kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Tidsskrift for medlemmer af Dansk Kiropraktor Forening 

Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer 

Fokus: KIA - rehabilitering på tværs 

NR.3 2007 

Forskning: Ny viden om nakkesmerter 

KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0

Bestyrelsens leder · JUNI 2007 

Brug dog 

kiropraktorernes kompetencer 

Indhold 

I en tid med alvorlig mangel på sundhedsfagligt personale, hvor flere og flere tegner private sundhedsforsikringer, 

og hvor lange ventelister stjæler avisoverskrifter, tegner der sig i stigende grad et billede af et 

sundhedsvæsen under pres. 

02 Leder: Brug dog kiropraktorernes kompetencer 

05 KIA - vellykket rehabilitering på tværs 

DKF mener, at tiden er inde til at se på den samlede tilrettelæggelse af sundhedsvæsnet herunder en 

bedre udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer. I den forbindelse er der behov for at kigge nærmere på 

kiropraktorernes kompetencer og virksomhedsområde. 

Ingen anden figur i sundhedsvæsenet har fra dag 1 i sin uddannelse og til afslutningen 6 år senere samme 

fokus på varetagelsen af diagnostik og behandling af belastningslidelser i bevægeapparatet. På den baggrund 

mener DKF, at det er sund fornuft, i højere grad at udnytte kiropraktorernes kompetencer inden 

for såvel primær - som sekundærsektoren. 

En øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer inden for primærsektoren, f.eks. i form af henvisningsret 

til speciallæger eller til moderne skanningsmetoder vil kunne medføre en aflastning af de 

praktiserende læger og samtidig bidrage til at sikre bedre sammenhæng i patientforløbene. Sidst men ikke 

mindst vil en øget udnyttelse af kiropraktorernes kompetencer medføre en udbygning af det tværfaglige 

samarbejde i primærsektoren og kunne føre til samfundsøkonomiske besparelser. 

Mens kiropraktorer er godt rodfæstet og anerkendt i primærsektoren, ser det anderledes ud i sekundærsektoren. 

Her er der stadig et stykke vej endnu. Flere steder i landet meldes dog om stigende interesse og 

behov for kiropraktorer på hospitalerne, og 

DKF mener derfor, at kiropraktorer også i 

Ingen anden figur i sundhedsvæsenet 

har fra dag 1 i sin uddannelse 

og til afslutningen 6 år 

senere samme fokus på varetagelsen 

af diagnostik og behandling af belastningslidelser 

i bevægeapparatet 

sekundærsektoren med fordel kan gøre deres 

kompetencer og specialisering gældende. Kiropraktorernes 

fremtidige rolle i sekundærsektoren 

stiller krav om nødvendig efteruddannelse 

og konkre-tisering af de funktioner og 

ansvarsområder, kiropraktorerne skal varetage 

i samspil med speciallægerne, således at 

kiropraktorernes kompetencer udnyttes bedst 

muligt. 

Det er ingen tilfældighed, at KIROPRAKTOREN i dette nummer sætter fokus på både tværfagligt 

samarbejde og kommunikation mellem faggrupper. Når det gælder udvidelse af kiropraktorernes kompetencer, 

er det nemlig alfa og omega, at der satses på forbedret kommunikation og tværfagligt samarbejde 

mellem behandlerne i sundhedsvæsenet. Dette er et forhold, som også kiropraktorer skal gøre sig 

bevidst. 

Hvis kiropraktorer fortsat vil gøre sig gældende som specialister indenfor bevægeapparatslidelser, er det 

nødvendigt at styrke og udbygge den tværfaglige kommunikation i sundhedsvæsenet, så også andre faggrupper 

kan se fornuften i at udvide samarbejdet. 

08 Tid til at behandlere finder sammen 

09 Sikker mundtlig kommunikation 

10 Første danske professor i fysioterapi 

11 NIKKB NYT 

16 Nakkesmerter - hyppige, men moderate 

19 Over en kvart million i støtte til kiropraktorer 

20 Kort nyt 

22 Stillingsannoncer 

23 Markedspladsen 

Tidsskrift for medlemmer af 

Dansk Kiropraktor Forening 

ISSN 1395-8496 

Vendersgade 6, 2.tv., postboks 2002, 

1011 København K 

Telefon 3393 0400 

Fax 3393 0489 

E-post: dkf@kiropraktor-foreningen.dk 

www.kiropraktor-foreningen.dk 

Bestyrelse 

Peter Kryger-Baggesen (formand) 

Telefon 4637 1860 

E-post: peter@kirosk.dk 

Joann Lundis (næstformand) 

Kent Højer Kristensen (kasserer) 

Alice Kongsted 

Jakob van Dijk 

Line Press Sørensen 

Jacob West 

Anders Udsen Broegaard 

(kasserer-suppleant) 

Dansk Kiropraktor Råd 

Nis Alnor (rådsformand) 

Telefon 2992 0257 

E-post: nisalnor@post11.tele.dk 

Sekretariatet 

Telefontid mandag til torsdag 10-16 

Direktør Ole Rasmussen 

E-post: or@kiropraktor-foreningen.dk 

Elisabeth Holst (konsulent) 

E-post: eh@kiropraktor-foreningen.dk 

Antje Valore (sekretær) 

E-post: av@kiropraktor-foreningen.dk 

Jette Østergaard (sekretær) 

E-post: joe@kiropraktor-foreningen.dk 

Diana Ziwes (sekretær) 

E-post: dz@kiropraktor-foreningen.dk 

Karina Sol (konsulent) 

E-post: ks@kiropraktor-foreningen.dk 

Tanja Skov Carlsen (konsulent) 

E-post: tsc@kiropraktor-foreningen.dk 

Redaktionsgruppe 

Redaktør (ansvarshavende): 

Peter Kryger-Baggesen 

Redaktionen: 

Ole Rasmussen 

Karina Sol 

Tanja Skov Carlsen 

Diana Ziwes 

Artikelforslag modtages på dkf@kiropraktor-foreningen.dk 

Deadline 

KIROPRAKTOREN nr. 4 

Udkommer i uge 32. 

Deadline for annoncer: 

10. juli 2007 

Abonnement 

Et års abonnement på KIROPRAKTOREN 

koster 480 kr. incl. moms. 

Grafisk tilrettelæggelse og 

ekspedition af annoncer 

Tuen-media as 

Åbogade 40, 8200 Århus N 

Telefon 86213000, fax 86213065 

E-post: annonce@tuen.dk 

Tryk 

Unitryk 

Forsidefoto 

Niels Åge Skovbo, Fokus 

02 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 


NY PENSIONSORDNING 

Jørgen Kilsgaard 

Uddannet kiropraktor i 1989. Starter klinik i Brande i 1991. Ansat i 1995 i Vejle Amts Rygcenter som den første kiropraktor i sygehussektoren. Udviklingskonsulent på 

rygområdet i Vejle Amt fra 1998. Afslutter i 2002 en mastergrad i Public Health. Fra 2003-06 gennemfører han KIA-projektet. I 2007 starter han og kiropraktor Peter 

Kristiansen virksomheden KIApro, der arbejder med implementering af KIA-konceptet i danske kommuner. Læs mere på: www.kiapro.dk 

FÅ MERE UD AF DINE PENSIONSPENGE 

Som faglig organisation er det naturligvis en vigtig 

opgave for Dansk Kiropraktor Forening at sikre medlemmerne 

gode løn- og ansættelsesforhold, herunder 

en god pensionsordning. 

Opsparing til pension er en af de største og vigtigste 

økonomiske dispositioner i livet, men meget få mennesker 

kan overskue de valg, de træffer på pensionsområdet. 

SAMARBEJDET MED WILLIS 

For at sikre at medlemmerne har de mest optimale 

pensionsvilkår, har Dansk Kiropraktor Forening indder 

arbejder med uvildig rådgivning omkring forsik- 

gået et samarbejde med forsikringsmægleren Willis, 

rings- og pensionsforhold. 

KIA 

– vellykket rehabilitering på tværs 

I januar i år kunne kiropraktor Jørgen Kilsgaard slå to streger under sit forsøg 

med Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse – også kaldet KIA. Forsøget viste, at KIA på én 

gang kan reducere sygefravær, udgifter og smerter, og de overbevisende resultater har fået kommuner 

landet over til at vise stor interesse for det tværfaglige rehabiliteringskoncept. 

Kontaktperson hos Willis 

Det er Willis' opgave at sørge for, at pensionsordningen 

løbende opdateres i forhold til mulighederne 

på markedet samt at yde dig uvildig personlig rådgivning 

omkring din pensionsordning. 

Dansk Kiropraktor Forening og Willis har i 2006 foretaget 

et markedstjek af pensionsaftalen med SEB Pension. 

Resultatet er, at foreningen har valgt at bibeholde 

aftalen med SEB Pension, der til gengæld har forbedret 

pensionsordningen på en række punkter. 

Vi mener, at vi har skabt de bedste rammer for en 

moderne pensionsløsning for kiropraktorer, og vi vil 

opfordre dig til at bruge løsningen til at samle din 

pensionsordning. 

MEDLEMSFORDELE 

– Ingen personlige helbredsoplysninger ved tilmeldingen. 

– Faginvalidedækning ved tabt erhvervsevne på 

200.000 kr. årligt med mulighed for at forhøje 

denne særlige dækning til 500.000 kr. årligt. 

– Faginvalidedækningen udbetales til det 60. år. 

– Lave omkostninger til administration (f.eks. 3% 

af indbetalingen til en pensionsordning i gennemsnitsrente). 

– Attraktivt risikoregnskab, der sikrer, at medlemmerne 

får mere bonus tilbage. 

– Fuld fleksibilitet omkring investeringen af pensionsordningen. 

– Sikkerhed for optimering af pensionsforholdet 

via samarbejdet med Willis. 

– Adgang til uvildig rådgivning fra Willis. 

God fornøjelse med den nye pensionsordning! 

Når Jørgen Kilsgaard skal udpege 

de vigtigste resultater, nævner han 

først og fremmest dokumentation 

af, at KIA væsentligt hurtigere får 

sygemeldte tilbage i arbejde på en 

omkostningseffektiv måde. 

– Det er ingen kunst at lave et 

koncept, som er omfattende, forkromet 

og har effekt. Men det skal 

også kunne betale sig for dem, der 

efterfølgende skal indføre det, 

siger han, og fortsætter: - At de 

sygemeldte oplever færre smerter, 

er bedre fungerende og generelt er 

væsentligt mere tilfredse, samt at 

man har kunne dokumentere, at 

KIA ikke økonomisk belaster andre 

sektorer, er andre overbevisende 

parametre. 

Reduktion af sygefravær 

4 jyske kommuner deltog i det 3- 

årige forsøg, hvor man systematisk 

og tværfagligt koordinerede indsatsen 

overfor sygemeldte borgere 

med smerter i bevægeapparatet. 

