Sct Georg 1/2004 - Sct. Georgs Gilderne i Danmark

Sct. GeorgNUMMERMEDLEMSBLADFORSCT. GEORGSGILDERNEI DANMARK• Distriktsforum 2004• Højskoledag på Vallekilde Højskole• Fredslys på en ny måde• Goodturn med FriluftsrådetFebruar200471. ÅRGANG1

LANDSGILDELEDELSENLandsgildemester Steen C. AndersenGl. Sellingvej 12, 8370 HadstenTlf.: 86 98 17 33. Mobil: 28 44 12 79E-mail: lgm@sct-georgs-gilderne.dkLandsgildekansler Bente ChristensenBorgmestervænget 3, 3600 FrederikssundTlf.: 47 31 41 21E-mail: lgk@sct-georgs-gilderne.dkLandsgildeskatmester Nils Henning NordstrømRibevej 158, Ødsted, 7100 VejleTlf.: 75 86 51 87E-mail: lgs@sct-georgs-gilderne.dkInternational sekretær Rigmor LauridsenSolskrænten 6, 8400 EbeltoftTlf./fax: 86 34 58 89E-mail: lgis@sct-georgs-gilderne.dkUddannelsessekretær Bjarne KnudsenKorsgade 4, 9500 HobroTlf.: 98 51 20 08E-mail: lgus@sct-georgs-gilderne.dkPR-sekretær Henning RoseVejenvej 37, Askov, 6600 VejenTlf.: 75 36 39 80E-mail: lgpr@sct-georgs-gilderne.dkØvrige landsgildeadresser på side 22-23REDAKTØR AF SCT. GEORGIngrid DanstrupRosenvænget 34, 6541 BevtoftTlf.: 74 51 42 49, fax: 74 51 42 13E-mail: redaktionen@sct-georgs-gilderne.dkBladet udsendes 6 gange årligt:12/2, 11/4, 10/6,10/8, 11/10 og 10/12.Deadline: Den 15. i måneden forudSCT. GEORGS GILDERNES KONTORMikkel Bryggers Gade 1, 1460 København KTelefon 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51Telefax: 33 32 29 91Internet: www.sct-georgs-gilderne.dkE-mail: kontoret@sct-georgs-gilderne.dkKontortid: man.-tors. 10-14Generalsekretær: Kirsten ChristensenArrangementerpå landsplan25. april 2004Højskoledag på VallekildeHøjskole. Tilmelding senest 1.4.04til landsgildekontoret.14.-15. august 2004Landsgildets internationale stævne(LIS), Nørgårds Højskole,Bjerringbro.20.-22. august 2004Træf på tværs på Stokkebjerg,Hornsherred18.-19. september 2004Gildemesterstævne påVingstedcentret og GildecenterRodbjerggaard16.-18. september 2005Landsgildeting i OdenseInternationalearrangementer9.-13. juni 2004Den 5. Europæiske konferenceCanterbury, Sydøstengland.Tilmeldingsfristen er blevet forlængettil udgangen af feb ruar.Yderligere information og tilmeldingsblanketkan derfor stadigrekvireres på landsgildekontoret.14.-19. september 2004ISGF Africa Gathering i Uganda.Tilmeldingsblanketter kanrekvireres på landsgildekontoret.Læs om …Kursusudvalget ..................... 4What’s on international ........ 5Goodturn m. Friluftsrådet .. 7Frimærkebanken ................... 10Distriktsforum ...................... 15Debat ...................................... 16Opslagstavlen ........................ 17Forsiden:Intens lytning på DistriktsforumOplag: 7.000 eksemplarer. Produktion: O’mega Kommunikation A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter2

Er dethyggeligtat væregildebror?leder af Henning Rose,landsgildets PR-sekretærHvorfor er vi gildebrødre eller gildespejdere?Det kan være sundt en gang imellem atstoppe op og stille sig selv det spørgsmål. Iteorien er svaret jo enkelt nok. Slå blot op ivores love:Vi har vores rødder i spejderbevægelsen, ogvi tilstræber at leve efter spejder- oggildeidealerne og omsætte dem i praksis. Viarbejder i fællesskab med personlig udvikling,og vi løser humanitære og samfundsmæssigeopgaver. Så langt, så godt – og med disseprincipper som udgangspunkt blomstrer etmangfoldigt gildeliv ud over det ganske land.»Man« siger, at der er for meget hygge igildearbejdet. Jeg er meget uenig. Det er kunet problem, hvis hyggen er det eneste formål,for så er kæden hoppet af – men lader manblikket løbe ned over den lange liste overgoodturns, som blev indrapporteret iforbindelse med ISGFs 50 års fødselsdag ioktober sidste år, så er jeg overbevist om, at»hyggen« har leget med, når de mangeforskellige aktiviteter er blevet udført.I de københavnske gilder har man en godmåde kort at forklare, hvad gildelivet beståraf, nemlig GAVN: Gruppen – Aktivitet –Venskab – Netværk. Netop det, at vi har detrart sammen, er drivkraften bag meget godtgildearbejde. Det behøver vi ikke at skammeos over. Gilderne blev jo i sin tid dannetblandt andet for at skabe et sted, hvor »gamle«spejdere kunne mødes og bevare kontakten,venskabet og netværket. Det er en afgildebevægelses kerneværdier, men denindgår i et hele, hvor personlig udvikling ogsamfundsrettede aktiviteter er andre tungeelementer.Kerneværdierne er gildebevægelsens arne.Det er herfra, mangfoldigheden skal tage situdspring. Ellers bliver mangfoldigheden istedet en konturløs rummelighed, oggildebevægelsen vil dø ud i takt med, at denuværende medlemmer falder bort.Gildebevægelsen er et unikt forum forengagerede mennesker med et fælles ståsted,men med en stor aldersmæssig spredning – vihar i hvert fald muligheden for at være det,omend vi må se i øjnene, at de yngre årgangeer kraftigt underrepræsenterede Vi vil gernehave bedre repræsentation af yngre aldersgrupper,for hvem spejdertiden ikke liggerhelt så mange år tilbage i tiden, som det ertilfældet for mange af os. Det stiller krav –krav om rummelighed. Der skal gives plads,så de yngre gildebrødre får mulighed for atdrive den form for gildearbejde, der nuengang passer til det stade i tilværelsen, hvorde står, og lur mig, om der blandt de ældregildebrødre ikke er mange, der som engammel cirkushest igen mærker duften afsavsmuld i næseborene og får lyst til at væremed.Rummeligheden skal give plads til de yngres»vilde liv«, ligesom der skal være plads til deældre gildebrødres mere stilfærdige aktiviteter.Med en god forankring i gildebevægelsenskerneværdier skal begge dele såmænd nokogså blive hyggeligt.3

