<strong>og</strong> løb på land. Cochrane følte, at hanville handle mod sine ordrer, såfremthan brugte tid på at bringe de strandedefartøjer flot, hvorfor han besluttede atbrænde dem. Et af fartøjerne var lastetmed olie, <strong>og</strong> da det var en meget mørkaften, kunne branden i dette fartøjSpeedy´s vej til det åbne hav, var de 2franske 80 kanoners skibe Indomitable<strong>og</strong> Formidable samt 74 kanoners skibetDessaix, som var blevet opmærksompå branden i det olielastede skib, <strong>og</strong>nu ville undersøge sagen nærmere 44 .Speedy var ganske vist til luvart af deSpeedy i kamp med spanske kanonbådeobserveres mange sømil borte43.Ved daggry næste morgen fik man påSpeedy 3 store skibe i sigte. Ombordi Speedy begyndte man at fantasereom spanske galeoner med sølvskattefra Sydamerika, men da det var blevetrigtigt lyst, <strong>og</strong> de 3 skibe var kommetnærmere, blev man klar over sinmisforståelse. De 3 skibe, der spærredefranske skibe, men vinden var så let,at der ikke, selv ved brug af årerne,ville være n<strong>og</strong>en mulighed for at slippefra dem. Cochrane gjorde imidlertidforsøget. Han satte alle sejl, <strong>og</strong> kastedeal proviant, vand <strong>og</strong> forbrugsgods samtkanonerne over bord for at lette skibet,idet han satte kursen mod Gibraltar.Hans bestræbelser var imidlertidnyttesløse, idet de franske skibe nåede18
ind på skudhold. Han prøvede nu atbryde igennem den franske linie, menforgæves. Dessaix gik hurtigt overstag for at forfølge Speedy <strong>og</strong> åbnedeild med en bredside, der beskadigederigning, master <strong>og</strong> ræer. Cochraneindså, at endnu en bredside ville betydeSpeedy´s endeligt <strong>og</strong> unødigt sættebesætningen i livsfare, hvorfor hanbeordrede flaget nedhalet 45 . Cochranehavde da kommanderet Speedy i 13måneder, <strong>og</strong> i den periode havde denerobret eller generobret mere end 50fartøjer med 122 kanoner, <strong>og</strong> havdetaget 534 fanger 46 .Speedy blev bragt til den franskeflådehavn Toulon, men blev i 1802af den franske 1. konsul, generalBonaparte foræret til Pave Pius denVII under navnet Saint Pierre. Denforblev i den pavelige flåde undernavnet San Pietro indtil 1807, hvorden blev hugget op 47 .Cochrane i tiden efter 1801.Som sædvanligt efter tabet af et britiskkrigsskib afholdtes der den 18. juli1801 ombord i Pompee i Gibraltar enkrigsret i anledning af overgivelsenaf Speedy. Retten kom til det resultat,at Lord Cochrane, hans officerer <strong>og</strong>besætning havde gjort, hvad de kunnefor at hindre, at Speedy faldt i fjendenshånd, <strong>og</strong> de blev ”honourably acquittedaccordingly” 48 . Da meddelelsenherom nåede frem til Admiralitetet ibegyndelsen af august måned 1801,fik Cochrane n<strong>og</strong>et forsinket sinudnævnelse til Post Captain.Freden i Amiens betød, at Cochranemåtte gå på halv gage. Cochranebesluttede at begynde et studiumpå universitetet i Edinburgh. Haniværksatte <strong>og</strong>så en kampagne for atfå sin tidligere næstkommanderendei Speedy, Lieutenant Parker, udnævnttil Commander. Disse bestræbelsermedførte en voksende upopularitet iAdmiralitetet <strong>og</strong> hos den daværende1. lord of Admiralty, Admiral LordSt. Vincent, hvilket medførte, atCochrane ikke blev beskæftiget straks,da krigen igen brød ud i 1803 49 . Førsti november 1803 blev han udnævnttil chef for fregatten Arab, der var entidligere fransk kaper på 22 kanoner.Cochrane <strong>og</strong> Arab var i det næste årstid beskæftiget med konvojering <strong>og</strong>patruljering i Nordatlanten.Hans skotske landsmand, Hertugenaf Hamilton, rettede nu henvendelsetil Lord Melville, der <strong>og</strong>så var skotte,<strong>og</strong> som havde afløst St. Vincent iAdmiralitetet, idet han bad Melvillefinde et passende skib til Lord Cochrane.Det resulterede i, at Cochrane den 27.november 1804 fik kommandoen overden splinternye fregat Pallas på 32kanoner. I de følgende år indtil 1809,først i Pallas <strong>og</strong> senere i Imperieuse,udviklede Cochrane sig til en af den19