Efter 12 måneders opfølgning var 

de gennemsnitlige sygefraværstimer 

i KIA-gruppen reduceret med 

341 timer pr. sygemeldt i forhold 

til kontrolgruppen, svarende til 

en relativ reduktion på 34 %. 

Hvert KIA-forløb havde en netto 

samfundsmæssig besparelse på 

omkring 55.000 kr., bl.a. fordi 

der blev anvendt færre ressourcer 

til sygedagpenge, sagsbehandling, 

medicin- og sundhedsudgifter. I 

tillæg havde de sygemeldte i KIAgruppen 

en væsentlig reduktion i 

selvopfattede smerter (37 %) og 

forbedring af funktion (41 %) 

samt en samlet tilfredshed med 

forløbet på 87 % i modsætning til 

41 % i kontrolgruppen. 

Paradigmeskifte 

I KIA samles et team af relevante 

fagpersoner, som koordineres af 

en socialrådgiver. Gennem konsultation 

vurderer hver fagperson, 

hvilke barrierer - der set fra deres 

fagspecifikke vinkel - hæmmer den 

sygemeldtes arbejdsevne. Trådene 

samles efterfølgende i en konferenceproces, 

som munder ud i en 

afklaring af, hvilken indsats, der er 

påkrævet i det specifikke tilfælde. 

Afklaringen danner baggrund for en 

skræddersyet rehabiliteringsplan, 

som følges op i en feedbackorienteret 

proces. 

Årsagen til KIAs succes skyldes ifølge 

Jørgen Kilsgaard, at KIA tager 

udgangspunkt i, at sygemeldinger 

er multifaktorielle og går på tværs 

af sektorgrænser. 

- En sygemelding er jo ikke et skarpt 

afgrænset helbredsmæssigt problem, 

men skal løses i et krydsfelt 

mellem sundhedssektoren, 

socialsektoren, arbejdspladsen og 

den sygemeldtes dagligliv. Derfor 

er KIA forbundet med et 

paradigmeskifte i forståelsen 

af, hvad problemet egentlig består 

i. Sygemeldingen har en 

helbredsmæssig komponent, 

men i KIA er ‘diagnosen’ selve 

sygemeldingen. Fokus er ikke indsnævret 

til, hvad man ‘fejler’, men 

hvordan man kommer tilbage 

i arbejde, fremhæver Jørgen 

Kilsgaard, og gør opmærksom på 

en interessant sidegevinst. Selvom 

man overvejende fokuserer på 

tilbagevenden til arbejde, reducerer 

man smerter og forbedrer den 

generelle funktionsevne hos de 

sygemeldte. 

- KIA kunne faktisk dokumentere 

bedre smertereduktion end 

indsatser, som er direkte målrettet 

mod at reducere smerter, konstaterer 

Jørgen Kilsgaard. 

Opgaven i fokus 

Ved hjælp af WHO’s ICF-klassifikation 

for funktionsevne, målrettes 

fagpersonernes spidskompetence 

i KIA. 

- I ICF-matricen beskrives forskellige 

komponenter; helbredskomponent, 

funktionsniveau, 

aktivitet og deltagelse, psykosociale 

› 

Kiropraktor og direktør Jørgen 

Kilsgaard: “En sygemelding 

er jo ikke et skarpt afgrænset 

helbredsmæssigt problem, 

men skal løses i et krydsfelt.” 

Knud Ørholm: direkte tlf. 88 13 96 72, email ko@willis.dk 

004 KIROPRAKTOREN NO.2 2007 


At arbejde tværfagligt, skærper ens faglighed 

utroligt, påpeger 

og omgivelsesmæssige forhold. Ud fra denne matrice 

bliver den sygemeldtes funktions- og arbejdsevne afklaret. 

Den faglige sammensætning af det tværfaglige 

team, bliver således dannet ud fra, hvad der er behov 

for at få afklaret, pointerer Jørgen Kilsgaard. 

I KIA-forsøget var målgruppen borgere med bevægeapparatslidelser, 

derfor bestod det tværfaglige team af 

en kiropraktor, en fysioterapeut, en arbejdsmediciner, 

en psykolog samt en koordinerende socialrådgiver. 

Kommunikative udfordringer 

For at holde KIA-processen stram og målrettet skal 

teamets fagpersoner fokusere lige præcis på eget fagområde. 

Og det er lidt af en udfordring, forklarer Jørgen 

Kilsgaard. 

- Når man praktiserer monofagligt, skal man kunne 

lidt af det hele. En kiropraktor skal vide lidt om, 

hvad eksempelvis en psykolog arbejder med osv. Men 

indgår man i et tværfagligt team, hvor der sidder en 

psykolog, er det væsentligt at definere sin egen faglige 

kompetence, så man bliver skarp på, hvad man selv 

kan, og hvad de andre forventer. At arbejde tværfagligt, 

skærper ens faglighed utroligt, påpeger Jørgen 

Kilsgaard. 

Tro på egen formåenhed 

Teorier omkring ‘self-efficacy’ og ‘state of change’ indgår 

centralt i KIA-konceptet og tilgodeser de mentale 

aspekter i mødet med den sygemeldte. Det har overrasket 

Jørgen Kilsgaard, hvor stor en rolle den 

sygemeldtes ’self-efficacy’, dvs. tro på egen formåenhed, 

spiller i rehabiliteringsarbejdet. 

- Menneskelig adfærd er styret af tro på egen formåenhed 

og handlekompetence. Hvis ikke den tro er til 

stede hos den sygemeldte, så må man arbejde med at 

få den tilført. Og her kan mange forskellige forhold 

spille ind, beretter Jørgen Kilsgaard. 

Samtidig er det afgørende, at mødet med den 

sygemeldte tilpasses efter, hvor vedkommende er i 

sin sygemeldingsproces, som ‘State of Change’-teorien 

foreskriver. 

- Det har stor betydning, at man gør det rigtige, men 

især at man gør det rigtige på det rette tidspunkt, 

fortæller Jørgen Kilsgaard. Hos en sygemeldt med 

kraftige smerter skal man ikke tale om arbejdspladstilpasning. 

Omvendt skal man ikke fokusere på smerter 

og behandling, når processen nærmer sig tilbagevenden 

til arbejde. Her er det støtte fra nærmeste kolleger 

og måske hjælpemidler, der støtter den sygemeldtes 

tro på, at det kan lade sig gøre. 

Implementering og udfordringer 

De bemærkelsesværdige konklusioner sikrede KIArapporten 

en flot modtagelse, og her et halvt år efter 

er 10-15 kommuner i gang med at få afklaret, hvordan 

KIA kan implementeres i deres rehabiliteringsindsats. 

Jørgen Kilsgaard har sammen med kiropraktor og formand 

for Kiropraktik og Sundhed, Peter Kristiansen, 

startet virksomheden KIApro, der hjælper kommunerne 

med implementeringen, som ikke kun skal 

tænkes tværfagligt, men også tværorganisatorisk. 

- Implementeringen udfordrer de kommunale visitationsprocesser 

i jobcentrene. I KIApro har vi derfor sammen 

med et konsulentbureau udviklet et totalkoncept, 

der indeholder en analyse af kommunernes sygedagpengeflow, 

gennemgang af de kommunale processer 

efter LEAN-principperne, arbejdsrettet rehabilitering 

til særlige risikoprofiler og et monitorerings- og kvalitetssikringsværkstøj, 

fortæller Jørgen Kilsgaard. 

- Kommunerne skal agere i interorganisatoriske 

netværk for effektivt at løse rehabiliteringsopgaverne 

på tværs. Dette kræver en ny type af lederskab, som 

vi er parate til at bidrage med i vores samarbejde. 

Samtidig kræves en opkvalificering af de deltagende 

› 

Jørgen Kilsgaard 

faggrupper. Jørgen Kilsgaard håber, at kiropraktorerne 

kan se udfordringerne i at indgå i nye samarbejdsformer 

i fremtiden, hvor værdien af den kiropraktiske 

ekspertise muligvis bliver endnu mere synlig for befolkningen 

og de økonomiske beslutningstagere. 

KIA-konceptet står selv overfor udfordringer. I samarbejde 

med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 

(NFA) er der indgået aftale med Københavns 

kommune om at udvikle KIA-konceptet for 

sygemeldte med lettere psykiske helbredsproblemer. 

Det er tale om et forsøg, for ikke alle metoder fra bevægeapparatsprojektet 

kan overføres. Om kiropraktorer 

skal medvirke, er endnu uvist. 

- Kun hvis det viser sig, at bevægeapparatsgener ofte 

indgår som barrierer hos psykisk sygemeldte, vil det 

være naturligt at inkludere kiropraktorer, slutter Jørgen 

Kilsgaard, som glæder sig til at gøre nye erfaringer 

med KIA. 

TSC 

Introduktionsstipendier 

Gigtforeningen har 2 introduktionsstipendier 

ledige til besættelse pr. 1. 

september 2007 eller snarest derefter. 

Stipendierne bevilges for op til 6 måneder. 

Løn og øvrige ansættelsesvilkår i henhold 

til gældende overenskomster. 

KIA–projektet: Arbejdsfastholdelse af sygemeldte med bevægeapparatslidelser 

· Deltagere: Kolding, Vejle, Egtved og Give kommuner 

· Målgruppe: Borgere sygemeldt mellem 4-12 uger pga. smerter fra bevægeapparatet 

· Projektejere: Vejle Amt, Vejle Sygehus, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning 

og Medicinsk Teknologivurdering, Syddansk Universitet 

· Reducering af sygefraværet med 34 % efter 12 mdr. 

· Netto samfundsøkonomisk besparelse på omkring 55.000 kr. pr. forløb 

· De sygemeldte i KIA-gruppen oplevede en væsentlig smertereduktion (37 %), forbedring af funktionsevne 

(41 %) samt en samlet tilfredshed med forløbet på 87 % i modsætning til 41 % i kontrolgruppen. 

Læs KIA-rapporten på: www.arbejdsmiljoforskning.dk 

Ansøgningsskema udfyldes og indsendes 

elektronisk via ‘Søg støtte fra forskningsrådet’ 

på 

www.gigtforeningen.dk/forskning. 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til 

Marianne Pagels, tlf. 3977 8073 eller 

på forskning@gigtforeningen.dk. 

Sidste ansøgningsfrist er fredag den 

15. juni 2007. 

0 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0

f æ l l e s f o r s t å e l s e 

fælles forståelse 

Kiropraktorkonsulent Carsten 

Nøddeskou: ”Det er almen 

viden, at patienterne får en 

korrekt diagnose og behandling 

hurtigere med tværfaglige 

øjne på en problemstilling.” 

Tid til at behandlere 

finder sammen 

Vi skal huske, at vi er til for patienternes skyld, siger kiropraktorkonsulent Carsten Nøddeskou på 

baggrund af kommunikationsprotokollat i den nye overenskomst med Sygesikringen 

Kiropraktorernes nye overenskomst med Sygesikringen 

lægger op til forbedret kommunikation mellem behandlere. 

Men er der overhovedet brug for det? 

