
by Widex var arrangører af ungdomscampen.
Der er ingen tvivl om, at der blev
lagt et stort arbejde i arrangementet.
Og de gode ideer stod i kø.
– Der kom desværre ikke så mange
forbi, som vi havde håbet på, konstaterer
Joan Klindt Johansen. Men vi skal
jo lære barnet at gå, som en sagde. Vi
har ikke prøvet denne form før med et
åbent arrangement. Og der kom mennesker,
som ikke ellers har beskæftiget
sig med hørelse. En del fik taget høreprøver.
Man kan sagtens forestille sig
andre modeller. Men sloganet at slå
dørene op og fordommene ned er rigtig
godt. De unge gik hjem med viden, de
ikke havde og med øvelse i åbenhed. Jeg
synes bestemt, at ambitionen lykkedes,
siger hun.
Fremtidens forening
For Høreforeningen har arrangementet
været endnu en mulighed for at give de
unge en fornemmelse af, hvad foreningen
arbejder for.
– Jeg oplever, at det er naturligt for
disse unge at være med i foreningen.
De oplever os som en neutral, informerende
part, som har erfaring. Det giver
ringe i vandet. Vi løfter ikke kun pegefingre,
men har netop med dette arrangement
haft bredte i informationerne
og i programmet var også en fascination
af lyd, med f.eks. fredag aftens koncerter.
Det har været et stort arbejde,
men det er også skønt at give de unge
mulighed for at blive skubbet og inspireret
af andre, og kunne sige hva’! De
her unge er fremtidens høreforening.
De har fattet fællesskabet og fagligheden,
og at man bør være medlem. Også
af den årsag er ungdomscampen et vigtigt
arrangement, vi ikke kan undvære,
slutter Joan Klindt Johansen.
Mange bidrog
Ud over Høreforeningen og Earvision by
Widex, bidrog også Leverandørforeningen
og Carlsbergs Idelegat til arrangementet.
Frederiksberg Bogtrykkeri leverede 2.500
eksemplarer af bladet ӯrerne Рen truet
art”, et flot magasin om høreproblemer,
Fotograf Jacob Mydtskov havde skabt en
smuk sort-hvid fotoudstilling af mennesker
med høreproblemer, Soundear og Aalborg
Universitet satte fokus på støj og Skee-is
solgte billige is, som de unge kunne sælge
videre med en MP3-infofolder.
Claus Nielsen fra Oticons forskningscenter,
Søren Hougaard fra høreapparatproducent
EHIMA og akustiker Jan Voetman, samt
Lotte Rømer fra Widex holdt foredrag om
hørelse. CSV – Center for Specialundervisning
for Voksne i København, stillede
desuden med to audiologipæder, som tog
høreprøver på interesserede.

Ungdomscamp
33
Det lille skub og fællesskabet
Så godt at komme ud blandt andre, siger tre af deltagerne
P
å ungdomscampens første dag
mødte ’hørelsen’ Heidi, Kim
og Gitte, der alle var med for
anden gang.
– Det er skønt at komme ind i en
”lukket” verden, hvor man i fællesskab
kan grine af sine høreproblemer. Det er
en stor succes for mig at møde ligestillede
– det giver mig et positivt kick, sagde
Gitte Biehl, 31, der til hverdag arbejder
som tandklinikassistent i Tåstrup.
Hun var travlt beskæftiget med at opstille
en informationsudstilling om hørelse
i den store sal, da hun sammen med
de to andre blev bedt om at sige lidt om,
hvorfor de er med på ungdomscamp.
– Når man ikke færdes med andre
hørehæmmede til hverdag, er det skønt
med et kammeratskab. Jeg har ikke følt,
at jeg havde et handicap, men jeg har
alligevel manglet dialogen med andre
hørehæmmede, tilføjer Heidi Andersen,
der er Gittes tvilling og arbejder med
planlægning af hjemmeplejerengøring.
De tre deltagere syntes, at formen i
år, som var mere udadvendt, var rigtig
god. Det lille skub ud at tale med andre
mennesker, var en god form, selv om det
måske har skræmt nogle stykker væk.
– Temaet i år med at sende budskaber
om hørehæmmede ud i offentligheden
er rigtig spændende. Jeg er aktiv
i ungdommen i Århus, men det her er
anderledes og godt, at man selv skal
yde, sagde 29-årige Kim Hausted fra
Århus, som er teknisk designer.
– Det er helt fint, at man får muligheden
for at overskride sine egne grænser.
Det er godt for os. Men det har
været lidt svært, selv om jeg er åben og
social, at dele foldere ud. Der er jo lidt
at være påtrængende, sagde Gitte.
De tre deltagere glædede sig over, at
de igen fik en masse nye informationer.
– Vi får jo også selv viden af at være
med til at stille udstillingerne op. Desuden
får vi informationer om, hvor vi
skal henvende os i dagligdagen f.eks.
omkring hjælpemidler. Joan fra Høreforeningen
har været god til at formidle
oplysninger. Vi har lært, at man skal
være opsøgende, når man skal have nyt
høreapparat og ikke bare tage det, man
kan få, sagde Heidi.
Mange unge med høreproblemer
oplever overgangen til voksenalderen,
d.v.s. over 18 år, som problematisk,
fordi tilbuddene de fik som børn ikke
længere er en selvfølge.
– Man er overladt til sig selv, og vi
har oplevet på mange ungdomsmøder
at der bliver sagt – gud kan man det
Derfor er det godt med en ungdomslejr,
hvor vi får meget at vide. Vi lærer,
at det er meget op til en selv at være
åben og stille krav – man får ikke noget
forærende, sagde Kim Hausted, inden
han begav sig ud i et af arrangementets
tilbud til de unge – et havkajakkursus i
Københavns havn.
is

34
TEKNIK
K
EN
Af Er i k Ba c h, freelanceskribent
God – også
i godt selskab
Poul Bunk-Jensen kan også høre signal fra senderen,
når han går i haven.
J
eg lægger Contego sender med
indbygget mikrofon på bordet. Familien
og nære bekendte har fået
forklaringen om, at jeg så kan høre,
selv også det der bliver sagt, når jeg
ikke er i rummet. Så ikke noget med
bagtalelser her, siger Poul Bunk-Jensen,
79 år, fra Roskilde.
P.B-J. er en hyperaktiv pensionist.
Han gik først på pension som 71-årig.
Indtil da var han direktør i Imerco,
hvor han en årrække var administrerende
direktør.
For fem år siden fik han sine første
høreapparater. Det var i øret apparater.
Nu har han små, fjernstyrede bag øret
apparater med åben prop. Det er godt.
P.B-J er også glad for fjernbetjening.
Det giver mulighed for hurtigt og ubemærket
at skifte til signal fra teleslynge
og Contegoen, som denne artikel handler
om.
øret og er fri for at læse teksten, hvilket
giver mig langt større udbytte af udsendelsen.
Når vi er ude, har min hustru Contego
senderen. Jeg kan tydeligt høre,
hvad hun siger, selv på mange meters
afstand, eller hvis hun står med ryggen
til. Også i bilen er det en stor fordel.
➢Til bestyrelsesmøder lægger jeg
Contego senderen på bordet. Den gør
det lettere at høre indlæg fra deltagerne,
også dem, der sidder længst væk.
Erstatter rumteleslynge:
Med Contego er der ikke behov for traditionel
rumteleslynge.
Tekniksiden kan ikke tages som udtryk
for foreningens officielle holdning.
Skriv eller ring til Erik Bach.
Spørgsmål er også velkomne.
Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.
Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19
mail: ebb@post5.tele.dk
Problemer med at høre
P.B-J oplevede situationer, hvor der var
problemer med at høre.
Jeg fik lov til at prøve Contego 800
systemet, fortæller P.B-J. Efter få dage
var jeg klar over, at det var et godt supplement
i mange dagligdags situationer.
P.B-J nævner i flæng:
➢– Min søn taler meget utydeligt,
efter at han har været udsat for blodprop.
Med Contegoen kan jeg langt
bedre høre, hvad han siger.
Jeg behøver ikke mere have tekst
på Tv. Contego senderen bliver med et
audiokabel forbundet med fjernsynet.
Så får jeg en betydeligt klarere lyd i

TEKNIK
K
EN
35
Contegoen tilsluttes ved hjælp af
audiokabel og Scartadapter til Tv’et,
eller/og radio.
P.B-J er glad for, at han kan regulere
lydstyrken trinløst fra hhv. Tv-signalet
og den lyd, som modtagerens (den han
har om halsen) mikrofon opfanger.
Ved hjælp af et dobbelt audiostik
er det muligt at have både radio og Tv
tilsluttet. Man skal så huske at slukke
radioen, når der skal ses tv, og modsat.
P.B-J synes, det er snildt at kunne
følge med i en Tv-udsendelse, selv om
han går på toilet.
I selskab
– Jeg har også stor glæde af Contego,
når vi er til selskab. Her hjælper senderen
med den retningsbestemte mikrofon,
så jeg bedre kan høre den, jeg taler
med. Desværre er det jo ikke alle forsamlinger,
der er så disciplinerede, at
folk ikke taler i munden på hinanden,
siger Poul Bunk-Jensen.
Contego sender og modtager
tilsluttet halsteleslynge.
Fakta
1. Produkt: Contego 800. Producent
Comfort Audio.
2. Contego 800 systemet består af en
sender og en modtager.
3. Både sender og modtager har indbygget
retningsmikrofon, tydeligt display
og gode trykknapper til betjening.
Modtagers mikrofon kan eksempelvis
bruges til at høre en samtalepartner,
samtidig med lyd fra Tv.
4. Senderen sender radiosignal til modtageren.
Det signal, senderen sender
til modtageren, kan komme fra
a. den indbyggede retningsmikrofon
b. andre lydkilder f.eks. radio, Tv, MP3,
computer, discman, navigator og alt
andet, der har en audioudgang. De
nævnte lydkilder forbindes med Contego
senderen med et audiokabel.
5. Jeg vil anbefale, at du køber flere
audiokabler og har dem til at være
konstant tilsluttet hver enkelt lydkilde,
du ønsker signal fra. Det gør det
lettere at tilslutte Contego senderen.
6. Dobbelt audioindgang:
Hvis du anskaffer en eller flere dobbelte
audioindgange, kan du have
to eller flere af de nævnte lydkilder
tilsluttet Contego senderen samtidig,
f.eks. radio og Tv og computer. Jeg
bruger selv flere af disse dobbelte
audioindgange.
Der skal naturligvis kun være tændt
for en af de tilsluttede lydkilder. Der
sker ikke noget ved, at der er tilsluttet
flere lydkilder ud over, at det naturligvis
er uforståeligt, det der kan høres.
(se foto).
7. Audiokabler og dobbelte audioindgange
kan købes hos en radio/Tv
forhandler eller bestilles hos:
www.av-cables.dk. Klik på minijack
kabel
8. Det er let at have Contego 800 systemet
med overalt, hvor man kommer.
Modtagerenheden hænger i halsteleslyngen,
(jeg foretrækker under tøjet.)
Senderenheden kan du lægge på bordet,
eller du kan bede samtalepartneren
klipse den fast på tøjet.
Du kan også lægge den på den radio eller
Tv, hvor den kan være tilsluttet audioudgangen.
9. Signalet fra senderen kan opfanges af
modtageren i en afstand på op til 25
meter.
10. Modtageren.
Modtageren er beregnet til at hænge i
halsteleslyngen. Fra halsteleslyngen sendes
signal til telespolen i høreapparaterne,
der skal være indstillet på T eller M + T.
11. På modtageren er der mulighed for
trinløst at regulere styrken på det signal,
der modtages fra hhv. senderen eller den
mikrofon, der sidder i modtageren. Det er
en rigtig god funktion.
12. I stedet for halsteleslynge kan modtageren
tilsluttes hovedtelefoner.
13. Produktet er yderst brugervenligt. Der
er alligevel en grundig brugsanvisning,
der viser mange flere brugsmuligheder.
Brugsanvisningen ligger på USB-memory.
14. Web adresse: www.comfortaudio.dk
Klik på Comfort Contego.
Baggrundsstøj:
På restaurant eller i støjende omgivelser
kan meget baggrundsstøj dæmpes, når høreapparaterne
indstilles på T (kun tele), og
samtalepartneren har Contego senderdelen
tættest muligt ved munden.
Telespole i høreapparaterne:
Contego 800 systemet med halsteleslynge
er beregnet til at bruges sammen med høreapparater,
der er forsynet med telespole.
Der skal være mulighed for at indstille
høreapparaterne på M – Mikrofon, T – Tele
og M + T.

