Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
men <strong>og</strong>så en måde hvorpå vi kan genkende os selv i et fællesskab. Æstetik er derudover ikke<br />
et spørgsmål om god eller dårlig smag, men handler for Maffesoli om måden hvorpå kollektive<br />
følelser udtrykkes <strong>og</strong> opleves. Æstetikken følger således identifikationens l<strong>og</strong>ik, der fungerer<br />
uden om dial<strong>og</strong>, udbytningsrelationer <strong>og</strong> lignende. Dvs. at kunstnere nærmest instinktivt kan<br />
identificere, interagere <strong>og</strong> udkrystallisere æstetiske <strong>fællesskaber</strong> med andre kunstnere (Ibid.:<br />
74, 77, 85). Denne diffuse æstetik, der går forud for kunstnerne, betegner Maffesoli som en<br />
������������������<br />
, dvs. en følelsesmæssig stjernetåge, der går forud for deres fysiske face-‐to-‐<br />
face-‐interaktion (Ibid.: 73).<br />
Ideen om den affektive stjernetåge gør Maffesoli til stor modstander af den moderne<br />
����������������������������������������������<br />
kunne betragte mennesket i isolation. Maffesoli vil gerne medgive, at kunstneren har en<br />
fantasi, men denne fantasi vil altid bunde i n<strong>og</strong>et socialt, <strong>og</strong> således <strong>og</strong>så materialisere sig i en<br />
social sammenhæng, såsom en fernisering (Ibid.: 74).<br />
En vigtig dynamik bag ku����������������������������������<br />
the law of secrecy�������������<br />
Maffesoli mener, gør sig gældende i socialitetens 2 moderne masse. Her identificerer Maffesoli<br />
en dialektik mellem hemmeligholdelse <strong>og</strong> visning, hvor stilheden er en meget vigtig<br />
kommunikationsform; man skal være i stand til at identificere det usagte for at passe ind i en<br />
bestemt stamme. Hemmeligheder gør individet i stand til at etablere kontakt med andre<br />
indenfor rammerne af en begrænset gruppe af særligt indviede, <strong>og</strong> på samme tid styrke<br />
gruppens attitude overfor udefrakommende kræfter på en måde, hvor gruppen fremstår<br />
spændende <strong>og</strong> gådefuld (Ibid.:92). Et fællesskab af kunstnere er et godt eksempel på denne<br />
lov, f.eks. i forbindelse med ferniseringer <strong>og</strong> andre former for præsentationer, hvor kunsten<br />
oftest antager en usagt form, som man skal være i stand til at identificere, for at være en del af<br />
det interne fællesskab, der hersker omkring kunsten. Man kan som udefrakommende godt få<br />
lov at se kunstværkerne, men det er hemmeligholdt hvordan man skal agere, se ud eller hvad<br />
man skal mene. Hvis man som kunstner forsøger at gøre sin kunst forståelig overfor<br />
offentligheden vil man bryde the law of secrecy. På den måde kommer ambivalensen til udtryk<br />
2 Maffesoli skelner således mellem det sociale <strong>og</strong> socialiteten: I det sociale kunne en person have en funktion f.eks. på<br />
arbejdet, i familien eller (for kunstnerens vedkommende) i samfundet. Socialiteten kendetegnes derimod af, at en person<br />
spiller en række <strong>rolle</strong>r både professionelt <strong>og</strong> i den række af stammer som personen er en del af. (Ibid.: 76-77)<br />
9
Change language