Hvis du spørger kiropraktorkonsulent i Region Sjælland, 

Carsten Nøddeskou, er svaret et klart og rungende JA. 

- Det hører fortiden til, at hver lille by har 20 forskellige 

klinikker, som alle arbejder med sundhed, men 

som stort set ikke snakker sammen om behandling af 

patienter. 

- Politikerne ønsker at styrke samarbejdet behandlerne 

imellem. Det er sådan, jeg ser baggrunden for det protokollat 

om kommunikation, der er med i den nye overenskomst 

med Sygesikringen, siger Carsten Nøddeskou. 

Politisk krav om samarbejde 

Tillidsforholdet mellem læger og kiropraktorer er allerede 

forbedret markant. Men i primærsektoren er der fortsat 

mange eksempler på, at behandlere kun kender hinanden 

af navn, men aldrig har mødt hinanden. 

- Og netop ude i kommunerne har vi faktisk en mulighed 

for at mødes og derved komme til at bruge hinandens 

faglighed i højere grad. 

- Det er almen viden, at patienterne får en korrekt 

diagnose og behandling hurtigere med tværfaglige 

øjne på en problemstilling. Derfor er det også det, 

patienterne og politikerne – med rette – kan forlange, 

mener Carsten Nøddeskou. 

Protokollat om kommunikation mellem behandlere: 

Der er enighed mellem overenskomstparterne om at igangsætte en proces 

for at forbedre kommunikationen og forståelsen mellem behandlere i 

sundhedsvæsenet, herunder forholdet mellem de praktiserende læger og 

kiropraktorer og derved sikre en bedre sammenhæng i patientbehandlingen. 

Der er enighed om hensigtsmæssigheden i at understøtte tiltag, som vil sætte 

fokus på kommunikationen mellem faggrupperne og således også forøge 

forståelsen mellem disse. 

(”Landsoverenskomst om kiropraktik – april 2007”) 

Af Journalist Hans Havgaard 

Invitér din kollega 

For at fremme samarbejdet foreslår Carsten Nøddeskou, 

at primærsektorens behandlere inviterer hinanden 

til dialogmøder – eksempelvis under overskrifter 

som: ‘Kend din lokale kiropraktor’, ‘Kend din lokale 

psykolog’, ‘Kend din lokale fysioterapeut’ eller ‘Kend 

din lokale læge’. 

Det vil give behandlerne et personligt kendskab og 

indblik i hinandens faglighed. 

- Hvis først det sker, vil vi også kunne begynde at 

bruge hinanden som sparringspartnere, vurderer 

Carsten Nøddeskou. 

Sundhedsforening 

Fremtiden vil også byde på langt flere sundhedscentre 

med mange faggrupper. Sådanne faglige fællesskaber vil 

være en anden måde at styrke den tværfaglige kommunikation 

på. 

I Sorø, hvor Carsten Nøddeskou har praksis, forsøger 

man at forbedre den tværfaglige kommunikation ved at 

etablere en sundhedsforening for behandlere i kommunen. 

- En sådan forening kan måske på sigt resultere i et 

bofællesskab i form af et sundhedscenter. Det håber jeg. 

Kom i gang 

Politisk bliver der peget på behovet for langt mere 

tværfaglig kommunikation – noget der i øvrigt er god 

mening i. 

- Og jo før vi derfor selv kommer i gang med at snakke 

sammen, jo mere indflydelse har vi også på den måde, 

vi får et samarbejde til at fungere på, vurderer han. 

Carsten Nøddeskous opfordring er derfor klar – selv 

om protokollatet om kommunikation ikke syner af 

meget i den nye overenskomst: 

‘Kom i gang. Skab kontakt til andre behandlere i dit 

lokalområde. Og find en fornuftig og velfungerende 

måde at samarbejde på’. 

Sikker mundtlig kommunikation 

Kommunikation er et håndværk. Hvis det skal lykkes, kræver det 

systematik og fælles referencer, siger en af lægerne bag ny håndbog i kommunikation. 

Systematisk brug af skabeloner er en af måderne at 

sikre en sikker mundtlig kommunikation. 

Det har vist sig i luftfarten. 

Det har vist sig hos McDonald’s. 

Og det har vist sig på amerikanske sygehuse. 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed udgiver nu en 

håndbog i, hvordan man kan bruge de erfaringer på 

danske hospitaler. 

- Men primærsektoren kan også sagtens hente inspiration 

i ‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’, 

siger læge Louise Rabøl. 

Skab fælles forventninger 

Håndbogens udgangspunkt er, at mange systemer er 

blevet komplekse, så man ikke nødvendigvis kender 

den, man skal kommunikere med. 

Alligevel er der brug for fælles forventninger til kommunikationen, 

hvis den skal forløbe sikkert, præcist 

og uden misforståelser. 

ISBAR – en mulighed 

En af de modeller materialet anbefaler med henblik på at 

standardisere kommunikationen, er den såkaldte ISBARmodel 

til kommunikation om patientbehandling. 

Den består af: 

Identifikation: Her identificerer du patient, behandler etc. 

Situation: Her beskriver du situationen (årsagen til 

henvendelsen) 

Baggrund: Her opsummerer du sygehistorien 

Analyse: Her beskriver du din foreløbige analyse af 

Af Journalist Hans Havgaard 

situationen 

Råd: Her beskriver du, hvad du har forestillet dig, der 

kan gøres for patienten 

Brug Tjek-svar 

Et andet begreb, man arbejder med, er Tjek-svar – en dansk 

oversættelse af det engelske Closed Loop Communication. 

Ideen i Tjek Svar er, at: 

Afsenderen giver en besked. 

Modtageren gentager beskeden, og afsenderen bekræfter, 

at beskeden er rigtigt forstået. 

Systematik 

Hvad enten du taler om ISBAR eller Tjek-svar, er der 

ikke tale om raketvidenskab. 

- Men modellerne har vist sig at virke, når de bliver 

brugt systematisk, fordi det giver en fælles referenceramme 

og sikrer, at de mest basale oplysninger bliver 

udvekslet og forstået, siger Louise Rabøl. 

Klare fordele 

En systematisk tilgang til sikker mundtlig kommunikation 

mellem faggrupper har således vist sig at 

kunne forkorte indlæggelsestiden, sikre færre fejl og 

bedre forebyggelse. 

- Man kunne også forestille sig, at metoden sikrer en 

bedre patientoplevelse. I hvert fald ved vi, at patienter 

reagerer negativt på manglende kommunikation, siger 

Louise Rabøl. 

Håndbog inspireret af CRM 

‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er inspireret af Crew Ressource Management (CRM). 

CRM blev introduceret i luftfarten i slutningen af 1970’erne for at mindske antallet af ‘utilsigtede hændelser’ ved hjælp af sikker kommunikation. 

CRM lægger vægt på en åben og tryg atmosfære, og er et lovkrav i luftfartsselskaber i USA og Europa. 

Sikker mundtlig kommunikation kræver, at hver aktør er bevidst om sin egen og andres roller under tværfagligt samarbejde. Og kræver, 

at aktørerne anvender metoder til at modtage og videregive information præcist. 

‘Håndbog i Sikker Mundtlig Kommunikation’ er en del af et læringssæt om sikker mundtlig kommunikation, som kan downloades på 

www.trygpatient.dk. 

Det danske projekt omkring sikker mundtlig kommunikation ledes af Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Materialet er udviklet af læge 

Louise Rabøl i samråd med Dansk Institut for Medicinsk Simulation. 



Første danske professor 

i fysioterapi 

Ewa Roos, svensk forsker fra Lund, skal opbygge nyt 

dansk forskningsfelt inden for fysioterapi på Institut for idræt og 

biomekanik, Syddansk Universitet. 

NYT 

nordisk institut for kiropraktik og klinisk biomekanik 

Myofascial smerte, dry needling 

og en sydafrikaner: 

- En interessant trio for den danske kiropraktorpraksis 

Professor Ewa Roos: “Mit ønske 

er at fundere den fysioterapeutiske 

forskning tværvidenskabeligt.” 

1. maj tiltrådte Ewa Roos det ny professorat, hvorfra 

hun skal lede den ny enhed for fysioterapeutisk 

forskning, der bærer navnet ‘Forskningsinitiativet for 

Fysioterapi’. Ewa Roos’ første opgave bliver at ansætte 

en lektor og et par ph.d.-studerende. 

- Næste opgave er at identificere, hvilke forskningsprojekter 

vi skal drive. For tiden tager jeg kontakt til de 

forskellige forskningsmiljøer. Det særligt spændende 

på Syddansk Universitet er, at det jo er alt lige fra kiropraktorer 

og idrætslæger til biologer, der arbejder 

sammen om bevægeapparatforskningen, fortæller Ewa 

Roos til KIROPRAKTOREN. 

Tværfagligt samarbejde i fokus 

Samarbejde og tværfaglighed står øverst på den nyudnævnte 

professors dagsorden. 

- Mit ønske er at fundere den fysioterapeutiske forskning 

tværvidenskabeligt og at samarbejde for at udnytte de 

mange kompetencer og metoder. Forskning i bevægeapparatet 

bedrives absolut bedst gennem samarbejde 

mellem forskellige faggrupper, fordi det giver mulighed 

for at sammenføre forskellige perspektiver, hvilket sikrer 

en så god forskning som mulig, pointerer Ewa Roos. 

Præcis hvordan de forskende kiropraktorer og fysioterapeuter 

fagligt kan supplere hinanden, ser Ewa 

Roos frem til at erfare, fordi situationen i Danmark 

er anderledes end i hendes hjemland Sverige. 

- I Sverige er fysioterapeuterne universitetsuddannede 

i modsætning til kiropraktorerne. I Danmark er det 

lige omvendt. Derfor har jeg ikke så meget indsigt i, 

hvordan det kan fungere. Jeg har haft samtaler med 

forskningsleder Jan Hartvigsen om den kiropraktiske 

forskning i Odense, og den ligger metodemæssigt 

vældig tæt på den forskning, jeg har bedrevet i Sverige. 

Det vil derfor overraske mig meget, hvis vi ikke skulle 

kunne samarbejde på mange områder, beretter Ewa 

Roos, der understreger, at hun netop søgte professoratet 

på grund af muligheden for tværfagligt samarbejde 

med de mange bevægeapparat-specialister. 

Artrose og bevægelse 

Artrose i knæ og hofter har Ewa Roos viet særlig interesse 

i sin forskning, og hun har bl.a. været med til at 

påvise gavnlig effekt af bevægelse på artroseramte led. 

- Min forskning har været bestemt af de to hyppigst 

forekommende spørgsmål fra artrosepatienter: 

1. Slider det på mine led at træne? og 2) Må jeg 

være fysisk aktiv, når det gør ondt?, forklarer Ewa 

Roos, der lægger stor vægt på at bedrive forskning, 

som patienterne har behov for. Hun fortsætter: 

- De forskende kiropraktorer har hidtil koncentreret 

sig meget om det, de var bedst til, nemlig ryggen, men 

så vidt jeg ved, vil man gerne inddrage ekstremiteterne 

noget mere, fordi kiropraktik angår hele bevægeapparatet. 