36
mellem
mK
edlemmer
Valgmøde i København
Der skal som bekendt være valg til
Borgerrepræsentationen tirsdag den 17.
november.
Vi vil benytte denne lejlighed til at få
sat fokus på de levevilkår, som politikerne
byder mennesker med handicap
her i vores kommune.
Vi vil forsøge at finde de kandidater,
der har en reel vilje til at gøre noget alvorligt
ved en række forhold, som ikke
er akceptable i et velfærdssamfund: For
utilstrækkeligt rådgivningstilbudtilbud
til forældre, der får børn med handicap
– for dårligt fritidstilbud til børn og
unge – en mangelfuld ungdomsuddannelse
til de svært handicappede unge
– utilstrækkeligt botilbud til unge og
voksne – for lange sagsbehandlingstider
osv osv.
Vi indbyder alle interesserede til at
deltage i et offentligt valgmøde Mandag
den 26. oktober i Handicapcenter
København, Thoravej 29, 2400 København
NV. Mødet starter kl. 19.00 og
forventes at slutte kl. 21.30.
Vi har inviteret og fået tilsagn om
deltagelse fra: Frank Jensen, Socialdemokraterne,
Mikkel Warming, Enhedslisten,
Karin Storgaard, Dansk Folkeparti,
Pia Allerslev, Venstre, Mogens
Lønborg, Det Konservative Folkeparti,
Klaus Bondam, Radikale Venstre og Bo
Asmus Kjeldgaard, Socialistisk Folkeparti.
Vi håber, at mange vil slutte op om
vores arrangement, fordi det er vigtigt
at sende et klart og umisforståeligt signal
til de kommende beslutningstagere
på rådhuset: Det er nu, I skal gøre noget
alvorligt ved de mange udfordringer,
som borgere med handicap må leve
med i København.
Med venlig hilsen
Jørgen Eckmann, formand Danske
Handicaporganisationer, København
Ørepropper og høj musik
Høreforeningen Randers
startede Randersugen med
at dele 400 par ørepropper
ud gratis
De fleste har prøvet at gå hjem fra en
koncert med en fornemmelse af at have
hovedet pakket ind i vat og sær ringen
for ørerne. Det er tegn på, at musikken
har været for høj, og hvis man har anlæg
for det, risikerer man en høreskade.
I Høreforeningen vil vi selvfølgelig
gerne have mange medlemmer, men
helst ikke med baggrund i skader, som
let kunne forhindres.
En enkel, og trist, måde at sikre sig
mod høreskader er at holde op med
at gå til koncerter, og holde sig inden
døre nytårsaften – med gardinerne
trukket for. I Høreforeningens Randers
afdeling vil vi i stedet gerne hjælpe
Ingeborg og Emanuel Jensens
Minde-legat til videnskabelig forskning
Der uddeles midler til videnskabelig forskning inden for Høreforeningens arbejdsfelt.
Midlerne kan uddeles i en eller flere portioner.
både hørehæmmede og normalthørende
til at kunne nyde musikken, live,
sammen med andre, uden at risikere
høreskader.
Derfor var vi på gaden i starten af
Randersugen for at dele ørepropper
ud især til børnene; men også til andre
som bad om det. Næsten 300 propper
blev delt ud ved indgangen til plænens
store musik telt på de første to dage,
godt 100 blev delt ud inde i teltet, og vi
kunne have delt mange flere ud hvis vi
havde haft flere. Alt i alt en stor succes
som er med til at opfordre og vende
folk til at bruge ørepropper i støj lige
så selvfølgeligt ,som man bruger selen
i bilen, og samtidig skaber positiv opmærksomhed
omkring foreningen.
Ps: Selv vagter og kontrollører spurgte,
om de kunne få nogle ørepropper –
folk ved, at de skal bruge propper, men
det er lige med at huske det.
Svend Åge Busk, Randers
Skriftlig ansøgning sendes senest 1. november 2009 til:
Høreforeningen | Att.: Hovedbestyrelsen | Kløverprisvej 10 B | 2650 Hvidovre

mellem
m
edlemmer
37
Høreforeningen og lokal politik
Rudersdal søger rådgiver
Kender du den sociale lovgivning Er
du f.eks. tidligere socialrådgiver eller
tilsvarende og har lyst til at hjælpe
mennesker med høreproblemer i en
frivillig rådgivning, så kontakt formanden
for Høreforeningens lokalafdeling
Rådmanden for Sundhed og Omsorg
i Århus Kommune er en kvinde. Hun,
Dorthe Laustsen fra SF, har åbnet for
en dialog og kontakt med handicaporganisationerne
i Århus, og til vores
tilfredshed i lokalafdelingen har vi også
fået lov at være med.
Set i lyset af det kommende kommunalvalg
i oktober, er det vel naturligt
nok, at man som politiker arbejder på
at være fremme i debatten, og i Århus
skærpes interessen ved udsigten til
byrådets budgetforhandlinger, der skal
på plads i den nærmeste tid. Som alle
andre steder i samfundet er det trange
tider økonomisk, og der er næppe håb
om store forbedringer på handicapområdet.
Imidlertid vil vores rådmand
forsøge at skaffe flere penge til hjælpemidler,
og hun havde derfor indbudt
alle organisationer til møde for at
informere om planerne – og hvad der
er nok så væsentligt – give os mulighed
for at kommentere.
Det er en stor gruppe brugere med
mange forskellige behov, fra sko og
kørestole til taxakørsel og biler. I den
sammenhæng skal der gode argumenter
og klare formuleringer til for at
blive hørt, men det er vores indtryk, at
der er skabt basis for en større forståelse
for de hørehandicappedes behov.
Især glæder det os, at der er givet løfte
om kvartalsvise møder, hvor vi løbende
kan udveksle synspunkter. Vi vil selvfølgelig
sørge for altid at være til stede
og være talerør for Høreforeningens
medlemmer.
Med udsigt til mere godt samarbejde
har vi også været til møde med kommunens
folk på området. Det betyder,
at Høreforeningen nu lokalt har en
direkte kontakt til de ansvarlige i det
daglige arbejde i høreomsorgen. Ikke
sådan at forstå, at vi kan påtage os at
forhandle enkelte sager – dertil har vi
ingen hjemmel – men det koster jo ikke
noget at udveksle erfaringer og synspunkter,
og vi oplevede første runde
som meget konstruktiv. Vi glæder os
over, at man også i det regi ønsker et
fortsat samarbejde med et par årlige
møder til gavn for begge parter.
Lokalafdelingernes bestyrelser har
mange opgaver at løse, både sociale og
politiske, og der er brug for aktive folk
på alle fronter. I Århus har vi heldigvis
flere at trække på, men vi kan altid
bruge hjælp, både praktisk og i form at
tilbagemeldinger om problemstillinger,
der vedrører høreomsorgen. Skriv til os
eller ring, når der er noget, vi bør vide,
så vi kan være klædt på til samarbejdet
med myndighederne. Mon ikke det
samme gælder i alle Høreforeningens
lokalafdelinger
Lisbeth Leicht Thomsen
Sekretær i Århus Lokalafdeling
i Rudersdal, Curt Carlsen på 61 79 51
69 eller cc@modelbil.nu.
– Vi har ønsket og lokalerne til en
f.eks. månedlig rådgivning i Frivillighedscenteret
i Holte, siger Curt
Carlsen.
Et lille bidrag til høreproblemer
og sjov
Hos greven.
Johannes var kammertjener hos den
meget gamle, meget rige og meget
tunghøre greve.
Da greven en dag kom sent hjem,
hjalp Johannes ham af med frakken
og sagde drillende: Nå, din gamle døve
proptrækker. har du nu igen fjollet
rundt på barer og bællet champagne i
dig
– Nej, Johannes – jeg har været i byen
og købe et høreapperat.
– med venlig hilsen
Vagner Muldbjerg, Ringkøbing
Mindeord om
Jytte H. Pedersen
Vi har desværre måtte sige farvel til
Jytte, som døde pludselig sidst i juli.
Selvom vi, de sidste par år, godt kunne
mærke, at hun ikke havde det så godt,
var der ingen der var klar over, hvor
galt det stod til. Jytte var i mange år
medlem af Københavns Kredsens bestyrelse
og senere Københavns Afdelingen.
Desuden var hun formand for aktivitetsudvalget.
Jytte var altid meget aktiv
når der skulle laves høredage eller andre
aktiviteter, hvor der skulle gøres en
indsats, for at gøre de hørehæmmedes
handicap synligt.
Blandt Jyttes mange interesser var
havepasning og rejser. Hun havde mod
og lyst til at bese hele verden. Synd at
hendes rejselyst skulle stoppe så brat.
Vi er mange der vil tænke tilbage på
Jytte, når der var fest i København, Hun
var altid festlig og god for en monolog.
Københavns afdeling k

