London! - ALS Gruppen Vestjylland

ferie i London samme sommer. Jacob er i præcis den samme situation som Bo og jeg, dvs
fremskreden ALS og respirator, så han kunne give os en masse gode råd. Helt præcist inviterede vi
Jacob på en kæmpestor asiatisk restaurant i Kalundborg, med næsten ingen gæster. Hjælperne fik
lækker asiatisk mad og vi fik sondemad og Bo og jeg fik en kinesisk Tsingtao pilsner, men Jacob
skulle ikke have noget. Drikker du ikke sprit, spurgte jeg Jacob? Nej, han holdt sig fra cigaretter,
whisky og nøgne piger! Sikke en tøsedreng.....
Bagefter ville vi gå en tur ad gågaden, men det var skide koldt i Kalundborg i november måned, så i
stedet tog vi hjem til Jacob i nærheden.. I Jacobs nye hus, udspurgte vi ham om alle detaljer i hans
ferie til London. Jacob havde ikke haft nogen problemer overhovedet, han havde fået en handicap
kahyt på færgen og alle havde været meget hjælpsomme. Han fik endda liften op i kahytten og blev
liftet i seng. Der var nogle små problemer med hotellet i London, men ellers var der ikke problemer
med tilgængelighed nogen steder og de havde haft en fantastisk ferie!
Jeg havde, som sædvanlig, meget svært ved at få tre hjælpere med til London. Hjælperne måtte
igennem mange overvejelser, inden de lod sig overtale, men allerede midt i marts havde jeg tre
navne klar: Katrine, Paola og Cecilie. Specielt Paola måtte gennemgå større overvejelser, idet vi
skulle være væk i otte døgn, og så længe væk fra sin lille datter? Det var i øvrigt præcist det samme
hold som til Wien turen sidste år, bortset fra et lille "h": Katrine i stedet for Kathrine. Bo havde
også store problemer med at få hjælpere med, idet han gennemgik et større ansættelses raseri i
foråret 2011, men snart havde han også tre hjælpere klar: Johan, Malthe og Tanja.
Bo og jeg mødtes flere gange i foråret, enten hos Bo, på cafe eller endda på fortovs cafe for at finde
hoteller eller bare for at snakke London. Og vi fik et par øl! Men vi havde travlt med andre ting og
var alt for sent ude med at finde hoteller: Hilton var udsolgt, til Bo's store ærgrelse! Bo, som kender
mange hoteller i London, bestilte først værelser på to forskellige hoteller, hvor det siden viste sig at
vi umuligt kunne komme ind. Men tredje gang var der mere held: Et meget centralt og meget dyrt
hotel. Bo havde forinden bestilt færge billetter, Esbjerg - Harwich, da han ikke turde flyve, så jeg
slap for alt besværet med at maile frem og tilbage. Så jeg skylder Bo en billig engelsk øl på en billig
engelsk luderbar i London....
Jeg havde glædet mig utroligt længe til London turen; ikke så meget fordi det var London, for jeg
kan huske alt om byen fra for 15 år siden, men fordi det var årets første rejse. Og det havde igen
været en lang og kold vinter, hvor jeg udover mit almindelige tøj og vinter jakken, måtte sidde
indhyllet i varme tæpper i alle vinter månederne (august, september, oktober, november, december,
januar, februar, marts, april og maj) for at holde varmen.
Inden London turen havde jeg flere gange mareridt om at vi var involveret i en trafikulykke, som
følge af venstre kørsel i England. Det skiftede fra at vi alle otte blev dræbt, at vi alle otte blev hårdt
kvæstet og måtte tilbringe lange ophold på engelske sygehuse og til at kun jeg blev hårdt kvæstet og
måtte tilbringe lange ophold på engelske sygehuse, mens Bo holdt en fantastisk ferie i London! Det
var klart min største bekymring mht London, så jeg skrev ekstra instruktioner til hjælperne om at vi,
alle fire, skulle være meget koncentrerede og følge med i trafikken. Mine hjælpere tog det mere
roligt; de meldte sig endda frivilligt til at køre i England. Tre måneder før turen....
Et par dage før turen, modtog jeg en mail fra Bo om at han ikke forventede at se hypokondri fra min
side, med tydelig henvisning til Wien turen sidste år, hvor jeg både havde ambulance folk og læge
folk ude til hotellet. Men jeg var helt frisk og rask, i modsætning til sidste år, selvom hjælperne