I det tværfaglige samarbejde kan jeg bidrage 

med min erfaring og viden om artrose, især i knæ 

og hofter, som patienterne efterspørger viden om. 

De allerførste kontakter til det kiropraktiske forskningsmiljø 

får Ewa Roos snart lejlighed til at skabe. 

Hun skal nemlig på guidet tour på NIKKB, og ser 

frem til at møde nogle af de potentielle samarbejdspartnere. 

TSC 

Af Cornelius 

Myburgh, 

kiropraktor, ph.d., 

underviser på 

NIKKB’s kurser 

Jeg er sikker på, at mange af jer er blevet opmærksomme 

på, at danske kiropraktorer som del af deres 

kiropraktiske virke, kan anvende dry needling som 

en komplementerende behandlingsform i kiropraktorpraksis. 

Hvad du sikkert ikke ved er, at NIKKB 

har undervist mere end 10 % af landets kiropraktorer 

i, hvordan man anvender denne nye behandlingsmetode. 

Lad mig fortælle, hvordan dette er forløbet. 

Jeg vil starte med en kort præsentation. Mit navn er 

Corrie, og jeg er en sydafrikansk kiropraktor, der kom 

til Danmark som post.doc.-stipendiat gennem 

Syddansk Universitet i 2006. Formålet med mit besøg 

var at få et indtryk af den danske kiropraktoruddannelse 

og dens indvirkning på professionen lokalt i 

Danmark. (Hold øje med en artikel om dette emne i 

et senere nummer af NIKKB NYT). 

En sydafrikaner i Danmark 

I løbet af mine måneder med dataindsamling lærte 

jeg medarbejderne ved NIKKB at kende, og emnet 

dry needling dukkede op i relation til et muligt 

efteruddannelsesforløb. Det var efteruddannelseschef 

Eva Lysgaards opfattelse, at kendskabet til 

behandlingsformen var begrænset i Danmark. Og 

da NIKKB ønskede at ændre dette forhold, kom sydafrikaneren 

Corrie på banen. 

Myofascial smerte og dysfunktion har eksisteret i 

mange år, og størstedelen af litteraturen, specielt 

den kliniske, er skrevet af Travel og Simons. Selv om 

emnet er godt beskrevet i to hele bind, har den 

medicinske faggruppe interessant nok ikke taget 

behandlingsformen til sig i stort omfang. Den eneste 

faggruppe, der i udstrakt grad har gjort brug af dry 

needling, er tandlæger. Dette er egentlig ganske 

ironisk, idet det minder mig om en særlig ’manuel 

behandlingsform’, der blev glemt og afvist af læger 

i midten og slutningen af 1800-tallet. 

Dry needling – wet needling – akupunktur? 

I Sydafrika blev behandling med nåle bygget ind i 

professionens kliniske virke fra midten af 1990’erne. 

Det tog noget tid at fastslå, at dry needling, i forhold 

til wet needling, hvor man injicerer en slags væske, 

var helt anderledes end akupunktur, dog med den 

lighed, at begge behandlinger bruger tynde akupunkturnåle. 

Dette var vigtigt, fordi det lovmæssigt 

blev ændret således, at kun behandlere med 

specifik uddannelse i akupunktur måtte behandle 

med akupunkturnåle. Derfor har sydafrikanske 

kiropraktorer kun lov til at behandle med dry needles 

(akupunkturnåle), når de forsøger at afhjælpe 

myofasciale trigger punkter (MFTPS). I løbet af de 

efterfølgende år har et antal studier gradvist påvist, 

at behandling med nåle er et nyttigt hjælpemiddel 

i klinisk praksis. I dag er det en af de mest anvendte 

behandlinger i den sydafrikanske kiropraktorpraksis, 

og efter min mening kun overhalet af SMT. 

Dry needling giver mening af mange forskellige 

årsager: Det er hurtigt, næsten smertefrit, meget 

lettere for klinikeren (de af jer, der har ømme tommelfingre 

ved, hvad jeg mener) og faktisk ganske 

elegant, når man bliver erfaren i behandlingsformen. 

Derudover er behandlingen, der er helt uden 

medikamenter og med lav risiko for bivirkninger, 

en fremragende komplementerende behandlingsform 

i kiropraktorpraksis. 

Der er imidlertid meget om trigger punkter, som vi 

ikke ved. For eksempel bliver det antaget, at trigger 

punkter (når aktive) forårsager hæmmet og/eller 

smertefuld bevægelse. Evidensen for at understøtte 

disse påstande er på nuværende tidspunkt 

imidlertid ikke til stede. Så hen over de kommende 

år vil vi udvikle forsknings-studier relateret til disse 

kliniske iagttagelser. Et tværfagligt team ved SDU 

vil forhåbentlig på sigt være i stand til at opdatere 

jer med hensyn til de mekaniske og fysiologiske 

virkninger, som er relateret til denne interessante og 

flersidede behandlingsform. 

Oversat og bearbejdet af kommunikationskonsulent Anders Lyck 

Fogh-Schultz 

10 KIROPRAKTOREN NR.3 2007

NYT 


Ny ansvarlig fysiker på NIKKB: 

- Krav og kvalitet skal gå hånd i hånd 

Af Peter Grøn, 

ansvarlig fysiker ved NIKKB 

10 år med forskning og 

10 år på NIKKB: 

- Et portræt af 

seniorforsker 

Jan Hartvigsen 

Den 1. april 2007 tiltrådte jeg som ny ansvarlig fysiker for 

den fysikerordning, der er etableret under NIKKB, og som 

er et tilbud om fysikerassistance til landets kiropraktorer. 

Jeg efterfølger Ole Hjardemaal, der siden den nuværende 

røntgenbekendtgørelse trådte i kraft i år 2000, har fungeret 

som ansvarlig fysiker for ordningen. 

Baggrund i SIS 

Jeg er uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Universitet 

(DTU) med speciale inden for elektronik, datalogi og 

helsefysik, og efter endt uddannelse blev jeg ansat i Sundhedsstyrelsen 

(SIS) som teknisk sagsbehandler. Jobbet 

som sagsbehandler indebar bl.a., at jeg skulle rejse rundt i 

Danmark og føre tilsyn med røntgenanlæg, som det bl.a. 

kendes fra SIS’ tilsyn med de kiropraktiske klinikker. I 

forbindelse med jobbet som sagsbehandler skulle jeg 

desuden yde rådgivning osv. for de klinikker og firmaer, 

der havde installeret eller påtænkte installation af et 

røntgenanlæg. 

Da Ole Hjardemaal i 2000 forlod Statens Institut for 

Strålehygiejne, blev jeg ansat som ny sektionsleder for 

Røntgentilsynet. Specielt perioden fra år 2000 og frem til 

nu har budt Røntgentilsynet og undertegnede på en 

række udfordringer bl.a. tilsyn med de sygehuse og 

klinikker, der ifølge lovgivningen skal have kvalitetsstyring. 

I min tid som sektionsleder har jeg desuden haft et tæt 

samarbejde med resten af Sundhedsstyrelsen specielt 

enhed for uddannelse og autorisation, hvad angår 

uddannelse af personale til betjening af røntgenanlæg. 

Den 1. april i år tiltrådte jeg sideløbende som ny kvalitetschef 

for Sygehus Fyn. En af de store udfordringer heri er 

akkreditering af Sygehus Fyn jf. Den Danske Kvalitetsmodel. 

Udfordringer og samarbejde 

Hvad er det så for udfordringer, vi står over for de kommende 

år? Sygehusene har de sidste 5-10 år bevæget sig fra den 

analoge til digitale tidsalder, og det er nu kiropraktorernes 

tur til at træde ind i denne nye verden. Den digitale verden 

byder på en række muligheder, man ikke tidligere har haft 

som kiropraktor. Her tænker jeg bl.a. på distribuering af 

røntgenbilleder mellem klinikker og f.eks. sygehuse. I 

forbindelse med overgangen til den digitale teknologi kan 

vi vinke farvel til fremkaldevæsker og de gamle røntgenbilleder. 

Vi undgår således at skulle bruge værdifuld 

klinikplads til opbevaring af røntgenbilleder mv. 

Den digitale tidsalder medfører også mulighed for en ny 

og anderledes kontakt med mig som ansvarlig fysiker. 

Testresultater, tegninger osv. kan, hvis de fremsendes 

elektronisk, behandles hurtigere og mere effektivt end 

hvis de fremsendes som almindelig post. Jeg håber derfor 

på, at så mange klinikker som muligt vil sikre, at NIKKB er i 

besiddelse af klinikkens eller kiropraktorens e-mailadresse. 

I er som kiropraktorer velkomne til at kontakte mig telefonisk 

via NIKKB eller direkte på min e-mail p.groen@nikkb.dk. 

Jeg ser meget frem til det fremtidige samarbejde med 

NIKKB og de kiropraktorklinikker, der er tilknyttet fysikerordningen. 

Jeg skal gøre mit til, at de forpligtigelser, 

kiropraktorerne er pålagt qua lovgivningen på røntgenområdet, 

overholdes og gennemføres. Jeg er dog af den 

overbevisning, at kravet om kvalitet og hensyn til den 

daglige drift skal gå hånd i hånd. 

1. maj 2007 havde seniorforsker, kiropraktor ph.d. Jan 

Hartvigsen 10 års jubilæum på NIKKB og som forsker. 

Vi bringer her et jubilæumsportræt. 

Jan, der er uddannet fra Palmer College of Chiropractic 

i 1989, startede sin karriere som kiropraktor med 

privat praksis i Lyngby i perioden 1989 til 1996. 

Ph.d.-studie blev startskuddet 

I 1997 fik Jan muligheden for at påbegynde et ph.d.- 

studie, der blev finansieret dels gennem NIKKB og 

dels via midler fra Fonden til fremme af kiropraktisk 

forskning og postgraduat uddannelse. Emnet for ph.d.- 

afhandlingen var arbejdsbetingede faktorer og 

lændesmerter. I 2001 blev han ansat som seniorforsker 

på NIKKB, og i perioden 2004-2006 havde 

han funktion som instituttets forskningsleder. 

I 2004 blev det tværfaglige forskningssamarbejde 

Clinical Locomotion Science oprettet, og Jan påtog 

sig rollen som centerkoordinator for samarbejdet, 

hvor NIKKB, SDU og Sygehus Fyn deltager. I 2006 

blev Jan lektor og forskningsleder ved Institut for 

Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, men 

er stadig tilknyttet NIKKB som seniorforsker i en 

deltidsstilling. 

Jan har gennem sine 10 år som forsker på NIKKB 

publiceret videnskabelige artikler i en lang række 

internationale tidsskrifter, og præsenteret dansk 

forskning på konferencer i Europa og Nordamerika. 

På mange af foredragene har Jan været inviteret 

foredragsholder, og han bliver flittigt brugt som peerreviewer 

for flere tidsskrifter. Desuden har han bedømt 

ph.d.-afhandlinger for universiteterne i Stockholm, 

København og Portsmouth. 