38
mellem
mK
edlemmer
Bland dig i den lokale handicappolitik
Er du klar til en plads i handicaprådet
Sker der for lidt i
kommunen Så er det nu og
her, du skal gøre en indsats.
Lige netop nu sidder man
nemlig i Danske Handicaporganisationers
lokale afdelinger
og sammensætter de
hold, der skal overtage pladserne
i diverse kommunale
råd efter nytår. Du har også
en chance!
Af Stig La n g v a d, f o r m a n d fo r Da n s k e Ha n d i c a p o r-
g a n i s a t i o n e r
Inden du kaster dig over pladserne
i handicaprådet, er det en ide at undersøge,
om Høreforeningens lokalafdeling
er på plads i handicaprådets
bagland – den lokale afdeling af paraplyorganisationen
Danske Handicaporganisationer
(DH).
Her mødes repræsentanter fra alle
kommunen handicaporganisationer
for at tage fat på det, som er fælles for
borgere med handicap – uanset deres
diagnose. Det kan være den generelle
sagsbehandling i kommunen, tilbuddene
i folkeskolen, busser og handicapkørsel,
tilgængeligheden til private og
offentlige bygninger – og meget, meget
mere.
Høreforeningen er med i mange af
de lokale DH-afdelinger, men der er
stadig er hvide pletter på landkortet.
Find din lokale DH-afdeling her: www.
handicap.dk/lokalt. På DH-afdelingens
hjemmeside kan du under fanebladet
Tillidsfolk se, hvem der sidder i bestyrelsen.
Hvis Høreforeningen ikke er
nævnt – så er der en ledig plads!
Kontakt lokalafdelingsformanden,
hvis du gerne vil repræsentere Høreforeningen
i DH. De kan udpege dig som
bestyrelsesmedlem i DH-afdelingen.
Vil du i handicaprådet
Tilbage til handicaprådet – eller for den
sags skyld det lokale beskæftigelsesråd,
klagerådet vedr. hjemmehjælp, og nogle
steder også folkeoplysningsudvalg, frivillighedsråd,
skolebestyrelser m.m. For
alle disse råd gælder det samme: Det er
den lokale DH-afdeling, der udpeger
eller indstiller kandidater til handicappladserne.
Og det sker netop i dette
efterår, da kommunale råd, nævn og
udvalg skal nedsættes på ny efter et
kommunalvalg.
Du skal have Høreforeningen i ryggen,
hvis du vil indstilles til et råd. Der
er ingen formelle krav til, hvordan en
indstilling skal se ud. Det kan være en
mail eller et brev, men den skal underskrives
af den lokale afdeling af Høreforeningen.
Og den skal sendes til den
lokale DH-afdelings formand. Indstillingen
skal begrunde, hvorfor netop du
skal udpeges til f.eks. handicaprådet.
Hvad er dine forudsætninger, hvad har
du prøvet tidligere osv.
Bemærk i øvrigt, at personer, der allerede
sidder i et råd, og som ønsker at
genopstille, skal fremskaffe en ny indstilling
fra deres medlemsorganisation!
Inden december beslutter man i
DH-afdelingerne, hvordan man får
sammensat de bedste hold til handicapråd
m.v. Det er ikke helt nemt.
Repræsentanterne skal helst have
forskellige baggrund og interesser, og
kvalifikationerne skal være i orden. De
skal have tid og overskud til arbejdet.
DH-afdelingen skal desuden indstille
lige mange mænd og kvinder.
Det er forretningsudvalget i DHafdelingen,
der udvælger på baggrund
af de indsendte indstillinger. Hvis der
ikke er et forretningsudvalg, så kommer
formanden med en indstilling,
som hele bestyrelsen derefter forholder
sig til.
En ny udfordring
Hvis du bliver udpeget af DH til at
sidde i et kommunalt råd, repræsenterer
du ikke længere (kun) din egen
organisation, men taler på vegne af alle
DH’s medlemsorganisationer. Det er en
udfordring!
Der er plads til 3-6 forskellige organisationer
i et handicapråd (plus stedfortrædere,
som bruges flittigt), men
der er gerne tilsluttet 15-20 organisationer
til den lokale DH-afdeling. Alle
vil gerne have indflydelse på rådenes
arbejde. Du skal derfor sætte tid af til
at diskutere rådets arbejde med baglandet
i DH-afdelingen.
DH har udgivet pjecen ”Når du
repræsenterer DH”. Den finder du på
DH’s temaside for tillidsfolk: www.handicap.dk/tillidsfolk.
Tag udfordringen op. Gør en forskel.

aktiviteter
&
adresser
39
Deadline for novembernummeret
2009: D. 4. oktober 2009.
Indlæg skal sendes på SKE-
MA til aktivitet@hoereforeningen.
dk eller pr. post.
rEGION
NORDJYLLAND
HB-medlemmer:
Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240 Nibe,
tlf. 98350325
Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690
Fjerritslev, tlf. 98212262
email: jens@troldahl.dk
Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals,
tlf. 98941619
e-mail: kello@ofir.dk
Emanuel Pechüle-Christensen
Engen 2, 7770 Vestervig,
tlf. 97941033,
email: emanuel@mail.dk
Høreforeningen –
Lokalafdelinger
◗ Lørdag d. 3. oktober, kl.
10 – 16 i Aalborg skolens
lokaler, Kollegievej 1 i
9000 Aalborg afholder de
Nordjyske lokalafdelinger
et fællesarrangement for
hørehæmmede børn, deres
forældre samt øvrige pårørende.
Programmet offentliggøres
i de lokale ugeaviser
og lover en dag fyldt
med videns deling, netværksdannelse,
og fakta om
det at have et hørehæmmet
barn. Tilmeldingsfristen
var 24. september.
BRØNDERSLEV
Formand: Ib Hansen,
Lindenovsvej 40,
9330 Dronninglund,
tlf. 98843682,
e-mail: lind40@stofanet.dk
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 – 17 i Bien i Brønderslev,
Bredgade 55/ passagen i
Brønderslev afholdes foredraget,
”Hva’ så, det med
hørelsen på 117 måder”, af
Lotte Rømer. Lotte Rømer
er en levende og spændende
fortæller, vi også tidligere
har haft fornøjelsen af i
Hjallerup. Det var en fantastisk
oplevelse, så snyd
ikke dig selv for dette arrangement.
FREDERIKSHAVN
Formand: Jørgen S. Hansen,
Skræddervej 19, Gærum,
9900 Frederikshavn,
tlf. 98486475
◗ Onsdag d. 21. oktober, kl.
19 – 21 i Dagcentret, Ingeborgvej
2 i Frederikshavn
afholder vi møde med socialudvalgsformand
Birgit
M. Hansen og hørevejleder
Malene Jensen. Kaffe/te
m. brød kr. 25. Alle er velkomne.
HJØRRING
Formand: Keld Hansen,
Emmersbækvej 32,
9850 Hirtshals,
tlf. 98941619
e-mail: kello@ofir.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Forsamlingsbygningen,
Østergade 9 i Hjørring.
◗ Onsdag d. 14. oktober,
kl. 15 – 17 er der demonstration
af forskellige teleslyngetyper.
Vi kan oplyse
ventetider på høreapparater,
offentlig og privat.
Udlån af teleslynge, FMudstyr
m.m. Du kan også
komme med forslag til nye
aktiviteter. Ved tilmelding
af nyt medlem gives stadig
1 flaske vin + ½ års gratis
medlemskab.
JAMMERBUGT
Formand: Jens Troldahl,
Østergade 28, 9690
Fjerritslev, tlf. 98212262,
e-mail: jens@troldahl.dk
MARIAGER FJORD
Formand: Søren Mathiasen,
Ålborgvej 40, 9560 Hadsund,
tlf. 98575096, e-mail:
Mathiasen-praest@privat.dk
◗ Lørdag d. 3. oktober, kl.
9.30 – 13 i Markedshallens
restaurant ved havnen i
Hobro afholder vi messe
om hørehandicap og hjælpemidler.
Inviter gerne
familie og venner. Kaffe, øl
og vand kan købes. Teleslynge
og skrivetolk. Gratis
adgang.
MORSØ
Formand: Jens Peder
Dalgaard, Enghavevej 8,
7900 Nykøbing
Mors, tlf. 97725290,
e-mail: j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk
◗ Den første onsdag i hver
måned fra kl. 10 - 12 i Sundhedscenter
Limfjorden,
Strandparken 48, 2. Nyk.
M. inviterer vi til en snak om
Høreforeningen, høreproblemer,
hjælpemuligheder
eller andet vedr. hørelsen.
REBILD
Formand: Helmuth Jørgensen,
Hjedsbækvej 473,
9541 Suldrup, tlf. 98653047
THISTED
Formand: Aase Jensen,
Nørregade 51, st. th.,
7700 Thisted, tlf. 97921894
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetsstedet
HOPLA, Vestervigvej
112, Bedsted.
VESTHIMMERLAND
Formand: Viggo Christensen,
V. Søvej 10, Skørbæk,
9240 Nibe, tlf. 24836648,
e-mail: vbchristensen@
gmail.com
AALBORG
Formand: Svend P. Kristensen,
Klitgårdsvej 1, 9240
Nibe, tlf. 98350325, e-mail:
s.p.kristensen@mail.dk.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Hørehæmmede Børns
Forældre:
Kenneth Holmager, Terpsvej
12, 9440 Åbybro,
tlf. 98243839, e-mail:
holmager@ forum.dk
rEGION
MIDTJYLLAND
HB-medlemmer:
Jens Præstegård, Mejsevej
15, Øster Snede, 8723
Løsning, tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
Sanne Lauridsen,
Engdraget 27A, 8381
Tilst, tlf. 86243345, e-mail:
aarhus@hoereforeningen.dk
Preben Fruelund, Æblerosevej
27, 8500 Grenaa,
tlf. 86300479 e-mail:
prebencooper@tiscali.dk
Bjarne Dueholm, Mosevænget
5, 7330 Brande,
tlf. 97180530,
mobiltlf. 23715130, e-mail:
Bjarne.Dueholm@email.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
HEDENSTED
Formand: Jens Præstegård,
Mejsevej 15, Øster Snede,
8723 Løsning,
tlf. 75893356,
e-mail: jkp11@os.dk
HERNING
Formand: Elisabeth Frølund
Kjærgaard, Fenrisvej 4, 7400
Herning, tlf. 97120478
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 – 21.30 på Herning gymnasium,
H. P. Hansensvej i
Herning afholdes foredrag
ved Ole Lauth, forstander
på Egtmont Højskolen.
”Tænk almindeligt først” er
rådet fra Ole Lauth, der vil
fortælle historien om Egtmont
Højskolen, og hvordan
skolen med humor og
positive oplevelser hjælper
med at ændre dagligdagen
og livet for handicappede.
Arrangeret i samarbejde
med Handi Midt Vest.
◗ Søndag d. 11. oktober, kl.
10 i Sunds Kirke afholdes
gudstjeneste med hørehensyn
samt evt. frokost.
Medvirkende: Landsdelspræst
Søren Skov Johansen,
provst Niels Kobbelgaard
samt TSK- tolk Mette Gautier.
Frokosten koster kr.
25. Tilmelding til frokost
og kirkebil til Asger Korsholm
på tlf. 97131142 el. på
e-mail: agko@km.dk
HOLSTEBRO
Formand: Gunnar Kristensen.
Kobberupvej 95,
Mejrup, 7500 Holstebro,
tlf. 97428613, e-mail:
gunnar.kristensen@mvb.net
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Laden, Brogårdsvej
4 i Holstebro.
◗ Onsdag d. 21. oktober,
kl. 19 afholdes foredrag
ved Inge- Dorte Kaasgaard,
som kommer og fortæller
om arbejdet som arresthuspræst.
Der serveres kaffe
m. brød til kr. 35. Tilmelding
senest mandag d.
19. oktober til Inga på tlf.
97429120/40305602 el. til
Petra på tlf. 97422554. Alle
er velkomne.
HORSENS
Formand: Thøger Jeppesen,
Vestervænget 7, Tvingstrup
8700 Horsens,
tlf. 75667116, e-mail:
thoger.jeppesen@mail.tele.dk
IKAST-BRANDE
Formand: Bjarne Dueholm
Mosevænget 5, 7330 Brande,
tlf. 97180530, e-mail:
bjarne.dueholm@email.dk
LEMVIG
Formand: Annelise Lund Pedersen,
Toldbodgade 5, 2.,
7620 Lemvig, tlf. 97823399
◗ Tirsdag d. 3. november,
kl. 11.45 tager vi på tur til
OTICON i Thisted. Der
er afgang fra Rema 1000.
Turen koster kr. 50 pr.
person. Tilmelding senest
torsdag d. 29. oktober til
formanden.
NORDDJURS
Formand: Erling Jensen, Klibovænget
11, 8963 Auning,
tlf. 86484474,
e-mail: klibo@elromail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ældrecenter
Posthaven, Grenå.
◗ Onsdag d. 21. oktober,
kl. 19 – ca. 21.30 får vi

