Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

DE OPDELTE BYERArtiklen beskriver, hvordan byernes sociale fragmenteringbliver større og større til trods for stor politisk bevågenhed.Af Jacob Norvig Larsen & Hans Thor AndersenEn social opdelig af byen er ikke nyGennem mere end et århundrede har byernes fysiskeog sociale tilstand været genstand for offentligdebat; oprindelig under betegnelsen sanering, hvorsigtet var at gøre byen sund, senere byfornyelse,kvarterløft og helhedsplaner, hvor sigtet er blevetstadigt bredere og indsatsen mere kompliceret.Offentligheden reagerede med krav om indgribeni uacceptable forhold i fattigkvartererne, hvor tusindvisaf samfundets fattigste borgere levedeunder usle forhold. Uvilkårligt kobledes det fysiskeforfald og fattigdommen i de fattigste kvarterermed koncentrationen af sociale problemer og sygdommesamt moralsk forfald, dvs. kriminalitet ogprostitution.En social opdeling af byerne er på ingen mådeny; middelalderens byer bar tydeligt præg af, atde rigeste og mægtigste, købmændene, adelen,øvrigheden, beboede de mest attraktive bydele(centrum), håndværkere slog sig ned langs hovedgaderne,og i byernes udkant boede så samfundetsfattigste, hvis de da ikke blev forvist til at bosættesig uden for bymuren. Den sociale opdeling ellersegregation afspejler både sociale og økonomiskeforskelle (uddannelse, indkomst, beskæftigelse) ogfysiologiske forskelle som køn, etnicitet, alder samtkulturelt betingede forhold, herunder individernespræferencer. I den moderne by genfindes dissetræk let; figur 1 viser Skives sociale opdeling omkring1980, baseret på arbejdsstilling.Byerne opdeles på nye måderSkives sociale geografi har udgangspunkt i socialeklasser og deres socioøkonomiske positioner;der er en tæt forbindelse mellem arbejde, indkomst,uddannelse og status, og det er grundlagetfor opdelingen af Skive. Men også andre faktorerhar betydning: Det gælder så basale forholdsom køn, alder, familieforhold (vi har ikke sammepræferencer for bosætning hele livet igennem)og etnicitet. Mens unge tiltrækkes af ”byenslys” og er ovenud tilfredse med en lille lejlighedbare det er centralt, så søger de fleste børnefamilierstørre boliger, gerne med have og fredeligbeliggenhed. Boligpræferencer kan også styresaf fritidsinteresser – nogen er passionerede havedyrkere,mens andre ikke vil bruge deres fritidpå havearbejde, selvom de i øvrigt har sammeøkonomiske og sociale baggrund. Generelt synessamfundsudviklingen at gå mod stadig større differentiering;dvs. vi udvikler fortsat særlige forståelserog behov, efterhånden som nye erhvervog uddannelser sammen med nye samlivsformerog livsstile folder sig ud. Det påvirker selvklartogså vores boligpræferencer og medvirker såledestil, at byerne opdeles på nye måder, uden atde gamle opdelinger har mistet deres betydning.Skives sociale geografi omkring 1980: Denne kortlægning demonstrerertydeligt den sociale opdeling af byen i bestemteklasser. Kilde: Mølgaard, J (2000).8