Stort engagement 

Administrativ leder på NIKKB Pernille Søndergaard 

Madsen, der har arbejdet tæt sammen med Jan siden 

2004 udtaler: ‘Jan er en stor kapacitet på instituttet 

og er i sit arbejde præget af et stort engagement. 

Han har et omfattende netværk i forskningssammenhænge 

og har som få andre forskere i Danmark 

virkelig formået at sætte kiropraktikken på dagsordenen. 

I de 10 år der er gået siden 1997, er kiropraktisk 

forskning i Danmark kommet langt, og det har både 

Jan og NIKKB’s øvrige forskerstab spillet en stor rolle i’. 

‘For 10 år siden følte jeg mig som en kiropraktor, der 

samtidig beskæftigede mig med forskning’, udtaler 

Jan Hartvigsen i anledning af jubilæet, og fortsætter: 

‘I dag er jeg primært forsker med en baggrund som 

kiropraktor. Desuden bruger jeg mere og mere af 

min tid på vejledning, ledelse og udvikling af strategier. 

Jeg føler mig meget privilegeret over at have 

fået mulighed for at bidrage til den rivende udvikling, 

som dansk rygforskning har været inde i de seneste 

10 år. Gennem oprettelsen af Kiropraktorfonden og 

NIKKB har de danske kiropraktorer spillet en stor 

rolle i den udvikling. Det bliver bemærket ude i 

verden, og det synes jeg, vi kan være stolte af. Med 

adgangen til det tværfaglige miljø omkring Syddansk 

Universitet og med den opbakning bevægeapparatsforskningen 

nyder fra mange sider, er vi godt rustede 

til at udvikle forebyggelsen og behandlingen af Danmarks 

største folkesygdom’. 

NIKKB ønsker Jan tillykke med de første 10 år på 

instituttet. 

Af kommunikationskonsulent Anders Lyck Fogh-Schultz

NYT 


Lændestøtte 

God almen støtte til lænden ved hjælp af en stor kraftig elastisk velcrorem 

til tilpasning af støtte og pasform. God holdningsbandage. Nem 

af tage af og på. Fremstillet i 2 mm neopren. Overfladen er fremstillet i 

Polyester. Alle kanter er med slutsyning. 

Varenr. 4039 Onesize kr. 129,00,- 

Nordisk Institut for 

Kiropraktik og Klinisk Biomekanik 

Forskerparken 10 

DK-5230 Odense M 

Tlf.: 65 50 45 20 

Fax: 65 91 73 78 

Web: www.nikkb.dk 

E-mail: nikkb@nikkb.d 

Redaktion: 

Anders Lyck Fogh-Schultz (ansv.) 

Kontakt: af.schultz@nikkb.dk 

Pernille Søndergaard Madsen 

Kontakt: ps.madsen@nikkb.dk 

Jan Hartvigsen 

Kontakt: j.hartvigsen@nikkb.dk 

Find kontaktinformation på 

alle NIKKB‘s medarbejdere på 

www.nikkb.dk 

Ironman Performance Gel hæl 

Hælindlægget er designet til at kombinere god stødabsorbering og 

returenergi for ultimativ ydeevne. Det anatomiske støddæmpningssystem 

absorberer stød og tryk, hvor hælen har mest brug for det. 

Varenr. 42-804 Onesize kr. 40,00,- 

Ironman Performance Gel hæl cup 

Hæl cup med ekstra stødabsorbering og stabilitet. Er fremstillet af 

polyurethane gummi gel i 2 forskellige kvaliteter som absorberer tryk 

og er støddæmpende. Kan f.eks. anvendes til aflastning ved hælspore 

problemer. Anti-glide design. 

Varenr. 42-721 S/M, M/L kr. 69,00,- 

Efteråret byder på 6 kurser fra NIKKB og emnerne favner vidt. 

Der er dry needling, skulderbehandling, pædiatri, evidensbaseret kvalitetssikret 

praksis, kommunikation, akupunktur og management på programmet. Der vil 

være kurser med meget hands-on, nogle mere forelæsningsprægede og et 

enkelt kursus, der bygger meget på deltagernes erfaringsudveksling. Der vil 

være kurser på hverdage, på lørdage og et par, der dækker hele weekenden. 

Vi glæder os til at byde jer velkommen til efterårets kurser. 

Tilbud i uge 24/25 

kr. 12,00,- 

Genbrugs kulde-/varmeposer 

Genbrugsisposer til brug efter RICE princippet. Kan genanvendes ved at 

placere den i fryseren eller som varmebehandling, hvor posen placeres 

i kogende vand, som lige er taget af varmelegemet. Varmebehandling 

påbegyndes efter 48 timer, når skaden ikke bløder mere og er be-gyndt at 

hele. Varmen forstærker helingsprocessen. Hver gang skaden rives delvis 

op igen, skal den behandles med is som en akut skade. Meget brudstærk 

og nem formbar uanset temperatur. Man bør primært anvende den 

samme pose til enten kulde- eller varmebehandling, da dette forlænger 

posens levetid. Fås i 3 forskellige størrelser. 

Varenr. 5011 12 cm x 15 cm kr. 22,75,- 



Aserve massageolie/creme 

Aserve massageolie/creme er fremstillet i samarbejde med landets 

kiopraktore og massører. Massageolien/cremen er friktionsfri og derfor 

meget let at arbejde med på personer som har led- og muskelømheder. 

Ved massage trænger olien/cremen ind i huden, således at der efter endt 

massage føles et dejligt velvære. Cremet konsistens. 

Varenr. 3005 500 ml dåse/flaske kr. 56,00,- 

Novasan massagecreme 

Specielt udviklet til behandler og patienter der ofte behandler/behandles 

med massage. Meget hudvenlig og økonomisk i brug. Har helt optimal 

friktionsevne, uden for meget eller for lidt modstand. Massagecremen 

indeholder plejende ingredienser mod irriteret, revnet og tør hud. Den 

optimale massagecreme til professionelt brug. 

Varenr. 3009 500 ml dåse kr. 57,00,- 

NIKKB Kalender sommer 2007 

Rygstøtte 

Denne justerbare rygstøtte med neoprenplade og 7 stivere, giver ekstra 

god støtte og komfort. De 4 velcrolukninger på både rygstøtten og 

stropper giver stor fleksibilitet, og sikre optimal pasform. Det åndbare 

materiale i siderne og front, giver god ventilation. 

Varenr. 4040 Fås i str. S/M-L/XL kr. 185,00,- 

8. juni: Turnus: Møde ved Speciallæge Eilif Larsen 

9. juni: Møde i baggrundsgruppen for efteruddannelse 

15. sept: Kursus: Kiropraktisk Management 

! 

Tilmeld dig NIKKB’s e-mailservice 

og modtag nyheder om 

aktuel forskning og kurser 

direkte i din e-mail. Tilmeld dig 

på: news@nikkb.dk 

NIKKB ønsker alle en god sommer! 

Industrivej 6 • 7430 Ikast • Tlf. 87 242 111 • Fax 87 242 113 

Købspriserne er excl. moms. Bestiller du over vores hjemmeside, kan du spare op til 15% på nolge af overstående priser.

Ny ph.d.-afhandling 

En opsummering 

· Nakkesmerter er hyppige i Danmark, og ca. hver tredje har døjet med ondt i nakken indenfor de seneste 14 dage. 

· I de fleste tilfælde drejer det sig dog kun om milde eller moderate nakkesmerter. 

· Genetiske faktorer spiller en stor rolle med hensyn til nakkesmerter, men de miljømæssige faktorer spiller en endnu større rolle, efterhånden som man bliver ældre. 

· Kvinder har hyppigere samt lidt kraftigere nakkesmerter end mænd, men dette skyldes ikke genetiske faktorer. 

· Graden af nakkesmerter målt med validerede smerteskalaer er nu videnskabeligt kategoriseret og kan fortolkes på en meningsfuld måde. 

FIGUR 2 

Mænd 

Kvinder 

Alle 

Nakkesmerter 

PROCENT(%) 

80 

74,0 

70 

69,8 

71,4 

- hyppige, men moderate 

60 

Af studielektor René Fejer, Ph.d., 

Syddansk Universitet, Clinical Locomotion Science. 

50 

Kiropraktor, Ph.d. René Fejer: 

“Med dette ph.d.-projekt er 

der skabt en solid base for 

den videre forskning indenfor 

nakkesmerter her i Danmark.” 

FIGUR 1 

PRÆVALENS (%) 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

7,6 

Rigtig mange mennesker døjer med ondt i nakken. 

Men selv om det er et hyppigt problem, så ved man 

ikke nær så meget om nakkesmerter, som man ved om 

for eksempel lænderygsmerter. Jeg har med min ph.d.- 

afhandling forsøgt at strukturere den nuværende viden 

omkring hyppigheden af nakkesmerter og belyse de 

arvelige og miljømæssige faktorer for udvikling af nakkesmerter. 

12,5 

23,3 

29,8 

37,2 

48,5 

Punkt Uge Måned 6 mdr. År Livstid 

Hvor mange har problemer med nakken? 

I et systematisk litteraturstudie indsamlede vi alle artikler 

fra hele verden, hvor hyppigheden (prævalensen) 

af nakkesmerter var rapporteret. Litteraturen omkring 

nakkesmerter er generelt set ikke af særlig høj kvalitet, og 

data var oftest mangelfulde. Det lykkedes dog alligevel 

at få nogle gode estimater for prævalensen af nakkesmerter. 

Næsten hver anden person har haft nakkesmerter 

på et eller andet tidspunkt i sit liv. Indenfor det seneste 

år er det ca. fire ud ti personer, medens det er ca. hver 

tredje person indenfor for det seneste halve år og indenfor 

den seneste uge ca. hver fjerde person, som har haft 

ondt i nakken (se endvidere figur 1). 

Fyn-undersøgelsen (The Funen Neck and Chest Pain Study) 

Vi foretog også selv en stor spørgeskemaundersøgelse 

på Fyn, hvor vi spurgte 7000 mennesker om deres 

nakke- og rygproblemer. Her viste det sig blandt andet, 

at ca. hver tredje indenfor de seneste 14 dage har døjet 

med ondt i nakken. De fleste døjer dog kun med milde 

eller moderate nakkesmerter (se figur 2). 

Er nakkesmerter hyppigere hos kvinder? 

Kvinderne døjer mest med nakkesmerter. Typisk ligger 

mand:kvinde-ratioen på 1:1,4. Altså er nakkesmerter 

næsten halvanden gang så hyppige hos kvinder som 

hos mænd. Fyn-undersøgelsen viste også, at kvinder 

har lidt mere ondt end mænd, da kvinder typisk ligger 

1-2 trin højere på en smerteskala (se figur 2). 

Er nakkesmerter arvelige? 

