Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

Som modstrategi forsøger det områdeløft/kvarterløftagtigeJärvalyft nu at ’løfte’ Järvafältetsfem Millionprogramforstæder – inklusive Tensta.Over ti år vil Stockholm Kommune investere 100millioner SEK i en fornyelsesproces, der involvereren bred vifte af offentlige og private aktører:”Det er Stockholm Kommunes opgave at gøreJärvafältet til en del af Stockholm, der er kendtfor sin gode økonomiske og sociale udvikling. Etområde, hvor mennesker og virksomheder ønskerat flytte til – og blive. Järvafältet skal også væreen motor for vækst i hele Stockholm.” 14Järvalyftet parrer således to positioner: ’planlæggeren’,som kender svarene og ’søgeren’, deropfatter problemløsning som trinvis opdagelsesproces.Top-down og bottom-up, arkitektur, integration,jobskabelse, attraktion af nye segmenter,etc. sammentænkes. Beboerne får angiveligtindflydelse på den fremtidige projektledelse, idetlokale grupper og virksomheder, kulturorganisationer,NGO’er, osv. delagtiggøres. Ved at navigeremellem forskellige indsatsområder og skalaerover et længere tidsspand sigter Järvalyftet dybereend farveglade facader.Efter projektets vedtagelse (2007) dannede ”visionsdokumentet”Vision Järva 2030 grundlag forbeboerforhandlinger (2008). Møder, fokusgrupperog udstillinger frembragte utallige synspunkter,men engagerede kun få lokale. Som projektlederMagnus Andersson forklarer, er det et spørgsmålom oversættelse på flere måder: ”Det er altid enudfordring at engagere lokale. Især i et områdemed mange indvandrere med varierende sprogkundskaberog begrænset erfaring med svenskeplanlægningsprocesser, etc.” 15 I 2009-10 organi-serede Svenska Bostäder ”dialoguger” i forskelligekvarterer. Med fokus på konkrete spørgsmålog lokale aktiviteter kunne beboere diskutere medkommunalarbejdere for at få information og udvekslesynspunkter.Mens over 10.000 af Järvafältets ca. 60.000 beboeredeltog i disse indledende processer medfrugtbar idéudvikling skal forventningerne nuindfries. Fremtidsresultater er usikre - som altidi dialogbårne udviklingsprocesser er det lettereuigennemsigtigt, hvem der gør hvad hvornår medhvilken autoritet. Ét projekt er at omskabe nogetaf Järvafältets mægtige grønne areal – karakteristiskfor efterkrigstidens zoneinddelte planlægning- til multireligiøs kirkegård som modstykketil Asplunds UNESCO-certificerede Skovkirkegård.På sigt forudser projektlederne, at Göteborg ogStockholm vil fortættes til urbant bælte, hvilketville placere Stockholms satellitbyer yderst centralt.16Græsrødder og PartnerskaberJärvalyftet peger på muligheder hinsides myterom sorte og hvide pletter.Parallelt med kommunale revitaliseringsindsatsermyldrer fornyelser frem med rumlige tilegnelser,selvorganiserede aktiviteter og lokalt entreprenørskab.Lejligheder, garager, udlejningslokalerog kælderetager omprogrammeres til frisører, basarer,klubber, modersmålsskoler, m.m.Top-down og bottom-up forenes i ’indvandrerbutikker’,der fra sluthalvfjerdserne er gået framidlertidighed til gradvis permanens med kommunensgenerøse fortolkning af lejeloven. Dissesmuthuller for arbejdssøgende iværksættere erligesom traditionsforankrende årlige begivenhedersom Tensta Marked mødesteder for lokale ogudefrakommende.Mellem 2004-2007 bragte Gringo Magazine’slokalreportere historier om livet i Millionpro-Billeder af Tensta optræderikke i Stockholms brandingkampagneThe Capitalof Scandinavia, der skal tiltrækkeinvestorer og turister.29