40
aktiviteter
&
adresser
besøg af Lars Holmelin
fra Oticon. Lars Holmelin
vil fortælle om det nyeste
inden for høreapparater og
tilbehør, og hvad man skal
være opmærksom på. Der
vil være demonstration af
FM, teleslynge til mobil og
alarmer. Der serveres kaffe.
Teleslynge og skrivetolk.
Obs! Læg mørke til det nye
mødested.
ODDER
Formand: Pt. ingen.
RANDERS
Formand: Svend Aage
Busk, Mariagervej 1 A, 2.
th., 8900 Randers C, tlf.
86425244, træffes bedst
formiddag, e-mail: sv.aa.
busk@oncable.dk Fast mødested,
når andet ikke er
angivet: Sundhedscentreret,
Vestervold 4,
8900 Randers C.
Derudover Caféen
Sundhedscentret, Vestervold,
8900 Randers C.
◗ D. 2. og 4. uge i måneden
om torsdagen fra kl. 15 til
18 har vi åben rådgivning i
Caféen.
RINGKØBING/SKJERN
Formand: Ole Matthesen,
Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,
tlf. 97324652, e-mail:
olematthesen@webspeed.dk.
SAMSØ
Formand: Grethe Buhr,
Byvejen 21, Haarmark,
8305 Samsø, tlf. 86593267
SILKEBORG
Formand: Kirsten Jensen,
Marsvej 6, Gjessø 8600
Silkeborg, tlf. 86820389,
e-mail:ki.jensen@fibermail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcentret,
Østergade 9 i Silkeborg.
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 – 21.30 i Medborgerhuset,
Søgade 3 i Silkeborg
kommer Ulla Carl, afdelingsleder
på Århus Høreinstitut,
og fortæller, om hvor
man som hørehæmmet skal
gå hen for at få løst sine
problemer.
◗ Den sidste tirsdag i hver
måned, kl. 18 – 19 har vi
rådgivning for ALLE med
høreproblemer.
SKANDERBORG
Formand: Preben Larsen,
Rugmarken 13, 8362 Hørning,
tlf. 86922669, mobil,
kun SMS: 20 79 19 39
e-mail: preben@larsen.dk
◗ Hver 1. og 3. torsdag i måneden
kl. 19 - 22 afholdes
arrangement i Skanderborg
Sundhedscenter.
◗ Torsdag d. 8. oktober,
kl. 19 – 22 i Skanderborg
Sundhedscenter afholdes
foredrag ved Lotte Rømer.
Lotte Rømer vil fortælle
om hørelsen både for høreapparatbrugere
og deres
familie. Der vil være skrivetolk
på storskærm. Alle er
velkomne. Øl og vand kan
købes.
SKIVE
Formand: Stinne Andersen,
Lyngbakken 1, Sdr. Thise,
7870 Roslev, e-mail:
skive@hoereforeningendk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Odgårdsvej 15 i
Skive.
STRUER
Formand: Jens Kvist,
Kløvenhøj 5, 7600 Struer
tlf. 97865210
SYDDJURS
Formand: Jan Arndt,
Strandvejen 5, 8400
Ebeltoft, tlf. 86373809,
e-mail:
syddjurs@hoereforeningen.dk
VIBORG
Formand: Inge Madsen,
Anemonevej 22, 8850 Bjerringbro,
tlf. 86688274 Lokalafdelingsarrangementer
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sognegården,
Stænderspladsen 3
(ved Domkirken) Viborg.
◗ Tirsdag d. 27. oktober, kl.
19 – 21 afholdes foredraget
”Hva’ så Det med hørelsen
på 117 måder” af Lotte Rømer.
Siden 1998 har Lotte
Rømer holdt mange foredrag
om hørelsen, og som
mangeårig høreapparatbruger
med et arveligt høretab
ved hun, hvad hun taler
om. Kaffe/te m. brød. Entre
kr. 60. Alle er velkomne.
Derudover
Café Hørelsen. Fast mødested
og tid: De Frivilliges
Hus, Vestrebrogade 1 i Viborg,
◗ Onsdag i lige uger kl.
15 – 17 og ulige uger kl.
19 – 21 er vi nogle personer,
der har de samme øre/høreproblemer
som dig, så vi
kender lidt til, hvordan du
har det. Vi kan ved snak og
forståelse måske hjælpe dig
til en bedre dagligdag. Vi
har kaffe på kanden, hvis
du kommer forbi.
ÅRHUS
Formand: Sanne Lauridsen,
Engdraget 27a, 8381 Tilst,
tlf. 86243345, e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Klostergade
37, 8000 Århus C
◗ Torsdag d. 19. oktober, kl.
19 – 21.30 afholder vi debat
vedr. høreomsorgen i Århus
kommune. Vi har inviteret
de politikere fra de forskellige
partier, som stiller op
til det kommende byråd.
Der er teleslynge, skrivetolk
og TSK- tolk. Der vil være
fællesspisning for medlemmer
kl. 18. Tilmelding senest
mandag d. 12. oktober
til næstformand Jørgen
Jensen på tlf. 86755569 el.
på e-mail: j_jensen@stofanet.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Vibeke Christensen,
Silkeborgvej 65, 8641
Sorring, tlf: 86957296,
mobil: 22927296,
e-mail: kathrinedal@os.dk
Kontakt: Nelly Thorsen,
Ydunsvej 5, 8981 Spentrup,
tlf. 86479400,
e-mail: thorsen1@mail.dk
Se hjemmesiden for aktiviteter.
Døvblevne
Klub 98-Vestjyden
Formand: Trine Gaarsdahl,
Engbjerg 144, 7400
Herning, SMS. 60224080,
e-mail: trine.benny@email.dk
◗ Fredag d. 30. oktober, kl.
18.30 hos Bowl’n’Fun Holstebro,
Mads Bjerres Vej 5 i
Holstebro afholder vi bowlingaften
med efterfølgende
spisning. Børn er velkomne.
Pris kr. 200 for medlemmer,
kr. 225 for ikke medlemmer
og kr. 100 for børn.
Bindende tilmelding senest
mandag d. 19. oktober til
Bodil på SMS 25599303
el. på e-mail: bpoffersen@
skylinemail.dk. Kontonr.
91060001105736.
Århus Døvblevne Klub
Formand: Bent Jensen,
Sonnesgade 14, st. lejl. 15,
8000 Århus C,
tlf: 28434584, e-mail:
bent-jensen@stofanet.
dk Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Klostergade
37, 2. sal, 8000
Århus C
◗ Torsdag d. 8. oktober,
kl. 19 kommer Vibeke
Stendorf, lærer på Castberggård,
og fortæller om,
hvilke kurser Castberggård
kan tilbyde til os med
hørenedsættelse. De fleste
af jer kender nok Vibeke
Stendorf i forvejen så mød
op og få en snak.
◗ Torsdag d. 22. oktober, kl.
19 holder klubben sin 36
års fødselsdag, så vi må se,
hvad bestyrelsen finder på
denne gang. Vi håber at se
rigtig mange af jer.
UHA – Unge
hørehæmmedes
Aktivitetsklub i Århus
(men dækker hele Midtjylland)
Hjemmeside:
www.hoereforeningen.dk/
uha
Formand: Merete Budde,
Ringkøbingvej 33 1.tv.,
8000 Århus C,
mobiltlf. 22 44 05 60,
e-mail:
uha@hoereforeningen.dk
REGION
SYDDANMARK
HB-medlemmer:
Boris Hemmingsen,
Kogtvejhøj 141, 5700 Svendborg,
e-mail: nata@webnetmail.dk
Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314, e-mail:
kristiankhansen@ hotmail.
com
Karl Erik Jensen, Hans
Jacobsvej 5, 6760 Ribe,
tlf. 75423851, e-mail:
karlerikjensen@gmail.com
Fritz Larsen, Møsvråvej 30,
6051 Almind, tlf. 75561804,
mobiltlf. 21767201,
e-mail: fl@pc.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
ASSENS
Formand: Lars Juul Sørensen,
Ny Adelgade 42A,
5610 Assens, tlf. 48412669,
e-mail:
lars.juul.sorensen@ofir.dk
AABENRAA
Formand: Elsebeth Hansen,
Lendemark 52, 6372 Bylderup-
Bov, tlf. 74762490,
e-mail: lendemark@bbsyd.dk
BILLUND
Formand: Kristian Hansen,
Kirkegade 16, 6623 Vorbasse,
tlf. 75333314, e-mail:
kristiankhansen@
hotmail.com
ESBJERG/FANØ
Formand: Karl Erik
Jensen,Hans Jacobs Vej 5,
6760Ribe, tlf. 75423851,
e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fritidshuset,
Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.
◗ Onsdag d. 21. oktober, kl.
19 – 21.30 i Mødestedet,
Skolegade i Bramming afholdes
foredrag, ved Pastor
Michael Brautch, om kærlighed,
glæde og livskvali­