Vi fandt, at arvelige faktorer spiller en vigtig rolle hos 

ca. hver anden person med nakkeproblemer. Men selv 

om man er ‘genetisk disponeret’ for nakkesmerter, så 

betyder det ikke, at man automatisk får nakkeproblemer, 

bare fordi ens forældre har nakkesmerter. Omvendt 

kan den ‘rigtige’ kombination af gener og særlige 

miljømæssige påvirkninger resultere i, at man får nakkeproblemer. 

Det er også vigtigt at huske på, at selv 

om man er ‘genetisk disponeret’, så er det stadigvæk 

muligt at behandle problemet. 

Interessant er det dog, at den arvelige faktor domineres 

totalt af de miljømæssige faktorer, efterhånden som vi 

bliver ældre. Altså er det de miljømæssige faktorer, som 

er årsagen til, at man får nakkesmerter, efterhånden 

som man bliver ældre. Miljømæssige faktorer tæller alt 

lige fra arbejde til socialt relaterede faktorer. 

› 

Yderligere analyser viste, at selv om kvinder har hyppigere 

og kraftigere nakkesmerter, så er der ikke nogen 

forskel i arveligheden. Så kønsforskellene skyldes kun 

miljømæssige, sociale eller kulturelle faktorer. 

Hvordan kan vi fortolke og kategorisere intensiteten 

af nakkesmerter? 

I mange undersøgelser måler man smerteintensiteten 

ud fra smerteskalaer. Smerteskalaer bruges typisk, 

når man vil følge patienter over en længere periode. 

Problemet er bare, at man indtil nu videnskabeligt set 

ikke har kunnet ‘oversætte’ (fortolke) patientens score 

med patientens tilstand. Med andre ord: Man har ikke 

kunne sætte ord på tallene. 

Derfor sammenlignede vi forskellige smerteskalaer 

med kiropraktor Alan Jordans ‘Copenhagen Neck 

Functional Disability Scale’ og ‘Selvvurderet nakkehelbred’-skema 

for dermed at kunne kategorisere 

smerteskalaerne i ‘milde’, ‘moderate’ og ‘svære’ nakkesmerter. 

Vi fandt, at kategoriseringen varierer med 

hensyn til hvilken alder, hvilket køn og hvilken skala 

man anvender. Overordnet er det en fordel at beregne 

et gennemsnit på tre forskellige smerteskalaer, hvis 

man vil have et ‘stabilt’ mål for patientens nakkesmerter. 

Du kan se inddelingen af den kombinerede smerteskala i 

figur 3. 

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

Milde Moderate Svære 

FIGUR 3 

40 

30 

20 

10 

0 

Milde nakkesmerter 

21,7 

23,9 23,1 

Moderate nakkesmerter 

Hvad så nu? 

Med dette ph.d.-projekt er der skabt en solid base 

for den videre forskning indenfor nakkesmerter her 

i Danmark, og der er allerede publiceret adskillige artikler 

i internationale videnskabelige tidsskrifter. Men vi 

mangler endnu mere viden. For eksempel ved vi ikke 

nok om, hvordan nakkesmerter påvirker dagligdagen. 

Så selv om nakkesmerter sjældent skyldes noget alvorligt 

og sjældent giver store problemer på sigt, så ved man 

fra f.eks. hovedpinestudier, at folk alligevel er meget 

generet i dagligdagen, og at det påvirker arbejdsevnen 

betydeligt. 

Vi mangler at undersøge, om arveligheden for specifikke 

grupper af personer med nakkesmerter varierer. 

Hvis graden af genetiske faktorer varierer i særlige 

grupper, så kan man måske identificere de specifikke 

genetiske (eller miljømæssige) årsager til, hvorfor 

smerter i nakken opstår hos disse grupper. 

Vi behøver også mere viden omkring årsagerne til 

forskellene mellem mænd og kvinder. Dette emne 

kompliceres af, at årsagerne skyldes forskellige kombinationer 

af biologiske, psykiske og sociale (miljømæssige) 

faktorer. 

Endelig bør vi se på nakkesmerter i et større helbredsmæssigt 

perspektiv. Hvilke ligheder og forskelle 

› 

4,3 

6,3 5,5 

Svære nakkesmerter 

PRÆVALENS TYPE 



· Ph.d.-projektet har været støttet af Fonden til Fremme af Kiropraktisk Forskning og European Chiropractic Union Research Fund. 

· Ph.d.-forsvaret fandt sted torsdag den 21. september 2006. 

· Titel på afhandling: Neck pain – Prevalence, genetic and environmental factors. 

· Bedømmere af afhandlingen: Kiropraktor Pierre Côté, Ph.d., overlæge Johan Hviid-Andersen og kiropraktor Charlotte Leboeuf-Yde, Ph.d., MPh (formand). 

Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat uddannelse har siden 1990 uddelt midler til forskningsprojekter inden for kiropraktik og klinisk biomekanik og 

midler til kvalitetsudviklingsprojekter i kiropraktorpraksis. Midlerne kan søges af kiropraktorer og andre, der beskæftiger sig med forskning og kvalitetsudvikling inden for 

dette sundhedsområde. Liste over tidligere uddelinger fra fonden kan findes på Dansk Kiropraktor Forenings hjemmeside www.kiropraktor-foreningen.dk. 

Interesserede kan rekvirere en kopi af ph.d.-afhandlingen hos Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Biomekanik, Clinical Locomotion Science, Campusvej 55, 5230 Odense M 

Att.: Anni Johansson - ajohansson@health.sdu.dk - Tlf.6550 3670. 

er der f.eks. mellem nakke- og lænderygsmerter. 

Hvilken betydning har tilstedeværelsen af flere muskuloskeletale 

(og organiske) lidelser på det at have ondt 

i nakken? 

Vi har mulighed for at komme nærmere nogle af svarene 

med vores nuværende tvillinge- og Fyndata. Men for 

at kunne komme endnu længere, er vi også nødt til 

at følge op på vores undersøgelser ved at foretage nye 

spørgeskemaundersøgelser af de samme mennesker. 

En proces, som koster tid og ikke mindst penge, men 

som også vil kunne hjælpe os videre med at kunne 

forebygge, diagnosticere og behandle personer med 

nakkeproblemer. 

OVER EN KVART MILLION 

I STØTTE TIL KIROPRAKTORER 

Fire kiropraktorer har fået bevilget fondsmidler til forskning og efteruddannelse 

Publicerede artikler fra afhandlingen 

1. Fejer R, Kyvik KO, Hartvigsen J. The prevalence of neck pain in the world population: a systematic 

critical review of the literature. European Spine Journal 2006;15:834-48. 

2. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Heritability of neck pain: A population based study of 33,794 Danish 

twins. Rheumatology 2006;45:589-94. 

3. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO. Sex differences in heritability of neck Pain. Twin Research and Human 

Genetics 2006;9(2):198-204. 

4. Fejer R, Hartvigsen J, Kyvik KO, Jordan A, Christensen HW, Høilund-Carlsen PF. The Funen Neck and 

Chest Pain Study: Analysing non-response bias by using national vital statistic data. European Journal 

of Epidemiology 2006;21:171-80. 

5. Fejer R, Hartvigsen J, Jordan A. Categorising the severity of neck pain: Establishment of cut points for 

use in clinical and epidemiological research. Pain 2005;119(1-3):176-182. 

Fonden til fremme af kiropraktisk forskning og postgraduat 

uddannelse – i daglig tale kaldet Kiropraktorfonden 

– har netop tildelt lidt over en kvart million 

til fire kiropraktorers forskning og efteruddannelse. 

Dansk Kiropraktor Forening og Regionernes Lønnings- 

og Takstnævn står bag fonden, der dette forår 

uddeler midler til: 

Mette Jensen Stochkendahl modtager 135.000 kr. til et prægraduat forskningsprojekt 

‘Brystsmerter fra muskler og led – kan vi diagnosticere pålideligt?’ Projektet, der indgår som 

en del af Mette Jensen Stochkendahls ph.d.-projekt, udføres af en kiropraktorstuderende 

fra Syddansk Universitet og skal bidrage til en mere præcis diagnosticering af patienter med 

brystsmerter fra led og muskler, da brystsmerter ofte har andre årsager end hjertelidelser. 

Mette Jensen Stochkendahl er kiropraktor og ph.d.-studerende ved Institut for Idræt og 

Biomekanik, Syddansk Universitet, og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, 

Odense. 

Enestående mulighed for at gøre effekten af kiropraktik endnu bedre 

1. 

2. 

3. 

Ortomolekylær medicinsk kursus 

Evidensbaseret behandling giver endnu bedre resultater 

Fordi du logisk nok får langt bedre effekt når du kombinerer din externe (fysiske) 

behandling med intern medicinsk behandling (kosttilskud) 

Fordi du kan øge din indtjening. 

Fordi flere hundreder af dine kolleger allerede idag anvender evidens-baserede 

kosttilskud. 

Hvem kan deltage? 

Du er privatpraktiserende 

kiropraktor eller læge. 

Hvem underviser? 

Læger og andre 

medicinske fagpersoner 

Erik Poulsen er blevet bevilget 118.975 kr. til et pilotprojekt forud for ph.d.-projektet 

‘Hofteledsarthrose - diagnostik og manuel behandling’. I pilotprojektet ønskes bl.a. undersøgt 

effekten af manual behandling på patienter med slidgigt i hofteleddet. Erik Poulsen 

er uddannet kiropraktor og ansat ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, 

Odense. 

Marianne Løgtholt Andreasen har fået bevilget 59.850 kr. til opnåelse af en mastergrad i 

Health Care Policy and Management ved The Heinz School, Carnegie Mellon University, 

Pittsburgh, USA. Masteruddannelsen i sundhedsforvaltning med særligt fokus på management 

supplerer Marianne Løgtholt Andreasens kiropraktoruddannelse med administrative 

kompetencer rettet mod stillinger, hvor sundhedspolitiske, økonomiske og kliniske tilgange 

skal spille sammen. Marianne Løgtholt Andreasen er uddannet kiropraktor og ansat ved 

Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn. 

Søren O’Neill er blevet tildelt en tillægsbevilling på 2.500 kr. til sit ph.d.-projekt ‘Fundamentals 

of musculoskeletal pain’, som tidligere har modtaget støtte fra fonden. Midlerne skal 

benyttes til deltagelse ved ‘IASP Research Symposium’ i forbindelse med ph.d.-projektet, 

der undersøger aspekter af øget smerteoplevelse hos patienter med kroniske smertelidelser. 

Søren O’Neill er kiropraktor og ansat på Rygcenter Ringe, Sygehus Fyn, samt ph.d.-studerende 

ved Ålborg Universitets Center. 

KS 

Hvor og Hvornår? 

30. august - 1. september 2007 

Louisianna Museum, Humlebæk. Pris: 2.500 kr. 

Hvordan tilmelder jeg mig? 

Anne på telefon: 70260081 

Mail på: anne@doctorsnatural.dk 

Ansøgningsskema kan downloades fra foreningens hjemmesides www.kiropraktor-foreningen.dk. 

Der er ansøgningsfrister to gange årligt – 1. marts og 1. oktober. 



