London! - ALS Gruppen Vestjylland

som co-driver. Når man kører tværs igennem London, i den forkerte side af vejen, er det helt
nødvendigt at have en co-driver! Jeg sad, på den anden side, og havde forfærdelige smerter i mine
tryksår bagpå og i fødderne og glædede mig bare til at blive liftet ud af kørestolen. Det var desuden
meget varmt i bilen, så airconditionanlægget kørte for fuld kraft, det var en af årets varmeste dage!
Vi passerede Themsen flere gange, så vi snart ikke vidste om vi var på den nordlige eller sydlige
bred. Snart kom vi ud i tyndere befolkede områder af London og efter ca halvanden time fandt vi
kørestols værkstedet.
Der blev vi igen mødt af en nærmest familiær hjertelighed af teknikeren på værkstedet. Han kendte
præcist min kørestol, hvilket var meget betryggende, og gik straks i gang. Vi prøvede først at lifte
mig over i badestolen, men jeg havde så voldsomme smerter bagpå at jeg simpelthen ikke kunne
sidde i den, så den eneste mulighed var at jeg hang oppe i mobilliften. I halvanden time! Forinden
havde vi fundet en skyggefuld væg udenfor og så spiste vi frokost. Sandwichene var udmærkede,
men pommes fritterne var noget slatne af varmen og jeg fik min sondemad, hængende i mobilliften.
Vi prøvede at tape mit hoved fast, nogenlunde oprejst, for det gjorde ondt at have halskraven på i
længden; ja, gaffa-tape er utroligt nyttigt! Men endelig kom teknikeren ud med kørestolen kørende
og med alle elektriske funktioner virkende. Og hvor var det dejligt at komme over i en tilpas
tilbagelænet kørestol! Det havde været meget svært for teknikeren, men han havde skiftet en sikring
og fortalte at de ikke havde flere sikringer af den type, så det måtte endelig ikke ske igen og vi
lovede at passe på. Han fortalte desuden om mange tekniske detaljer ved kørestolen; detaljer som de
danske kørestols mekanikere aldrig havde fortalt os, eller havde sagt det stik modsatte til os! Hele
reparationen kostede ca 50 pund og teknikeren havde endda brugt hele sin frokostpause på
reparationen; de havde egentlig lukket mellem et og to pga frokost, men vi kom kvart i et og
kørestolen blev afleveret kvart over to.
Vi skiltes som de bedste venner i verden og vi kørte hjem til hotellet. GPS systemet valgte en mere
direkte og lige vej denne gang, vi kom forbi det store fodbold stadion og mine to (kvindelige)
hjælpere var nu helt enige om at det måtte være Old Trafford, som ligger i Manchester! Desuden
kom vi forbi et stort termometer, der viste 33 grader, så det var den varmeste dag i England i tre
hundrede millioner år, altså siden dinosaurernes tid! Vi kom også forbi flere indkøbsgader og
varehuse, blandt andet Harrods, til hjælpernes udelte fornøjelse!
Vi var hjemme allerede ved halv fire tiden og alt var gået godt og vi havde ikke spildt alt for meget
tid, selvom det om morgenen så håbløst ud. Vi gik straks de kun 200 meter ned til Themsen; ja,
Novotel London Waterloo ligger pragtfuldt i forhold til det historiske centrum af London. Over
broen og gennem parken til Parlamentet; en fantastisk bygning, som ligner et slot og som faktisk
går tilbage til elleve hundrede tallet. Over vejen til Westminster Abbey, hvor et ligegyldigt
kronprinsebryllup for nylig fandt sted. De havde haft deres sidste rundvisninger om mandagen,
ærgerligt! Vi sad lidt foran kirken og fik lidt vand, cola og sandwiches. Tilbage og ned til Big Ben,
med det næsten 100 meter høje slanke tårnur. Men vi opdagede straks at uret var helt forkert stillet,
endda alle fire ure ved nærmere eftertanke. Ifølge mit ur var de ca en time bagud! Tænk at et stort
land, som England - et tidligere imperium, ikke engang kan finde ud af at stille klokken rigtigt....
Vi gik op mod Trafalger Square, langs store imponerende og imperiale bygninger; jo, der er utroligt
smukt i London! Vi måtte over adskillige fodgængerfelter for at komme over på selve pladsen, med
flere museer, gallerier, statuer, springvand og Lord Nelson knejsende fra sin søjle. Lord Nelsons
position er naturligvis for at fejre sine store sejre (blandt andet over København: Slaget på Reden i