ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

  At det dog er mere komplekst end som så, kommer samme respondent ind på senere ”hvis jeg  modbeviser ham fra HizbutTahrir, så siger de ’han er agent for PET’, underforstået så behøver  de ikke lytte. Der er i det hele taget hos flere imamer stor bevidsthed omkring, hvor man står  på den islamiske ”markedsplads”, hvilke argumenter, der kan få andre muslimer til at tilvælge  ens eget ”produkt”, hvad der kan gøre det svært, og hvordan de andre hverver ens egne  tilhængere. To sunnier ønsker mere anerkendelse fra det danske samfund:    Der er store fejltagelser fra integrationsministeriet og fra regeringen i det hele taget. Alt hvad  der er en del af vores kulturelle baggrund og identitet skulle væk. Og det ser ud til at vi stadig  fortsætter ud ad samme tangent – ingenting har ændret sig. Hvornår kommer de til imamerne  og dem, som er ansvarlige på de forskellige islamiske skoler o.l.? Kun når der er krise. Ildebrand  på Nørrebro? Vi har brug for forebyggelse. Ikke kun når det brænder. Det er 100% fejlslået  politik fra integrationsministeriets side, og konsekvenserne af det ser vi i dag. (marokkansk  imam)    Det kan godt være at etnisk danskere eller ministeriet tænker ’vi skal prøve at holde de unge væk  fra islam og deres modersmålsundervisning’, som man gør nu, fordi man mener det modarbejder  det at blive integreret i det danske samfund. Men det tror jeg faktisk er forkert. Igen, jeg taler af  egen erfaring, og de unge som jeg har mødt, som har det religiøse ståsted, hvor man ved hvem  man er, det er med til at skabe identitet og styrke, ro. Så den del ligesom er i balance i dit sind. Så  kan du bedre tackle de andre problemer, som opstår i det danske samfund. (pakistansk  underviser)    Den bosniske imam opfordrer til dannelsen af et officielt islamisk råd:    Nogen gange er det svært fordi islam ikke er anerkendt som religion i Danmark. Vi burde have  en officiel, fælles islamisk organisation, til at samle alle. En fælles islamisk organisation, det  kunne være et godt signal at sende. Det kunne være et skridt i retning af bedre integration, for  hvis de unge føler sig normale, føler sig anerkendte som muslimer, så er de mere indstillede på at  acceptere dette lands love.    Samme respondent præciserer dog, at rådet skal være forbeholdt sunni‐muslimer:    Jeg tror ikke shi’a og Ahmadiyya kunne komme med i det råd, for de prøver at forklare vigtige  ting omkring islam på en anden måde. De beder på en anden måde, for eksempel.     En tyrkisk sufi imam mener heller ikke, at shi’a og Ahmadiyya hører hjemme i samme  islamiske råd som sunnierne. Han understreger dog, at det ikke er udtryk for fjendtlighed fra  hans side, men at det handler om, at man er for forskellige til at kunne blive enige om noget.  Hvor det for sunnierne er ønsket om det danske samfunds anerkendelse af muslimer, så er  det for ahmadiyya‐imamen sunniernes anerkendelse af ahmadiyyaerne, der er i fokus:    Der er behov for forståelse, for at man skal løse problemer ved dialog. Man skal ikke sige noget  om andre som ikke findes i deres egne skrifter. For eksempel hvis en modstander af en anden  retning indenfor islam udtaler sig om andre, så skal man bruge de rette midler. Der skal være  forståelse af hinanden og respekt for dialog. Respekt for personen, for mennesker og deres tro,    50 
