Hvordan sikres rettigheden til kommunikation?

More documents

Recommendations

Info

ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt Et historisk rids 2009 er året for FN’s Handicapkonvention. I 1948 blev FN’s menneskerettighedserklæring vedtaget. Det falder os naturligt også at inddrage et historisk perspektiv på vores senere overvejelser og refleksioner omkring forståelse af rettighedsproblematikken til kommunikation. Vi har valgt at lade os inspirere af Birgit Kirkebæks tilbageblik på dansk åndssvageforsorg i perioden 1880 – 1987; beskrevet i ”Uduelig og ubrugelig” 7 , hvor vi følger mennesker, der har levet på åndssvageasylet Karens Minde i København. Dengang var mennesker med de største og mest sammensatte funktionsnedsættelser placeret lavest i hierarkiet på åndssvageanstalterne med hensyn til tilbud om behandling, oplæring og fritidsbeskæftigelse, og de befandt sig på bunden af det danske samfund. Man betegnede denne gruppe mennesker som asylister, og det faglige fokus var rettet mod pleje og pasning. Blikket var rettet mod den legemlige tilstand isoleret, ikke mod emotionelle og sociale forhold. Asylisterne blev som gruppe udskilt i forhold til de åndssvage, som blev betragtet som oplæringsmulige i forhold til undervisning og arbejde. Asylisterne manglede anerkendelse som mennesker og deres rettigheder dækkede kun, at de fik lov at eksistere – de basale fornødenheder blev dækket – og de blev opfattet som ubrugelige, uduelige og ulykkelige. Først i sidste halvdel af det 20. århundrede blev rettigheden til pleje og omsorg udvidet til også at gælde retten til beskæftigelse, undervisning og oplæring. I kølvandet af FN’s menneskerettighedserklæring i 1948 og med oprettelsen af Statens Åndssvageforsorg og den nye åndssvagelov i 1959 begyndte synet på de åndssvage at ændres i retning af det mere almenmenneskelige. Målet blev at give alle udviklingshæmmede en tilværelse så nær det normale som muligt med samme gode materielle vilkår, mulighed for indhold i hverdagen gennem arbejde og fritidsbeskæftigelser samt mulighed for medbestemmelse og selvbestemmelse – ligesom for den øvrige befolkning. Med særforsorgens udlægning til amterne i 1980 fik alle børn ret og pligt til undervisning, og det blev lovmæssigt slået fast, at ingen børn måtte ”opgives” med hensyn til undervisning. Et nyt teoretisk grundlag om kommunikationens betydning udvikledes i disse år og danner grund for nutidens specialundervisning. Ydre faktorer med betydning for ASK Der er skrevet talrige bøger om de indre faktorer hos den enkelte ASK bruger, der har betydning for, hvordan man bliver i stand til at kommunikere. Janice Light 8 har introduceret de fire kommunikative kompetencer; lingvistisk, operationel, social og strategisk kompetence, der 7 Jvf. litteraturliste. 8 Jvf. litteraturliste. 8
ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund Jensen og Birgitte Brandt tilsammen udgør et menneskes basis for kommunikation. Vi har i vores ASK 1 projekt 9 argumenteret for nødvendigheden af at tilføje den relationistiske tilgang for at betone det fælles i kommunikationen og for at sætte fokus på, at det er både ASK brugeren og kommunikationspartneren, der kan have brug for at udvikle deres kommunikative kompetencer, for at få kommunikationen til at lykkes. Det er altså ikke nok at se på indre faktorer hos ASK brugeren. Beukelman og Mirenda (1998) 10 peger da også på fem ydre faktorer, der kan fremme mulighederne – alternativt skabe barrierer – for kommunikation. 1. Politik. Fx i form af lovgivning, standarder, regulativer m.m. der spiller en rolle i forhold til ASK. 2. Praksis. Adgang til ASK løsninger på alle arenaer, kompetente fagfolk og tæt samarbejde mellem professionelle og personlige netværk omkring brugeren. 3. Holdninger. Forventninger, tillid og optimisme overfor ASK brugeren. 4. Viden. Om ASK hos brugere, fagpersoner og pårørende. 5. Færdigheder. Evnen til at omsætte viden til praksis. Kommunikationspartnerens kompetencer til at indgå i den vellykkede interaktion med ASK brugeren. Et positivt samspil mellem disse 5 faktorer vil være afgørende for, at de nødvendige stilladser kan bygges omkring den enkelte ASK bruger, samt for at forudsætningerne er til stede for vellykkede kommunikative relationer. Derfor bliver de nævnte faktorer en væsentlig del af baggrunden for de spørgsmål, vi vælger at gå videre med i den empiriske del af denne opgave. 3. Empiri - interviews og tematikker Præsentation af metode Brugerinddragelse: I opgaven har vi taget udgangspunkt i brugerinddragelse. Vi har bestræbt os på at give brugerne uden talesprog mulighed for at komme til orde med deres oplevelser, erfaringer, meninger og ønsker i forhold til egne kommunikationsmuligheder. Op til samtalerne med brugerne, har vi indkredset følgende 5 temaer: Tema 1. Retten til sprog og retten til oplæring i det sprog man har brug for Tema 2. Sikring af sprog/udtryksmuligheder/kommunikation gennem overgange 9 Jvf. litteraturliste. 10 Jvf. reference i Light, Beukelman og Reichle, 2003. 9
Page 1 and 2: Hvordan sikres rettigheden til komm
Page 3 and 4: ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund
Page 9: ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund
Page 53: ASK 2 projekt 2008/2009. Vibe Lund

Hvordan sikres rettigheden til kommunikation?

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?