Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

More documents

Recommendations

Info

TEMA sagde farvel ved døren til røntgenafdelingen. Hun sad ved siden af, mens patienten blev modtaget og undersøgt af en sygeplejerske, en yngre læge og en speciallæge, og der var meget, hun kunne rose personalet for bagefter. Men også nogle punkter, hun kunne opfordre dem til at være opmærksomme på. »Jeg kiggede meget på, om der var nærvær i kommunikationen med patienten, om de gav hånd, om der var øjenkontakt osv. Og især den yngre læge, der var til stede, gjorde det virkelig godt. Hun sørgede for, at sengen blev slået op, så der var god øjenkontakt, og gav hele tiden små informationer om, at nu gjorde hun det, nu troede hun sådan og sådan, og om lidt skulle der ske sådan,« husker Helle Adolfsen. De observationer, hun bad afdelingen overveje bagefter, handlede begge om patientens allerførste oplevelser i afdelingen. Det ene punkt var overleveringen fra Falck-redderen, der kom med patienten. »Der var lige et par minutter, hvor patienten var alene på stuen, mens Falck-redderen gav rapport til personalet,« fortæller Helle Adolfsen. »Det kunne måske lige så godt foregå på stuen, så man ikke skal være overladt til sig selv midt i hele det akutte beredskab.« På samme måde bad hun afdelingen overveje deres arbejdsgange i forbindelse med registrering af patienten i sygehusets elektroniske patientjournal. Det var noget, sygeplejersken gjorde, samtidig med at hun spurgte til symptomer, tog puls, temperatur osv. »Og det er meget vigtigt, at patienten bliver indlagt og registreret elektronisk, der kan også være oplysninger i systemet i forvejen, som man skal bruge. Men pludselig er der en computer, som kræver opmærksomhed, og så kan det være svært samtidig at skabe den nærhed, der skal til.« En løsning kunne måske være, at både læge og sygeplejerske var til stede samtidig, men det har Helle Adolfsen overladt til afdelingen at finde ud af. Til gengæld skal hun og den øvrige sygehusledelse nu have planlagt den videre opfølgning. Et andet medlem af sygehusledelsen fulgte en patient i stråleterapi, et forløb, hvor der bl.a. blev lejlighed til at diskutere skriftligt informationsmateriale med patienterne. Efterfølgende har sygehusledelsen udpeget sygehusets indkaldelsesbreve som et indsatsområde i 2012. »Det havde vi i forvejen en antagelse om, at vi havde brug for, men den blev bestyrket af forløbet i stråleterapien,« siger Helle Adolfsen. »Her i foråret vil vi så udvikle på, hvordan vi får læring af forløbene på tværs af afdelingerne. Akutmodtagelsen er fx ikke det eneste sted på sygehuset, hvor en computer påvirker kommunikationen mellem patient og personalet. Det sker også ved indlæggelser i andre afdelinger og hver gang, man tager en bærbar computer med på stuegang.« Du skal vel også med til DSS’ 100 års jubilæums-årsmøde SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU på det smukke Hindsgavl Slot i Middelfart tirsdag den 15. og torsdag den 16. maj 2012 Ud over det traditionelle årsmøde og generalforsamling byder årsmødet også på gallamiddag og underholdning med blandt andre komikeren Jan Gintberg. Nærmere infomation følger i næste nummer af TFDS – husk at sætte kryds i kalenderen! 16 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012
Pårørende er en ressource – brug dem TEMA De vil gerne spille en aktiv rolle og kan være til stor hjælp for både patient og sundhedspersonale Af Lotte Fonnesbæk og Elisabeth Brøgger Jensen Kære læser Har du været pårørende til en af dine nærmeste, der var igennem et sygdomsforløb Har du oplevet at være usynlig og overset Kan du fortælle om aftaler, der ikke blev fulgt til dørs eller beslutninger, der faldt mellem flere stole Har du oplevet, at dine erfaringer og din viden ikke blev efterspurgt Har du oplevet, at dine spørgsmål ikke blev besvaret og din tvivl ikke hørt Har du prøvet at ringe forgæves for at få svar på prøver og undersøgelser I så fald har du allerede personligt erfaret, at pårørende ikke altid er en anerkendt ressource i sundhedsvæsenet. »Pårørende empowerment« Patient empowerment handler om at styrke patienten til at være en aktiv medspiller i sit eget behandlingsforløb; men hvorfor ikke også tale om pårørende empowerment Langt de fleste patienter ønsker, at deres pårørende er synlige og anerkendte som en ressource. De ønsker, at sundhedsvæsenet efterspørger de pårørendes viden om patienten og inddrager begge parter i behandlingsforløbet. Pårørende vil gerne spille en aktiv rolle og hjælpe både patienten og de sundhedsprofessionelle (1). Desværre støder man ofte på historier om, at pårørende bliver opfattet som et forstyrrende element i en hverdag, hvor rutinerne og kulturen bestemmer, hvad der er acceptabelt. Her er bare ét eksempel: »Min kone skulle have operationstøj på. Hun prøvede selv at tage kjolen af. Min datter, der er sygeplejerske, hjalp til og gav hende skjorten på. Det var umuligt at skifte underbenklæderne for det gjorde for ondt. Social- og sundhedsassistenten kom lidt efter ind på stuen og sagde på en noget vredladen Lotte Fonnesbæk. Cand. Pharm. Sundhedsfaglig chef i Dansk Selskab for Patientsikkerhed samt programansvarlig for Sikker Patient – Patientinvolvering. Elisabeth Brøgger Jensen. Mag.art. i kultursociolog, sygeplejerske. Ansat i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Projektleder for Sikker Patient – Patientinvolvering, der er et samarbejde med TrygFonden. elisabeth.broegger.jensen@regionh.dk måde, at det ikke var normal procedure, at pårørende hjælper med at skifte tøj. Senere kom hun igen og sagde tak for hjælpen«. Citat: En pårørende. Spørgsmålet er, hvordan pårørende empowerment kan få fodfæste og udfolde sig i den konkrete kliniske virkelighed Hvad skal der til, så det er acceptabelt, at pårørende er aktive og en hjælp ud fra de behov, som patienten har Det kan denne fortælling om et forløb give et bud på. Ti års erfaringer som pårørende Elisabeths mand var igennem SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012 17
Page 1 and 2: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 3 and 4: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 5 and 6: Et paradigmeskift er på vej Af Ben
Page 7 and 8: tab i funktionsevne behøver ikke a
Page 9 and 10: værring af tilstanden («gult felt
Page 11 and 12: »I patientens fodspor« Er både e
Page 13 and 14: ørende samt til slut spørge ind t
Page 15: »Patienter er utrolig tålmodige,
Page 19 and 20: de forbipasserende en folder med ud
Page 21 and 22: Brugerinddragelse - myter og fakta
Page 23 and 24: lægge livsstil i forhold til motio
Page 25 and 26: Patientengagement nytter i DNU TEMA
Page 27 and 28: Ideerne ind i planlægningen For at
Page 29 and 30: ter og pårørende. Først helt pri
Page 31 and 32: Skal patienten kun være sleeping p
Page 33 and 34: for dialog med lægen. Patienterne
Page 35 and 36: skridt i retning af åbne patientjo

Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?