Aktiviteter adresser - Høreforeningen

hen ikke tid til at snakke, fortællerKaren Margrethe som i stedet satte signed og skrev et brev til lægen om, hvordanhun havde det. Noget forundrettog lægen ikke alene hendes henvendelsetil efterretning men spurgte også,om han måtte bruge det som undervisningseksempel.– Mange har spurgt mig, om mankan lære at leve med Ménière. Det kanman. Man kan endda lære at leve godtmed sygdommen. Men det forudsætter,at de mennesker, der skal tage håndom én, har en vis forståelse for problemet,understreger Karen Margrethe.Karen Margrethe er overbevist om, athun må have Danmarks-rekord i langvarigepensionssager, fordi kommunenKaren Margrethes tips:• Man kan i dag få personligt designet høreværnmed særlige filtre, der beskytter modstøjende omgivelser. Biografture, træningscenter,fester og familie-komsammen foregåraltid med høreværn.• Økonomiser din tid. Hvis du har været til etarrangement en aften, så forsøg at holde kalenderenfri næste formiddag.ikke ville træffe en endelig afgørelse.I stedet har man taget sagen op tilgenbehandling med et eller to års mellemrum.– Til at starte med var det i orden, atjeg fik en midlertidig pensionsordning.Det kan være svært at vide, hvordanhørelidelsen udvikler sig, og mulighedenfor at komme tilbage på arbejdsmarkedeter der. Men efterhånden erdet svært at blive ved med at stå påstand-by. Jeg ved jo bedst selv hvad jegkan og ikke kan, men min eksistens erafhængig af systemets beslutning. Deter rigtig, rigtig hårdt, siger Karen Margrethe,som har stået meget alene medproblemerne, indtil hun kontaktedeen psykolog på den Tværfaglige Sundhedsklinik.– Hun fik skubbet mig ind på Kropog Kunst-holdet. Kærligt men bestemt.Og det var nok det spark, jeg skullehave, ler Karen Margrethe.En af gevinsterne ved kurset er enstørre kropsbevidsthed. Blandt andetnoget så simpelt som hvordan manstår på sine ben. Ved at vænne sig tilikke at have overstrakte knæ, får manen bedre balance.– Selv når jeg står og venter på bussen,er jeg begyndt at tænke over, at jegikke skal overstrække knæene. Malerkurseter i sig selv en balancetræning,forklarer Karen Margrethe og viserhvordan hun skifter blikket fra motivet,hun kigger på tilbage til lærredetog penslen.– Vi, der har Ménière, har problemermed, at øjnene ikke vil bevæge sig, somvi selv ønsker. På den her måde trænerdu dine øjne naturligt.Selv om det er blevet langt bedre, slipperKaren Margrethe ikke helt forsvimmelhedsanfaldene og kvalmen fraMénières sygdom.– Førhen fik jeg ofte koldbøtte-ture,hvor det hele drejede rundt, og du ikkekunne finde ud af, hvad der er oppe ognede. Så overnattede jeg på badeværelsesgulvet,for her var man jo tættere påkummen, siger Karen Margrethe tørt,og tilføjer at den slags ture heldigvis erpassé. Men tinnitus og lydoverfølsomhedendriller stadigvæk. I dag reagererhun voldsomt på mange lyde, hun tidligereikke tænkte over.– Førhen hørte jeg aldrig lydene frakaffemaskinen og opvasken i baljensom belastende. I dag kan selv denmindste syden fra stegepanden ellerpapir der krølles sammen skære i øret.Karen Margrethe er imidlertid nåetdertil, hvor hun ikke længere prøverikke at bekæmpe hørelidelserne. Hverkenlydoverfølsomheden, Ménière, tinnituseller høreproblemet. Hun menerdet er vigtigt at prøve at acceptere, atde er der.– I stedet forsøger jeg at slå en handelaf, så vi får plads "alle sammen",hvis man kan sige det sådan. Det nytterjo ikke noget at sidde med hænderne iskødet og tænke på det, man ikke kan.Man skal fokusere på det man kan.Og der er meget jeg kan, slutter KarenMargrethe med et stort smil.