Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
��������������������������������������������<br />
udstilling i denne der kælder <strong>og</strong> sådan. Navnet skal være på denne der plakat <strong>og</strong> derovre. Man<br />
har gang i alt muligt <strong>og</strong> dem der ligesom er med på det ræs, de laver hele tiden alle mulige<br />
������ (Hans: 3:37)<br />
Endvidere viser fællesskabet sig <strong>og</strong>så at være langt mere omfattende end face-‐to-‐face-‐<br />
interaktionen ligesom i Maffesolis affektive stjernetåge. Det betyder, at kunstnere ofte har et<br />
følelsesmæssigt tilhørsforhold til en bestemt æstetisk form, som de kan interagere på<br />
baggrund af, hvilket f.eks. kommer til udtryk, når Hans siger:<br />
��������������������������������������������<br />
nne her ejendom, som er musikere, end jeg<br />
������������������������������������������������<br />
��������������������������������������<br />
(Hans 4:36)<br />
Som skitseret i teorien påpeger Hetherington, at dem, der indgår i et ekspressivt fællesskab<br />
ofte opfatter sig selv, som en slags moralsk udvalgte med en forbindelse til en højere<br />
oplevelsesform (Hetherington 1998: 95). Denne mentalitet virker d<strong>og</strong> ikke til, at være<br />
konsistent blandt de kunstnere vi har interviewet. For det første er det et gennemgående<br />
træk, at kunstnerne er startede med at lave kunst, fordi de ikke mente at de kunne finde ud af<br />
andet. For det andet er der kunstnere, der i virkeligheden hellere ville lave n<strong>og</strong>et andet, <strong>og</strong><br />
være en brik i systemet (Hans 1:53):<br />
�Altså, jeg vil helst lade være. Altså, jeg vil hellere have et fast arbejde. Jeg vil hellere<br />
������������������������������������������������<br />
�����������������������������������������������<br />
����������������������<br />
�������������������������������������������������<br />
�������������������������������������������������<br />
(Tine<br />
2:7)<br />
Således blomstrer fællesskabet ikke nødvendigvis ud af en ophøjet forståelsesform eller<br />
positiv effervescence, men er i lige så høj grad konstitueret ud fra en tese om, at man er i en<br />
lige håbløs situation, som det omkringliggende samfund ikke har n<strong>og</strong>en indsigt i: �����������<br />
hele denne der manglende erkendelse fra samfundet. (Hans 4:36) Det kunstneriske fællesskab<br />
kan således <strong>og</strong>så internt blive legitimeret, blot fordi, det er sin egen lille offentlighed:<br />
29
Change language