2 / 2009 - Marinehistorisk Selskab og Orlogsmuseets Venner

eagere med en militær beslutningtruffet på højt plan inden for 10minutter, medens franskmændenehelst skal have 12 timer.Beskrivelsen af den franske hærer lidet flatterende, men der erselvfølgelig undtagelser, blandt andetet fransk modangreb ved Montcornetledet af oberst Charles de Gaulle den17. maj 1940. Den franske hær skullerent talmæssigt og materielmæssigtvære den tyske hær overlegen, menmoralen svingede mellem ”lav” og”ikke eksisterende”. Perioden frakrigsudbruddet den 3. september 1939og frem til Hitlers angreb den 10. maj1940 var slet ikke blevet brugt til atbringe den franske hær på krigsfod,motivere personellet, samarbejdeenhederne og uddele ammunition.Ledelsen bestod fortrinsvis af officerermed en særdeles høj levealder.Samarbejdet med briterne gik særdelesdårligt, og de stillede jo også mednogle markante personligheder somgeneralerne Montgomery og AlanBrooke. Endelig er der den belgiskekonge, som egenrådigt tager kontaktmed tyskerne og lader Belgienkapitulere midt i det hele.Læseren får også indtryk af deforskellige former for militær føring.Både Guderian og Rommel er med heltfremme, og begge har været særdelesudsat under operationerne. Rommelvar endda meget, meget tæt på at blivetaget til fange, og hans adjudant blevdræbt få meter fra ham. Det er ogsålykkedes for forfatteren at redegøre forde tyske problemer. På trods af de tyskesejre var der nogle materielmæssigeog personelmæssige begrænsninger ifremrykkehastigheden samtidig med,at tyskerne selv var meget påpasseligemed ikke at rykke så langt frem, at deblev lokket i en fælde. Tyskerne varnoget dygtigere end deres modstanderetil at opnå et samvirke mellem infanteri,kampvogne og flystyrker. Det britiskesamarbejde mellem styrkerne i BEF,Royal Air Force og Royal Navy varikke imponerende på dette tidspunkt afkrigen.Der er ligeledes en udmærket beskrivelseaf de britiske overvejelser,såvel politiske som militære, omkringselve tilbagetrækningen. HvisStorbritannien efterfølgende stodalene i krigen, skulle man dels sikreflyindustriens overlevelse under tyskeluftangreb og dels holde befolkningensmoral oppe. Motorerne til Spitfirejagerneblev kun produceret to steder,og disse to fabrikker skulle holdesi gang. Hermed havde den britiskeledelse faktisk forudset og taget højdefor de to mest afgørende problemer i”Slaget om England”, som startedemindre end tre måneder senere.Tyskerne udførte en lang række42