Indhold - Nyt om Arbejdsliv

More documents

Recommendations

Info

FormålTidsskrift for Arbejdsliv har som formål at skabe etforum for formidling, kritik og debat mellem forskereog praktikere, der beskæftiger sig med arbejdslivet,arbejdsmiljøet og arbejdsmarkedet. Det sigter dels påat formidle forskningsbaseret viden til forskere, undervisere,praktikere, studerende og andre med interessefor området, dels på at være forum for en kritiskdebat om såvel faktiske som ønskelige forandringeraf arbejdslivet.Tidsskriftet har fokus på arbejdet og det arbejdendemenneske, på arbejdets betydning og arbejdetskulturer, på arbejdsmiljøet og arbejdsmarkedet samtreguleringen heraf.Tidsskriftet er åbent både for tværfaglig forskningog for bidrag forankret i bestemte faglige traditionersom sociologi, psykologi, historie, jura, økonomi,industrial relations og organisationsteori. De artikler,der optages, kan have vægt på teoretiske og metodiskeproblemstillinger eller på empiriske undersøgelser.De kan have karakter af grundforskning elleraf anvendelsesorienteret forskning. Bidrag, som gåri kritisk dialog med eksisterende teoretiske og politiskediskurser og er med til at udvikle disse, er i særliggrad velkomne. Debatindlæg med kommentarer tiltidligere artikler eller til den faglige og politiske udviklingi arbejdslivet modtages også gerne.Tidsskriftet er primært et dansk forum. Det udelukkerdog ikke, at også internationale problemstillingertages op, eller at væsentlige udenlandske bidragoversættes og trykkes.Optagelse af manuskripterSom hovedregel optages kun artikler, som ikke tidligerehar været publiceret på skandinaviske sprog.Tag kontakt til redaktionen, hvis du har en idé eller etudkast til et bidrag.Omfanget af en artikel er normalt 40.000-50.000tegn med mellemrum. For debatindlæg er normen5.000-10.000 tegn med mellemrum.Alle artikler (bortset fra debatindlæg) sendes til toreferees. Disse foretager en vurdering af kvaliteten oggiver råd med hensyn til, hvordan artiklen eventueltkan forbedres. Forfattere modtager kopi af refereevurderingenog får samtidig besked fra redaktionen,om artiklen optages.Manuskripter skal indsendes elektronisk og påpapir. De bør skrives i WordPerfect, Word eller andetIBM kompatibelt program. Forfattere bør rekvirerepjecen “Retningslinier for manuskripter” hos tidsskriftetssekretariat eller hente den på www.nyt-omarbejdsliv.dk.Manuskripter sendes til:Tidsskrift for Arbejdsliv, Sekretariatet,Roskilde Universitet, P10, Postboks 260,4000 RoskildeNyhedsbrevRedaktionen opfordrer læserne til at benytte tidsskriftetsnyhedsservice. På adressen www.nyt-om-arbejdsliv.dkkan du indtaste oplysninger om igangværendeforskning, netop udgivet forskningslitteratur,kommende konferencer, seminarer, møder o.l.BoganmeldelserLæsere, som er interesseret i at anmelde bøger fortidsskriftet, kan henvende sig til Jørgen Burchardt(jorgen.burchardt@mail.dk).UdgiverCenter for Studier i Arbejdsliv (CSA) i samarbejdemed Syddansk Universitetsforlag.Indekseres i:AnmeldelsesbasenDansk ArtikelindeksInternational Bibliography of Book Reviews ofScholarly Literature on the Humanities and SocialSciencesInternational Bibliography of Periodical Literature onthe Human Social SciencesLinguistics & Language Behavior AbstractsSociological AbstractsSocial Services AbstractsWorldwide Political Science abstractsAbonnement og medlemskab af CSA:Tidsskriftet udkommer fi re gange om året.Et personligt årsabonnement koster 450 kr. og indbefattermedlemskab af Center for Studier i Arbejdsliv.Et institutionsabonnement koster 675 kr.Studenterabonnement til 225 kr. (kun ved fremsendelsetil forlaget af kopi af gyldigt studiekort).Et eksemplar i løssalg koster 170 kr.Abonnement bestilles på www.nyt-om-arbejdsliv.dkeller hos:Syddansk UniversitetsforlagCampusvej 55 • 5230 Odense MTlf.: 6615 7999 • Fax 6615 8126e-mail: press@forlag.sdu.dkwww.universitypress.dk
Atypiske beskæftigelsesformer– nød eller tilvalg?Lønmodtagere, der frivilligt eller ufrivilligtfravælger faste fuldtidsstillinger ogtraditionelle ansættelseskontrakter og i stedetvælger de mere atypiske beskæftigelsesformer,udgør en stadig større gruppe på detdanske arbejdsmarked.Der bliver således større mangfoldighedi ansættelsesformerne og muligvis også i,hvilke former der anses for ideelle af arbejdsgivereog arbejdstagere. De atypiske beskæftigelsesformeromfatter bl.a. deltidsarbejde,tidsbegrænsede ansættelser, bureauvikarer,ansættelser inden for oplevelsesøkonomiensamt såkaldte fleksjob og skånejob, hvorsidstnævnte særligt retter sig mod folk mednedsat arbejdsevne. I de senere år er derogså kommet en kraftig stigning i antalletaf udenlandske arbejdstagere