Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

P L A N S T A F E T T E NFREMTIDENS PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND?Af Nina Larsen SaarnakUdfordringenHver gang der bygges nyt – bliver endnu en bid afet landskab spist. Urban Sprawl, og måske i virkelighedenogså Rural Sprawl har - ud over de åbenlyselandskabelige konsekvenser i europæisk sammenhængvist sig at være den helt store udfordringfor naturens trivsel. Vi har en natur, der konstantpløjes bort, bebygges eller fragmenteres af vejeog tekniske anlæg, så dyr og planter ikke har pladsnok eller kan spredes til et andet sted. Problemeter massivt.Planlægning for landbrugsbyggeriDanmark er det mest opdyrkede land i verden, ogkorn til husdyrproduktionen lægger beslag på 85 %af landbrugsarealet. Det er næppe hensigtsmæssigtud fra et natur-, miljø- og landskabssynspunkt.Fakta er, at landbruget, med den størrelse det harfået i dag, har behov for markante byggerier, herunderstaldanlæg, gylletanke, kornsiloer og maskinhuse.Med øje for planlovens formål, må det væreen opgave for loven, at sikre velplaceret landbrugsbyggeri,begrænset til det nødvendige.Biogasanlæg samt driftsbygninger og anlæg tilhusdyrbrug over 500 dyreenheder omfattes fremoveraf kommuneplanlægningen. Argumentet er,at Grøn Vækst har ophævet grænsen for antal dyreenhederper bedrift og muliggjort jordløse brug.Det fremgår desuden af lovarbejdet, at de nye storebedrifter vil kunne påvirke det åbne land svarendetil et egentlig industrianlæg med tilhørende transportog lugtgener. Men skal landskabets interessersikres med planloven, bør der også tages udgangspunkti byggeriets størrelse og ikke alene, hvormange dyreenheder der er tale om, eller hvorvidtformålet er husdyrbrug eller planteavl.Fremtidens fødevareindustri ser vi illustreret gennemprojekter som Pig City, og gennem lovændringensophævelse af harmonikravet. Her børdiskussionen om fremtidens planlægning for fødevareindustrii det åbne land eller i egentlige erhvervsområderfortsætte med fokus på miljø, natur,landskab og dyreetiske forhold.Det har dog længe været muligt i kommuneplanerneat planlægge for beliggenheden af arealer til lokaliseringaf landbrugets øvrige driftsbygninger oganlæg uden, at det af den årsag har gjort problemetmed landbrugsbyggeriet mindre. Derfor er det tvivlsomt,om de kommende positivudpegninger for placeringaf større landbrugsbyggeri til husdyrbrugvil ændre noget som helst, hvis ikke kommunernekan afvise byggeri i et ikke egnet område.Negativudpegning eller konkretsagsbehandlingDet vil tydeliggøre administrationsgrundlaget ogskabe afklaring for både landmænd og naboer,hvis kommuneplanens positivudpegninger suppleresmed egentlige negativudpegninger for lokaliseringaf større landbrugsbyggeri.Udpegningernes effekt på natur, miljø og landskabsamt de juridiske implikationer af en negativudpegningkan sammenholdes med et muligt alternativ,i form af konkret sagsbehandling, baseretpå varetagelsen af veldokumenterede beskyttelsesinteresser.Skal det reelt betyde en forskelfra i dag, må landbrugets undtagelser fra landzonebestemmelserneophæves. Det vil betyde, atnyt landbrugsbyggeri af en vis størrelse kræverlandzonetilladelse. En tilladelse vil efter konkretsagsbehandling kunne afvises af kommunen, medhenvisning til kommuneplanens retningslinjer forbeskyttelsesområder, særligt hvis afvisningen erbaseret på udpegninger og retningslinjer af høj3