Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

More documents

Recommendations

Info

TEMA SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU Her er et eksempel på en T-shirt. Foran står der forskellig tekst, svarende til nogle af de roller man kan have som pårørende: Datter+, søn+, søster+, bror+, kæreste+, ven+, bedre halvdel+, elsker+. Bagpå øverst i nakken er rådene trykt. et langt sygdomsforløb med mange konkurrerende lidelser, der involverede indlæggelse i flere afdelinger og på forskellige hospitaler (2). Hun har i alle årene været en stærk pårørende og et sikkerhedsnet i forhold til både at forhindre fejl og sørge for, at hendes mands bekymringer blev hørt. Med afsæt i de erfaringer har Elisabeth tre ønsker til sundhedsvæsenet: »Jeg ville ønske, at trådene bliver samlet«. I stedet for, at det er den pårørende, der samler trådene, kunne ansvaret ligge hos en af de professionelle, der har den opgave. Alternativt kunne konferencer på tværs af afdelinger og hospitaler gøre en kæmpe forskel. Elisabeths erfaring er, at specialisering er et tveægget sværd. De sundhedsprofessionelle dykker ned i den bid, som de selv er specialister i. Det er en styrke; men ingen tager ansvaret for den samlede sygehistorie. Det er en svaghed. »Jeg ville ønske, at der var overblik over medicinen«. Let og direkte adgang til den aktuelle medicinstatus ville give overblik for såvel de sundhedsprofessionelle som patient og pårørende. Elisabeths erfaring er, at stillingtagen til ændringer i medicineringen kan falde mellem flere stole. Fx blev et sår på mandens arm ved med at bløde voldsomt, men på skadestuen blev det ikke vurderet i sammenhæng med, at patienten fik blodfortyndende medicin. Først næste dag, da Elisabeth insisterede på, at hendes mand skulle ses i hjerteambulatoriet, blev den blodfortyndende behandling seponeret. »Jeg ville ønske, at sundhedsprofessionelle lytter og spørger aktivt«. Det er afgørende, at sundhedsprofessionelle lytter og efterspørger den pårørendes viden om og oplevelse af patientens bekymringer, ønsker og behov. Da Elisabeths mand i medicinsk regi blev indstillet til operation, havde de fået at vide, at udskiftning af en hjerteklap var rutine. Dagen før operationen forklarede hjertekirurgen, at der i hendes mands tilfælde var tale om en risikofyldt operation med mulighed for nyresvigt. Elisabeth og hendes mand oplevede, at der ikke var tid og rum for at lytte til deres tvivl om, hvorvidt operation var den rette beslutning. Postoperativt var Elisabeths mand indlagt på intensiv afdeling i kunstigt coma i flere uger, og efterforløbet blev kompliceret af blødningstendens, tryksår og infektioner. Hertil kom behov for permanent dialysebehandling. Elisabeths og andre pårørendes erfaringer viser, at pårørende er en nødvendig ressource i forhold til at skabe kontinuitet, støtte og hjælpe og sikre, at der ikke går noget galt i patientens møde med sundhedsvæsenet. Den erkendelse søger Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden nu at udbrede gennem en målrettet indsats, der klæder pårørende på, så de er en hjælp for sundhedsprofessionelle til at planlægge og handle patientsikkert. Klædt på som pårørende Startskuddet til indsatsen med ovennævnte titel lød i december 2011 med arrangementer på Københavns Hovedbanegård, Fredericia Banegård, Aarhus Banegård og Aalborg Banegård. Her blev omkring 40.000 borgere klædt på både i bogstavelig forstand og i overført betydning, da de fik mulighed for at få en T-shirt, hvorpå der var trykt tre grundlæggende råd. Som supplement til en dialog om rollen som pårørende fik 18 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012
de forbipasserende en folder med uddybende forklaring på rådene og en opfordring til at hente mere viden på www.sikkerpatient.dk. Tanken med at henvende sig til pårørende er, at de færreste ser sig selv som patient. Derimod er det nemmere at identificere sig som pårørende, og dermed er man mere åben for at tage imod budskabet, om hvad man kan gøre i relation til patientsikkerhed. Budskabet er: Som pårørende har du en særlig rolle – du kan støtte og hjælpe den, der står dig nær, i det omfang, han/hun ønsker det. Du kan være i baggrunden eller i front – alt efter situationen og behovet hos den, du støtter. Som pårørende kan du være med til at sikre, at der ikke går noget galt i mødet med sundhedsvæsenet. Din viden og dine spørgsmål er med til at forebygge misforståelser, tab