aktiviteter
&
adresser
41
tet. Gratis adgang. Alle er
velkomne. Kaffe/te og øl/
vand og brød kan købes. Se
hele programmet på www.
hoereforeningen.dk/esbjerg
og i ugeaviser/ Jyske Vestkysten
i uge 42.
◗ Lørdag d. 31. oktober, kl.
13 – 17 i Sprogcenter Vest/
Gammelby Skole, Darumvej
112 i Esbjerg afholder vi
”Store høredag” med udstilling,
fremvisning, råd og
vejledning indenfor høreområdet/tinnitus
og ménière.
Deltager ved arrangementet:
Widex, Siemens, AudioNova,
Phonak, Audiphoni, Oticon,
Castberggård, Kommunikationscentret,
Høreklinikken,
Audiologisk afsnit og GH
Service. Gratis entre. Alle er
velkomne. Kaffe/te og øl/
vand og brød kan købes. Se
hele programmet på www.
hoereforeningen.dk/esbjerg
og i Jyske Vestkysten i uge
43/44.
FREDERICIA
Formand: Pt. ingen formand.
Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Pensionistcentret, Jyllandsgade
8 B i Fredericia.
Derudover
Fast mødetid og sted:
Center for høretab, Mercurvænget
2 i Fredericia
FÅBORG-MIDTFYN
Formand: Poul Jørgensen,
Banevænget 25,5750 Ringe,
tlf. 62623963
e-mail: poj@5750.dk
◗ Tirsdag d. 20. oktober, kl.
19 – 21på Ringe bibliotek,
Algade 40 (indgang fra parkeringspladsen)
afholdes
foredraget ”Hva’ så Det
med hørelsen på 117 måder”
ved Lotte Rømer. Lotte
Rømer er selv hørehandicappet,
så hun ved, hvad
hun snakker om. Mød op
til en spændende aften. Entre
kr. 50. Alle er velkomne.
HADERSLEV
P.t ingen formand
KERTEMINDE
Formand: Ejner
Øbo,Blommehaven 3, 5350
Rynkeby,tlf. 65391548 ejbi@
dbmail.dk
KOLDING
Formand: Arne Jessen, Julivænget
6, 6000Kolding, tlf.
75518886, e-mail: arnesj@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
KUC, Ågade27 i Kolding.
LANGELAND
Formand: Herluf Lykkegaard,
Peløkkevej 84, 5900
Rudkøbing, tlf. 62513060,
e-mail: herluf@mail.dk
MIDDELFART
Formand: Aïda Regel Poulsen,
Lyøvænget 31, 5500
Middelfart, tlf./SMS:
51291167, bedst efter kl.
18. E-mail: middelfart@
hoereforeningen.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Sognegården v.
Middelfart Kirke, Algade 7,
Middelfart.
NYBORG
Formand: Anna Bettina
Hansen, Gl. Vindingevej
332, 5800 Nyborg,
tlf. 65302090, e-mail:
nyborg@hoereforeningen.dk
ODENSE
Formand: Hanne Nielsen,
tlf. 25145686, e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk
Sekretær Lene Irsberg,
tlf. 64473115
Begge træffes bedst efter
kl.17
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Bolbro Ældrecenter,
Stadionvej 50,
5200 Odense V, Indgang K.
◗ Torsdag d. 15. oktober, kl.
19 – 22 kommer Hørekonsulent
Rikke Kristensen og
fortæller nyt om høreapparater
og tilbehør. Kaffe
og øl/vand kan købes. Brød
medbringes.
◗ Lørdag d. 17. oktober, kl.
10 – 12 byder frivillige fra
lokalafdelingen dig velkommen
til en uformel snak og
en kop kaffe. Er du i tvivl
om tilbehør, eller er der
andet, du gerne vil snakke
om, står vi klar. Vi glæder
os til at se dig.
SVENDBORG
Formand: Ellen Marie
Rosengren,Tvedhaven 115,
5700 Svendborg,
tlf. 62216375
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Skallen,
Møllergade 99 i Svendborg
◗ Mandag d. 12. oktober, kl.
13.30 – 15.30 kommer Margit
Okholm, audiologopæd.
fra Rehabilitering og Specialrådgivning,
og fortæller
om tinnitus, ménière,
hjælpemidler mm. Kaffe og
brød kr. 25.
SØNDERBORG
Formand: H. Harry Sønnichsen,
Østerkobbel
36, 6400 Sønderborg,
tlf. 74423037, mobiltlf.
40826919, e-mail: harry@
stofanet.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Aktivitetshuset Alléen.
◗ Lørdag d. 10. oktober, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
◗ Lørdag d. 24. oktober, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
◗ Lørdag d. 31. oktober, kl.
13 på Alléen er der lotto
med de gode gevinster.
TØNDER
P.t. ingen formand.
VARDE
Formand: Søren Peder Sørensen,
Langhedevej 12,
6800 Varde, tlf. 75261006
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Medborgerhuset,
Storegade 57, 1. sal,
6800 Varde
VEJEN
Formand: Lars Bang Jeppesen,
Kongeåvej 28, Skibelund,
6600 Vejen, tlf.
75362201, fax. 75362205,
e-mail: mette@bangjeppesen.dk
VEJLE
Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej
30, 6051 Almind, tlf.
75561804, e-mail: fl@pc.dk
Fast mødested, når andet
ikke er nævnt: Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7,
Vejle Derudover
Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,
Kirkegade 11
(gennem porten) eller indgang
fra Grønnegade 7, Vejle
Åbningstid: Onsdag i den
første ulige uge i hver måned
fra kl. 16.00 til 18.00.
Sæson: Forår fra jan.-maj
og efterår fra sept.-dec. Cafevært:
Annelise Madsen og
Johnna Kyed.
HyggeCafé, hvor berørte af
Menière, tinnitus eller andre
høreproblemer kan komme
og få en snak. I øvrigt er alle
interesserede velkomne.
◗ Næste gang er onsdag d.
7. oktober.
ÆRØ
Formand: Susan Kromann,
Enighedsstræde 2,
5960 Marstal, mobil.tlf.
40258477, e-mail: susankromann@tdcadsl.
dk
Høreforeningen
Klubber m.v.
Døvblevne
Døvblevne MHSklubben
Kontakt: Mette Bang
Jeppesen, Kongeåvej 28,
6000 Vejen, tlf./ teksttlf.
75362201, Fax 75362205,
e-mail:
mette@bangjeppesen.dk
MHS-klubben Fredericia
Formand: Kirsten Brandt,
Annavej 29, 7000 Fredericia,
SMS: 26689124, e-mail:
k@brandt.mail.dk
◗ Hver onsdagen (med start
fra onsdag d. 2. september
og med slut i april), kl.
19.30 – 22 på Center for
Høretab, Mercurvænget 2 i
Fredericia mødes vi til socialt
samvær, div. spil, badminton
og svømning.
◗ Onsdag d. 14. oktober, kl.
19 – 22 i Pensionistcentret,
Jyllandsgade 8B spiller vi
banko. Kr. 10 pr. plade.
8 spil. Kaffe m. brød kr.
15. Tallene bliver vist på
skærm/tavle. Tilmelding
senest onsdag d. 7. oktober.
Hørehæmmede Børns
Forældre
HBF-Klubben Sydvest
Kontaktperson: Lars Bjørnhardt,
Torvegade 126, 6700
Esbjerg, tlf. 75134999,
Mobil. 20264999, e-mail:
bjornhardt@email.dk
HBFklubben Sydøst Kontaktperson:
Unni Bjertnæs Maegaard,
Kongshøj Allé 61, 5300
Kerteminde, tlf. 65324733,
e-mail: unni@maegaard.dk
REGION
HOVEDSTADEN
HB-medlemmer:
Judith Hansen, Lundeparken
7, st. mf., 3600 Frederikssund,
tlf. 60 47 27 63,
e-mail:
hansenju@webspeed. dk
Bolette Østberg, Madvigs
Allé 13, 2.th. 1829 Frederiksberg
C., tlf. 33310762,
e-mail: bolette@ofir.dk
Jan Krogsaa, Boeslundevej
2, 1.sal 2700 Brønshøj,
tlf. 39661551, mobil/SMS.
20887209, e-mail: krogsaa@
gmail.com
Lisbeth Persson,
Midgårdsvej 51, 3700
Rønne, tlf. 56955664
Høreforeningen
Lokalafdelinger
ALBERTSLUND
Formand: Anna Vita Ross,
Lundebjerg 58C, 1.
2740 Skovlunde, tlf.
51894372. e-mail: albertslund@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Frivilligt
Centret, Bygangen 25, 1.
sal, Albertslund
◗ Den 2. onsdag i hver
måned mellem kl. 19 – 21

