London! - ALS Gruppen Vestjylland

væsentligste værker, så det er gemt væk i mit soveværelse (ok, det er en kopi), af hjælperne
betegnet som "Fluen". Det bemærkes at jeg betegner Miro maleriet som "Oksen". Jeg ledte længe
efter "min" Miro, men den var der naturligvis ikke. Hvordan skulle den kunne være der?
Bagefter tog vi en kop kaffe i cafeen og nød udsigten fra terrassen over Themsen, Saint Pauls
Cathedral og selv Tower Bridge kunne vi lige skimte i horisonten. Og vi tog nogle flotte fotos fra
terrassen! Bo ville finde et diskret sted at få kolben på Tate Modern og imens så vi de seks andre
etager på museet og fandt faktisk et Asger Jorn maleri, tog endnu en kop kaffe i cafeen, købte
souvenirs i museumsshoppen osv....
Vi mødtes udenfor Tate Modern ud mod Themsen, hvor en kunstner der efterlignede fuglefløjt
underholdt os. Derefter kan jeg huske at vi sammen gik over Millenium Bridge til Saint Pauls
Cathedral og så må jeg have fået et blackout, for jeg kan intet huske fra resten af aftenen. Jeg fik
senere at vide at vi gik til en italiensk restaurant i Leicester Street, som Bo's børn og kærester havde
fundet. En af mine hjælpere tog endda fotos af bordet og af os i restauranten, hvor jeg er på, men
jeg kan simpelthen intet huske fra restauranten i Leicester Street!
Jeg sov meget dårligt den nat, havde igen uforklarlige vejrtrækningsproblemer. Det blev så galt at
jeg midt om natten, fik min hjælper til at ringe efter en anden hjælper i hjælperværelset, så de i
fællesskab kunne lifte mig over i kørestolen, så jeg bedre kunne få luft. Samtidig fik jeg uforklarlige
smerter i begge arme, så min hjælper måtte til at lave øvelser med mine arme midt om natten.
Senere måtte hun i øvrigt ringe til den samme hjælper igen, for jeg fik ondt i tryksårene bagpå af at
sidde så længe i stolen, så hen på morgenen måtte jeg liftes tilbage i sengen igen.
Alligevel var jeg nogenlunde frisk fredag morgen. Ja, på det seneste har jeg oplevet at jeg næsten
ikke har behov for søvn mere. En nat helt uden søvn eller blot et par timers søvn, som følge af
rødvinen til natmaden, kan jeg sagtens klare i længere tid. Før jeg fik ALS, var jeg udpræget B
menneske, jeg kunne sagtens sove ti timer hver nat og i weekenden sov jeg endnu mere. Nu har jeg
det lige omvendt, jeg er blevet A++ menneske: Jeg har næsten ikke behov for søvn og ofte ligger
jeg vågen den hele eller den halve nat og alligevel er jeg helt frisk om morgenen! Jeg har hørt at
mange andre ALS-ramte heller ikke har noget særligt behov for søvn.
Vi besluttede at gå hver for sig fredag; jeg ville gerne se Tower of London, det gamle kongeslot
hvor Henrik den ottende havde halshugget flere af sine koner, eller rettere sagt, ekskoner. Tower of
London har jo fungeret som befæstet kongeslot, fængsel for prominente fanger (herunder
kongekoner), rettersted osv. For 15 år siden, så jeg kun det gamle kongeslot udefra, vistnok fra
Tower Bridge, men nu ville jeg gerne se Tower of London indefra, specielt kronjuvelerne. Bo
havde, på den anden side, set det tre gange før, så han gad ikke se det mere. Han ville i stedet se
bydelen Brixton, på den sydlige bred, hvor der intet er at se, bortset fra etniske minoriteter....
Mine hjælpere syntes der var alt for langt at gå, 5-6 kilometer, men jeg insisterede. Vi gik tværs
over den sydlige bred, over London Bridge til Tower of London, først gennem det kedelige kvarter
med fabriksbygninger, militær historiske museer osv, nær vores hotel, og senere gennem et mere
spændende kvarter med masser af cafeer og restauranter, langt fra vores hotel. Vi spiste frokost
undervejs, på en italiensk cafe, og jeg måtte igen have strøm til kørestolen. Men efter nogle timer
nåede vi frem til Tower of London, hvis oprindelige del er opført af Vilhelm Erobreren tilbage fra
slutningen af vikingetiden. Vi spurgte billetdamen hvad man kunne se i en stor kørestol, og ret
skuffende, kunne man kun se skatkammeret med kronjuvelerne. Og ellers middelalder bygningerne