TEMA: KORT NYT 

SYGESIKRINGSOVERENSKOMST 

KORT NYT 

Klinikker kan modtage tilskud til digitaliseret 

røntgen 

Siden indgåelse af aftalen om tilskud til digitaliseret 

røntgen, som trådte i kraft 1. april 2007, har 

26 klinikker benyttet sig af muligheden for at 

søge om tilskud. 

Aftalen blev indgået som en del af den nye 

Landsoverenskomst om kiropraktik for at fremme 

indførelsen af digitaliseret røntgen. Ifølge aftalen 

kan klinikker, der ikke allerede er overgået til 

digitaliseret røntgen, via DKF ansøge regionen 

om et engangsbeløb på 20.000 kr. til dækning 

af etableringsomkostninger samt et løbende 

årligt driftstilskud på 10.000 kr. Klinikker, der 

er overgået til digitaliseret røntgen før 1. april 

2007, kan ansøge om det løbende driftstilskud. 

Ordningen gælder fra 1. april 2007 til 31. marts 

2010, og der er i perioden afsat midler til, at 

75 klinikker kan indtræde i ordningen. 

Ansøgningsskemaer kan downloades fra DKF’s 

hjemmeside. 

Udvalgsarbejdet vedr. billeddiagnostik 

og kvalitetsudvikling skudt i gang 

DKF har kontaktet Danske Regioner for at igangsætte 

de to udvalg, der blev et af resultaterne af 

den indgåede overenskomst. Det blev besluttet at 

nedsætte et udvalg, der skal fremme arbejdet med 

kvalitetsudvikling på kiropraktorområdet samt et 

moderniseringsudvalg vedrørende billeddiagnostik 

i kiropraktorpraksis. Til kvalitetssikringsudvalget 

har DKF indstillet Peter Kryger-Baggesen, 

Alice Kongsted og Line Press Sørensen, mens 

Jakob van Dijk, Klaus Doktor og Peter Kryger-Baggesen 

repræsenterer DKF i moderniseringsudvalget 

vedrørende billeddiagnostik. 

Frist for elektronisk afregning 1. juli 

DKF minder om, at kiropraktorer senest 1. juli 

2007 skal være overgået til elektronisk afregning 

efter MedRuc-standarden. 

KS 

Kiropraktorprisen 

Dansk Kiropraktor Forening har indstiftet en hæderspris på kr. 

50.000, der uddeles til en person, institution med videre, der har 

gjort en særlig indsats enten indenfor forskning på det biomekaniske 

område eller ved at sætte fokus på og skabe ny viden 

om det kiropraktiske virksomhedsområde. 

Prisen kan ikke søges, men begrundede indstillinger af mulige 

modtagere af prisen kan rettes til et bedømmelsesudvalg nedsat 

af DKF. Bedømmelsesudvalget består af repræsentanter for DKF, 

Dansk Selskab for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, Syddansk 

Universitet, Ringe Rygcenter og Nordisk Institut for Kiropraktik 

og Klinisk Biomekanik. Bedømmelsesudvalget kan også selv indstille 

kandidater til prisen. 

England ’strukket ud’ med stor succes! 

Mandag den 16. april 2007 lød startskuddet til den engelske kiropraktorforenings 

(BCA) årlige kampagne ’Chiropractic Awareness Week’, der sætter 

fokus på kiropraktik. I år var temaet for kampagnen ’Straighten Up Uk’ og 

havde til formål at gøre opmærksom på, at BCA og dets medlemmer arbejder 

aktivt for at forbedre folkesundheden gennem forebyggelse af rygproblemer. 

Kampagnen fik en forrygende modtagelse blandt borgere og ikke mindst i 

medierne. Lanceringen af kampagnen medførte overvældende presseomtale 

herunder 20 radiointerviews samt en storm af mails og opkald til foreningen. 

BCA registrerede i perioden 13.-22. april over 142.500 besøg på deres 

hjemmeside, hvilket er mere end en fordobling i forhold til normalen. 

BCA samarbejdede i år med et fitnessfirma og en velgørende børneorganisation 

om udarbejdelsen af to foldere, én til børn og én til voksne, med 

et simpelt 3 minutters træningsprogram. Som supplerende kampagnemateriale 

havde BCA produceret en kortfilm og en podcast, der demonstrerede 

’Straighten Up’-øvelserne. Ifølge Anne Barlow fra BCA har BCA’s medlemmer 

udvist enorm interesse og engagement op til og under selve kampagnen, og har 

flittigt rekvireret kampagnematerialet. 

KS 

Nyt fra AC: Stressvejledning og europæisk 

år for lighed 

Akademikernes Centralorganisation (AC) retter 

opmærksomhed mod vejledningen ‘Arbejdsbetinget 

stress – et fælles anliggende’, der 

skal fungere som en hjælp til at forebygge 

arbejdsbetinget stress. Vejledningen er 

udgivet af Det Personale-politiske forum, der 

er et debatforum nedsat af aftaleparterne på 

det kommunale og regionale område, og 

kan downloades fra www.personaleweb.dk 

og www.lederweb.dk. AC gør desuden opmærksom på, at 2007 af EU er 

udpeget som ‘Det europæiske år for lige muligheder’. Der er iværksat en 

kampagne med fokus på fremme af lige muligheder uanset køn, alder, race, 

handikap, etnicitet, seksuel orientering og religion. Information om kampagnen 

kan fås på www.lige.dk eller www.lige07. 

KS 

En begrundet indstilling sendes til: 

Dansk Kiropraktor Forening, 

Vendersgade 6, 2. tv. · Postboks 2002 · 1011 København K 

att. Bedømmelsesudvalget vedr. Kiropraktorprisen. 

Indstillingen må højst fylde 2 A4-sider, og skal være bedømmelsesudvalget 

i hænde senest den 15. august 2007. Eventuelle 

spørgsmål kan rettes til Elisabeth Holst, tlf.3393 0400 eller på 

dkf@kiropraktor-foreningen.dk 

Kiropraktorprisen vil blive uddelt på Dansk Kiropraktor Forenings 

årsmøde. 

NYE PATIENTFOLDERE 

Kiroinfo, der er kiropraktorernes nye markedsføringsfællesskab, har udgivet 

2 nye patientfoldere. 

“Hold i ryggen” er den første folder i rækken af en serie “diagnoseblade”. 

Den er skabt for at optimere kiropraktorens information specifikt til denne 

store gruppe af patienter. Folderen gives til patienterne som supplement til 

den mundtlige information og den mere generelle brochure “Ondt i ryggen…”. 

Folderen, der er på fire sider og skrevet i et lettilgængeligt sprog, er 

blevet til i samarbejde med kiropraktor og ph.d. Jan Hartvigsen. 

“Hos kiropraktoren – manipulationsbehandling” er en folder til patienter, der 

får manipulationsbehandling. Den giver nogle af svarene på, hvordan man 

kan forvente, at kroppen reagerer efter en manipulationsbehandling. 

Folderne kan læses og bestilles på www.kiroinfo.com af medlemmer af Kiroinfo, 

og koster 1,50 kr. pr. styk. 

TSC 

285 . 1106 

Vil du være med i et af vores 

tværfaglige behandlingsteams? 

Falck Healthcare er en del af Falck A/S og har eksisteret som selvstændig enhed siden 2001. Falck Healthcare 

tilbyder et professionelt sundheds- og trivselskoncept til private og offentlige arbejdspladser samt partnerskab 

til løsning af offentlige sundhedsopgaver. Vores ekspertise og mangeårige engagement inden for 

sundhed og medarbejdertrivsel giver os unikke forudsætninger for at skabe koncepter, som sikrer størst 

mulig sundhed og trivsel på arbejdspladsen. Til glæde for medarbejdere, arbejdsplads og samfund. 

Falck Healthcare søger kiropraktorer i forskellige egne af Danmark. Behandlingerne foregår på virksomheder og 

Sundhedscentre efter et tværfagligt behandlingskoncept udviklet af Falck Healthcare. Du vil indgå i et team af 

behandlere bestående af kiropraktorer, fysioterapeuter, zoneterapeuter og massører. 

Fleksible ordninger 

Falck Healthcare er en virksomhed i vækst, og vi har løbende brug for autoriserede behandlere til vores kunder. 

Du vil blive tilknyttet én eller flere forskellige arbejdspladser med et varierende timeantal. Du kan læse mere om 

vores sundhedsordninger på www.falckhealthcare.dk. For yderligere information er du velkommen til at 

kontakte områdechef Jacob Okholm på tlf. 7511 7623, mail: jok@falck.dk eller områdechef Peter Sørensen på 

tlf. 5158 9573, mail: ps@falck.dk. 

Send os en ansøgning 

Er du interesseret i et job som behandler for Falck Healthcare, så send os dit CV, kopier af eksamenspapirer, et 

foto og et par ord om dig selv, og skriv i hvilket område af landet, du ønsker at behandle. Hvis du opfylder vores 

kvalifikationskrav, opretter vi dig i vores database. Du får besked herom med det samme. 

Send din ansøgning til: 

Falck Healthcare, Nyropsgade 45, 5., 1602 København V 

Mrk. Behandleransøgning 

Den norske kiropraktorforening flytter 

Den norske kiropraktorforening har fået nye 

lokaler centralt beliggende i Oslo. 

De nye faciliteter ligger på Storgt, ca. 300 meter 

fra Centralstationen. 

www.kiropraktikk.no 

KS 

WFC-kongres: Kiropraktorpolitik og 

pris til dansk forsker 

WFC har netop afholdt sin 9. verdenskongres 

i Portugal. Omkring 800 kiropraktorer deltog, 

heriblandt DKF’s formand Peter Kryger-Baggesen. 

Kongressens politiske drøftelser afspejlede 

ifølge formanden den store forskel på kiropraktikkens 

indplacering i medlemslandene. 

- Mens vi i Norden og England har fået kiropraktik 

integreret i det etablerede sundhedsvæsen, 

kæmper andre lande stadig for at kunne 

praktisere under lovlige forhold, fortæller han. 

Den brasilianske kiropraktorforenings kamp 

mod landets fysioterapeuter, der ønsker kiropraktik 

anerkendt som et fysioterapeutisk speciale, 

vakte stor bekymring på kongressen. 

- Situationen i Brasilien er central, fordi den har stor 

betydning for kiropraktorprofessionens udvikling 

i resten af Sydamerika, fortsætter formanden. 

Forskningsmæssigt var omtalen af en stor canadisk 

undersøgelse særlig interessant, fordi den tilbageviser 

en nordamerikansk udredning af overhyppighed 

af hjerneblodpropper som følge af kiropraktisk nakkebehandling. 

- Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på, 

at de gavnlige effekter ved kiropraktisk nakkebehandling 

langt overstiger bivirkningerne, 

runder formanden af. 