KursusudvalgetHøjskoledag på Vallekilde HøjskoleSøndag den 25. april 2004Så du tilbudet om en god højskoledag i Sct.Georg nr. 6 fra december 2003?Her skal vi så blot gentage datoen, nemligsøndag den 25. april.I juleudgaven af Sct. Georg var der en årstidsbestemtsætternissefejl lidt nede i teksten.Der stod desværre, at der er lagt op til en godlørdag på Vallekilde, men det er altså søndagden 25. april.Gildernes Højskole’s tema i 2004 - 2005 er“Dannelse”. Et bredt og meget nuan erette ma, hvor det bliver spændende at få dettetema belyst fra flere fronter.Et element i begrebet dannelse er ogsåmeningsdannelse. Samtale, lytning, udvekslingaf synspunkter, avislæsning, deltagelse idebat og …Vore meninger har vi hver især dannet os.Hvordan dog? Under hvilke indtryk? Hvemkan mon have manipuleret os til meningsopfattelse?Et stort og evigt ungt emne.Glæd dig til en rigtig god højskoledag påVallekilde Kommunikationshøjskole.Skolen, som er næsten lige så gammel somRødding, ligger i Vallekilde i Odsherred.Klik ind på www.vallekilde.dk og få en godorientering om højskolen. Der findes også enfin kørselsvejledning.Vigtigst er det dog at få foretaget tilmeldingtil Landsgildekontoret senest den 1. april.Kig i Sct. Georg nr. 6 fra december 2003.Her findes kontonumre m.m. Deltagerbetalingkr. 350,- pr. person alt incl.Inviter din ægtefælle, din nabo, din ven, dinsøster eller en interesseret spejderleder medtil Vallekilde.Kursusudvalgets HøjskolegruppeUnicef kalder på hjælpUNICEF Danmark og Dansk Røde Korsarrangerer lørdag den 17. april en »vognmøntindsamling«under temaet »børn i krig«.Idéen går ud på at aktivere omkring 3.000indsamlere, der i 3 timer i butikkernes bedsteåbningstid skal bede om den mønt, som dehandlende tager ud af indkøbsvognen.Indsamlingens mål er et resultat på 3 mill.kr., baseret på resultatet af en test foretageti 2002 i hovedstadsområdet.4Der er i dag indgået aftale med COOPsbutikker, dvs. Kvickly, Brugsen-kæderne,Fakta og Irma. Arrangørerne arbejder på atfå flere samarbejdsaftale på plads.Sct. Georgs Gilderne i Danmark er medlemaf UNICEF Danmark, og interesserede gildebrødrekan tilmelde sig hos Beile Grünbaumhos UNICEF på telefon 35273488 (e-mailbgrunbaum@unicef.dk).

What’s on international …Landsgildets internationale stævne 2004 finder sted iBjerringbro, mere præcist på Nørgårds Højskole, som i etdøgn bliver Verdens centrum.Vi skal langt omkring:• Vi skal til Rusland og høre om Spejderprojekt Østeuropa.Rejseledere er to danske spejderledere, der har været på besøghos nogle af de aktuelle spejderkontakter i Østeuropa.• Vi skal til Litauen og høre om brobyggerprojektet. LGISRigmor besøgte Litauen i forbindelse med ISGFs 50 årsfødselsdag.• Vi skal rundt i hele verdensorganisationen, idet BjørgWalstad, norsk medlem af verdenskomitéen deltager i LIS.• Vi skal til Malawi, idet vi får besøg af en af»spejderjournalisterne«, der var med dernede i forbindelse medTV2s udsendelser.• Vi skal knytte »venskabsbånd«, som vi gjorde det til NordiskGildetræf på Island.Fakta:Tid og sted: 14.-15. august 2004 på Nørgårds Højskole,Bjerringbro. Start lørdag kl. 13:00.Tilmelding og endeligt program: Kommer i april-nummeret afSct. Georg.Var det ikke noget for dig?I perioden den 9. til 13. juni 2004 afholdes den 5. Europæiske konference, denne gang i Canterburyi Sydøstengland.Det er en oplevelse, du ikke må gå glip af.Tilmeldingsfristen er udgangen af feb ruar.Yderligere information og tilmeldingsblanket kan rekvireres på landsgildekontoret.5

Fredslys på en ny mådeAf Vagn Dalsgaard, FredslyskoordinatorFredslys 2003 fik en helt speciel start, idetRoskilde gilderne, tirsdag den 25. novemberom aftenen, havde arrangeret afhentning iSankt Laurentii Katolske Kirke i Roskilde,hvor den evige flam me fremover vil ku n nebesigtiges. Herfrablev Fredslyset førtgennem Roskilde bytil Roskilde Dom kirkeog videregivet tilgildebrødre fra denøstlige del af Sjæl land,som skulle med virketil at få ly set sendtrundt til hele landetinden for et døgn.Onsdag formiddagafsendte jeg KnudErik Thorup, en afprimusmotorerne fraaftenens arrange ment,med inter-city togmod Frederiks havn.Med sig havde han 5transport span de medflager mus lygter, et tilsvarendeantal bæreposermed kirkegårdslyssamt pejsetændstikker.Kun den ene flagermuslygte var tændt, ogKnud Erik skulle nu undervejs tænde lys tilafsætning på de stationer, hvor der stod gildebrødreklar.Knud Erik stod af toget i Odense med enlygte for at fortsætte med et andet tog viaKolding til Tinglev.I Odense stod Søren Adeltoft på toget forat overtage Knud Eriks plads og opgaver, ogi Middelfart fik han selskab af Else Sudergaard,der hurtigt fik tændt en lygte mere, idethun skulle af i Fredericia for at fortsætte tilEsbjerg.Inden toget kom tilVejle, havde Sørentændt endnu en lygte,som blev afleveret tilIngelise Vistisen, somhastede af sted modto get til Thisted.Søren fortsatte modFrederikshavn, og i Aalborgafleverede han denlygte, der efter an vendelsei Aalborg skulleop bevares til fre dag den28. novem ber, hvorVibeke og Sven OrlaRasmussen videre gavFredslyset til kap tajnKallesen på NajaArctica, idet han skullestå for afleveringen iNuuk. Søren fortsattesin tur mod Frederikshavn.Efterfølgende har jeg med glæde hørt fraalle ledsagere og erfaret, at udbringningenforløb godt. Flere af ledsager ne har alleredemeddelt, at de gerne tager turen igen i 2004.En stor tak skal lyde til jer fem, der medvirkedetil, at Fredslys 2003 kom landet rundt tilgilderne vest for Roskilde.Sct. Georgs Gildernes HjælpefondMødrehjælpen takker for modtagelsen af kr. 7.500,- til at hjælpe børnefamilier igennemjuletiden. Det glæder os meget, at De fortsat støtter vort arbejde. Endnu en gang tak!Med venlig hilsenHanne SimonsenDirektør6

