Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

og nutidens anvendelse af narrativer - rammesætterartiklen. De skandinaviske brødrehovedstæderdeler fællestræk. Politiske, arkitektoniske,demografiske, etc. aspekter, der har formetbyen siden efterkrigstiden, er imidlertid mereradikale eller fremskredne hinsidan. Det fællesudgangspunkt i den (socialdemokratiske) modernistiskevelfærdsby, men forskellige efterliv ogproblemløsning minder om, at mere end én fortællingom forstaden er mulig. Som sådan kan vilære af svenskernes erfaringer med udsatte boligområder.Socialdemokraterne havde hegemoni i Sverige(1932-1976). I Danmark var partiet også primusmotorbag velfærdsbyens og velfærdsstatens op/udbygning, men magten betingedes anderledesaf regeringskoalitioner og politiske kompromiser.På kommunalt plan har Stockholm ligesom Københavnhaft socialdemokratisk dominans. Politikereog planlæggere stolede på, at masterplanerog social ingeniørkunst kunne forbedre levevilkårog opdrage folket til bedre, moderne mennesker.Sammenlignet med København blev Stockholmsent urbaniseret, men oplevede en rekordvækstproportional med nutidens Lagos og Shanghai. Imellemkrigsårene var bolignøden værre end herhjemme:Gennemsnitshuslejen det dobbelte afKøbenhavns, fortætningsniveauet det dobbelte afLondons. 5 Ligesom velfærdsmanifestet FREMTI-DENS DANMARK (1945) ville opbygge ”en ny ogbedre verden” vha. planlægning, vægtede Sverigesfolkhem derfor boligpolitikken med velfærdsbyensom velfærdssamfundets mikrokosmos. 6Hvor andre lande designede socialt boligbyggerifor lavindkomstgrupper, tegnede danske og svenskearkitekter almennyttige boliger, der med standardiseretkomfort angiveligt tilfredsstillede allehinsides identitetsskel som klasse, uddannelseog privatøkonomi.Vällingby blev ’den svenskemodels’ udstillingsvindue.Her boede Olof Palme medsin pionerfamilie, mens AB-BA-medlemmet Benny Anderssondebuterede i ungdomsklubbenTegelhögen.Stockholm har vokseværkHvor Danmark var besat af Hitler-Tyskland undgikStockholm Anden Verdenskrigs tilbageslag. Alligevelpåvirkede efterkrigsårenes drastisk-optimistisketabula rasa byplanlægning det neutraleSverige. Ligesom Københavns Borgergadesaneringblev historiske bykvarterer som Norrmalmryddet og genopbygget i modernistisk stil. Underinternational bevågenhed spredtes satellitbyersom perler på en snor langs Tunnelbanans metronet,inspireret af Københavns Fingerplan (1947).Svenskerne kunne udbygge fingervisionen i alleretninger, mens danskerne begrænsedes af benspændsom ejerforhold og aldrig på samme mådekunne planlægge regionalt. ’ABC-byer’ som Vällingby(indviet 1954), udformet i dialog med engelskeNew Town-planlæggere, tiltrak turister ogprofessionelle fra Øst som Vest som Le Corbusiermed en ny livsstils samkøring af arbejdsliv, boligog centrumsfaciliteter. Vällingby blev ’den svenskemodels’ udstillingsvindue. Her boede OlofPalme med sin pionerfamilie, mens ABBA-medlemmetBenny Andersson debuterede i ungdomsklubbenTegelhögen.I 1987 fik satellitbyen med dens unikke bycenterkulturarvstatus. I 2008 blev Vällingby Centrumrelanceret som Vällingby City med sine 1950erkuriøsiteteri behold. Sådanne kulturarvsforankredefornyelsesprojekter, der tangerer HvidovreKulturarvskommune eller Albertslunds Syd 2020,kan imidlertid tælles på få hænder.Selvom visse kvarterer i Vällingby har sociale problemer(synligt i den socialrealistiske vampyrfilmLad den Rette Komme Ind) og befolkningstilvækstaf nysvenskere, opfattes satellitbyen modsatmange New Towns, sjældent som sort eller hvidplet - snarere som periodens ’hvide får’. Alligevelløste planlægningssensationen ikke Stockholmsbolignød, der stadig var desperat i starten af1960erne. Økonomisk vækst og industrialiseredebyggemetoder muliggjorde dog en mere pragmatisk-kvantitativproblemløsning med Millionprogrammetssovjetagtige megaprojekt. Én millionnye boliger opførtes (1965-1974) som monumentover velfærdssamfundets effektivitet og socialeretfærdighedssans.Millionprogrammet rummede flere projekter indenfor samme vedtægtsramme fra nogle få hundredeboliger i mindre byer til hele satellitbyer.Developere belønnedes for at bygge over tusindidentiske boliger på én gang. Mantraet var arki-25