På konferencen modtog seniorforsker Lise Hestbæk, 

NIKKB, en pris for sin poster ‘Economic Compensation 

– for better or for worse?’ Posteren 

beskriver et 5-års opfølgningsstudie af sammenhængen 

mellem erstatnings/kompensationssager 

og selvforsørgelse hos patienter med formodet 

diskusprolaps i nakke eller lænd. Studiet er lavet 

i samarbejde med Claus Rasmussen, Sygehus 

Vendsyssel og Charlotte Leboeuf-Yde, RygForskningsCenteret, 

Sygehus Fyn. TSC & KS 

SUNDHED.DK-KAMPAGNE 

I uge 20-22 gennemførte den offentlige sundhedsportal, 

Sundhed.dk, en annoncekampagne, 

hvor bl.a. ryg-problemer indgik. Formålet 

med kampagnen var at gøre opmærksom på, 

hvordan Sundhed.dk kan bruges som forbrugerportal 

(med både information og tjenester) – til 

alle dele af borgernes kontakt med sundhedsvæsenet. 

TSC 

20 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 KIROPRAKTOREN NR.3 2007 21

STILLINGSANNONCER 

MARKEDSPLADSEN 

Ledige stillinger 

KIROPRAKTOR SØGES 

Selvstændig og rutineret kiropraktor søges med 

tiltrædelse indenfor 1-3mdr. Vi kan tilbyde et 

tværfagligt behandlingsteam, som foruden 3 

kiropraktorer også omfatter en fysioterapeut, 

en massør og rygtræningscenter. 

Henvendelse: 

Kiropraktisk klinik 

Peter Thorup eller Susanne Bjerggaard 

Fredericia · Tlf. 75922324 

E-mail kiropeter@post.cybercity.dk 

Assistent/turnus – København 

Kiropraktor søges til stor tværfaglig klinik i 

København ASAP. 

Stillingen er fuldt oparbejdet. 

Arbejdstid ca. 30 kliniktimer ugentligt. 

Henvendelse: 

Hans Østergaard el. Torben Halbye 

www.kirop.dk 

Kiropraktor søges! 

På grund af travlhed søges stabil, loyal og enthusiastisk 

kiropraktor til deltidsstilling. 

Henvendelse til: 

Tina Spange Jensen 

Indre Vordingborgvej 13 D · 4700 Næstved 

Tlf. 55773365 · e-mail: 55773365@mail.dk 

Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl 

klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal. 

Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller 

Tlf. 47 31 60 80 

Med venlig hilsen Kiropraktor Reni Klavsen 


hel/deltid til travl klinik i Nørresundby ved 

Aalborg. Klinikken er i rivende udvikling, så 

der er gode muligheder for at sætte sit eget præg. 

Jeg behandler mange børn, og her er digital 

røntgen og massør. 

Ansættelse hurtigst muligt 

Henvendelse: 

Joann Lundis, Skrågade 7, 9400 Nørresundby. 

98 17 70 90 · Kir.lundis@ofir.dk 

Kiropraktor søges 

Erfaren dynamisk kiropraktor søges til travl 

klinik i Frederikssund. Fleksibelt timeantal. 

Henvendelse på Kiro.fred@mail.dk eller 

Tlf. 47 31 60 80 

Kiropraktor søges! 

Barselsvikariat pr. 1. juli med efterfølgende mulighed for deltids assistentstilling 

tilbydes. 

Interesse indenfor områderne: mor/barn, kraniel kiropraktik og træning vil 

blive foretrukket. 

Ring eller mail: 

Anne Merete Hvenegaard Lassen · Kiropraktorklinikken Selleberg 

Tlf. 65951128 · kiro@selleberg.dk · www.selleberg.dk 

KIROPRAKTOR SØGES! 

Kiropraktor søges til travl klinik i Horsens. 

Stillingen er opbygget med et stort patientgrundlag, så du vil fra start kunne 

få en travl og spændende hverdag. Klinikken lægger stor vægt på tværfagligt 

samarbejde, som vil blive yderligere udbygget i forbindelse med åbningen 

af Horsens Sundhedshus, hvor vi starter i helt nye omgivelser. 

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Henvendelse: Kiropraktisk klinik v/ Birgitte Bonnerup, Joni Buch og 

Lasse Nørtoft Thomsen · Nørregade 35, 8700 Horsens. 

Tlf.: 75620000 · e-mail: horsenskiro@doktor.dk 

Turnusassistent søges 

Større klinik i Esbjerg med 3 kiropraktorer, fysioterapeut, genoptræningsafsnit 

og røntgen søger turnusassistent til start 1. august 2007. Vi lægger 

vægt på din faglighed og evne til at samarbejde både i klinikken og i forhold 

til andre behandlere. 

Henvendelse til kiropraktor Teddy Fohlmann, 75 15 00 22 


Til klinik i Holbæk søges kiropraktor, 30-37 timer pr. uge. 

Tiltrædelse efter aftale. Mulighed for kompagniskab. 


Anne Møller Andersen, Gasværksvej 3, 4300 Holbæk. 

Tlf. 59 43 43 82, e-mail: kiro.ama@mail.dk 

Assistent/turnusassistent søges til Kiropraktorhuset i Hillerød 

Vi søger en ung dynamisk assistent til vores klinik med tiltrædelse ca. 1 juli. 

Vi lægger vægt på de klassiske kiropraktor-discipliner, men derudover indeholder 

huset både en træningsafdeling og en massageafdeling. Mulighed 

for partnerskab. 


Frank Ferdinandsen D.C. · Kiropraktorhuset 

Helsingørgade 30 · 3400 Hillerød 

Tlf: 48 25 25 20 · E-mail: kiropraktorhuset@mail.tele.dk 

Kiropraktor søges i Holland. 

Da vores nuværende kiropraktor rejser tilbage til sit fædreland, søger vi en 

fuldtidskiropraktor til travl klinik i Zoetermeer (ca.15 km fra Den Haag). Det 

vil være nødvendigt at lære det hollandske sprog. Hvis du er interesseret eller 

har yderligere spørgsmål, kan du henvende dig til; 

Susanne S. Olesen · Broekwegkade 199, 2725 HH Zoetermeer · Holland 

Tlf. 0031 793420506 / 0031 235620683 · s.olesen@planet.nl 

Al henvendelse vedr. annoncering rettes direkte til Tuen Media, annonce@tuen.dk 

køb / salg / leje 

Klinik nær Strøget 

Lokale på 25 m 2 til leje i klinikfællesskab med psykologer. Klinikken har 

trefagsvindue, parketgulv og separat toilet. Fælles venteværelse, køkken og 

personalestue. Husleje kr. 6.500,- pr. måned eksklusiv moms, men inklusiv 

vand, el og varme. 

Henvendelse: 

Cand. psych. Ole Nielsen · 45 42 56 86 

Købes 

Zenith Hilo med verti-lift 

Pelvic bench gerne med talje 

Toggle headpiece 

Kontakt Bill Frederiksen · Tlf 60778492 · bill.a.frederiksen@gmail.com 

SÆLGES 

Brugt spring-hilo-bænk til salg for 9.000. 

Skal afhentes i Frederikssund (Nordsjælland). Er i god stand, dog slidt 

pelvic drop. 

Kontakt Helle Dalhoff 

Tlf. 26530054 · hellethomas@it.dk 

Købes 

En Gonstead cervikal-stol samt en pelvic bænk. 

Henvendelse: 

Lars N.Andersen · Østerbrogade 3b · 8722 Hedensted · Tlf. 75899088 

lars@norbo.net 

Sygehus Fyns 

Rygcenter i Ringe 

søger dygtige medarbejdere til varetagelse af kliniske 

funktioner, undervisning, udviklingsarbejde mm. 

Dine opgaver bliver at indgå i afdelingens kliniske 

drift, herunder patient- undersøgelser, behandlinger 

mm. samt deltagelse i undervisings- og udviklingsopgaver, 

bl.a. af kandidatstuderende fra Syddansk 

Universitet. 

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med faglige 

udfordringer og godt arbejdsmiljø i tværfagligt 

samarbejde med flere faggrupper. Der er mulighed 

for faglig fordybelse og udvikling, deltagelse i kompetencegivende 

efteruddannelses-aktiviteter og muligvis 

forskningsprojekter. 

Læs mere om den opslåede fuldtidsstilling på: 

http://job.regionsyddanmark.dk/job.dsp?ad_id=19665 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til 

at kontakte konst. ledende kiropraktor Søren 

O’Neill på tlf. 63621906 eller 

mail soeren.o’.neill@shf.regionsyddanmark.dk 

Nye udfordringer… 

Nye udfordringer… 

Her er højt til himlen - masser af frisk luft - dejlig natur lige udenfor døren - huspriser, 

der er til at forstå – leveomkostninger, som levner lidt til det sjove - trygge omgivelser for 

dine/jeres børn - gode skoler - masser af muligheder for stort set alle idrætsgrene, - ja, 

vi kunne blive ved længe, men kom til Hjørring og oplev Vendsyssels største by. 

Vi flytter ultimo 2007 i 630 m 2 stor klinik med fysioterapeut og genoptræning, hvor der 

vil blive mulighed for tværfaglig sparring. 

Vi har meget travlt og vil gerne være blandt de første med det sidste - dvs. digitalt 

røntgenanlæg, ultralydsscanner, elektronisk journalføring gennem mange år. Vi har 

brug for ekstra hænder og kan tilbyde job til 2 kiropraktorer - evt. par, mulighed for 

kompagniskab. 

Henv.: Henrik Nykjær, gerne på telf.: 98901005 (klinik) el. 98922575 (privat). 


KIROPRAKTOREN NR.3 2007 0 23

Afsender: 

Danske Kiropraktor Forening 

Vendersgade 6, 2. tv. 

Postboks 2002 

1011 København K. 

Salg og service af behandlingsborde 

F. L. Automatic er leverandør af 

behandlingsborde til kiropraktorer. 

Gennem mere end 20 år har vi leveret 

behandlingsborde fra Atlas, Lloyd og 

Zenith samt renoverede 

behandlingsborde til danske, svenske, 

norske og tyske kiropraktorer. 

Vi fremstiller også automatiksystemer 

til påmontering på stort set alle typer 

behandlingsborde. 

Forny et ældre behandlingsbord! 

Vores motor- og hydrauliksystem gør det nemt at 

betjene et ældre behandlingsbord, der normalt 

kræver en manuel og anstrengt betjening. 

Systemerne giver ældre behandlingsborde nøjagtig 

den samme lette betjening, som findes på nye 

behandlingsborde. 

Reservedele 

Vores veludstyrede værksted gør det desuden muligt 

for os at fremstille specielle reservedele. Det kan 

f.eks. være en specifik reservedel til et specielt eller 

udgået behandlingsbord – eller dele til røntgenudstyr. 

Et godt tilbud 

Se også vores aktuelle lagerliste over renoverede 

behandlingsborde på www.flautomatic.dk 

F.L. Automatic 

Haslund Klostervej 23 

8900 Randers 

Tlf: +45 8644 5122 

Fax: +45 8644 5152 

www.flautomatic.dk

kiropraktoren nr. 3 2007 - Dansk Kiropraktor Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?