Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

undersøgelse, må vi erkende, at vi har et ønske om at se kunsten indtage en mere aktiv og
kritisk position i det danske samfund. Vi anser kunsten som indeholdende et potentiale for at
kunne åbne bevidstheden overfor nye fortolkninger og andre aspekter af eksistens end de i
forvejen eksisterende. Vi synes, at tesen om, at kunsten lever en udkantstilværelse i den
offentlige bevidsthed, er tankevækkende, samtidig med at vi stiller os ydmyge og uvidende
overfor de facetter som kunstnere må stå overfor i nutidens Danmark. Det er et emne, som i
lige høj grad er af personlig som faglig interesse, da det ligeledes udfordrer vores måde at
forstå kunstnerisk virke og æstetik på. Vi har en forventning om, at denne udkantstilværelse
til dels kan skyldes, at kunstnerne ikke kommer ud over de relativt lukkede fællesskaber som
de indgår i. Men samtidig har vi en forståelse af, at kunstnerne gerne vil påvirke
offentligheden, og stille sig i opposition til de bestående normer. Derfor er vores tese blevet, at
kunstnerne må opleve en ambivalens i form af både at indgå i nogle relativt lukkede
fællesskaber samtidig med at de vil adressere den bredere offentlighed.
Læsevejledning
Vi vil i det følgende redegøre for, hvorledes denne undersøgelse afgrænser og forstår
emnefeltet i form af ontologisk og epistemologisk position. Dernæst behandles
undersøgelsens emne ud fra udvalgte kultursociologiske teorier, hvor der i korte træk
behandles to teoretiske poler: Den ene ser kunsten som fællesskabsorienteret, og den anden
position, ser kunsten som opposition til en bredere offentlighed. Efter en teoretisk diskussion,
vil der blive redegjort for undersøgelsens udformning samt forskellige overvejelser, der
knyttes til valget af design. Efter en kort præsentation af vores informanter, indledes
analysen, hvor teori løbende knyttes til empirien. Analysen er opdelt således, at kunstens rolle
først udforskes, og dernæst fællesskabets betydning. Derefter bevæger analysen sig ud i
forholdet mellem kunst hos fællesskabet og en bredere offentlighed, hvor forskellige aspekter,
der er medvirkende til at konstituere en ambivalens hos kunstnerne, behandles. Til slut
opsummeres de analytiske konklusioner, hvorefter resultaterne sætter undersøgelsen ind i et
større perspektiv både teoretisk og empirisk. Afslutningsvis reflekteres der over metodiske
erfaringer, som undersøgelsen har bibragt.
5