ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

  Hallal, tilladt eller haram, forbudt?     Hvor alle er enige om basale ting som de fem søjler, de seks trosartikler og gode  manerer, er der andre elementer, som ikke vækker konsensus. For eksempel ryger den  bosniske imam en cigaret, da han interviewes. Men en elev siger: ”vi har lært at det er forbudt  at ryge, det synes jeg er interessant, fordi det viser jo at man allerede har vidst at det vil ødelægge  kroppen”. En marokkansk imam giver et eksempel på haram/halal debatten i sin menighed:    Nogle sagde til os, hvorfor har I sat et tv op hos kvinderne, så de kan se fredagsprædiken? De  beder os om et bevis for, at det er halal, lovligt. Men sådan er det ikke. Den som gør ting haram,  ulovlige, skal selv kunne komme med et religiøst bevis. Ikke omvendt. Alt er tilladt på nær det som  eksplicit er blevet forbudt i Koranen. Det er, hvad vi prøver at lære børnene.     Det, som skaber halal/haram debatten her, er begrebet bid’a, nyopfindelse, som er forbudt i  islam Men hvordan kommunikere til de unge, hvor strengt det skal håndhæves?    Enhver form for ny handling som er i modstrid med islams primære kilder er ikke tilladt. Men det  er vigtigt at have den sidste del af definitionen med: at det skal være nyopfindelser, som er i  modstrid med islams lære. Ellers er der jo millioner af nye ting som vi anvender dagligt, som ikke  er beskrevet i Koranen eller som Profeten ikke brugte. De unge kan komme og spørge ’Er det  rigtigt, at man ikke må drikke Cola? Profeten drak ikke Coca Cola, er det så forbudt?’ Her er det  vigtigt at fortælle dem, at de primære kilder har fortalt, hvad der er obligatorisk og forbudt, ikke  alle de ting, der er tilladt. Grundreglen i Islam er at alt er tilladt, medmindre der er en tekst der  siger det omvendte. (underviser)    Flere af eleverne nævner ting, som de i moskeen har lært er haram, forbudt, såsom at arbejde  et sted, hvor man rører svinekød eller alkohol, eller at have sex udenfor ægteskabet.    Sunnah, anbefalet   Efter de obligatoriske ting om påbud og forbud kommer de anbefalede handlinger:     Det er sunnah at bruge højre hånd til at spise med, fordi Profeten gjorde det. Det er fordi profeten  vaskede sig med venstre hånd. Det er del af den islamiske etiette. Men det er ikke sådan at hvis du  ikke gør det, så er du ikke muslim.  Det her det er noget, som er ønskværdigt, sunnah, men ikke  obligatorisk. (underviser)    Ligeledes har både sunnier og shi’a nævnt, at det er anbefalet at  gå på en bestemt måde, for  eksempel om man skal have venstre eller højre fod forrest, når man træder ind og ud af  moskeen eller går ind eller ud fra toilettet.. En shi’a imam understreger dog, at ”det er ikke  noget, der er obligatorisk. Det er sunnah, anbefalet.”.          34 
Khums     Shi’a islam har de fem søjler og de seks trosartikler til fælles med sunni islam, men har desuden  en obligation ekstra, khums, ”en afgift eller skat, som som voksne shi’amuslimer er forpligtet til  at betale. Khums udgør 20 % af shiamuslimens økonomiske overskud (…) halvdelen af khums  [skal] normalt gå til en shiamuslimsk lærd.”(Kühle 2006:139) En shi’a har lige undervist de  unge i det, og læser op fra en note på sin mobiltelefon:    Pengene skal ikke nødvendigvis gå direkte til en ayatollah, man kan sagtens betale til en moske.  Der er 8 måder, man ellers kan bruge pengene på:  1) Fattige mennesker 2) Mennesker, der er  fattigere end fattige 3) en imams advokat, 4) ikkemuslimer, der har potentiale til at blive  muslimer, 5) projekter, for eksempel en klub til de unge. 6) Frikøbe slaver 7) en strandet rejsende,  der har mistet sit pas og sine penge, 8) en gældsat person    Kvinders påklædning og opførsel  Flere respondenter lægger vægt på, hvor vigtigt det er, at kvinder bærer tørklæde. Men på  hvilket grundlag kan man hævde det?    