deres religion. Man kan tro hvad man vil, men man skal også respektere andre tro. Ministeriet  bør opsætte nogle regler som enhver som bor her i Danmark er forpligtet til at overholde.    En shi’a imam foreslår også, at man bringer imamerne sammen, i stedet for at dele dem op i  sunni og shi’a, som sunnierne foreslog:    Man kunne oprette et center hvor imamerne kan komme og diskutere deres holdninger, eller en  slags opdragelse af imamerne, hvordan man bedst kan give islam selvfølgelig og så det danske  samfund, knytte de to sammen.     Samme imam foreslår dog også et specifikt shi’a hjørne i bibliotekerne:    Nu kan sunnierne svare for sig selv, men shi’aerne, hvis de havde et sted, ligesom et bibliotek,  hvor der var materiale tilgængeligt for alle danske børn, og voksne for den sags skyld, hvor de  kunne komme og læse om islam. Hvis ministeriet på et eller andet tidspunkt tænker på noget i  den retning, så vil vi gerne være behjælpelige med at skaffe materialer, hvis de for eksempel  kunne oprette et bibliotek eller et hjørne af et bibliotek, der er jo store biblioteker i København   hvor der ligger materiale om islam, og så i hvert fald totre retninger, så folk kan komme ned og  se hvad islam er i stedet for at høre det i medierne.    En imam foreslår danskundervisning kun for imamer:    Det andet er sprogundervisning til imamerne, der kunne man måske oprette specielle klasser til  imamerne. For det er lidt generende at komme ned og sætte sig i en almindelig klasse hvor der  bliver snakket og fniset.     En forælder kunne ønske sig kald til bøn fra moskeerne:    Når du hører kaldet til bøn, så mærker du kærlighed til Gud i dit hjerte, og også en slags angst.  Du vil gerne praktisere islam rigtigt, adlyde. Men i de lande hvor du ikke har kald til bøn, der dør  følelsen.      KONKLUSION      Dette studie har præsenteret resultaterne af en kvalitativ undersøgelse, udført ved  besøg hos muslimske trossamfund, deltagerobservation, interviews og analyse af  undervisningsmateriale. Det nye ved indeværende studie er, at det interesserer sig for hele  kæden af aktører, fra underviseren over forældrene til de børn og unge, som modtager  undervisningen. Studiet fokuserer altså ikke kun på indholdet af undervisningen eller  undervisernes kvalifikationer og holdninger, men også på formidlingsprocessen fra  underviser til elev – samt på indvirkningen den anden vej, nemlig hvad elevernes feedback og  holdninger betyder for underviserens formidling af stoffet. Den eksplorative metode har gjort  det muligt at indkredse, hvad de forskellige tilbud har til fælles og ikke har tilfælles, og  hvordan de forskellige aktører positionerer sig i forhold til hinanden.       51 
Page 1 and 2:             Religiøs
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE      5
Page 5 and 6:     Religiøs fritidsundervis
Page 7 and 8: hvordan de forskellige aktør
Page 9 and 10: Diyanet‐teksten lægger vægt
Page 11 and 12: Anonymitet     En af udfo
Page 13 and 14: gengæld er der ikke repræ
Page 15 and 16: Det er ikke sådan generelt
Page 17 and 18: Moskeernes sociale aktiviteter
Page 19 and 20: Skal man være hafez for 
Page 21 and 22: uger udelukkende egne noter
Page 23 and 24:    I et par af moskeern
Page 25 and 26: var mest aktiv i at opdra
Page 27 and 28: Ja, det mig til en bedre
Page 29 and 30:   Min lærer har forklaret,
Page 31 and 32:   Hvis jeg forklarer dem,
Page 33 and 34: en bøn, man kan bede i
Page 35 and 36: Khums     Shi’a islam h
Page 37 and 38:   Min lærer synes det er
Page 39 and 40: eslutninger derom. Men at s
Page 41 and 42:     Medierne    Der er 
Page 43 and 44:   De bliver en større tr
Page 45 and 46: havde fået åbenbaret af G
Page 47 and 48: Lad os komme væk fra al
Page 49: muslim. Han skal være en
Page 53 and 54: Motivation, identitet og hold
Page 55 and 56: som Koranen. Ifølge flere

ReligiÃ¸s fritidsundervisning for bÃ¸rn og unge blandt ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?