ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

MEDBORGERSKAB    Ordet medborgerskab bruges ikke af nogen af respondenterne, men flere respondenter giver  spontant udtryk for det:  Jeg har boet her i tredive år, mine børn er født her. Folk der er født og opvokset her, de har jo fulgt  systemet og kender miljøet og samfundet, de har kontakter og venner lige fra starten, kommer i  foreningerne, så de mærker ingen forskel. Det er mere hvis voksne, eller store børn kommer ude  fra, de mærker det måske, at de på ny skal indfinde sig. Så kan man godt støde på nogle ting man  synes er underlige eller ikke kan finde ud af. (Shi’a far)    En ung mand sammenligner sin egen attitude med andres:    Man må selvfølgelig godt have en kultur og en religion med, men man skal også kunne integreres  i det samfund som har accepteret en, som har sørget for at man har et hjem. Og jeg synes at det er  grimt at nogen render rundt og smadrer ruder på busser og alt sådan noget, og når man spørger,  ‘hvorfor gør du sådan noget’, så siger de at ’de forstår jo heller ikke noget, de er vantro’. Så synes  jeg faktisk det er helt vildt dumt og grimt at høre på, for det er jo ikke sådan noget man skal sige,  man skal jo være taknemmelig for at man er blevet accepteret. (Shi’a elev)     Uddannelse og arbejdsmarkedet  Flere imamer og undervisere fremhæver, hvad de selv lægger vægt på i undervisningen:    Der bliver lagt meget vægt på uddannelse. Tit kommer der folk til undervisningen, fordi de har en  opgave til skolen. Så har jeg det sådan, skole først. (shi’a)    En tyrkisk imam gør rede for, hvorfor nogen tyrkere har svært ved at komme ind på  arbejdsmarkedet:    Problemet kan være, at de ikke forstår værdien af at uddanne sig. Hvis de ikke har rollemodeller i  deres omgangskreds, så er de ikke motiverede. Men det er ved at ændre sig, mange tyrkere i  Danmark bliver i dag advokater, læger og ingeniører.    En arabisk imam lægger ansvaret for fejlslagen økonomisk integration hos regeringen:    Lad mig fortælle dig, hvor ansvaret ligger – det er hos regeringen. Den skaber ikke gode og  frugtbare omgivelser for disse unge. Mange af dem bliver uddannet for at sidde derhjemme som  arbejdsløse. Hvorfor? De har alt. Jeg kender folk, der er højt kvalificeret, men hvis der er fem  arabere som søger et job og én dansker, er det danskeren, som får det. Alle sammen med præcis  samme uddannelse. Måske er de fem arabere kvalificeret i en endnu højere grad end danskeren.  Erfarne. Der er arabere, som taler dansk endnu bedre end danskere. Hvorfor? Fordi de sætter pris  på det, gør sig mere umage og er mere kreative i deres sprogbrug og ordvalg.    En marokkansk imam har en anden vinkel:      46 
Lad os komme væk fra al den danskersnak – danskerne er dit og danskerne er dat. ’Danskerne  accepterer mig ikke på arbejdsmarkedet.’ Den som siger sådan, hvis du spørger ind til det, finder  du ude af, at vedkommende ikke engang har taget en gymnasial uddannelse. Studer! Læs! ’Jeg har  sendt 200 ansøgninger!’ Selv en dansker kan have sendt 200 ansøgninger. Denne attitude kalder  vi at flygte fra virkeligheden. ’Jeg gider ikke læse – jeg gider ikke lære noget’...osv. osv. Hvorfor  ikke? ’Min onkel har sendt 300 ansøgninger uden at finde arbejde. Racister!’  Hvad er problemet?  Ansøg. Gør dig umage. Kig fremad. Selv når en bliver færdig med gymnasiet, siger vedkommende,  at det ikke kan betale sig at læse videre, fordi han aldrig vil kunne finde arbejde. Prøv! Alle  ministerier har i dag muslimske medarbejdere, gudskelov. Lægerne. Det er helt andre  omstændigheder, vi taler om i dag.     