En “hurtig” good-turn med FriluftsrådetAf Ingvar Frier, Værløse Gildet, Medlem af Friluftsrådet, Københavns AmtDu har lige nu en hurtig opgave, som kræveren meget lille indsats fra din side men somhar meget stor betydning for alle handicaporganisationeri Danmark.Det eneste der kræves af dig er, at du ligelader tankerne løbe rundt til nogle af deskønne steder i naturen, hvor du holder af atspadsere, opleve naturen, fiske, sejle, lytte tilfugle, bade eller blot siddeog hygge dig over flotteudsigter o.s.v.Mange handicappedehar nøjagtig den sammelyst som du, til at få disseoplevelser. Det kan imidlertidvære vanskeligt blotat tage ud “i det blå”, nårman har et handicap ogikke ved, hvor alle dissedejlige oplevelser findes.Hvad er målet meddenne indsats? Danmarks31 handicaporganisationerer samlet i een landsdækkendeorganisation DSI.Herfra henvendte man sigfor et par år siden til Friluftsrådetmed en bøn om hjælp til at fremstilleeen landsdækkende registrering af allefrilufts relaterede op le velser, som kan kommealle handicappede i Danmark til gode.Friluftsrådet ppfordrer nu alle sine medlemsorganisationer til at deltage i arbejdet.Der er stillet sekretariatshjælp, 2 menneskersamt penge til rådighed for arbejdet, som nuhar været i gang i ca. 1 år.Sammen med de 31 handicaporganisationerer der udarbejdet registreringsskemaer, såalle handicaps er tilgodeset, og man er nu klartil at igangsætte det endelige arbejde medregistreringen, det er her DU kommer ind.1. etape: Gildemedlemmer fra hele landetindsender ideer og oplysninger om alle dedejlige natur steder i Danmark, som mangerne vil dele med andre.Indsamlingen skal være færdig i begyndelsenaf 2004, så det er LIGE NU du senderind.Friluftsrådet ogSct. Georgs GilderneFriluftsrådet er det officielle organ, dersamler alle friluftsorganisationer i Dansidderrepræsentanter fra alt fra jagt, idræt,sejlsport, vandrere, ornito loger m.v. samtnaturligvis fra alle spejderkorps og Gildet.Der sidder en repræsentant fra Gildet i alleamtsrepræsentationer, samt 2 ihovedorganisationens repræsentation.Der sidder mange spejderrepræsentanter ibestyrelserne, og vi har derfor storindflydelse på beslutninger vedr. helefriluftsarbejdet, samt ved tildelingen aftilskud fra Tipsmidlerne, der fordeles viaFriluftsrådet.2. etape: I sekretariatet i Friluftsrådet sorteresog ka ta logiseres alle oplysningerne, inddelesi regioner og lokal områder, klargjort tilendelig registrering.3. etape: Der oprettes registre ringsgrupperover hele landet be stå ende af 3-5 menneskerheraf 1-2 han dicap pede.Re gistreringsgrupper ne får tilsendt registreringsskemaer,der dæk keralle de krav eller øn sker,som gerne skul le opfyldesfor at væ re til glædefor han dicappede.Samtidig fremsendesfor tegnelse over emnertil registreringen, somafsluttes over et parmåneder. Jo flere grupper,jo færre emner tilhver gruppe.4. etape: Samling, be arbejdelseog offentliggørelsenaf den landsdækkendeforteg nelseover fri luftsoplevelser fordanske han dicappede.DU skal skrive om 1.etape, med føl gen de op lysninger:1. Stednavn, adresse, nøjagtig hvor.2. Beskrivelse i få ord af lokaliteten.3. Findes i forvejen handicaptiltag.4. Ønsker du at deltage i registrering.5. Dine interesser, eks. fiskeri, vandre o.s.vBrev, brevkort eller e-mail senest den 15.marts til:Sct. Georgs GilderneMikkel Bryggersgade 11460 København Kkontoret@sct-georgs-gilderne.dkHUSK! mærket/emne: Friluftsråd7

den sags skyld tilstrækkeligt fysisk aktive medlemmer,til at kunne gennemføre større aktiviteterfor spejdere lokalt. Det er ofte et problempå grund af det høje alders gennemsnitog alt for få unge, som i øvrigt ofte melder sigud efter kort tid i gilderne. Men her kan vifinde spejder aktiviteterne frem i lyset igen.Ved at melde dig ind i Gildetroppen mø desdu med både unge og knapså unge, men fælles nævnerenfor os er: Fysiske spejderaktiviteterog synliggørelseaf Sct. Georgs Gilderne på landsplan samtdel tagelse i debatten omfrem tidens Sct. Georgs Gilderi DanmarkGildetroppen ønsker atoprette sin egen hjemmeside,hvorigennem vi vilsignalere, hvem vi er oghvad vi laver.I Gildetroppen har vimuligheden for at skabe deaktiviteter, vi synes er noget for os, og medfælles hjælp fra hele landet kan det også bliveført ud i livet. Aktiviteter som passer til vorsamtid og med plads til børnene og resten affamilien.Hellere lave noget seriøst 4 gange omåret end at gå til gildehal/gildemødeuden andet indhold end gildebrødrenessnak og drikken kaffe.Det særlige ved spejderi er blandt andet,at det er legalt at te sig som man vil.Få lov til af være barn i en voksen alder- bruge tid på skøre ideer.Slut op og tilmeld dig - sæt X ikalenderenNæste samling, af alle de unge medlemmerfra hele landet, bliver arrangeret i weekenden14.-16. maj 2004 - så sørg allerede nu for atplanlægge din deltagelse i denne samling -du vil ikke fortryde det. Der er også plads tilat tage familien med.Slut op om dennechance for at skabe nogethelt specielt for os unge iSct. Georgs Gil derne.I samlet flok står vi stærkest,og der er flere muligheder,når vi hjælper hinandenmed at vælge det,der er bedst for os, ogsom fanger vores interesser.Vi har her mulighedenfor at starte noget pålands plan, som i fremtidenkan være med til at gøreSct. Georgs Gilderne til etnaturligt samlingspunkt for alle tidligerespejdere.Der vil senere komme en tilmelding fralands gildekontoret.Vi glæder os til at se jer,Ungdomsgruppen fra RandersVi tester ideen!Af Gildetroplaugets ledelsePå Blå Sommer den 20. - 29. juli 2004 kan dugive en hjælpende hånd til det Danske Spejderkorpsog samtidig være med i et voksentfællesskab i Gildetroppen. Det er efterhåndenblevet en god tradition at gildebrødrebor sammen i gildetroppen på de store spejderlejre.Hvis du skal hjælpe i en underlejr ogvælger at bo der, kan du bruge Gildetroppentil et “pusterum”.Vi vil teste ideen:• ved at være et aktivt indslag i hjælper -lejren• ved at tilbyde spejderlederene en ægte“slapper” med spabad? Massage? Engod seng og vækning med blid musik?Fodbad?• være meget synlige med Sct. GeorgsGildernes KaateVil du være med eller har du en idé der skaltestes, så kontakt landsgildekontoret, somgerne sender tilmeldingsseddel.9

