• Dragedag • Læderskildpadder og solkomfurer • Sct. Georgs ...

Dansk Spejderkorps Sydslesvig
Af Annemarie Jessen, Korpschef DSS
Dansk Spejderkorps Sydslesvig har ligesom
alle korpsene i Danmark haft mere end nok
at gøre i forbindelse med spejdernes 100 års
jubilæum i 2007- og naturligvis har det også
fået os til at gøre status over spejderarbejdet.
Skal vi blive ved som før, eller skal vi være
nytænkere?
Det bliver vel et både og! Grupperne har
altid fået nye tanker, hver gang der er kommet
en ny leder, der havde sit eget specielle syn på
spejderiet. Kører vi ikke alle sammen ”spejd”
på hver vores manér? Er det i virkeligheden
ikke engagementet, begejstringen hos den
enkelte leder, de enkelte ledere, der gør
forskellen? Er det ikke sådan, det er, alle
steder? Problemet ligger i tiden eller mangelen
på den, vi har til at gøre det sådan rigtigt godt
med vores spejd. Hvor skal vi hente den, når
de fleste af os daglige ledere er på krævende
job? Mon det så er helt tosset at fastholde, at
vi gør sådan og sådan, når vi er sammen på
spejdermanér?
Traditionen i spejderarbejdet kan naturligvis
altid iføres nye klæder, alt efter den
tidstrend, man er i, men er der noget forkert
i at fastholde de gamle dyder som ’klar dig
selv’, ’gå på opdagelse’, hvor du end er,
’patruljelivet’, ’friluftslivet’, ’spejderlov og -
løfte’, ’Good-turnen’, og sige, at der kan vi
alle være med og yde det ypperste?
Jeg synes, at 100 års jubilæet med alle dets
flotte tiltag og ønsker om synlighed har vist,
at vi skal passe på med at skræve videre, end
bukserne kan holde og ’begrænse’ os til det, vi
kan klare, så arbejdet bliver godt. Vi skal
stadig turde holde fast i det gamle motto
’Vær beredt’, der gør os selv til spejdere i alle
døgnets 24 timer, med eller uden spejderuniform.
Vores budskaber ud til omverdenen skal
være, at børn og unge hos spejderne oplever
både udvikling til egen duelighed, tryghed og
naturligvis en hel masse oplevelser for livet i
et fantastisk verdensomspændende fællesskab.
Budskabet skal også være, at man sagtens kan
gå på spændende spejd i lokalområdet. Vi
skal yderligere give spejderne lov til at mærke,
at de kan gøre en forskel dér.
Det er vigtigt, at vi får taget den for
spejderne personligt vedkommende ”goodturn”
frem igen. Det vil give dem en selvbevidsthed
og en ekstra kompetence, der
hedder medmenneskelighed, at være med til
at gøre livet gladere for andre. Her tænker jeg
på plejehjem, nødstedte, integrationsbørn og
meget mere. Har vi glemt, at spejderi udover
sjove oplevelser også indebærer alvorlig leg og
forpligtelse over for andre?
Vi ledere skal også turde at vedkende os
vores uniform og dermed også være synlige
med spejderidéen.
Vi må kunne kræve noget af de børn, der
ønsker at være spejdere! Vi må kræve, at de er
villige til at samarbejde i en patrulje. Vi må
kræve, at de opfører sig som spejdere. Det vil
give både spejdere og ledere en større tilfredsstillelse
i spejderarbejdet, hvis vi også kræver
noget med lov og løfte som vejleder. Det skal
også være til at holde ud at være leder. Ingen
har lyst til at bruge sin ulønnede fritid på at
skælde ud.
Jeg synes, at vi er blevet alt for fokuserede
på at stille spejderbevægelsens helst strålende,
rykkende, ultra-tilbud i centrum, og at vi alle
sammen prøver på at stille det helt store
’spejdershow’ på benene for at tiltrække børn
og unge, så vi får flere medlemmer. Endda
uden det helt store held! Lad os lære at stille
krav! Det vil i sidste ende give en positiv
effekt. At være spejder forpligter! Hvis vi tør
satse lidt mere på det, bliver det også en større
fornøjelse at være leder. Det bliver trygt at ’gå
til spejder’, at være spejder, når alle ved, at det
udover ønsket om at have det sjovt også er en
forpligtende bevægelse, man går ind i.
9