42
aktiviteter
&
adresser
har vi ÅBENT HUS m. bl.a.
HØRESNAK, hvor du kan
blive informeret om alt
vedr. høreproblemer, høreapparater,
hjælpemidler,
øresygdomme, m.m. Dette
er også træffetid og -sted
til formanden. Har du gode
ideer, som andre kan have
glæde af, så lad os høre
om dem under hyggelige
og uformelle forhold. Vi
serverer kaffe og te. Der er
mulighed for at købe øl og
vand.
ALLERØD
Formand: Thomas Waldorff
e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Pensionisthuset,
Skovensvej 6 i Allerød
BALLERUP
Formand: Jørn Christensen,
Baltorpvej 70, 2750 Ballerup,
tlf. 60710874, e-mail:
ballerup@hoereforeningen.
dk Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ballerup
Præstegård, Præstevænget 2
A i Ballerup
◗ Mandag d. 26. oktober, kl.
19 – 21.30 kommer Steen
Nielsen fra GN Resound og
fortæller om deres høreapparater
samt orienterer os
fordelene ved GN Resounds
høreapparater, deres design
og hvad der gøres hos GN
Resound for at forbedre
lydkvalitet og taleforståelse.
Der er teleslynge og skrivetolke.
Kaffe/te m. brød kr.
20. Alle er velkomne. Se evt.
www.hoereforeningen.dk/
ballerup
BORNHOLM
Formand: Helene Svendsen,
Mejsevangen 5, 3700 Rønne,
tlf. 56950691. e-mail:
helene@svendsen.mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sagahuset,
Sagavej 1 i Rønne.
◗ Lørdag d. 3. oktober, kl.
13.45 mødes vi på parkeringspladsen
ved Natur
Bornholm og går samlet
ind til en guidet tur med
efterfølgende kaffe og kage.
Turen koster kr. 25 (alt
inkl.). Tilmelding senest
søndag d. 27. september til
formanden. Kørelejlighed
aftales ved tilmelding.
BRØNDBY
Formand: Rita Hørdam
Petersen, Højkær 39, 6.
th., 2605 Brøndby, tlf.
36755411, e-mail: broendby@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset
Kilden, Nygårds Plads 31 i
Brøndby.
◗ Torsdag d. 15. oktober,
kl. 18 – ca. 21 får vi besøg
af reservelæge Julia Menning-
Hagen fra Gentofte
hospital, der vil fortælle om
sygdomme i øret. Bl.a. tinnitus,
CI mv. Der vil være et
lille traktement, hvorfor tilmelding
er nødvendig. Pris
kr. 25. Tilmelding senest
onsdag d. 7. oktober.
EGEDAL
Formand: Pt. ingen formand.
FREDERIKSBERG
Formand: Bolette Østberg,
Madvigs Allé 13, 2. th.,
1829 Frederiksberg C, tlf.
33310762, e-mail: frederiksberg@hoereforeningen.dk
◗ Torsdag d. 1. oktober,
kl. 14 – 15.30 i Café Kram,
Peter Bangs Vej 1, indgang
G på Frederiksberg afholder
vi hørecafé. Kom og
mød én der selv har høreproblemer.
En eller flere
repræsentanter fra lokalafdelingen
vil være til stede
og lytte til dine problemer
og spørgsmål.
◗ Torsdag d. 8. oktober, kl.
17 - 19 i Café Kram, Peter
Bangs Vej 1, indgang G på
Frederiksberg inviteres I, i
samarbejde med Café Kram,
til en inspirerende aften,
hvor to NLP- terapeuter vil
fortælle om, hvordan du
med positive tanker kan leve
livet fuldt ud. Hold øje med
annoncering. Tilmelding til
Café Kram.
◗ Torsdag d. 21. oktober,
kl. 19 i Medborgerhuset,
biblioteket, Danasvej 30 B
på Frederiksberg kommer
Loc A. Han, civilingeniør
og høreklinikindehaver,
og fortæller om årsager til
høretab, hørekurver, høreapparater,
individuel tilpasning
samt de problemer og
glæder, som høreapparatbehandling
kan give. Der
bliver lejlighed til at stille
spørgsmål.
FREDERIKSSUND
Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej
6, 3600 Frederikssund,
tlf. 47315504, e-mail:
ole.thing@mail.dk
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 – 21.30 får vi besøg af repræsentanter
fra Kommunikationscentret
i Hillerød,
der vil fortælle om, hvad
Kommunikationscentret
kan tilbyde, samt hvilket
samarbejde de har med
Frederikssund kommune.
FURESØ
Formand: Mai-Britt Larsen,
Tornehøj 122, 3520 Farum,
Tlf. 44 99 77 59, e-mail:
mlarsen@post9.tele.dk
GENTOFTE
Formand: Grethe Boisen,
Ordrup Jagtvej 40 B, st. th.,
2920 Charlottenlund, tlf.
39641967, mobiltlf. SMS
27633401
GLADSAXE
Formand: John Agerholm,
Rolf Krakes Allé 23, 2860
Søborg, tlf. 39562265,
email: jagerholm@webspeed.dk
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Forebyggelsescentret,
Søborg
Hovedgade 200 i Gladsaxe.
GLOSTRUP
Formand: Asta Holm, Diget
39, 1. tv., 2600 Glostrup,
tlf. 6043 1271, e-mail: glostrup@hoereforeningen.
dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12 i Glostrup
◗ Den første tirsdag i hver
måned fra kl. 10 – 12 træffes
bestyrelsen i Aktivitetscentret.
Har du spørgsmål om
høreapparater, hjælpemidler,
tilskud mm. oplyser vi om
muligheder og regler. Du
kan også udveksle erfaringer
med andre ligestillede.
◗ Onsdag d. 21. oktober, kl.
14.30 mødes vi på Glostrup
station ved bus 300s mod
Nærum st. (bustransport
for egen regning). Vi skal
besøge Danmarks Tekniske
Universitet i Lyngby. Lektor
Torben Poulsen vil fortælle
om hørelse, høretab samt
DTU´s forskning på området.
Foredraget indeholder
lyddemonstrationer. Turen
slutter kl. 18. Begrænset
deltagerantal. Tilmelding
senest fredag d. 16. oktober
til formanden.
◗ Lørdag d. 24. oktober, kl.
19 – 21 til Glostrup kulturnat
står lokalafdelingen
klar med en stand. Der vil
være udstilling med div. høreapparater.
Kom og få en
uformel og uforpligtende
snak. Vi vil rådgive om høreapparater
og høretekniske
hjælpemidler mm.
◗ Indtil 1. december i Fritidscentret,
Christiansvej 2.
1. sal i Glostrup vil lokalafdelingen
have råderet over
en stor glasmontre, hvor vi
har udstillet div. høreapparater
og høretekniske
hjælpemidler. De repræsenterede
firmaer er Oticon,
Widex, Phonak, Bernafon,
Siemens og Phonic Ear, der
velvilligt har stillet produkter
til vores rådighed. Vi
håber at mange vil finde vej
forbi for at se udstillingen.
GRIBSKOV
Formand: Birgitte Thorsmølle,
Birkevang 223, 3250
Gilleleje, tlf. 48355528,
email: thorsmol@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Frivilligcenteret,
Holtvej 8 i Græsted.
HALSNÆS
Formand: Finn Østervig
Christiansen, Hillerødvej
102, 3300 Frederiksværk,
mobiltlf.23449656, e-mail:
elmhillfinn@post.tele.dk
HELSINGØR
Formand: Hans Lind-
Madsen, Mølledammen
7 J, 2980 Kokkedal, tlf.
49193976, e-mail: helsingoer@
hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Fællessalen
i Fiolen, Fiolgade 17 B, Helsingør
◗ Mandag d. 5. oktober,
kl. 13 – 17 lokalafdelingen
repræsenteret ved en stand
under Dansk Handicaporganisation,
hvor vi viser
flaget for Høreforeningen
i form af forskellige brochurer
om div. høreproblemer.
Vi vil gerne hjælpe
og rådgive ved at besvare
eventuelle spørgsmål såsom
anskaffelse og brug af høreapparater
mm.
◗ Mandag d. 19. oktober, kl.
14 kommer Benedikte Edsberg
fra Dansk Høreteknik
A/S og fortæller om og
fremviser forskellige hjælpemidler
til hørehæmmede.
Lokalafdelingen er vært ved
kaffe og brød.
HERLEV
Formand: Villy Nielsen,
Godstedvej 12, 2730 Herlev,
tlf. 44944123, e-mail:
villy.m.nielsen@mail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Sognehuset,
Herlev Bygade 38B, 1. (elevator)
◗ Torsdag d. 15. oktober, kl.
19 – 22 afholdes foredrag
og diasshow om Tibet af
Carsten Scwemer. Carsten
Scwemer starter i Lhasa og
går pilgrimsruten til Bakhor
med besøg i templer
mm. Så fortsætter han mod
øst og tager op i bjergene
og besøger nomader og
klostre. En spændende og
farverig rejse i det meget
smukke land. Kaffe m.
brød kr. 20.
HILLERØD
Formand: Linda Østergaard
Fredskovhellet 49 st.th.,
3400 Hillerød, tlf.
48268727, e-mail: hilleroed@
hoereforeningen.dk

aktiviteter
&
adresser
43
HVIDOVRE
Formand: Niels Jensen-
Stroch, Brostykkevej
24, 2650 Hvidovre, tlf.
36785106, e-mail: hvidovre@
hoereforeningen.dk
HØJE-TAASTRUP
Formand: Bent Wilsen,
Rødkælkevej 23, 2630 Taastrup,
tlf. 43522516,
email: wilsen@mail.dk Fast
mødested, når andet ikke
er angivet: Medborgerhuset,
Taastrup Hovedgade 71
i Taastrup
Derudover Hørerådgivningen
Træningscentret, Espens
Vænge 44 i Tåstrup Hver 2.
mandag i hver måned fra kl.
10 – 12, er Emma Jøhl og
bestyrelsen klar med høreomsorg
og rådgivning. Her
kan du få dit høreapparat
renset og skiftet slanger og
få gode råd om nyanskaffelser
og om brugen, regler
og tilskud.
◗ Næste gang er mandag d.
12. oktober.
HØRSHOLM
Pt. ingen formand
ISHØJ
Formand: Carl Bjerre, Bødkerpladsen
25, 2635 Ishøj,
tlf. 43535658, mobil.
23240158, e-mail: ishoej@
hoereforeningen.dk
KØBENHAVN
Formand: Eva Baunsgaard,
Glentemosen 22, 2.tv, 2605
Brøndby, tlf. 43451218 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sankt Knuds Vej 36,
1. sal, 1903 Frederiksberg
C, tlf./fax 33247547, e-mail:
LBH.KK@mail.dk , Telefon
og ekspeditionstid: Mandag
til torsdag, mell. Kl. 10-
12. Udenfor kontortid modtager
tlf.-svarer besked.
◗ Tirsdag d. 20. oktober, kl.
16 – 19 afholder vi, i samarbejde
med Den Tværfaglige
Sundhedsklinik, rådgivningsaften.
Kom og få råd
og vejledning af henholdsvis
psykolog, afspændingspædagog,
socialrådgiver,
hørepædagog, akustiker og
ligestillede om, hvordan
du kan takle dine øre/høre
problemer. Arrangementet
er gratis. Få mere information
på tlf. 33245455 el. på
www.sundhedsklinik.dk
◗ Lørdag d. 24. oktober,
kl. 14 spiller vi banko.
Pladerne koster kr. 15 pr.
stk. Der må medbringes én
gæst til en entre af kr. 30.
Tilmelding /betaling senest
torsdag d. 15. oktober.
LYNGBY-TÅRBÆK
Formand: Kirsten Vikelsøe,
Hasselvej 69, 2830 Virum,
tlf. 22970252, e-mail:
k.vikelsoe@fasttvnet.dk Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sognegården, Stades
Krog 9, 2800 Kgs. Lyngby.
◗ Onsdag d. 28. oktober, kl.
19 afholdes foredrag ved
psykolog Anne Mette Mohr
om at lære at leve med sit
høreproblem. Kom og hør
det spændende foredrag og
tag gerne familie og venner.
RUDERSDAL
Formand: Curt Carlsen,
Nørrevang 55, 1.th, 3460
Birkerød, tlf. 48192525,
mobil 61795169,
e-mail:
curtcarlsen@yahoo.dk
RØDOVRE
Formand: Knud Poulsen,
Valhøjs Allé 79, 5. th., 2610
Rødovre, tlf. 36414471, e-
mail: rkpo@webspeed.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Ørbygård,
Medelbyvej 6, lokale U208,
Rødovre.
◗ Torsdag d. 8. oktober,
kl. 18.30 – 21.30 afholdes
foredrag om ménière og
tinnitus ved Jay Boutrup.
Kaffe/te m. boller kr. 25.
Obs! Husk tilmelding til
formanden. Tilmelding er
bindende.
Derudover Hørerådgivningen
Cafébiblioteket Milestedet,
Nørrekær 8 i Rødovre
TIRSDAG i ULIGE UGER fra
kl. 11 – 12, Få rådgivning af
frivillige med egne erfaringer
og viden om høreproblemer.
Der gives oplysninger om
mulighed for at søge hjælp
hos ørelæge, tale- og høreinstitut,
samt evt. til kommunen.
Kontaktperson: Lokalafdelings-formanden.
TÅRNBY
Formand: Liselotte Nielsen,
Hørby Allé 8, 2770 Kastrup,
tlf. 32509061, e-mail:
hh@nielsen.mail.dk
◗ Mandag d. 19. oktober,
kl. 14 – ca. 17 i Foreningshuset
Postkassen, Amager
Landevej 71 kommer repræsentanter
fra Hørecenter
Amager og orienterer os
om, hvad de private leverandører
af hjælpemidler
kan gøre for os. Der vil
være mulighed for at stille
spørgsmål og evt. diskutere
emnet. Alle interesserede er
velkomne. Obs! Tilmelding
til julehygge mandag d. 14.
december kan allerede ske
nu til formanden el. på tlf.
32532762.
VALLENSBÆK
Formand: Hanne Jespersen,
Tandrupvej 7, 2665 Vallensbæk
Strand, tlf.43734265,
e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.
dk
Høreforeningen
– Klubber –
Kontaktpersoner
FILMKLUBBEN
Fredage kl. 14.30 – 17.30 på
Skt. Knudsvej 36, 1., 1903
Frederiksberg. Kontaktperson:
Arne Blessing, Jernbane
Allé 16, st. th., 2720 Vanløse,
tlf. 38790150, SMS.
24262033
◗ Fredag d. 2. oktober, kl.
14.30 – 17.30 ser vi ”Oldtidens
magter”, silkevejen
forener øst og vest. Spilletid
50 min.
◗ Fredag d. 16. oktober, kl.
14.30 – 17.30 ser vi ”Naturens
kræfter”, oversvømmelser
– når byer drukner.
Spilletid 50 min.
◗ Fredag d. 30. oktober,
kl. 14.30 – 17.30 ser vi
”Oldtidens supermagter”,
Buddha vinder østens sjæle.
Spilletid 50 min.
Døvblevne
Klub Hellerupperne
Formand: Peter Lundh, Hellerupvej
4, 3. th., 2900 Hellerup,
e-mail: peter_ lundh@
webspeed.dk Klubbens formål
er at samle døvblevne
og svært hørehæmmede
samt pårørende i alle aldre
til samvær med ligestillede.
Har du lyst til at indgå i det
sociale samvær, er du velkommen
i vor klub – kontakt
venligst bestyrelsen. Et
minimum af kendskab til
tegn-støttetkommunikation
(TSK) er påkrævet.
Klub Beethoven
Formand: Niels Garboe,
Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,
tlf. 27357510,
fax. 32120615
e-mail: niels@garboe. eu
Fast mødested, når
andet ikke er angivet: Kommunikationscenteret,
Skansevej 2D, 3400 Hillerød
◗ Tirsdag d. 13. oktober,
kl. 19 – 22 er det igen tid
til TSK. Kom med godt
humør, så skal vi nok få en
hyggelig aften. Efterfølgende
kaffe/te og lidt til.
Torsdagsklubben
En klub for alle med interesse
for Mund- og Håndsystemet
samt visuel kommunikation
(støttetegn
m.m.) Formand: Karin Sørup
Rasmussen, Ruten 173,
1. dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.
38817485, (helst aften),
SMS. 61466530, e-mail:
karinsrasmussen@hotmail.
com Kontaktperson: Lisbeth
Strange Johansen, Ringtoften
51, st.tv., 2740 Skovlunde,
SMS: 21247903, e-mail:
lsjoh@mail.dk Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Frankrigsgade 4, 2300
Kbh. S. Møde i ulige uger
torsdag kl. 18.30 – 21.30,
hvis ikke andet er angivet.
◗ Torsdag d. 8. oktober, kl.
18.30 – 21.30 afholder vi
hyggeaften med rødvin og
chips. Kr. 10 pr. medlem.
◗ Torsdag d. 22. oktober,
kl. 18.30 – 21.30 viser Arne
dansk film m. tekst. Filmen
er ”Sommer i Tyrol” med
Dirch, Susse Wold og Ove
Sprogø. Spilletid100 min.
Kaffebord kr. 10.
Club 88
(for hørehæmmede
i den erhvervsaktive alder).
Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade
6, 4. tv., 1732 Kbh.
V, tlf. 33228314, e-mail:
Ingelise.blixt@gmail.com og
Kirsten Sørensen, Store
Møllevej 20, 1. tv., 2300
Kbh. S,
tlf. 32577853. Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sankt Knuds Vej 36, 1,
kl. 19.00, tirsdag i lige uger,
hvis ikke andet er oplyst.
◗ Tirsdag d. 6. oktober,
kl. 17.45 mødes vi på Gl.
Jernbanevej 31 i Valby til
bowling. Der skal dystes
om pokalen. Pris kr. 200.
Ekskl. drikkevarer. Tilmelding
senest torsdag d. 1.
oktober. Obs! Læg mærke
til tidspunktet.
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Ulrik Sørbye Friis,
Stærevej 7, 2970 Hørsholm,
tlf. 45761904, e-mail: usf@
hbf-kbh.dk
rEGION
SJÆLLAND
HB-medlemmer:
Karl Dirksen, Hørhaven
13, 4300 Holbæk, tlf.
59440023, e-mail: kalinga@
mail.tele.dk
Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307,
fax. 46560337, e-mail:
stennick@post5.tele.dk
Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej
49, 4700 Næstved,