Demokrati og politik     De fleste respondenter har et positivt billede af begrebet “demokrati” og gør rede for, hvad de  lægger i ordet:     I Marokko er der en moske her og en bar der. Ingen tvinger dig til at gå ind i moskeen, ingen  tvinger dig til at gå ind i baren. Vil du på bar? Så gør det. På betingelse af selvfølgelig, at du ikke  tager alkohol med ud eller går fuld rundt, for så provokerer du folk. Det er også demokrati, gør  hvad du vil, men respekter de andre. Din frihed slutter der, hvor de andres frihed starter.  (marokkansk underviser)    En underviser fra Minhaj ul‐Qur’an gør opmærksom på, hvor grænsen for ham går mellem  hvad der er “religiøse spørgsmål” (som skal behandles efter den islamiske juridiske traditions  regler), og hvad der er politiske spørgsmål, som er åbne for fortolkning:    Tahir ulQadri har også været politisk aktiv, og der er der ting der ikke er decideret religiøse  spørgsmål som sådan, ’hvad vil I gøre for at udrydde analfabetisme i Pakistan’, jamen der kan du  have, et standpunkt, Tahir ulQadri kan have en anden mening, og der er der selvfølgelig rum for  fortolkning. Det er jo strategi og viden og indsigt i de økonomiske og sociale forhold.     En al‐Qardawi‐tilhænger siger at     De unge har misforstået begrebet demokrati. De forstår det som kaos. At ytringsfriheden er kaos  – at det betyder ikke at forholde sig til noget som helst, ikke at være begrænset af noget som  helst. Tværtimod har demokratiet sit udgangspunkt, essentielle bestanddele og urokkelige  punkter og begrænsninger. Problemet med de unge er, at de har en løssluppen adfærd, som ikke  er særlig flatterende. Hverken for os eller andre. Det andet problem er, at folk siger, at vi imamer  har lavet en plan, er islamister, er ved at islamisere Danmark. Det er bare snak. Vi forsøger kun  at beskytte vores børn og gør dem aktive i samfundet.     Samme imam har tidligere sagt at han søgte at  ”forsvare nogle meget basale rettigheder mht.  ægteskab, skilsmisse, halal mad o.l. ” – punkter som for ham altså ikke falder ind under det at  ”islamisere”/ være ”islamist”. En sufi imam, som tidligere i interviewet har sagt at ”Koranen er  muslimernes grundlov”, siger her at    47 
Page 1 and 2:             Religiøs
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE      5
Page 5 and 6:     Religiøs fritidsundervis
Page 7 and 8: hvordan de forskellige aktør
Page 9 and 10: Diyanet‐teksten lægger vægt
Page 11 and 12: Anonymitet     En af udfo
Page 13 and 14: gengæld er der ikke repræ
Page 15 and 16: Det er ikke sådan generelt
Page 17 and 18: Moskeernes sociale aktiviteter
Page 19 and 20: Skal man være hafez for 
Page 21 and 22: uger udelukkende egne noter
Page 23 and 24:    I et par af moskeern
Page 25 and 26: var mest aktiv i at opdra
Page 27 and 28: Ja, det mig til en bedre
Page 29 and 30:   Min lærer har forklaret,
Page 31 and 32:   Hvis jeg forklarer dem,
Page 33 and 34: en bøn, man kan bede i
Page 35 and 36: Khums     Shi’a islam h
Page 37 and 38:   Min lærer synes det er
Page 39 and 40: eslutninger derom. Men at s
Page 41 and 42:     Medierne    Der er 
Page 43 and 44:   De bliver en større tr
Page 45: havde fået åbenbaret af G
Page 49 and 50: muslim. Han skal være en
Page 51 and 52: deres religion. Man kan tro
Page 53 and 54: Motivation, identitet og hold
Page 55 and 56: som Koranen. Ifølge flere

ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?