på det danskearbejdsmarked, hvor især lønmodtagere frade nye EU-medlemslande i øst udstationeresog kommer til Danmark for at arbejde ien kortere eller længere periode.Atypiske beskæftigelsesformer er typiskforbundet med noget mindre attraktivt,og noget folk må leve med, indtil de kanfå en fast fuldtidsstilling, selvom mangelønmodtagere ansat på sådanne kontrakteri princippet ofte er omfattet af de sammeregler og aftaler som fastansatte medarbejdere.Medierne beretter således jævnligtom underbetaling og grov udnyttelse af fxpolske lønmodtagere, mens historierne ombureauvikarer domineres af fortællingerom dårlige arbejdsforhold og høj jobusikkerhed,der ofte kompenseres med fleksiblearbejdstider og højere lønninger. En rækketeoretisk og empirisk funderede studier hardog et mere nuanceret billede, hvor bådefordele og ulemper ved atypiske beskæftigelsesformerbeskrives.I den forbindelse er de negative elementerofte i tråd med mediernes historier, mens depositive aspekter særligt fokuserer på fleksibiliteteni arbejdet for både lønmodtagereog arbejdsgivere samt lønmodtagernes mulighederfor at erhverve ny viden og færdigheder,der ikke på samme måde er tilgængeligfor fastansatte medarbejdere (Conley2008, 734; Picchio 2008).Trods de mere positive historier er detgenerelle billede dog, at lønmodtagere ansatpå atypiske vilkår i vid udstrækning betragtessom tilhørende randgrupperne påarbejdsmarkedet, hvor fokus i høj grad erpå de arbejdstagere, der ufrivilligt arbejderpå sådanne kontrakter frem for de lønmodtagergrupper,som frivilligt fravælger enfast stilling til fordel for de mere atypiskebeskæftigelsesformer.Dette temanummer har søgt at nuancerede gængse forestillinger om atypiske beskæftigelsesformerog tager i den forbindelseudgangspunkt i bidrag, der fokuserer påindividuelle lønmodtageres og arbejdsgivereserfaringer med sådanne kontraktformerinden for forskellige brancheområder.Tidsskrift for ARBEJDSliv, 11 årg. • nr. 2 • 2009 5
Page 1: IndholdIndledning5 Atypiske beskæf
Page 5 and 6: være, som må forfølge egne drøm
Page 7 and 8: Not Just a Temp- den entreprenante
Page 9 and 10: Teoretisk afsætDisse overordnede r
Page 11 and 12: samt yderligere observationer og ko
Page 13 and 14: Som hospitalsansat orienterer man s
Page 15: er der tale om den omsorg og pleje,
Page 18 and 19: vikaransættelsen en rolle i forhol
Page 20 and 21: debærer. I den optik kan vikarerne
Page 22 and 23: Polakker på det danske arbejdsmark
Page 24 and 25: gelsen, hvilket var centralt for ud
Page 26 and 27: Polakkernes vilkår og placering p
Page 28 and 29: Tabel 1. Polakkerne procentvise for
Page 30 and 31: overrepræsenteret blandt polakkern
Page 32 and 33: er domineret af kvinder, mens mænd
Page 34 and 35: mark, hvilket svarer til, at mindre
Page 36 and 37: i Danmark til at opfatte denne grup
Page 38 and 39: forskningsnotat nr. 86, København,
Page 40 and 41: de? Som filminstruktøren i citatet
Page 42 and 43: Foucault 2000a/1984; 2000b/1984). P
Page 44 and 45: sket om kreativt arbejde har med an
Page 46 and 47: tør beskriver, hvordan et godt ryg
Page 48 and 49: get andet, end det er. Men måske e
Page 50 and 51: der filmarbejderne sammen på et pr
Page 52 and 53:
vationen i kreativt arbejde overfø
Page 54 and 55:
Tidsbegrænset ansatte- stadig outs
Page 56 and 57:
dermed nogle usikkerhedsmomenter i
Page 58 and 59:
og uden faglig ballast ofte behandl
Page 60 and 61:
med henblik på at udføre ældrepl
Page 62 and 63:
til rettigheder og arbejdsforhold,
Page 64 and 65:
at fastansætte deres tidsbegrænse
Page 66 and 67:
de kortere varende vikariater og me
Page 68 and 69:
ing, hvilket kan skyldes, at muligh
Page 70 and 71:
Employment and Society, 22, 4, 731-
Page 72 and 73:
Kan to timer hver fjortende dag gj
Page 74 and 75:
Bakgrunn: Mestring i flybransjen -f
Page 76 and 77:
så typisk for dirigentstrategien i
Page 78 and 79:
knyttes med aksjonssløyfen gjennom
Page 80 and 81:
ser henne på en annen måte. Jeg e
Page 82 and 83:
Utviklingsorganisasjonen sikrer bre
Page 84 and 85:
mestring i pleie- og omsorgstjenest
Page 86 and 87:
AbstractsNot Just a TempKamille God
Page 88 and 89:
these aspects of working life may a
Page 90 and 91:
Skal fagbevægelsen bekæmpe global
Page 92 and 93:
tere dem i forhold til forskellige
Page 94 and 95:
noget slidt). Her spiller forfatter
Page 96 and 97:
Hvis man skal pege på noget, som m
Page 98 and 99:
deringskommunikation - for her har
Page 100 and 101:
eskrivelser af værdiarbejdsprocess
Page 102 and 103:
af aktuelle ledelsesudfordringer ud
Page 104 and 105:
Stress er et ret diffust begreb. De
show all

Indhold - Nyt om Arbejdsliv

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?