Tilsammen er vi vel nok gode!Af Nils Liljeberg, “Bankdirektør”Tak alle sammen for et flot resultat afindsamlingen af brugte frimærker i deforløbne 2 år. På landsgildetinget i septemberkunne vi meddele, at det samlede resultat påca. 1.300 kilo endnu en gang var rekord! Hvorlænge kan I blive ved med det?Vi er i Frimærkebanken meget taknemmeligeover Jeres indsats, som endnu engang sætter os i stand til at yde et pænt tilskudtil de nationale og internationale hjælpefonde,som bestyres af gildebrødre, der uddelermidler indenfor deres respektive områder.Nyt fra ISGFISGFs formand trådt tilbageFormanden for verdenskomitéen, Helen Barkerfra England, har af personlige årsagervalgt at trække sig fra sit hverv som ISGFsformand, ligesom hun også forlader sit sæde iISGFs »World Committe«.Frem til næste verdenskonference, som holdesnæste år i Norge, vil formandens opgaverblive varetaget af verdenskom mi teens toviceformænd.Denne indsats bekræfterendnu en gang, at“mange bække små, gøren stor å”! At hver lillepose med frimærker harstor værdi for det samlede resultat. At hvertenkelt gilde ved en aldrig så beskeden indsatskan bidrage til et flot resultat! Så vi håber, I vilblive ved med at arbejde for den gode sagDet vil vi være meget glade for og stolteaf. Lad os mødes til landsgildetinget iOdense i 2005 til endnu en rekord!LGT 2003 igenI decembernummeret af Sct. Georg beklagedeBørge Stjernholm fra 2. Hillerød, at der pålandsgildetinget ikke havde været mulighedfor at stille spørgsmål til regnskabet.Landsgildeledelsen kan kun beklage, hvisnogen på trods af dirigenternes opfordring tilat stille spørgsmål brændte inde med sådanne.Landsgildetinget kan selvfølgelig ikke genåbnes,men man er selvfølgelig velkom men tilat sende evt. ubesvarede spørgsmål til landsgildekontoret.De vil så blive besvaret snarestmuligt.LGPRBetalingsstandsning ophævetPå grund af manglende likviditet måtteSct. Georgs Fonden i efteråret 2003 gå ibetalingsstandsning.En stor del af Fondens kapital er bundet ifast ejendom, og efter at have afhændet to afdisse er der tilført tilstrækkelig likviditet til, atFondens bestyrelse før jul kunne anmodeSkifteretten om at ophæve betalingsstandsningen.Frem til 1. september administrerede Sct.georgs Fonden en række børneinstitutioner,fortrinsvis beliggende på Sjælland. Denneaktivitet er overdraget til Fonden Frie Børnehaver,og Sct. Georgs Fonden vil fremover10koncentrere sig om administrationen afejendommene. Dette vil ikke medføreæn dringer i de enkelte institutioners be styrelsereller deres arbejdsopgaver.Fondens bestyrelse vil fremover arbejdemed rammerne for Fondens fremtidigevirke.Bente Christensen. Formand forSct. Georgs Fondens bestyrelse

Fredslyset kommer, Fredslyset kommerAf Vibeke Rasmussen, Dragør gildetDe havde jo oplevet det før, de 2 ni årigeknægte fra fritidshjemmet i Dragør, så dehavde besluttet sig for at være dem, der kunnegive de andre børn besked, da jeg mødte opmed fredslyset en eftermiddag i begyndelsenaf december.Det er nemlig blevet en tradition, at fritidshjemmeter det første i Dragør, der modtagerlyset. I år var pædagogerne lidt nervøse for,om traditionen ville blive til noget, for fritidshjemmetvar nemlig lige ble vet kommunaliseret,det har før været un der Sct. GeorgsFonden.De behøvede naturligvis ikke være ner vøse,for det er en oplevelse, jeg ikke vil undvære.Alle 40 unger sætter sig rundt om mig ogflagermuslygten, ungerne på gulvet, og mig ien magelig stol, og så kan vi gå i gang.Først skal der læses en julehistorie, allelytter andægtigt, og der er fuldkommen roblandt børnene.Efter historien begynder vi at tale om ly set,jeg fortæller hvor det kommer fra, og hvorjeg har hentet det, og der er en spørgelystuden lige, alle børnene sidder med fingerenoppe for at spørge eller fortælle om derestidligere oplevelser med lyset, eller også vil defortælle mig om, hvad de synes levende lysbetyder for dem. Vi bliver enige om, at det erumuligt at blive uvenner, hvis man er glad, ogat man netop bliver så glad, nårman kigger ind i et levende lys, såde kan godt forstå, at det kaldesFredslyset.Skal vi ikke snart tænde voreseget lys? Jo, naturligvis skal de det.Pædagogerne tænder 2 store lysved lygten, og hvert barn tænderderes eget lys og sætter det på enplade. De små synes, det er lidtfarligt, men får så lidt hjælp af destore. Én af de små piger betrormig, at hun vil tænde sit lys for endame, der er død, for hende savnerhun meget, for hun var så sød.Da der stod 40 lys på pladen blevder igen lidt stille, for det så jomeget smukt ud, og selv om dervar saftevand og brunkager tog detlidt tid, før ungerne satte sig vedbordene.Kommer du igen til næste år? Ja,naturligvis gør jeg det. Jeg tror, detkan betyde noget for børn at de fårmulighed for at tænke over nogetså vigtigt som at holde fred. Deresspørgsmål og kommentarer vidner om, at dehar gjort sig mange tanker om både denufred, der er i verden, og de dagligeskænderier, de kan have med hinanden.Lampen står indtil jul i institutionen, menjeg bad om at låne den, så lyset også kunnekomme i Dragør kirke søndagen efter, og detfik jeg lov til, så lysene i kirken blev tændt afde grønne pigespejdere 2. søndag i advent,men det er en anden historie.11

Et riddersvarAf Eva Mortensen, Sct. Georgs Gildet i BirkerødI aften er jeg blevet bedt om at vurdere følgendepåstand:“Vor livsanskuelse burde være den platform,hvorfra vi overskuer og planlægger vorfærden. Men for de fleste af os er det heltandre og mere jordnære værdier, der styrer osog vor tilværelse. “Og det er jo for så vidtnemt nok, idet jeg meget hurtigt kan erklæremig enig i synspunktet om, at flere bør væresig mere bevidste om deres livsanskuelse.For alle har vel en - mere eller mindre veldefineret- livsanskuelse. Og derfor er diskussionenom, hvad vi forstår ved dette begreben interessant diskussion, fordi den giveranledning til at sætte fokus på menneskeligeværdier og kvaliteterne i tilværelsen. Megetoverordnet kan man vel sige, at det, at haveen livsanskuelse er at have en forestilling om,hvad det vil sige at være menneske. Og dermeder vi hurtigt inde i en lang række overvejelserom, hvad der er rigtigt og forkert. Erdet f.eks. rigtigt• At nægte at bære våben?• At tillade fri abort?• At benytte moderne kloningsteknik?• At benytte sig af forsøgsdyr i forskningen?• At hjælpe uhelbredeligt syge til at dø?Hvis vi stiller disse spørgsmål til tilfældigtudvalgte personer i vore omgivelser, får visikkert mange forskellige svar. Men vi behøversåmænd ikke gå længere end til os selv.Somme tider er vi helt sikre på, at vi handlederigtigt i denne eller hin situation, ogsomme tider føler vi, at vi ikke gjorde, hvad viburde.Somme tider står vi over for vanskeligevalg: Hvad skal jeg gøre nu? Er det rigtigt afmig at gøre sådan eller sådan?Somme tider er vor opfattelse i modsætningtil andres: Hvad vi synes er rigtigt, menerandre er forkert og omvendt.Og somme tider gør vi noget uden at tænkepå, om det er rigtigt eller forkert. Vi gør detbare.Hvis vi derimod spørger de tilstedeværende,hvilken farve dette stykke papir har -vil vi formentlig få samme svar af alle. Der eringen tvivl om, at det er meget lettere for osalle at afgøre, hvilken farve en ting har, end atafgøre, om det er rigtigt at handle på enbe stemt måde. Hvilken farve papiret har, kanman konstatere blot ved at se efter.Men om en handling er rigtig eller ej, detviser sig ikke i selve handlingen, men hængersammen med, hvad vi mennesker mener.Hvorfor mener vi, at noget er rigtigt ellerforkert? Findes der nogle kendetegn på en rethandling, som vi kan være nogenlunde enigeom? Hvad ligger der bagved, når vi føler detrigtigt at handle på en bestemt måde? Er det• Fordi de fleste mennesker gør det?• Fordi vi kan lide at gøre det?• Fordi vi er blevet enige med andre om atgøre det?• Fordi vi tror, det er nyttigt for os at gøredet?• Fordi vi føler, at vi bør gøre det?• Fordi det står i Bibelen, Koranen eller enanden hellig bog ?De fleste af os har vel oplevet, at tilværelsenføles mere eller mindre meningsløs,måske for di vi er blevet forkastet, har opleveten vold som uretfærdighed, som har gjort oskede af det eller nedtrykt.Og på samme måde kan vi ofte forklaredet, når vi oplever, at der er mening i tilværelsen:Det beror på, hvad vi føler. Hvis vimøder forståelse, bliver accepterede ellerelskede, hvis vi føler, at vi har en opgave ogbetyder noget i en større eller mindre sammenhæng,så synes vi, livet har en mening.Nogle af os har måske ikke nogen andenlivsanskuelse end en sådan tilfældig eller følelsesbetonetindstilling til tilværelsen, mensandre f.eks. kan proklamere at de er buddhister,kristne, ateister, humanister eller lignendel vore dages samfund bombarderes vi medmangfoldige synspunkter om at tro på detteeller hint - eller om at have lige præcis denholdning, som de medieeksponerede rollemodeller(politikere, samfundsdebattører,kunst nere m.m.) giver udtryk for.12

