19.11.2012 Views

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

med henblik på at undersøge den sociale betydning for de intentioner, som kunstnerne<br />

tillægger kunsten.<br />

Løbende i analysen sættes den inddragede teori i spil overfor empirien, <strong>og</strong> der inddrages<br />

Faircloughs diskursive begrebsapparat, som bidrager til at kunne styrke gennemsigtigheden<br />

Kunstens tilstand <strong>og</strong> potentiale<br />

Vi ønsker at undersøge, hvorledes kunstnere opfatter <strong>kunstens</strong> nuværende tilstand, for<br />

derefter at få en forståelse, af hvad <strong>kunstens</strong> <strong>rolle</strong> burde være. Ud fra denne diagnose af<br />

<strong>kunstens</strong> tilstand <strong>og</strong> potentiale belyses de intentioner, som både kunstnere personligt har,<br />

samt hvilke intentioner de mener kunsten generelt har <strong>og</strong> bør have. Der berøres her flere<br />

aspekter, som i senere afsnit bliver analyseret nærmere.<br />

Kunstens tilstand<br />

Først skitseres den generelle karakteristik af kunsten i dag, som peges på af vores<br />

informanter. Hans forklarer, at kunsten udgrænses i samfundet <strong>og</strong> påpeger, at ������������<br />

������������������������������������������������<br />

(Hans 7:31-­‐32).<br />

Det fremgår tydeligt, at kunstnerne er desillusionerede omkring, hvordan det står til med<br />

kunsten i vores samtid. Der udtrykkes både en vurdering af manglende vilje fra kunstnernes<br />

side af, samt en undergravning af kunsten via nedprioritering <strong>og</strong> kommercialisering.<br />

���������������������������������������������<br />

������������������������������������������������<br />

rigtig brug for det, vel? Så hvis man skulle spare på n<strong>og</strong>et i samfundet, så sparer vi da på det der<br />

����������������������������������������������<br />

(Christoffer 2:41-­‐3:6)<br />

Kamma istemmer samfundskritikken <strong>og</strong> hævder, at der i vores tid er dårlige vilkår for den<br />

type kunst, der er så god, at den kan ændre éns liv (Kamma 1:39-­‐40). Med en Adornoiansk<br />

tilgang til opfattelsen af <strong>kunstens</strong> tilstand kan man sige, at den autonome kunst ikke tillades<br />

plads i samfundet, idet dens samtid hverken forstår eller anerkender den.<br />

Kommercialiseringen af kunst er som sagt <strong>og</strong>så en pointe, der tages op, <strong>og</strong> der peges på idéen<br />

om afmontering eller helt fralæggelse af en mulig kritik, hvoraf Pia kritiserer dette:<br />

�������������<br />

red.] bliver bare meget hurtigt absorberet i hele det der ræs, der foregår i<br />

samfundet, hvor det hurtigt bliver en produktionsmaskine, hvor man ryger ind i den der<br />

25

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!