Æstetiske fællesskaber og kunstens normative rolle

med henblik på at undersøge den sociale betydning for de intentioner, som kunstnerne
tillægger kunsten.
Løbende i analysen sættes den inddragede teori i spil overfor empirien, og der inddrages
Faircloughs diskursive begrebsapparat, som bidrager til at kunne styrke gennemsigtigheden
Kunstens tilstand og potentiale
Vi ønsker at undersøge, hvorledes kunstnere opfatter kunstens nuværende tilstand, for
derefter at få en forståelse, af hvad kunstens rolle burde være. Ud fra denne diagnose af
kunstens tilstand og potentiale belyses de intentioner, som både kunstnere personligt har,
samt hvilke intentioner de mener kunsten generelt har og bør have. Der berøres her flere
aspekter, som i senere afsnit bliver analyseret nærmere.
Kunstens tilstand
Først skitseres den generelle karakteristik af kunsten i dag, som peges på af vores
informanter. Hans forklarer, at kunsten udgrænses i samfundet og påpeger, at ������������
������������������������������������������������
(Hans 7:31-­‐32).
Det fremgår tydeligt, at kunstnerne er desillusionerede omkring, hvordan det står til med
kunsten i vores samtid. Der udtrykkes både en vurdering af manglende vilje fra kunstnernes
side af, samt en undergravning af kunsten via nedprioritering og kommercialisering.
���������������������������������������������
������������������������������������������������
rigtig brug for det, vel? Så hvis man skulle spare på noget i samfundet, så sparer vi da på det der
����������������������������������������������
(Christoffer 2:41-­‐3:6)
Kamma istemmer samfundskritikken og hævder, at der i vores tid er dårlige vilkår for den
type kunst, der er så god, at den kan ændre éns liv (Kamma 1:39-­‐40). Med en Adornoiansk
tilgang til opfattelsen af kunstens tilstand kan man sige, at den autonome kunst ikke tillades
plads i samfundet, idet dens samtid hverken forstår eller anerkender den.
Kommercialiseringen af kunst er som sagt også en pointe, der tages op, og der peges på idéen
om afmontering eller helt fralæggelse af en mulig kritik, hvoraf Pia kritiserer dette:
�������������
red.] bliver bare meget hurtigt absorberet i hele det der ræs, der foregår i
samfundet, hvor det hurtigt bliver en produktionsmaskine, hvor man ryger ind i den der
25