af informationer og forglemmelser. Det vil hjælpe sundhedspersonalet med at planlægge og handle patientsikkert. Hvad er næste skridt Klædt på som pårørende er en del af initiativet Sikker Patient, der omfatter to hovedspor – Patientsikkert Sygehus og Patientinvolvering. Idégrundlaget for Patientinvolvering er, at patienter og pårørende kan bidrage til øget patientsikkerhed ved at være aktivt afklarende, når de undrer sig, stiller spørgsmål og reagerer, hvis noget ikke går som forventet. I løbet af 2012 er det planen at teste, udvikle og formidle en række redskaber, der kan styrke patienter og pårørende i at være aktivt afklarende. Forventningen er, at redskaberne kan integreres i de initiativer, der allerede pågår i sundhedsvæsenet. De tre råd 1. Gå med og vær en støtte Sammen kan I bedre huske og forstå Som patient får man informationer, der kan være svære at huske og forstå. Derfor er det godt at være flere, som lytter til det, der bliver sagt. Du kan hjælpe den, der står dig nær, så han/hun kommer til orde, bliver lyttet til og forstået. Især er det vigtigt, at du er med til at sikre, at de vigtigste problemer, gener, symptomer og bekymringer bliver hørt og forstået af sundhedspersonen, I taler med. I kan fx spørge: • Forstår du vores bekymring • Hvordan opfatter du det, vi fortæller • Hvad kan der gøres Når du er med, kan du hjælpe ved at gentage, hvad I har hørt eller bede om at få informationerne sagt en gang til. Sig til sundhedspersonen, I taler med: • Vi har ikke helt forstået det, du sagde • Vil du sige det en gang til • Det undrer os, at … Skriv gerne stikord undervejs. Det gør det lettere at huske og følge op bagefter. 2. Spørg, hvis der er tvivl Vær med til at stille spørgsmål Som patient skal man tage beslutninger om vanskelige emner – især hvis man er alvorligt syg. Derfor er det godt at være flere, der kan spørge ind til fx medicin, undersøgelser eller behandlinger. Spørg, når I: • er i tvivl • er bekymrede • har brug for at vide mere Som pårørende kan du have blik for, om aftaler er glemt, gået tabt eller misforstået ved fx at spørge ind til den næste konsultation eller samtale: • Hvilken dato og tid • Hvor skal vi møde op • Hvem skal vi tale med • Hvornår skal vi ringe, hvis vi ikke hører noget • Hvordan kan vi søge viden, forberede os, møde andre, der fejler det samme Spørg, indtil I har fået svar, der giver ro og tryghed. 3. Ha’ tjek på medicinen Kend det vigtigste Som patient er det vigtigt at have tjek på medicinen. Det giver større sikkerhed. I kontakten med sundhedsvæsenet kan du som pårørende bidrage, når I sammen har tjek på: • Hvad hedder medicinen, og hvilken styrke har den • Hvad skal medicinen bruges til, og hvordan virker den • Hvor meget medicin skal der tages og hvor mange gange om dagen • Hvordan skal medicinen tages og i hvor lang tid • Hvilke bivirkninger skal man være opmærksom på • Hvad skal man være forsigtig med, og er der særlige advarsler eller noget, man skal undgå Skriv gerne en liste over medicinen – husk også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Ret listen til, når der er ændringer. Tag altid medicinlisten med til lægen eller på sygehuset. Kend det vigtigste, fx om der er medicin, som ikke må tages sammen med anden medicin. Tal med lægen eller spørg på apoteket, hvis I er i tvivl. Reager, hvis medicinen ikke virker som den skal eller giver uventede bivirkninger. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TEMA TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012 19
Page 1 and 2: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 3 and 4: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 5 and 6: Et paradigmeskift er på vej Af Ben
Page 7 and 8: tab i funktionsevne behøver ikke a
Page 9 and 10: værring af tilstanden («gult felt
Page 11 and 12: »I patientens fodspor« Er både e
Page 13 and 14: ørende samt til slut spørge ind t
Page 15 and 16: »Patienter er utrolig tålmodige,
Page 17: Pårørende er en ressource - brug
Page 21 and 22: Brugerinddragelse - myter og fakta
Page 23 and 24: lægge livsstil i forhold til motio
Page 25 and 26: Patientengagement nytter i DNU TEMA
Page 27 and 28: Ideerne ind i planlægningen For at
Page 29 and 30: ter og pårørende. Først helt pri
Page 31 and 32: Skal patienten kun være sleeping p
Page 33 and 34: for dialog med lægen. Patienterne
Page 35 and 36: skridt i retning af åbne patientjo

Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?