Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

More documents

Recommendations

Info

TEMA Næste skridt kunne måske også komme fra en helt anden retning! Hvad om pårørende vælger at handle som græsrodsbevægelser, der sætter dagsordenen for en ny virkelighed Det er sket før og har flyttet bjerge i sundhedsvæsenet. Spoler vi fx tiden tilbage til 70erne foregik fødselsforløb på samlebånd ud fra principperne ro, renlighed og regelmæssighed. Ro var lig hvile, hvorfor de nyfødte blev fjernet fra moderen og anbragt på børnestuen. Princippet om renlighed betød, at fædre ikke havde adgang til fødestuer og barselsgange, da de jo kunne overføre smitte udefra, og regelmæssighed satte rammen for faste ammetider uden hensyntagen til behovet hos den nyfødte. Alt dette blev der lavet om på, fordi stærke kvinder og mænd gik sammen og stillede krav, så fødsler blev personlige, Referencer • Foged, M.; Schulze, S.; Freil, M.: Pårørendes forventninger og behov for medinddragelse i patientens indlæggelsesforløb. Enheden for Brugerundersøgelser, Region Hovedstaden, oktober 2007. • Patientsikkerhed – velkommen til fremtidens patient. Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Sygeplejeråd og Lægeforeningen, december 2011. og der blev taget individuelle hensyn i hvert enkelt forløb. En lignende udvikling vil formentlig slå igennem, når det gælder pårørende. De vil ikke længere finde sig i at være usynlige og sat udenfor indflydelse. De vil i højere grad kræve at blive involveret. Måske vil det begynde i det små og vokse op nedefra og i bedste fald få indflydelse på konkrete politiske beslutninger, der forandrer sundhedsvæsenet. Håbet er, at de tre råd kan være et af mange elementer, der er med til at klæde de pårørende på til en sådan »revolution«, så de på konstruktiv vis – sammen med patienten – kan indgå i dialog med de sundhedsprofessionelle. I forhold til patientsikkerhed kan det til en begyndelse gøre en forskel, at patient og pårørende siger til, så aftaler og beslutninger bliver fulgt til dørs. Og siger fra, hvis de er bange for, at der er ved at ske en fejl. Der er endnu ledige pladser – tilmelding hurtigst muligt. DSS Studierejser Studierejse til London – fra søndag den 25. marts til fredag den 30. marts 2012 SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU Læs mere på www.dssnet.dk om denne studierejse, hvor der sættes fokus på den omfattende britiske sundhedsreform, der er igangsat. Turen giver dig både et fagligt udbytte og socialt samvær, hvor du har rig mulighed for at udbygge dit netværk. 20 TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012
Brugerinddragelse – myter og fakta TEMA Myterne udgør nogle væsentlige barrierer for et mere brugercentreret sundhedsvæsen Af Annette Wandel og Morten Freil Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet er højt placeret på den sundhedspolitiske dagsorden. Brugerinddragelse italesættes som en væsentlig målsætning både fra fagprofessionelle og fra politikere, og der er ingen tvivl om, at interessen også spores i sundhedsvæsenets praksis. Der er gennem de senere år kommet flere patientrepræsentanter med i fora, hvor sundhedsvæsenets rammer udvikles (organisatorisk brugerinddragelse), fx i arbejdsgrupper under Sundhedsstyrelsen og i relation til de nye sygehusbyggerier. Der igangsættes også flere projekter både på sygehuse og i kommunerne, hvor målsætningen er bedre inddragelse af patienter gennem deres eget forløb (individuel brugerinddragelse). Brugerinddragelsen sker dog fortsat ad hoc, og der er langt fra gode intentioner til, at brugerinddragelse bliver en integreret del af praksis – både i den organisatoriske udvikling af sundhedsvæsenet og i den enkelte patients eget forløb. Brugerinddragelse er forbundet med en række myter, som skaber både uklarhed i tale og praksis og udgør nogle af barriererne for at videreudvikle et brugerinddragende sundhedsvæsen. Målsætningen med denne artikel er at sætte ord på nogle af de grundlæggende antagelser om brugerinddragelse, der florerer og bliver italesat af både politikere og fagfolk – og igennem problematiseringer af disse vil vi forsøge at besvare centrale spørgsmål om brugerinddragelse; hvad er brugerinddragelse Hvordan kan brugerne blive inddraget bedre Og hvorfor er inddragelse af brugernes viden og ressourcer vigtigt Nedenfor er angivet nogle af de myter, der jævnligt optræder i den offentlige debat og i dialogen med sundhedsvæsenets aktører. Nogle af myterne er relateret til den organisatoriske brugerinddragelse, nogle er relateret til den individuelle inddragelse, mens andre vedrører begge former. Fælles for myterne er, at de optræder som barrierer for, at brugerinddragelse Myter om brugerinddragelse Fakta om brugerinddragelse Brugerinddragelse handler om at sikre tilstrækkelig information til patienter, så de kan vælge deres behandling på et kvalificeret grundlag. Lægers viden er vigtigere og mere korrekt end patientens – lægen har trods alt en mangeårig uddannelse i sygdomme. Udviklingen i sundhedsvæsenet går mod, at patienter skal til at overtage mere af ansvaret for behandling. Der er ikke tid til brugerinddragelse, hvis kerneopgaverne skal løses. Regions- og kommunalpolitikere kan fint repræsentere patientperspektivet i fora, hvor udvikling af sundhedsvæsenets rammer og praksis drøftes og besluttes. Information er en delmængde af brugerinddragelse. Brugerinddragelse handler også om at få indhentet og brugt patienters viden om deres sygdom og situation i planlægning og gennemførelse af et forløb. Læger og patienter har forskellige kilder til viden, og begge er nødvendige for at sikre effektive behandlingsforløb. Ansvaret for behandling ligger hos de sundhedsprofessionelle. Patienten har ansvaret for at tage i mod eller sige fra til et behandlingstilbud og for at yde egenomsorg. Kerneopgaverne i sundhedsvæsenet kan ikke løses kvalificeret uden brugerinddragelse. Regions- og kommunalpolitikere repræsenterer primært interesser i relation til hver deres myndigheds- og driftsansvar. Disse er ikke altid sammenfaldende med patienters perspektiv. SUNDHEDSVÆSENET LIGE NU TIDSSKRIFT FOR DANSK SUNDHEDSVÆSEN Februar / 1 / 2012 21
Page 1 and 2: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 3 and 4: TIDSSKRIFT FOR DANSK Sundhedsvæsen
Page 5 and 6: Et paradigmeskift er på vej Af Ben
Page 7 and 8: tab i funktionsevne behøver ikke a
Page 9 and 10: værring af tilstanden («gult felt
Page 11 and 12: »I patientens fodspor« Er både e
Page 13 and 14: ørende samt til slut spørge ind t
Page 15 and 16: »Patienter er utrolig tålmodige,
Page 17 and 18: Pårørende er en ressource - brug
Page 19: de forbipasserende en folder med ud
Page 23 and 24: lægge livsstil i forhold til motio
Page 25 and 26: Patientengagement nytter i DNU TEMA
Page 27 and 28: Ideerne ind i planlægningen For at
Page 29 and 30: ter og pårørende. Først helt pri
Page 31 and 32: Skal patienten kun være sleeping p
Page 33 and 34: for dialog med lægen. Patienterne
Page 35 and 36: skridt i retning af åbne patientjo

Brugerinddragelse – myter og fakta - Sikker Patient

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?