yen: Socialdemokratiske politikkere og modernistiskeplanlægningsprincipper med deres ligheds- ogtryghedstænkning ses som forhindringer for privatinitiativ, økonomisk udvikling og ”svenske værdier.”Planlagte satellitbyer betragtes som ukreativ, uregerligperiferi overfor det historiske centrums iværksættendekreativitet. 23 Billeder af Tensta optræderikke i Stockholms brandingkampagne The Capital ofScandinavia, der skal tiltrække investorer og turister.Ligesom Danmark er Sverige således rykket fra socialdemokratiskvelfærdstænkning, homogenitet ogkollektivistisk kultur mod mere borgerlig/neoliberalmarkedstænkning i et multikulturelt, individualiseretsamfund. I begge lande udgør velfærdsbyensforvandling til udsatte boligområder en kampplads,hvor velfærdsmodellens fremtidige udformning forhandlesmellem flere interessenter end for få årtiersiden.Historien som PrismeSom nævnt fastfryses udsatte boligområder i deresudvikling, når de bedømmes negativt som sortepletter (ghettoer, parallelsamfund) og hvide pletter(historie- og identitetsløse ikke-steder), der måskelidt for bekvemt kan repræsentere og indeholde problemer,som også findes andetsteds: segregation,afindustrialisering, arbejdsløshed, identitets- ogfinanskrise etc. Efter at den skandinaviske velfærdsby,ligesom alverdens totalplanlagte New Towns,har mistet kontrollen over sin egen fortælling, kandet være svært at navigere i gråtonerne af muligefortolkninger og prægninger (fysisk, mentalt, socialt,kulturelt etc.).Beretningen ovenfor viser, hvordan historien udgøren uplanlagt joker, der altid-allerede griberind i den planlagte bys orden på uforudsigeligemåder. Millionprogramforstaden Tenstas rutsjeturimellem visionær velfærdsby, skuffet ghettoog beboet hjem minder om, hvordan byer muterermed menneskene, der lever og italesætter dem:narrativer, myter, image, livsstil, mentaliteter,rum, forestillinger, territorier, scenarier, diskurser,identiteter osv. I sin radikale anderledeshedkan historien inspirere en historiefortælling, derfrembærer nye narrativer, som kan danne grobundfor en mere kontekstforankret, stedsspecifikfornyelsesproces. Kortlægning af velfærdsbyensplanlagte og uplanlagte narrativer samt den nutidigeanvendelse af disse kan være løftestangfor nye måder at gentænke byen generelt og isærde udsatte boligområder som dynamisk forhandlingsfeltimellem fortid, nutid og fremtid.Mulige strategier på vej mod en ny metode, dersammentænker bevaring og forandring, kunnesåledes være: 1) At operere på det lokale ogkvarterets mindre skala frem for at gentage modernisternesstorskalaplaner. 2) At arbejde meddet allerede eksisterende med fakta på jorden:at anskue velfærdsbyen som urban palimpsest,overlejret af kulturlag frem for ahistorisk tabularasa fænomen. 3) At bruge historiefortællingstrategisk: at anvende kommunikation af NewTowns historie som alternativ til den kulturelleog sociale afstand til den byggede velfærdsby tilat aktivere dens potentiale. 4) At integrere indbyggerneshistorier i et nyt inkluderende narrativom kvarteret. 5) At arbejde mere med potentialerend problemer. 6) At arbejde med forandringer afmentale-diskurssive rum såvel som transformationaf arkitektoniske-fysiske rum. 7) At se detsociale og det fysiske som relation.Som Karl Popper pointerede i HistoricismensElendighed (1957) kan planlæggere – herunderbyplanlæggere – umuligt forudsige, hvordan planerudvikler sig efter, de har forladt tegnebrættetog bliver levet dagligdag. I forhold til velfærdsbyensforvandling til udsatte områder og velfærdssamfundetsmultikulturalisering og afindustrialiseringmå en af fremtidens planlægningsopgaversåledes være at (op)finde, hvordan man kan udformeen urban ramme, der såvel fysisk som mentalter rummelig nok til at kunne præges og bebosi forskellighed. Her udgør historien og historiefortællingen- planlagt og uplanlagt - et inspirationslageraf muligheder, modbilleder og fremtidsscenarier,der kan danne vækstbetingelser for endybere forståelse af byen og dens beboere.Fodnoter kan findes påhttp://byplanlab.dk/?q=node/445Om forfatterenSigne Sophie Bøggild er Mag. art. i kunsthistorie, KU og MA iVisual Culture & Geographies, University of London, freelanceresearcher og skribent.32
PLANLÆGNING I ET KÆMPE LILLE LANDTo danske planlægger i Grønland giver her Byplans læsere en opdatering om den aktuelleplan-dagsorden i landet.Af Hanne Holm Andersen og Birger Lilja Kristoffersen33
Change language