Det er karakteristisk for vores samfund, atder er en fri konkurrence mellem forskelligegrupper med forskellige anskuelser, hvor deti tidligere tider ofte var de nedarvede traditioner,som formede det enkelte menneskeslivsmønster. Der var ikke så stor forskelmellem farfar på gården og den øvrige storfamilie- børnene og børnebørnene, hvadangik deres synspunkter og vurderinger.l vor tids samfund er vi derimod konstantudsat for pres fra mange forskellige gruppersmeninger og vurderinger. Vi er til stadighedgenstand for påvirkninger fra andre - kollegernepå arbejdspladsen, vennerne i bridgeklubben,naboerne m.v.De forskellige grupper, vi tilhører, lærer oshandlemåder og binder os med uudtalte kravom loyalitet og ensartethed. Vi tvinges til atlære kunsten at spille den rolle, situationenkræ ver. Mangfoldighed og ensartethed - deter vort dobbelte kendetegn. Den gamle ensartedekultur er et afsluttet kapitel i den vestligeverdens historie. Det moderne men neskestyres ikke som forfædrene af ens artede,almindeligt accepterede traditioner. Voressituation præges tværtimod af en vis mangelpå tradition. Dette medfører, at det modernemenneske ofte fungerer som en del af enanonym masse. Det er massen, som læ rermennesket, hvordan det skal samordne deforskellige roller og handlemåder, som dethar lært i det miljø, hvor det voksede op. Ogofte medfører det ensomhed og fremmedgørelse.Hvem er jeg bag alt dette? Hvor erdet personlige fællesskab? Fremmede for hinandenstimler vi sammen i busserne, bor vedsiden af folk, som vi ingen personlig kon takthar med - hvis vi overhovedet kender dem. Vihar samme adfærdsmønster, vurderinger ogholdninger som en mængde andre mennesker.Men hvem er disse andre? Både vi selv ogandre bliver borte i den anonyme masse. lvore dage har mange mennesker stort setingen anden livsanskuelse end de holdninger,som følger af tilhørsforholdet til den storegruppe. Vore livsanskuelser præges af, hvadvi mener er bedst i livet. Vi lærer efterhåndenat foretrække nogle ting frem for andre, f.eks.legemlig nydelse, menneskeligt fællesskab,sundhed, religiøse oplevelser, kundskaber ogfærdigheder osv.Ofte synes vi, at nogle af disse ting er mereværdifulde end andre. Blandt de ting, vi lærerat sætte pris på i livet, er der ofte noget, somvi synes er det vigtigste. Det kan udtrykkessådan, at det er det, vi har sværest ved at undvære.Hvis vi betragter det, som menneskerop fatter som det vigtigste og mest værdifuldei tilværelsen, finder vi tre forskellige livsanskuelser,nemlig materialismen, humanismenog religionen.Den, som har en materialistisk livsanskuelse,lader i høj grad de materielle livsværdieraf gøre, hvad han skal gøre, og hvordan hanskal opføre sig. Når materielle ting eller detmaterielle i det hele taget er det vigtigste foret menneske, og vedkommende tror, at derikke findes noget andet end det materielle, erman materialist.Humanismen anser mennesket for at væreden vigtigste af alle livsværdier. Humanismensigter på det faktiske menneske, der lever herog nu, og ikke blot på et tænkt idealmenneske.Det menneske, hvis værdi humanismenvil stå vagt om, er naturligvis det menneske,som vi finder bagved alle grupperinger iracer, nationer, køn, samfundsstillinger m.m.Ofte er det noget særligt i menneskets udrustningeller muligheder, som er blevet opfattetsom dets specielle værdi, f.eks. dets evne til atskaffe sig kundskaber, dets frie vilje og evnentil at kunne tilfredsstille sine behov. At haveen religiøs livsanskuelse eller en religion, er attro, at der findes livsværdier uden for denneverden, som vi er afhængige af og kan styrevort liv hen imod. At livet her på jorden villevære mere eller mindre meningsløst eller værdiløst,hvis man ikke havde disse værdier. Atdisse livsværdier ofte afgør, hvad der er ret oguret, når mennesker skal træffe et valg.• Er jeg andet end et produkt af minbiologiske arv og det miljø jeg er voksetop i?• Er der en bestemt hensigt med mit liv?• Bliver jeg ved med at eksistere efterdøden?• Hvorfor er vor skæbne så forskellig?• Lever jeg mere end en gang på jorden?• Hvad er årsag til det onde?13