44
aktiviteter
&
adresser
tlf. 55440956,
e-mail: lba@post9.tele.dk
Ib Petersen, Blåbærvej 14,
4735 Mern,
mobil: 40 86 74 82
e-mail: taxaib@mail.tele.dk
Høreforeningen –
lokalafdelinger
FAXE
Formand: Jørgen Solmose,
Ådalen 9, 4690 Haslev, tlf.
56315064, e-mail: gjsolmose@
stofanet.dk
GREVE
Formand: Marianne
Carlsen, Bakkeager 6, 2670
Greve, mobil. 21666149,
e-mail:
marianne@juul.mail.dk
GULDBORGSUND
Formand: Laila Pedersen,
Nykøbingvej 142, Radsted,
4990 Sakskøbing,
tlf. 20 82 65 05
◗ Torsdag d. 1. oktober, kl.
18 – 21 i Frivilligcentret i
Sundhedshuset (det gamle
sygehus) kommer Ane
Schneidermann fra Høreforeningen
og fortæller om
netværksgrupper, hvor man
kan møde ligestillede med
høreproblemer. Der serveres
kaffe/te. Gratis kørsel
for medlemmer ved tilmelding
til formanden mellem
kl. 16 – 18.
HOLBÆK
Formand: Karl Dirksen,
Hørhaven 13, 4300 Holbæk,
tlf. 59440023, e-mail: holbaek@
hoereforeningen. dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Elisabethcentret,
Carl Reffsvej 2 – 4
i Holbæk.
◗ Tirsdag d. 6. oktober, kl.
19 – 21 i Mørkøvhallen,
Skamstrupvej 7 kommer
hørekonsulent Hanne
Holdt og evt. en lokalhøreomsorgsassistent
og fortæller
om div. hjælpemidler for
personer med øre- høreproblemer.
Alle interesserede
er velkomne. Gratis entre.
Lokalafdelingen byder på
en forfriskning.
KØGE
Formand: Carit Andergren,
Overdrevsvejen 86, Lellinge
4600 Køge, tlf. 56821527,
e-mail:carit@ny-post.dk
Fastmødested, når andet
ikke er angivet: Mødelokalet
over Biblioteket Ølby bycenter,
(indgang v. posthuset)
◗ Onsdag d. 12. oktober, kl.
19.15 – ca. 21.30 afholdes
foredraget ”Et handicappet
liv- og alligevel et godt liv”
ved Jørgen Føhns. Jørgen
Føhns vil bl.a. fortælle om
sin CI operation og dens
betydning for ham. Der
vil være kaffe og kage til
kr. 25. Obs! Som et forsøg
frem til april har vi flyttet
dag og sted.
LOLLAND
Formand: Henning Johansen,
Reimersgade 1, 4900
Nakskov, tlf. 54951501, fax.
54951511, e-mail: hen.johansen@
gmail.com
◗ Torsdag d. 1. oktober, kl.
18 – 21 i Frivilligcentret i
Sundhedshuset (det gamle
sygehus) kommer Ane
Schneidermann fra Høreforeningen
og fortæller
om netværksgrupper, hvor
man kan møde ligestillede
med høreproblemer. Der
serveres kaffe/te. Gratis
kørsel for medlemmer ved
tilmelding til Lis Petersen
på tlf. 54922880 mellem kl.
17 -19.
NÆSTVED
Formand: Lars Bo Ammitzbøll,
Reedtzholmvej 49,
4700 Næstved,
tlf. 55440956, e-mail:
lba@post9.tele.dk
◗ Mandag d. 19. oktober,
kl. 19 på hovedbiblioteket i
Næstved Kvægtorvet kommer
repræsentanter for
bl.a. Visp (høreinstituttet i
Næstved) samt flere private
hørekliniker og fortæller
om, hvordan de vælger
høreapparater til brugerne.
Der vil også være medbragt
forskellige hjælpemidler og
der vil være mulighed for
at stille spørgsmål. Kom
og få et indtryk af, hvad
forskellen er mellem den
offentlige og den private
høreomsorg.
ODSHERRED
Formand: Kirsten Terp Hansen,
Bispevej 30, 4500 Odsherred,
tlf. 59912350 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Pakhuset i Nykøbing
Sjælland.
◗ Mandag i lige uger fra kl.
10 – 12 kan du træffe bestyrelsen
og få gode råd og vejledning
i patientskontoret
på 1. sal i sundhedscentret,
Nykøbing Sj.
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 kommer sundhedschef
Thorkild Christensen og
fortæller om sundhedscentres
tilblivelse, og om
de mange aktiviteter der
foregår.
RINGSTED
Formand: Kurt Christensen
Vilhelm Andersensvej 20,
1. tv., 4100 Ringsted, tlf.
57611141, Fast mødested,
når andet ikke er angivet:
Sognegården, Klostervænget
2 A, Ringsted
ROSKILDE
Formand: Svend Stennicke
Larsen, Lyngevej 34,
Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46560307, fax.
46560337, e-mail:
stennick@post5.tele.dk Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Sct. Maria Park, Frederiksborgvej
2 i Roskilde.
◗ Torsdag d. 1. oktober, kl.
19 afholdes foredrag ved
Søren Hougaard, tidligere
direktør i Phonak, om hans
nye arbejde som Market
Development Manager for
brancheorg. EHIMA (European
Hearing Instrument
Manufacturers Association).
Det bliver herfra Søren
Hougaards opgave at udbrede
kendskabet til følgerne af
høretab på europæisk plan
ved at oprette en vidensbank
og sprede information
om HA og hjælpemidler.
Kaffe/te og kage kr. 15.
◗ Mandag d. 19. oktober, kl.
15 – ca. 17 afholder vi hyggemøde.
Kom og vær med
når vi igen hygger os sammen
på hørehæmmedes
betingelser. Der serveres
kaffe/te m. kage til kr. 15.
SLAGELSE
Formand: Agnes Munkhøj
Nielsen, Kildevænget 4,
4200 Slagelse, tlf. 98143045
e-mail:
flemagnes@stofanet.dk
◗ Torsdag d. 5. november,
kl. 19 i bibliotekets store
sal, Stenstuegade 3 kommer
sangerinden Lotte Rømer
og fortæller om det at
leve et godt liv på trods af et
høreproblem. Hun vil også
synge et par samme. Alle
interesserede er velkomne.
Gratis adgang. Øl og vand
kan købes. Der er teleslynge
og skrivetolk.
SOLRØD
Konstitueret formand: Britt
Nissen, Boghvedemarken
58, 2680 Solrød, mobil.
Kun SMS e-mail: solroed@
hoereforeningen.dk
SORØ
Formand: Finn Grønholt,
Søndergade 25, 2. tv., 4180
Sorø, tlf. 57820620 Fast
mødested, når andet ikke er
angivet: Kaarsbergcentret,
Dr. Kaarsbergvej 3 i Sorø
◗ Tirsdag d. 13. oktober, kl.
14 kommer Erik Brodersen
fra Tolkeformidlingen og
fortæller om, hvordan man
får en personlig bevilling til
en tolk.
STEVNS
Formand: Eva Nielsen, Storedalsvej
3, Tommestrup,
4660 St. Heddinge,
tlf. 56502063, e-mail:
klinthytten@ mail.dk
◗ Tirsdag d. 20. oktober, kl.
19 – 21 i Centerhuset i Strøby
Egede (bag Rema 1000) afholdes
lysbillede foredrag om
Indien. Der kan arrangeres
kørsel for medlemmer ved
henvendelse til formanden.
VORDINGBORG
Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget
4, Nyråd, 4760
Vordingborg. tlf. 55372186,
e-mail: jejoe@nyraad.net
◗ Onsdag d. 7. oktober, kl.
19 – ca. 21.30 i Hollænderhavens
forsamlingshus
kommer socialudvalgsformand
Ib Johansen fra Møn
og fortæller om socialudvalgets
arbejde. Kaffe/te og øl/
vand kan købes. Alle er velkomne.
Tilmelding senest
mandag d. 5. oktober til formanden
el. Lena Pedersen
på tlf. 55997017.
Høreforeningen –
Kontaktpersoner –
Klubber
Døvblevne
Kontakt: Jørgen Føhns,
Boholtevej 15, 2.tv., 4600
Køge, teksttlf. 56654386,
e-mail: foehnsebasse@mail.
tele.dk
Hørehæmmede Børns
Forældre
Kontakt: Helle Larsen,
Fredensvej 7, 4200 Slagelse,
tlf. 58267175, e-mail: pelle@
larsen.mail.

