Lovforslag - revision af visumreglerne - Net

ges til at fastsætte nærmere regler om de indrejsebetingelser, som udlændinge,
der ikke skal have visum for at indrejse og opholde sig i Danmark,
skal opfylde.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17.
Som følge af de redaktionelle ændringer af Schengengrænsekodeksens bestemmelser
om grænsepassage foreslås det endvidere, at udlændingelovens
§ 38, stk. 3, ændres, således at der henvises til undtagelsesbestemmelserne
i Schengengrænsekodeksens artikel 4, 18 og 19.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.
De øvrige ændringer, der gennemføres ved forordningen om ændring af
Schengengrænsekodeksen mv., har hovedsagelig karakter af præciseringer.
Ændringerne er i vid udstrækning i overensstemmelse med gældende
dansk ret, idet der bl.a. er tale om ajourføring af reglerne i overensstemmelse
med visumkodeksen. Herudover omfatter forordningen nogle mindre
ændringer vedrørende bl.a. grænsekontrol og stempling af rejsedokumenter.
Disse regler er ikke gennemført ved lov i dansk ret og kan således
ændres administrativt, idet justitsministeren har bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler på disse områder, jf. udlændingelovens § 38, stk. 4
og 7.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om ændret kompetencefordeling på visumområdet vil forudsætte
tilretninger af it-systemerne i Justitsministeriet og Udenrigsministeriet. Det
skønnes i den forbindelse, at tilretningerne samlet vil indebære merudgifter
i størrelsesordenen 4 mio. kr. på Justitsministeriets og Udenrigsministeriets
områder. Merudgifterne vil blive finansieret inden for ministeriernes eksisterende
rammer.
Forslaget går ud på, at de danske repræsentationer i udlandet får kompetence
til at meddele afslag i alle sager, som kan oplyses tilstrækkeligt på
stedet. Repræsentationernes afgørelser i disse sager skal anses for påklaget
ex officio, og det er Udlændingestyrelsen, der skal være klageinstans i disse
sager. Udlændingestyrelsen får i dag de samme sager forelagt med henblik
på at meddele afslag, fordi repræsentationerne ikke pt. har afslagskompetence.
Udlændingestyrelsen vil derfor ikke skulle behandle flere sager,
men Justitsministeriet vil ikke længere skulle være klageinstans i de
sager, hvor repræsentationerne træffer afgørelsen i første instans.
44