• Hvad er det egentlig at være menneske?Vi har til alle tider stillet sådanne spørgsmål.Det er spørgsmål af denne type, somvore livsanskuelser plejer at svare på. Personligthar jeg et godt ståsted i den kristne tro.De ti bud er for mig en rettesnor og en vejledningi min daglige færd. Jeg ønsker også, atGodt sagt du gamleAf Vibeke Axelson, Virum Gildet, 5 minutter Sct. Georgman kan sige, at jeg - med min tilstedeværelseher i til værelsen - har gjort en forskel. Jeg vilgerne vurderes på mine handlinger, som altidtager udgangspunkt i, at jeg behandler andre,som jeg gerne selv vil behandles - herunder atjeg respekterer andre og naturligvis også forventer,at de respekterer mig.På det plejehjem, hvor jeg arbejder, fik jegtil jul foræret en bog af et ægtepar, sombor i en lejlighed ovenover hjemmet. Denhed der “Godt sagt du gamle” og er lavet afPen sioniststudiekredsens aktivitetsforening iViborg og bladet Helse.Der står mange tankevækkende ting ibo gen, således også om spørgsmålet:“Hvor længe er man ung?” Eller “Hvornårer man gammel?”. Der står også: “Ingenbliver gammel af bare at have levet et vistantal år”.Mennesket bliver gammelt, når det svigtersine idealer. Huden får rynker af årene, mensjælen får rynker af, at begejstringen sygnerhen. Det er ikke årene, men bekymring, tvivl,svigtende selvtillid og mismod, som standseråndens vækst.Du er så ung som din tro og så gammelsom din tvivl, så ung som dit håb og sågammel som din håbløshed.Så længe du har dit modtagerapparat iorden og kan tage budskab fra mennesker,fra jord og fra himmel, om skønhed, storsindog kraft, så længe er du ung. Men når alleusynlige telegraftråde er blæst ned, så er dugammel.”Det er bl.a. hvad der står i bogen, og nårman har læst disse kloge ord nogle gange, sånikker man og siger til sig selv, ja, det er dasande ord på en grå vintermorgen.Gamle mennesker kan ofte være triste ogsynes, at alt er sort og håbløst. Forledenhav de jeg gruppemøde, og da vi efter en godfrokost og et godt møde sagde farvel til hinanden,så græd vores ældste medlem ogsagde, at det nok var sidste gang, vi så hende,for hun følte, hun ingen nytte var til mere.Men kan vi undvære nogen i Gildet? Ungeeller gamle, enhver giver det i sig, de har, ogalle er lige værdifulde.Før i tiden kunne ældre mennesker godttillade sig at være kede af det og måske væretrætte af livet, som de syntes, havde givet demnok. Men nu om dage får alle de triste ordineret“Lykkepiller”, så de ikke synker hen imismod. Det er selvfølgelig godt nok, mentankevækkende er det, når 30 beboere ud af65 på mit plejehjem får ordineret disse piller.Er så mange virkelig kede af det, eller er detmedicinalfirmaerne, der er gode til PR-virksomhed?Har vi her i samfundet for travlt tilat tage os af de gamle i familien? Er vi forstressede og bliver der kun lige plads til ensegen lille andegård i dagligdagen?“Når man bliver gammel har man måskeik ke så meget at glæde sig til, men man harmeget at glæde sig over”, siger William Heinesen.“Ensomheden er den gamles værste fjende”Og derfor er det vigtigt, at vi giver os tid til atse os om. Har vi familie eller bekendte, dertrænger til et besøg? Et opmuntrende breveller måske en telefonsamtale. Skulle vi måskeikke melde os som besøgsven i Røde Kors?Give en time om ugen til en, der trænger tilen snak eller en gåtur. Det ville være en godopgave for Sct. Georgs Gilderne landet overat tage på sig.Nadine på 85 siger i slutningen af sit digt:“Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jegbegynde at gå barfodet tidligere om foråret,og blive ved længere hen på efteråret. Jeg villedanse mere, jeg ville unde mig selv flere karrusselture.Jeg ville plukke flere tusindfryd.”14

Distriktsforum 2004Den 17. og 18. Januar 2004 havde distrikts gildemestrene og landsgildeledelsen sat hin an den stævnepå Vingstedcentret til det årlige Distriktsforum. I weekendens program var også indlagt besøg på GildecenterRodbjerggaard, men på grund af vejret, blev dette besøg begrænset til frokost om søndagen.I programmet var anført, at der skullede batteres kerneværdier. Desuden villeder være et ind læg fra De grønne pigespejdereskorps medlem Anne Rise, og derville blive afholdt en distriktsgildehal medridderoptagelse, hvor det nye ritual ville blivegennemført.Efter landsgildemesterens velkomstord varder et indlæg fra DGM Jørgen Bouet, SjælsøDistrikt, hvori han bad om, at især gildernesfremtid blev debatteret. Jørgen Bouet redegjordefor, at det måske nærmere var dettespørgsmål, der var interessant for helegildebevægelsen.LGUS Bjarne Knudsen lagde op til, atgruppearbejdet kunne omhandle både debatom kerneværdier OG debat om fremtiden.De to ting hænger meget sammen.Senere på lørdagen kom Anne Rise påba nen. Og Anne Rise er bestemt værd at hø repå. Anne førte os gennem De grønne pigespejderesnye måde at arbejde på i organisationenog organisationens værdier, ogviste på den måde, de mange paralleller, derer til vor egen bevægelse. Det var nogle me getinspirerende timer.Som sidste punkt på dagen sad landsgildeledelseni højsædet ved distrikts gildehallenmed ridderoptagelse, hvor LGISRigmor Lauridsen blev “genoptaget” som ridder.Rigmor kom i sit riddersvar ind på,hvordan Sct. Georgs Gilderne kan tilpasse sigudviklingen i spejderkorpsene, så det blivernaturligt at fortsætte i en gildespejderbevægelse.Landsgildeledelsen håber, at den tilretning,der nu er foretaget i det gamle ritual, medtiden vil passe ind i distrikternes gildehaller.Om søndagen var der opsamling af lørdagensdebat, og landsgildemesteren orienteredeom status på Spejderprojekt Øst europa.Landsgildemesteren bragte en henvendelsefra Unicef Danmark på banen. Unicef Danmarkhavde forespurgt, om Sct. Georgs Gilderneville deltage i Projekt Vognmønt-indsamlingden 17.04.04 i tre timer. Projektet gårkort ud på, at f.eks. gildebrødre over helelandet i disse tre timer samler ind ved COOPkædensforretninger (Kvickly, Fakta, Irmam.f.), primært indsamles de tiere eller tyvere,som folk har lagt i deres indkøbsvogne.Distriktsforum (DGM + LGL) konkluderede,at deltagelse i UNICEF Danmarks vognmøntindsamlinger et tilbud, som de lokale gilderselv tager stilling til vedrørende eventueldeltagelse.Ved frokosttid sluttede arrangementet påVingstedcentret, og vi drog alle til GildecenterRodbjerggaard. Her havde Hartvig ogRuth og deres gruppe arrangeret en dejligfrokost for os alle, og derefter en orienteringsturrundt på “parcellen”.Anne Rise fortalte i sit indlæg på Distriktsforumpå inspirerende vis om De grønnepigespejderes arbejde med organisationensværdier og arbejdsformer med mange paral lellertil gildebevægelsen.15

DebatRitualerAf Jan Henriksen, Gildemester 2. SorøIgen i efteråret var der et indlæg med overskriften:“Læg bort titlerne”, og det er det,der nu får mig til at reagere.Efter min bedste overbevisning er det denstik forkerte vej at gå. Nej vi skal bevare voressærpræg og vores særpræg er netop vorestitler, trin og ritualer. Ved at nedlægge disse,skaber vi os selv om til en strikke-, læse- ellerpetanqklub og her vil nye gil debrødre sletikke melde sig ind. Vi ned lægger altså os selv.Nej vi skal bevare vore traditioner og tæn kepå vores rødder, nemlig spejderne. Jeg erbange for, at hvis vi får alt for mange “ikkespejdere” i gilderne, så glemmer vi helt hvorforvi er opstået og hvor vi stam mer fra. Viskal i stedet vende den negative spiral til enpositiv spiral, ved at lave udadvendte aktiviteterog ved at være i nær kontakt til spejderne.I 2. Sorø bruger vi de gamle ritualer ogmøder til gildehallen i smoking eller mørkttøj. Alle er enige om, at det er vores gildehaller,der gør det at være gildebror til nogethelt specielt. Så siger i alle nok: sikken dog etstøvet gammelt gilde! Det er muligt, men vihar en gennemsnitsalder på 50 år, med enspændvidde fra 26 til 84 år. Vi tjener pengeved, i samarbejde med 1. Sorø, at afholde60’er party i Sorø-hallen for 758 gæster hvertår og ved at sælge billetter ved dyrskuet i Roskilde.Vi afholder, i samarbejde med distriktet,spejderløb for alle aldersklasser, i alt treom året. En gang om året afholder vi en gildehalmed spejderledere, hvor der mødermellem 10 og 15 spejderledere op. Voresfond uddeler mellem 20.000,- kr. og 40.000,-kr. ud hvert år. Det er alle disse aktiviteter dergiver os de nye gildebrødre. De kan se os i detlokale samfund, og det vi står for, vil de gernevære en del af.Jeg har snakket med de unge gildebrødre ogspurgt dem, hvad de mener om gildehallen oggildet i al almindelighed. De siger samstemmendeat det ville være synd at lave om pågildehallenog gildet.Det giver osalle nogetmed hjem,et lille personligtløft ihverdagen.De er ogsåenige om athvis ikke vihavde deudadvendte aktiviteter, så havde de nok ikkemeldt sig ind. I dag har de unge gildebrødreovertaget en del af det udadvendte arbejde ogvi har til stadighed nye gildebrødre på vej ind.I øjeblikket har vi tre på spring, alle undergennemsnitsalderen. Men ting tager tid ogdet har taget os ca. 10 år at nå dertil, hvor vier i dag, hvor vi så at sige har foretaget etgenerationsskifte, så tålmodighed er en dyd.1. Sorø har i øvrigt haft en lignende tilgang afyngre gildebrødre, hvoraf mange kommerdirekte fra spejderarbejdet.Det gælder altså efter vores overbevisningom at ændre den negative spiral, hvor manbliver mere og mere indadvendt og hvor mansamtidig udvander indholdet og i stedetdanner en positiv spiral, hvor vi er udadvendte,men samtidig holder fast i voresrødder og gør gilderne til noget specielt, ogikke bare noget der ligner enhver anden forening.16

OpslagstavlenLandslotteriet 2004Det Danske SpejderkorpsNu er der igen mu lighedfor at del tage i Det DanskeSpejderkorps’ lands lotteri.Fra den 14. februar til den13. april 2004 gennemførerkorpset nemlig detårlige landslotteri.Lotteriet er med til at give grupperne ogDDS en årlig indtægt. I forlængelse af desidste års gode erfaringer med at samarbejdeom salget af lodsedler, har vi kontaktetLandsgildeledelsen, som har givettilsagn om Gildernes deltagelse. Det er vimeget glade for. Derfor inviterer vi også iår Sct. Georgs Gilderne i Danmark til atsælge lodsedler.En lodseddel koster 10 kr. For hver solgtlodseddel uden returret får Gildet 4,25 kr.,for hver solgt lodseddel med returret 2,00kr. Ud over den økonomiske gevinst, derer ved at deltage i salget af lodder, er derogså mulighed for at vinde en af de i alt734 gevinster.Yderligere oplysninger om salget af lodsedlersamt bestillingsprocedure er blevetsendt direkte til Gildemestrene. Vi håber, Ihar lyst til at deltage og minder om, at deter muligt at bestille ekstra lodsedler i helesalgsperioden - altså fra den 14. februar tilden 13. april.Vi glæder os til at modtage jeres bestilling- og ønsker jer held og lykke medsalget.Med venlig spejderhilsenMarianne KarstensenFormand for lotteriudvalgetVendsyssel DistriktgildeafholderRidderhali Skagenonsdag den 24. marts 2004kl. 19.30Tilmelding tilDGK Svend LadefogedEnebærvej 5, 9800 Hjørringtlf.: 98 92 29 02ellersvend.ladefoged@post.tele.dkGildetelegramGildetelegram, A5, m. konvolutkr. 12,00Lille telegram, A6, m. konvolut kr. 8,00Visitkort, gavekort, m. konvolut kr. 4,00Minna og Ib Sandahl ChristensenDamsbovej 71, 7000 FredericiaTlf. 75 94 25 32Vi er et fellesgilde med 17med lemmer i alder ca. 65 tilca. 80 år, lokalisert til Oslovest og nabokommuneneAsker og Bærum, og vi søker kontakt/vennskapsgilde i Danmark.Vi har allerede et vennskapsgilde i Karlskogai Sverige, men siden det er så dejligå være norsk i Danmark kunne vi godttenke oss å utvide utenlandskontakten. Viventer spent på å høre fra dere!Med venlig hilsen Gildemesteren i 1.Asker og Bærums St. Georgs Gilde.Hvis dit gilde er interesseret i ovennævntetwinning, så kontaktLandsgildekontoret i Danmark,tlf. 33 32 27 33, eller mailkontoret@sct-georgs-gilderne.dk17

Program1. halvår 200417. januar Årsmøde, Paradislejren28. februar Førstehjælp21. marts Birk ved Herning - Natur og museer25. april Præstbjerg Naturcenter16. maj Gammel Kold - Dynæs6. juni Sdr. Resen Naturpark22. - 27. juni Bornholm29. august Årslev EngsøPå gensyn i Naturlaug Steen Blicher!KONTAKTPERSONER:Jytte Kruse 86943314, Bodil Mejer 86253923, Gerda Schmidt 97116497.Kurt Linnebjerg 97127077, Kirsten Hartmann 86827233, Leif Stilling 86638729e-mail: stilling@post6.tele.dkProgram1. halvår 200413. marts Slivsøen ved Hoptrup - før vandet kommer17. april Rundt om Aabenraa - gennem 8 skove5. maj Aftentur til Halk Hoved6. juni Besøg på Zeppelinmuseet og vandring langs VidåenAbonnement på turprogrammer 90 kr. årligt.Kontakt Troels Olesen, tlf. 7468 5343Se også www.naturlaug.dkHuskogså i 2004 at bruge Gildernesegen camping plads. kr. 60,00pr døgn pr enhed. Kun forgildebrødre med familier.med gildehilsenRodbjerggaard18

Til pigerneHalssmykkemed gildeemblempåsat hvid rosetkr. 90 + portoBestilles hos2. Sct. Georgs Gilde i BallerupFrode Grydelund, Dr. Margrethes Vej 1243650 Ølstykke, tlf. 47 17 54 82Erik Sparrebo, tlf. 39 69 28 33Vin- og kulturturtil Bourgogne, Beaujolais og Alsace, 19. til26. september 2004. Kr. 4.495, tillæg foren kelt værelse kr. 1.215.Har du lyst til at komme på en vin- ogkulturtur til Bourgogne, Beaujolais ogAlsace, så har du chancen nu!Vi er en gruppe fra Sct. Georgs Gildet iOdder, som arrangerer en sådan tur. Vi erikke professionelle rejsearrangører, menmennesker med interesse for vin, god madog hyggeligt selskab, og dette skulle gernevære grundpillerne i denne tur.Vi vil selvfølgelig gøre, hvad vi kan, for atturen skal gå så let som muligt, men du måregne med, at vi ikke har taget højde for alt,og resultatet vil i høj grad afhænge af deltagernespositive indstilling og medvirken.Turen indbefatter buskørsel i moderneluftaffjedret langtursbus, hotelophold pådobbeltværelse med dusche/toilet i 7nætter med morgenmad, 3 x aftensmad ogalle udflugter. Overnatning i Tyskland udog hjem.I Frankrig vil der blive udflugter til dekendte vinområder i Bourgogne medbesøg på nogle af de store kendteChâuteau’er samt hos mindre vinbønder.Heldagstur til Beaujolais, hvor vi kørergennem de 10 cru’er og besøger flerelokale vinbønder.Der overnattes i Alsace på hjemvejen,og også her arrangeres vingårdsbesøg.Tilmelding til Mogens Mehl, Torupvej 2,8350 Hundslund, tlf. 86 55 04 55Fax: 87 81 50 51 – mehl@hundslund.dkSct. Georgs Gildet i Godthåbafholder for 23. gang Tivoli i Nuuk/Godthåb.Tidspunk teter den 3. - 5.september2004Tivoliet erårets byfest i Nuuk. Det er tre dage,som rigtig mange af byens borgereser frem til hvert år.Gildet tilbyder igen i år et antal gildebrødreden store oplevelse, det er atdel tage i en3 ugers arbejdsferie i Grønland !Det er ikke kun et tilbud til gildebrødre,men også til deres ægtefæller.Tidligere ansøgere, der før har fåetafslag, er også velkomne til at søgeigen.Har du lyst til at deltage i dennearbejdsferie kan du rekvirere etan søgningsskema, der i udfyldt standskal fremsendes til Gildet i Godthåb.Ansøgningsfristen er den 1. marts2004, og gildet vil give besked til deudvalgte senest den 15. marts 2004.De udvalgte ansøgere skal deltage iet obligatorisk infomøde den 24. - 25.april 2004 på Gildecenter Rodbjerggaard,Vork, Egtved.Yderligere oplysninger!kan rekvireres hos foreningen“Nuuk Rejsehold”, der er en foreningfor tid ligere rejseholdsdeltagere. Visender dig en folder, der fortæller lidtom gildet, om de krav, der stilles tilansøgere og om de oplevelser, du kanforvente. Vi medsender samtidig etansøgnings ske ma.Med gildehilsenf/Sct. Georgs Gildet i Godthåb ogNuuk RejseholdAxel E. HansenMarkedsgade 24,8643 AnsTelefon 86 87 97 05laksly@mail.tele.dk19

Internationalt udvalg (IU)Rigmor Lauridsen, formand for IUAdresse m.v. under LandsgildeledelsenSøren SilvingBakkevej 33, 1.tv., 3450 AllerødTlf. 40 97 23 32E-mail: ssi@c.dkKursusudvalget (KU)Bjarne Knudsen, formand for KUAdresse m. v. under LandsgildeledelsenAnne Haastrup-NielsenEsrumvej 261, 3000 HelsingørTlf. 49 29 91 10E-Mail: haastrup79@hotmail.comJørgen Gybel JensenSejerøvej 6, Vor Frue, 4000 RoskildeTlf. 46 35 86 84E-mail: gybel.jensen@image.dkPR-udvalget (PR)Henning Rose, formand for PRAdresse m. v. under LandsgildeledelsenWebmaster Kjeld Krabsen,Brørupvej 21, 8660 SkanderborgTlf. 86 53 81 88. Fax 87 94 36 01E-mail: kjeld@krabsen.dkJohn Høst SchmidtStrandgårdsvej 3, Strøby Egede4600 KøgeTlf. 56 26 68 08NarkolaugetFormand Else Gall,Dragør Stationsplads 5, 2791 DragørTlf. 32 53 51 7922

Gambia ProjektFormand Karin Boldsen, Havnevej 28. Jegindø7790 ThyholmTlf. 97 87 92 70Sct. Georgs FondenNordhavnsvej 1, 3000 HelsingørFormand for bestyrelsenBente ChristensenAdresse m. v. under LandsgildeledelsenFrimærkebankenPostadresse: Hans FinkPostbox 55, 8310 TranbjergTlf. 86 72 00 40E-mail: frimaerkebanken@mail.tele.dkGildetroplaugRigmor LauridsenAdresse m. v. under LandsgildeledelsenGood-Turn Mærketv/ formand Jørgen OlsenGødvad Bakke 11, 8600 SilkeborgTlf. 86 82 47 96GILDECENTER RODBJERGGAARD:Bestyrer Hartvig Kjeldgaard,»Bankdirektør« Nils LiljebergTlf. 86 17 58 20liljeberg@baad.dk23

Postbesørget blad(0900 KHC)Farvel og goddagSct. Georg har skiftet redaktør. Sombebudet på landsgildetinget på Fuglsøcentretstoppede Suzanne Poulsen ved årsskiftetef ter i en årrække at have bestridt et af gildebevægelsensallervigtigste tillidshverv ogsamtidig et af de tillidshverv, der kræver enstor arbejdsindsats.Suzanne fik blomster og klapsalver på landsgildetinget.Det skal dog ikke forhindre mig i– ikke alene på landsgildeledelsens, men påsamtlige danske gildebrødres vegne – at sigetak for en flot indsats. Man bliver en smulestolt, når man f.eks. i svenske gildeblade serSct. Georg omtalt som måske NordensEn redaktørs trængslerAf Ingrid Danstrup, redaktørJeg kan allerede nu se, at der simpelthen ikkebliver plads til alle de dejlige og relevanteindlæg, der kryber ind gennem min telefonlinieeller dumper ind ad brevsprækken.Bladet skal være landsgildeledelsens talerørog derefter primært indeholde aktuelle informationeraf interesse for alle gildebrødre.Herudover er der i et vist omfang plads tilindlæg fra nær og fjern om vidt forskelligeemner, og desværre er det så nødvendigt atsortere i stakken. Nogle vil kalde det et positivtproblem, men hvis du (ligesom jeg gjordeher i efteråret) sender et indlæg, som står dithjerte nær, ja så er det trist at måtte sande, atdet kom altså ikke med.Med lad nu ikke dette afholde jer fra atsende indlæg til bladet.Sct. Georg udkommer 6 gange om året,hver gang á 24 sider - og en overskridelse kanfå fatale følger for økonomien.bedste gildeblad! Man laver nemlig også godegildeblade i Sverige.En lige så varm velkomst skal lyde til IngridDanstrup, der har sagt ja til at bære stafettenvidere. Tag godt imod hende og hjælp hendei hendes arbejde med bladet, både ved atoverholde bladets deadlines og ved ata c ceptere, at det er en redaktørs lod at skulleudvælge det stof, der skal finde plads i bladet.Der er begrænset plads til rådighed, og ikkealle kan gøres tilfreds altid.Henning Rose,PR-SekretærUdarbejd venligstindlæg iWord og vedhæftdet og eventuelledigitale billedertil en mail. Hardu ikke mail, såsend mig endiskette.Papirbilledersendes direkte tilmin adresse, så får I materialet retur, når jeg erfærdig med det.Bær over med mig, indtil jeg har fået et godtog solidt tag i bladet og forhåbentlig har fåetdet til at fremstå lige så flot som hidtil.Hav tillid til, at jeg forsøger at vælge demest relevante indlæg, selvom det måskenetop er dit indlæg, der ikke kommer med.Så skal jeg til gengæld love at udføre opgavenefter bedste evne.