aktiviteter
&
adresser
45
Høreforeningens udvalg
Arbejdsmarkedsudvalg:
Formand: Camilla Rasmussen.
Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk
Døvblevneudvalget:
Formand: Trine Gaarsdahl.
Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk
Støj- og Forebyggelsesudvalget:
Formand: Judith Hansen.
Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk
Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:
Formand: Bjarne Dueholm.
Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk
Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:
Formand: Helle Larsen.
Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk
Kursusudvalget:
Formand Karl Dirksen.
Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk
Menièreudvalget:
Formand: Renate Kauschwitz.
Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Tinnitusudvalget:
Formand: Frode Larsen.
Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk
Ungdomsudvalget:
Formand: Ninna Engelbrecht.
Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk
Høreudvalget:
Formand: Bruno Jensen.
Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk
Cochlear Implant-udvalget:
Formand: Thomas Rasmussen.
Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk
Brugerkontaktudvalget:
Formand: Niels Garboe.
Mail: brugerkontaktudvalg@hoereforeningen.dk
Tekster på TV!
Ved du, at både DR og TV2 tekster mange af deres udsendelser
via tekst-TV Slå op på side 399, så kommer
teksterne automatisk forneden i billedet. Nyhedsudsendelserne
kl. 18.30 og 19.00 er som regel tekstet.
Gudstjenester
Øst for Storebælt
København - søndag den 4. oktober
(17. sø. e. Trinitatis) kl. 14
Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148,
1123 København K. Peter Hansen
Kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirkekontor,
Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18), e-mail: sctandreas.sogn@km.dk
Lyngby – søndag den 25. oktober
(20. sø. e. Trinitatis) kl. 14.00
Lyngby Kirke, Lyngby Hovedgade 3, 2800 Lyngby. Peter Hansen
kaffe efter gudstjenesten. Transport: henv. t. Lyngby Kirkes kontor,
Lyngby Kirkestræde 10 A, 2800 Lyngby, tlf. 45 87 53 76.
evt. e-mail til Peter Hansen, peha@km.dk.
Peter Hansen, præst for hørehæmmede øst for Storebælt, Sprogøvej 19, 3. th.,
2000 Frederiksberg, tlf. 38 33 11 61,e-mail: peha@km.dk
Vest for Storebælt
Sunds – søndag, den 11. oktober 2009
kl. 10:00 i Sunds kirke
(Nørrevang 45, 7451 Sunds)
TSK-tolket gudstjeneste (Tegnstøttet Kommunikation)
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Asger Grove Korsholm og provst
Niels Christian Kobbelgaard. Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i
Sognegården, Nørrevang 45, 7451 Sunds)
Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 97 14 29 82 eller fax. 65 92 30 64
eller e-post: lfi@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.
Grimstrup -søndag, den 18. oktober 2009
kl. 10:30 i Grimstrup kirke
(Egedalvej 3, Grimstrup, 6818 Årre) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Charlotte Locht.
Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i Grimstrup forsamlingshus,
Egedalvej 1, 6818 Årre).
Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 75 19 10 90 eller fax: 65 92 30 64
eller e-post: cloc@km.dk eller SMS: 29 66 06 50.
Svenstrup – søndag, den 25. oktober 2009
kl. 10:30 i Godthåb kirke
(Volstrupvej 20, Godthåb, 9230 Svenstrup J) Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med kontaktpræst Inge Frandsen.
Frokost efter gudstjenesten (35 kroner – foregår i Sognegården, Sportvænget 5,
9230 Svendstrup J)
Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 98 38 90 92 eller fax. 65 92 30 64
eller e-post: ifr@km.dkeller SMS: 29 66 06 50.
Løgumkloster – torsdag, den 29. oktober 2009
kl. 18:30 i Løgumkloster kirke (Slotsgade 11, 6240 Løgumkloster)
Tekstning, teleslynge, TSK-tolkning (Tegnstøttet Kommunikation).
Aftensang ved landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Tilmelding til transport, tlf. 74 74 33 01 eller fax 74 74 33 25 eller
e-post: ssj@post6.tele.dk eller SMS: 29 66 06 50.

46
Høreforeningen
Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager
over 800.000 danskeres interesser på høreområdet.
Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene
for børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne,
CI-opererede og mennesker med tinnitus, menière
eller andre lyd- og høreproblemer.
Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.
Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lydog
høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne
i at håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer
bl.a. gennem rådgivning og netværksgrupper.
Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger
i alle landets kommuner.
Kontingent:
Kontingent: 260 kr. årligt.
Familiemedlemsskab: 390 kr. årligt.
Landsformand: Søren Dalmark
Sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Teksttelefon: 36 38 85 72
Giro: 7 00 20 17
Telefontid: hverdage kl. 10-14
www.hoereforeningen.dk
Sekretariatets medarbejdere:
Pia Mikkelsen, sekretariatsleder
Jane Hochheim, bogholder
Birgit Hansen, regnskab
Dorte Hansen, medlemsafdelingen
Birgitte Colberg, kontorassistent
Ane Schneidermann, netværksgrupper
Joan Klindt Johansen, netværksgrupper
Birgit Rasmussen, ledelsessekretær
Mette Lundgaard, webmaster
Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Malene Brandt, kursuskonsulent
Tolkeformidlingen:
Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og
Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,
Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.
E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk
Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14
hørelsen
er medlemsblad for
Høreforeningen.
Bladet udkommer omkring
den 1. hver måned undtagen
juli og august. Synspunkter i
bladet står for forfatterens
egen regning og deles ikke
nødvendigvis af foreningen.
Redaktionen forbeholder sig
ret til at bearbejde og forkorte
læserindlæg og artikler.
Redaktør: Irene Scharbau
■ Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)
■ Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen
Fulde navn:
Fulde adresse:
Postnr. og by:
Kommune:
E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:
Cpr. nr:
(adgangskode til hjemmeside)
Jeg/vi (sæt gerne flere krydser) er hørehæmmet : er svært hørehæmmet/døvbleven: har CI: har Tinnitus: har Mènière:
er støjfølsom: er pårørende: er i arbejde: er under uddannelse: er arbejdsledig: er førtidspensionist: er på efterløn:
er folkepensionist:
andet:
Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:
Ægtefælles/samlevers navn
cpr. nr:
Har hørehæmmet barn/børn:
barn/børn har CI:
Barnets navn: cpr. nr: høretab: db
Andre børn: Navne: cpr. nr: cpr.nr:
dato:
Underskrift:
Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

Få mere ud af dine høreapparater
med Oticon ConnectLine
Oticon ConnectLine – en god forbindelse
Når du taler i telefon med dine børn eller børnebørn,
kunne du så ønske dig at kunne høre dem tydeligere,
end du gør i dag
Og kunne du ønske dig at få alt med, hvad der bliver sagt i
fjernsynet Med Oticons nye ConnectLine er dette muligt.
Nu kan du, som høreapparatbruger, høre fjernsynet eller
tale i telefon på lige fod med alle andre.
Hør det, du vil høre, når du ser tv
Nogen gange kan baggrundsstøj gøre det svært at høre,
hvad der bliver sagt i fjernsynet – men ikke, når du har en
Oticon ConnectLine tv-adapter. Denne enhed sender lyden
direkte til dine høreapparater.
Tal ubesværet i telefon
Når du bruger høreapparater og skal tale i telefon,
kan mange udfordringer opstå. Der kan komme hyl fra
høreapparatet, høreapparaterne kan brumme ved mobiltelefonering,
og der kan være så meget baggrundstøj,
at du ikke forstår samtalen.
Har du lyst til at prøve Oticon ConnectLine
Oticon ConnectLine kan bruges med Oticon Epoq og
Oticon Dual-høreapparater.
Du kan købe Oticon ConnectLine hos de fleste private
høreklinikker, og der er også mulighed for at søge tilskud
fra kommunen via dit lokale høreinstitut.
Læs mere om Oticon ConnectLine på: www.oticon.dk

Phonak informerer
FN, EU og et enigt Folketing:
Nu SKAL mennesker med hørenedsættelse
behandles på lige fod med alle andre!
Når det har handlet om hørehandicappedes rettigheder og
muligheder i samfundet, privatlivet og arbejdslivet, har der
floreret en lind strøm af smukke hensigtserklæringer. Det
BØR være sådan at… og det BØR være sådan at…
Det har ikke skortet på de gode viljer. Handling har vi
derimod set mindre af.
Men nu fanger bordet! Et enigt Folketing har tiltrådt FNs
konvention om handicappedes vilkår. Her står sort på
hvidt, at det enkelte land SKAL sørge for, at personer med
hørenedsættelse – for at få et selvstændigt liv og deltage
fuldt ud i alle livets forhold – får lige adgang til information
og kommunikation i bredeste forstand. Herunder den
kommunikationsform, der simpelthen hedder ”sprog”.
Diskrimination på grund af handicap er simpelthen forbudt.
Og med ”diskrimination” forstås i konventionen ”enhver
sondring, udelukkelse eller begrænsning på grund af et
handicap.” Det er da klar tale, der er til at forstå.
Måske var det en ide at orientere de kommuner, som for
tiden har forrygende travlt med at skære ned på deres
udgifter til handicappede. Som for eksempel at nægte
tilskud til hørenedsættelser, der ”kun” skyldes alderen.
Kære kommuner: det er en ommer!
Læs konventionen. Den er ikke til at tage fejl af.
© 2009 Phonak Danmark Bibow Design
hørelsen
Afsender:
Høreforeningen
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre
Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887
Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk