Solidaritet #2, maj 2015

Klima
Af Nanna Clifforth
EU forhandler i øjeblikket en frihandelsaftale
med USA kaldet
Transatlantic Trade and Investment
Partnership eller i daglig
tale TTIP. Formålet med TTIP er
at skabe øget vækst, men da toldsatserne
allerede er lave mellem regionerne,
er målet i stedet at fjerne
tekniske handelshindringer. Det kan
lyde uskyldigt nok, men tekniske
handelshindringer dækker over demokratisk
vedtaget lovgivning, som
beskytter borgere og miljø.
Sideløbende med denne målsætning
har EU sat et mål om at reducere
udledningen af drivhusgasser
med 20 %, nedbringe energiforbruget
med 20 % og indfase 20 % vedvarende
energi i EU's samlede energimiks
inden 2020.
Det synes umuligt at få disse to
dagsordener til at spille sammen,
da tekniske handelshindringer
netop kan være lovgivning, der gør
det muligt at prioritere vedvarende
energi. Lækkede papir og erfaringer
fra andre handelsaftaler viser også,
at EU's handelspolitik
modarbejder
klimaet.
Samtidig har
FN's klimapanel
IPCC med sin
seneste rapport
udråbt økonomisk
vækst som
en af årsagerne til klimaforandringer,
hvilket gør det helt tydeligt, at
målet med TTIP ikke er foreneligt
med en visionær klimapolitik.
Eksport af fossile brændsler
I foråret 2014 blev EU-kommissionens
oplæg til et energikapitel i
TTIP lækket. Ifølge dokumentet skal
energiområdet underlægges en
»vedvarende og gradvis liberalisering«,
og eksport af fossil energi skal
derved øges over Atlanten. USA har
med fracking fået adgang til svært
tilgængelig skiferolie og -gas, og leder
derfor efter nye eksportmuligheder.
Men olieeksport fra USA har
været stort set forbudt siden oliekrisen
i 70'erne pga. forsyningssikkerheden,
og der er restriktioner på
amerikansk gaseksport, så gas ikke
»Målet med TTIP er
ikke foreneligt med en
visionær klimapolitik«
må eksporteres til lande, som USA
ikke har en frihandelsaftale med. Industrien
har udtrykt, at de ønsker et
opgør med dette i forbindelse med
TTIP, hvilket det lækkede dokument
også lægger op til.
TTIP-forhandlingerne bliver ført
af Kommissionens Generaldirektorat
for handel. Da dokumentet blev
lækket, udtalte daværende Klimakommissær
Connie Hedegaard derfor,
at det lækkede papir var nyt for
hende, og at en samlet Kommission
ikke havde behandlet det. Hun
sagde videre, at »det [dokumentet]
kan se ud til at stride mod en helt
central og i Kommissionen højtideligt
vedtaget forudsætning for en frihandelsaftale
med USA: At den ikke
på nogen måde må undergrave EU’s
miljøstandarder«.
Udvanding af klimapolitikken
sker også allerede, når anden lovgivning
bliver bortforhandlet for at
gennemføre aftalen. Det sås med
frihandelsaftalen mellem EU og Canada
(CETA), som efter planen skal
ratificeres i 2016. Canada producerer
store mængder tjæresand og
har interesse i at eksportere til EU.
Mens CETA blev forhandlet, gik EU's
arbejde med Brændselsdirektivet
nærmest i stå.
Brændselsdirektivet pålægger
virksomheder at rapportere karbonintensiteten
af de brændstoffer, de
bruger, for at give incitament til at
anvende dem, som udleder mindst
CO2. Tjæresand skulle have haft en
20 % højere værdi end konventionel
olie i udgangspunktet, men EU's
interne forhandlinger gik i stå indtil
et par uger efter offentliggørelsen
af den endelige CETA-aftale. Herefter
dukkede brændselsdirektivet op
igen, men uden en højere værdi på
tjæresand - tydeligvis i Canadas interesse.
Underminerer demokratiet
Oveni skal TTIP indeholde investorstat-tvistbilæggelse
eller en ISDSmekanisme,
som vil give virksomheder
mulighed for at sagsøge stater,
hvis de mener, at ny demokratisk
vedtaget lovgivning påvirker deres
forventede indtjening.
Det har flere olie- og energiselskaber
med interesser i fossil energi
gjort brug af. Mærsk har sagsøgt Algeriet
for at hæve beskatningen for
udenlandske selskaber, Vattenfall
har sagsøgt Tyskland for at hæve
standarderne for forurening fra kulkraftværker
og Chevron har sagsøgt
Ecuador, da de ikke ville betale for
miljøødelæggelser i Amazonas.
Herhjemme har Bayerngas sagt,
at de ikke vil afvise et sagsanlæg
mod Danmark efter ændrede beskatningsforhold
i Nordsøen. Desuden
kan ISDS blive relevant med
energiselskabet Totals prøveboringer
efter skifergas i Nordjylland.
Flere og flere borgere og kommuner
ønsker, at politikerne sætter en
stopper for skifergasudvinding pga.
de ødelæggende miljø- og sundhedskonsekvenser.
Ønsker Danmark
at forbyde skifergas i fremtiden
vil det kunne føre til sagsanlæg.
TTIP vil åbne døren for flere af disse
slags sagsanlæg.
Blind støtte fra fagbevægelsen
Det er ikke kun EU-Kommissionen,
der blindt forfølger drømmen om
vækst på bekostning af klimaet. Herhjemme
støtter både fagbevægelsen
og alle partier på nær Enhedslisten
TTIP. Dette er på trods af, at der
intet belæg er for de økonomiske
gevinster. Det seneste uafhængige
studie forudser derimod, at især de
nordiske lande vil tabe. Kommissionens
egne mest positive studier forudser
en vækst på 0,03 % pr. år bygget
på uholdbare antagelser om fuld
beskæftigelse og en stabil økonomi.
Desuden medregnes ikke udgifter
forbundet med aftalen.
Den danske fagbevægelsen skiller
sig derfor også ud med den ukritiske
tilgang til TTIP i forhold til bl.a.
tyske fagforeninger. Det som Dansk
Metal har kaldt trivielle emner, altså
bl.a. klimaforandringer og sociale
forhold, er det, der har fået det tyske
metalarbejderforbund til at være
bekymrede over TTIP og 1.000.000
tyskere til at skrive under mod TTIP.
Det er tydeligt, at TTIP ikke kan
forenes med en visionær klimapolitik
og at EU med sin handelspolitik
tilgodeser virksomheders profitmuligheder
i stedet for mennesker og
miljø. Der er derfor al god grund til
at afvise TTIP. ■
Solidaritet | 9