Indhold - Nyt om Arbejdsliv

Kamille Godrim Jakobsen og Anne MetteRasmussen indleder nummeret med en artikel,der fokuserer på vikararbejde blandtsygeplejersker. De ser på, hvorfor et stigendeantal sygeplejersker vælger en tilværelsesom fuldtidsvikarer frem for en fastansættelse.På baggrund af livhistorieinspireredeinterview med sygeplejerskevikarer på hospitalerfår de afdækket en række begrundelserfor disse valg, der på nogle punkterudfordrer traditionelle opfattelser af vikararbejdetsom overvejende præget af manglenderettigheder og dårlige arbejdsvilkår.Vikararbejde giver nogle fordele i form afhøjere løn og bedre mulighed for tidsmæssigtilrettelæggelse af eget arbejde, men udover disse strukturelle forklaringer peger caseneogså på de muligheder for at fokuserepå den faglige ‘kerne’ i arbejdet, som vikaransættelsengiver. Som vikar kan man undladeat forholde sig til interne forhold påde arbejdspladser, man er på, samt undgåmeget af det ikke direkte plejerelaterede arbejde,og det giver plads til fagligt orienteredeopgaver og dermed faglig udvikling.Forfatterne bruger et læringsteoretiskper spektiv til at indfange disse lærings- ogud viklingsmuligheder og tematiserer ligeledes,hvordan vikarens position som periferdel tager i lokale arbejdsfællesskaber bådehar styrker og svagheder i forhold til at påvirkeden organisatoriske læring på arbejdspladserne.Vikaransættelse rummer afsavnbl.a. i form af manglende tryghed, menåb ner også op for en vis kontrol over egetarbejdsliv.I den næste artikel af Jens Arnholtz Hansenog Nana Wesley Hansen tages et andet emneop, som tidligere har været præget af rygterog anekdoter, men som kun i begrænsetomfang er blevet dokumenteret – nemlig denye arbejdsmigranters egne arbejdserfaringerpå det danske arbejdsmarked.Artiklen er baseret på en spørgeskemaundersøgelseblandt 500 polske arbejdsmigranterog sammenligner polakkernes ogdanskernes beskæftigelsesfrekvens, lønniveau,arbejdstider og arbejdsmiljø med henblikpå at vurdere polakkernes arbejdsvilkårog placering på det danske arbejdsmarked.Østarbejdernes løn- og arbejdsvilkår er oftemarkant anderledes end danskernes, menogså blandt gruppen af polske lønmodtagereer der relativt store forskelle at spore. Forskellenemellem danskernes og polakkernesløn- og arbejdsforhold skyldes ifølge forfatternede typer af job polakkerne og danskernebesidder. I den forbindelse sondres dermellem tre grupperinger, dårlige job, bedrejob og job inden for bygge- og anlægssektoren.Størstedelen af polakkerne befinder sig idårlige job, der ligesom for danskernes vedkommendepræges af lav løn, høje krav omarbejdstidsfleksibilitet samt manglende udviklingog brug af kvalifikationer. De bedrejob stiller krav om lang eller mellemlang videregåendeuddannelse og præges af rimeligtgode lønninger og en vis grad af medbestemmelse,men kun en mindre gruppepolakker er ansat i sådanne stillinger ogofte er deres løn- og arbejdsvilkår ringereend deres danske kollegaers. Polakker ansatinden for bygge- og anlægsbranchen fårofte en markant lavere løn end deres danskekollegaer, men har i større udstrækningmulighed for at bruge deres kvalifikationerog synes at være mere tilfredse med såvelderes arbejdsvilkår som arbejdsmiljø trodsmeget lange arbejdsuger.I artiklen “Kreativt arbejde – tiltrækkendeopgaver og usikre karriereveje” tager SaraStrandvad fat i en branche, som historiskhar haft en stor overvægt af atypiske beskæftigelsesformer– i form af gratisarbejde,projektansættelser mv. – nemlig filmbranchen.Den klassiske fortælling om, hvorforarbejdet i branchen på trods af tilsyneladendedårlige arbejdsforhold alligevel er attraktivt,peger på ønsket om selvrealisering– kunstneren, individet der ikke kan lade6 Atypiske beskæftigelsesformer – nød eller tilvalg?