Samme procedure som altid: hvad siger de primære kilder?  Der er to vers i koranen, der siger, at  kvinden skal dække sig. Hvis nogen så mener det ikke er entydigt, så går vi til næste primærkilde,  hadith, og der fremgår det meget klart, hvordan Koranversene skal fortolkes. Tøjet skal være  løst, det må ikke være gennemsigtigt, og kvinden må kun vise ansigt, hænder og fødder. Nogle  muslimske feminister siger ’de her vers i Koranen, de gjaldt kun for den tid, det er ikke entydigt’,  ok,  men så går vi til hadith, hvor profeten har fortolket de her vers, det er også en primærkilde,.  Hvad beordrede han kvinderne til? Der er det meget entydigt og klart. Men når de krav er opfyldt,  så er der rum for fortolkning. Islam foreskriver ikke en bestemt slags tøj, det skal blot opfylde de  nævnte kriterier. Så du kan have almindeligt tøj på, bare det sidder løst og dækker, og så  tørklæde. Det er ok at have burqa på, men ikke obligatorisk. Indenfor hanafiretsskolen mener  man ikke, det er nødvendigt for kvinden at dække sit ansigt. Nogen af de andre retsskoler mener,  det er bedst at kvinden gør det, sha’firetsskolen for eksempel. (underviser, Minhaj ul Qur’an)    Den bosniske imam advarer den kvindelige interviewer:     Det er for hendes eget bedste, at en kvinde tildækker sig. Det beskytter mod onde øjne, og det  beskytter mod at en fremmed mand kigger på dig, at Satan gør noget med dig. Sker det, så  kommer du hjem til din mand og dine børn, og du kommunikerer dårligt med dem, din forretning  går ned, du bliver stresset, deprimeret. Hver gang Satan gør noget med dig, er du ulykkelig. Men  hvis du er beskyttet er du lykkelig hele tiden. Kvinden beskytter sig med tørklædet.    En elev gør rede for, hvorfor det er vigtigt for hende at gå med tørklæde:    Vi muslimer får megen kritik men vi skal ikke høre på det, for så stopper vi med at gøre som Allah  siger. Nogen siger, ’du skal ikke tage tørklæde på’, men jeg ved fra min gud Allah at vi SKAL have  tørklæde på. Man kan ikke bare sige ’den tager jeg, den tager jeg ikke’, for så er du i krig med  Allah, du tager ikke hans regler. Jeg har respekt for menneskene, men jeg elsker min Gud. Mange i  fjernsynet siger ’tørklæder tørklæder’, men når jeg dør, kommer de så og siger ’jeg har sagt til    35 
Page 1 and 2:             Religiøs
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE      5
Page 5 and 6:     Religiøs fritidsundervis
Page 7 and 8: hvordan de forskellige aktør
Page 9 and 10: Diyanet‐teksten lægger vægt
Page 11 and 12: Anonymitet     En af udfo
Page 13 and 14: gengæld er der ikke repræ
Page 15 and 16: Det er ikke sådan generelt
Page 17 and 18: Moskeernes sociale aktiviteter
Page 19 and 20: Skal man være hafez for 
Page 21 and 22: uger udelukkende egne noter
Page 23 and 24:    I et par af moskeern
Page 25 and 26: var mest aktiv i at opdra
Page 27 and 28: Ja, det mig til en bedre
Page 29 and 30:   Min lærer har forklaret,
Page 31 and 32:   Hvis jeg forklarer dem,
Page 33: en bøn, man kan bede i
Page 37 and 38:   Min lærer synes det er
Page 39 and 40: eslutninger derom. Men at s
Page 41 and 42:     Medierne    Der er 
Page 43 and 44:   De bliver en større tr
Page 45 and 46: havde fået åbenbaret af G
Page 47 and 48: Lad os komme væk fra al
Page 49 and 50: muslim. Han skal være en
Page 51 and 52: deres religion. Man kan tro
Page 53 and 54: Motivation, identitet og hold
Page 55 and 56: som Koranen. Ifølge flere

ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?