NATURFAGVIA CFU’s team for naturfagv/ Jens Rahr SchmidtNATURFAG MED SPROGLIG OPMÆRKSOMHEDLærerens opgave er at få eleverne til se og erfare sammenhængen fra enkelttilfældet til de generellebetegnelser. Derfor er arbejdet med begreber væsentligt – også i naturfageneVi er taget en tur ned til åen og lader eleverneundersøge dyrelivet i vandet. De fi n-der bl.a. vandkalve, døgnfl uer, en hundestejleog en frø plus nogle andre dyr, somde ikke kan artsbestemme i første omgang.Så tager vi hjem til skolen, og eleverne harhaft en rigtig god oplevelse, for de så rigtigmange spændende dyr. - Men hvad var detegentligt, vi havde fokus på?hænge i naturen. Begrebet er vigtigt, fordidet giver eleverne mulighed for at overføredet til alle andre levesteder for dyr. Udenforståelse af ordet fødekæde oplevesdyrene som isolerede, der er uafhængige afhinanden. Det er derfor vigtigt, at elevernearbejder med dyrenes fødevalg, som bindessammen med først fødekæder og senerefødenet.VandkalvBegrebsbevidsthed - førLæreren har på forhånd gjort sig klart, athan vil have eleverne til at forstå og erfarebegreberne: livsbetingelser, levested, fødekædeog tilpasning - <strong>her</strong>under nogle af dyrenesbehov som føde og luft.Disse begreber er centrale, fordi alle dyrog planter skal have opfyldt deres livsbetingelserfor at kunne overleve, har noglebehov, som skal være opfyldte, er tilpassetderes levested og indgår som en del af enfødekæde.Begrebsbevidsthed - efterNår eleverne er kommet hjem til klassen,kan de arbejde videre med begreberne. Dekan bruge begreberne til at systematiserederes viden, fx ved at lade dem udfylde etskema, mens de undersøger deres indfangnedyr.En efterfølgende opgave kunne være at lavefødekæder ud fra nogle af de indfange dyr.Og til slut er det oplagt at bruge begrebskorttil evaluering af emnet. Der er såledesinddraget både faglig læsning og skrivningi forløbet.Et begreb er en sproglig benævnelse,der samler en gruppe enkelttilfælde ien fælles betegnelse. Det præciserer,hvad der tales om, og eleverne bliveri stand til at overføre andre erfaringerde får, til en samlet betegnelseBegrebsbevidsthed – underDyrene lever alle i sammenhæng med vandløbet,og læreren har tidligere introduceretbegrebet livsbetingelser, altså at få dækketbehovet for bl.a. føde og luft. På selve ekskursionener det vigtigt, at læreren bevidstbenytter begreberne aktivt, når han fortællerog stiller spørgsmål til eleverne for at fådem til at refl ektere og bruge begreberne.Dyrenes åndingsmetode skal være tilpassetlevestedet, fx eksemplifi ceret ved enluftboble under dækvingerne, gæller og lunger.Desuden skal de være tilpasset, så dekan fange deres føde i det rindende vand,enten ved at have gode svømmeegenskaberså som fi nner eller svømmehår på bagbenene- eller ved at skjule sig i vandplantereller bagved sten.Også fødekæde er et centralt begrebfor en begyndende forståelse af sammen-Et læremiddel, der arbejdermed begrebskorttil evaluering, er fx BIOSGyldendal, 2004. Her fralærervejledning A, s 26.Kan lånes påviacfu.dk > Søg og bestilEksempel på elevskemaVanddyr Føde Tilpasning til levested/ Tilpasning til levested/rindende vandåndingsmetodeVandkalv Svømmehår på bagbenene Luftboble under dækvinger36 VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·2011
MATEMATIKVIA CFU’s team for matematikv/ Ole Haubo ChristensenMATEMATIK- ET SPROGFAG FOR VIDEREKOMNEMatematikbogen er skod…Matematiklærere karakteriseres ofte, med rette eller urette, som den faggruppe,der mest ihærdigt benytter fagbegreber i undervisningen frem for at tale elevernes sprogMålet ér givet. Slutmålet er, at alle vores eleverskal slutte skolegangen med afgangsprøven imatematik. I udskolingen skal der gives både enskriftlig og en mundtlig karakter. Dette på trodsaf, at eleverne pt. kun skal til en afsluttendeskriftlig prøve, men det tydeliggør, at det er vigtigt,at viden er sproglig.Det skal bemærkes, at der i dette skoleårpå enkelte udvalgte skoler gøres forsøgmed at supplere den skriftlige prøve med enmundtlig prøve.Der er fokus på faglig læsningog skrivning som aldrig førVejen til afgangsprøven kan gå mange snørkledeveje. Skal vægten i undervisningen læggespå skriftligt arbejde og træning? Eller skal denmundtlige samtale og eksperimenterende arbejdefylde i undervisningen? De fleste vil sikkertsige begge dele.Det er vigtigt, at vi ikke kun ved festligelejligheder og ved forældremøder er bevidsteom målet med undervisningen. I formåletfor matematik står der blandt andet at’Undervisningen tilrettelægges, så eleverne(…) kan erfare, at arbejdet med matematikfordrer og fremmer kreativ virksomhed…’- Det skal komme til udtryk i undervisningen.Mere indhold og forståelseVær opmærksom på, at nok så megen træningikke giver matematisk forståelse. Vedligeholdendetræning må aldrig gå forud for undervisning,som lægger op til at knække koden. Denvirkelige fare består i, at en elev får fejllært enalgoritme og trænet den grundigt.Enkle teknikker kan være med til at lægge vægtenpå indhold og forståelse, mens den rent færdighedsorienterededel nedtones:Lær eleverne at visualisere opgavers indholdog problemer og tving dem til at sprogliggøreog tegne kernen i opgaven.Eleverne vil selvsagt ikke nå at regnemange opgaver i løbet af en lektion på dennemåde. Men fokus lægges på matematiksprog,indhold og forståelse.God fornøjelse med undervisningen.Vær opmærksom på, at nok så megentræning ikke giver matematisk forståelse.Vedligeholdende træning må aldriggå forud for undervisning, som læggerop til at knække kodenEt godt udgangspunkt er Michael Wahl Andersensmodel fra bogen ’Matematiske billeder,sprog og læsning’ (Dafolo 2008)VIA Center for Undervisningsmidler · refl ex 2·201137