Nr. 3 september 2011/63. årgang - Dansk Byplanlaboratorium

kratisk-ledede regering, ønskede man at komme desocialdemokratiske vestegns- og storbyborgmestretil hjælp og sætte massivt ind med velfærdspolitiskemidler for at hindre ghettoer i at udvikle sig. Enstor del af inspirationen til en ny tilgang kom fra andrelande i EU, hvor der også var fokus på at hindreopdeling af byer og samfundet som helhed og sikreden en overgang meget omtalte sociale sammenhængskraft(social cohesion). Med inspiration fraisær Nederlandene, England og Skotland blev der, istedet for den traditionelle byfornyelse, indført nyevirkemidler: Kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse,områdeløft og siden også mulighed for salgaf almene boliger samt nedrivning ad boliger. Samtidiger der etableret hotspots og visitationszoner,hvor det brænder på social set og rent bogstaveligt,når affaldscontainere og biler bliver sat i brand,mens ambulancer og brandvæsen somme tiderikke kan operere uden at blive mødt med stenkasto. lign. Ligesom de nyere danske indsatser på detbypolitiske område ligner politikken i udlandet, sågælder det også erfaringerne: Mange byer er ikkemindre opdelte, men snarere mere opdelte end før.Indsatser der har fejletGenerel socialpolitik virker lige så godt eller bedreend områdebaserede indsatser (van Gent et al2009). Det er ganske komplekst, men udenlandskeog danske erfaringer peger på især tre felter, hvorområdebaserede indsatser synes at have fejlet: (1)lokalsamfund versus bykvarter, (2) fysisk forandringversus processer og (steds-)identitet og (3) gentrifikationversus mobilitet.Skalaproblemer1. Kernen i idéen om områdebaserede indsatser er,at hvis man sætter målrettet ind over en bred kamFigur 2: Over- og underrepræsentation af socioøkonomiske grupper i den almene sektor, 1997. Kilde: Madsen & Hornstrup, 2000til både sted og beboere i et afgrænset kvarter,så opnås en større effekt end den almindelige,generelle og sektoropdelte indsats, fx. social-,beskæftigelses- eller kulturpolitik. Den implicitteantagelse er, at der eksisterer en direkte sammenhængmellem lokalsamfund og sted, dvs. bydel/bykvarter. Samtidig har det været et kriterium forudvælgelse af kommunale kvarterløftprojekter tilstatslig støtte, at der ikke kun bor socialt dårligtstillede personer i området, men også ressourcestærkepersoner og familier, lokale foreninger,virksomheder, institutioner mv. Kvarteret skullevære mangfoldigt og blandet. Selv om der efter15-20 års forsøg endnu ikke er dokumentationfor, at det skulle hjælpe til at løfte et bykvartersocialt, så fremføres blandingsideologien fortsati 2011 af for eksempel socialdemokratisk kommunalordførerRasmus Prehn: ”Den almindeligeantagelse fra boligbevægelserne og kommunerneer, at de kommuner, der har været gode til atblande boligformer med folk fra forskellige baggrunde,skaber mest uddannelsesmæssig mobilitetog mindst kriminalitet. Jeg er overbevist om,at det forholder sig sådan” (Due 2011).Et problem er skalaen. Selv om man skulle kunneidentificere et lokalsamfund (community) i en bestemtbydel, så findes der ikke lokalsamfund med10.000 medlemmer. Evalueringen af 39 bykvartereri det engelske New Deal For Communitiesprogram 1998-2008 viste, at bykvarterer i denstørrelse simpelthen er for store til at give meningfor beboerne (Lawless 2011). Der er næppegrund til at forvente, at det skulle være megetanderledes for beboere i danske kvarter- og områdeløftområdermed 8.000, 16.000 eller endog24.000 beboere, som i det nye Skt. Kjelds Kvarteri Københavns Kommune. Lokalsamfund, hvor eneventuel social naboskabseffekt skulle kunne findes,er langt, langt mindre; måske kun på et par10