Af Benny Lauridsenå Castberggård Job- og udviklingscenterhar man gennemde seneste 14 år arbejdet medtilbud, hvis mål er enten at fastholdehørehæmmede og døve på arbejdsmarkedeteller at skaffe dem et nyt job.I dag har man forskellige arbejdsmarkedstilbudaf forskellig længde tilhørehæmmede og døve, der ønsker atskabe eller genetablere kontakt til arbejdsmarkedet.– Vi modtager folk fra hele landet. Ogvi kan ofte konstatere store kommunaleforskelle mellem, hvad en hørehæmmetperson får tilbudt af hjælp. Det sammegælder i AF-regionerne. Fælles for beggesystemer er at sagsbehandlerne genereltikke har den fornødne viden om, hvaddet vil sige at være hørehæmmet, forklarerprojektleder Ole Kynde, der i enårrække har været beskæftiget med atskaffe ledige hørehæmmede arbejde.Det sker ved ordinære beskæftigelsereller via fleksjob, og de senere års voksendemangel på arbejdskraft har gjortdet lidt nemmere for folk med hørehandicapat få et job.– De fleste hørehæmmede, der deltageri vore forløb har en længere tidstilknytning til arbejdsmarkedet bag sig,men har mistet jobbet på grund af problemermed hørelsen. Mange erhvervkræver jo megen kommunikation– kontorassistenten, der ikke længerekan bruge en telefon, sygeplejerskender har svært ved at klare den stressendearbejdsdag på hospitalet, pædagogender har problemer med at klarestøjniveauet på institutionen, siger OleKynde og fortsætter:– Andre har måske ikke de kompetencer,faglige eller sociale, der krævespå arbejdsmarkedet i dag. Manglendeaccept af eget handicap kan også væreen hindring i bestræbelserne på at få etarbejde. Det er forhold der fremmer enfølelse af manglende selvværd og selvtillid.Under opholdet her på Castberggårdforsøger vi at bibringe deltageren troenpå egne evner og muligheder gennemDet har tidligere været omtalt her i bladet,at der fra 1. oktober var lukket forbestillinger til sociale tolkninger. LBHhar siden fået oplyst, at det igen er blevetmuligt at bestille disse tolkninger,men der bliver taget stilling til – ugefor uge – om der er penge i projektet tilat bevilge tolkningerneLBH har modtaget nedenstående informationtil alle brugere af socialtolkfra Det Sociale Tolkeprojekt:Bevilling på ugebasis – foreløbigt “Styregruppenfor Det Sociale Tolkeprojekthar d. 20. september 2006 igen drøftetprojektets alvorlige økonomiske situation,da projektet ikke har økonomiskemidler nok til at bevilge alle socialtolkebestillingerfor den resterende del af 2006.Drøftelsen i Styregruppen vil bliveforelagt Socialministeren, der vil tagestilling til de videre tiltag.kursusforløb af forskellig art, såvel fagligesom personudviklende kurser. Enmeget vigtig del af opholdet er samværeti gruppen af hørehæmmede i sammesituation. Den gensidige støtte og forståelsekan ofte flytte bjerge. Og på trodsaf de forhindringer og barrierer lykkesdet at få ca. 60-70 procent af deltagernei arbejde på ordinære eller særlige vilkår.Resultatet kan i enkelte tilfælde værestarten på en ny uddannelse gennem revalidering,fortæller Ole Kynde.I næste nummer af ‘hørelsen’ vil du kunnelæse mere om SFI-undersøgelsen.Godt nyt fra det sociale tolkeprojektDet Sociale Tolkeprojekt afventerderfor svar fra Socialministeren.Indtil der kommer svar fra Socialministerenforetager Det Sociale Tolkeprojektkun bevilling på ugebasis.Bevilling for den følgende uge vil skeonsdag i ugen før. Allerede bevilgedesocialtolkebestillinger med tolkedatofra d. 1. oktober og frem forventes fastholdt.”Det kunne i det tidligere omtalte seud som om, det var størrelsen på tolkeneslønninger, der var årsag til mangelpå penge, men det er ikke tilfældet. Deter især på grund af projektets succes,altså efterspørgsel, at projektet fattespenge. Det Sociale Tolkeprojekt fortsættertil næste år, hvor det udløber,forhåbentligt efter at være gjort permanent.is
I slutningen af september kom meddelelsen,som aktiemarkedet havdeventet på. GN Resound er solgt.Køberen er det schweiziske høreapparatfirmaPhonak, som også har endansk afdeling.Købsprisen var ifølge BerlingskeTidende 15,5 mia kroner. Planen erat vinde markedsandele. "Vi er i enfantastisk branche, hvor de overordnedemegatrends fastslår, at der blivermange flere mulige kunder i voresmålgruppe i de kommende år, sagdePhonaks topchef Valentin Chapero,da købet blev præsenteret. På grundaf den gode danske høreomsorg brugerca. 40 % af de hørehæmmede herhøreapparater. I f.eks. Schweiz er talletkun 20% – altså er der enormt mangepotentielle høreapparatsbrugere, ikkemindst i en tid, hvor ældre er blevetmere vant til teknologi.Phonaks danske direktør SørenHougaard, siger til hørelsen, at deer entusiastiske omkring dét, at defremover vil være verdens største høreapparatproducent.– Det skal på sigt give håndgribeligefordele for høreapparatbrugere,tilpassere – og os selv. Vi får større udviklingskompetencer,bedre gennemslagskraftmed hensyn til at informereoffentligheden om hørelse, høretab– og hvad man kan gøre ved det.Sammen har vi ganske simpelt "flerekræfter". På kort og mellemlangt sigtvil alting være "business as usual".Dels bliver de to firmaer reelt ikke lagtsammen før engang i foråret 2007,dels er det planen at begge skal fortsætteuafhængigt af hinanden hvadangår produktudvikling, marketing,service og salg, siger Søren Hougaard.Gratis DVD om børnmed CIDanaflex har produceret en film omVidenscenterets undersøgelse af de første200 danske CI-børn. I filmen præsentererprojektleder audiologopædLone Percy-Smith undersøgelsens vigtigsteresultater og konklusioner. Manmøder tre af børnene, som har deltageti undersøgelsen, og ser, hvordan de hardeltaget i selve testen. Og man mødertre andre børn og ser, hvordan de leveri deres dagligdag med CI. Filmenhedder "Kan I høre det!" og varer 13minutter. Du kan gratis rekvirere eteksemplar hos Danaflex enten på telefon45 81 40 04 eller send en mail tilchristine.kongsmark@danaflex.comLBH har udgivet en ny informationsavis.Den kan du finde på alle de høredageog udstillinger, hvor LBH deltager. Denbliver også sendt med ud til de skoler,som benytter sig af vores tilbud omstøjkasser til undervisningsformål. JohanPeter Paludan, som er direktør forInstitut for Fremtidsforskning, og somselv har et høretab, fortæller om, hvorforhøresansen i dagens Danmark er blevetså vigtig. Kommunikation er en vigtig endel af arbejdslivet, at hørelsen er kommettil at betyde alting. Allan Nedergaard,der arbejder som sælger, fortæller om,hvordan han tackler sit høretab i relationtil arbejdet. Du kan også læse om øretsopbygning, hvorfor hørelsen kan blivenedsat, vejen til dit høreapparat, hvordu henvender dig, hvis du har mistankeom et begyndende høretab og gode rådtil kommunikation med personer mednedsat hørelse, samt LBH’s mærkesager.Se avisen på www.lbh.dk