Elevhæfte til Det Gamle Testamente

Jeremias’ Bog 35RekabitterneJeremias’ Bog 37–44Babylon erobrer JudaJeremias’ Bog 35 fortæller om begivenheder, som indtrafadskillige år forud for de tidligere kapitler. Vi ved dette,fordi Jojakim (som er omtalt i vers 1) var konge forud forSidkija (nævnt i kapitel 33–34). Dette »tilbageblik« skeradskillige gange i Jeremias’ Bog.Jeremias’ Bog 35 taler om en gruppe mennesker ved navnrekabitterne. De boede i telte uden for byerne og slog sigaldrig ned et bestemt sted. Rekabitterne fulgte visse traditioner,som var blevet givet dem af lederen af deres gruppe.Disse traditioner var ikke en del af deres religion, men defulgte disse regler og traditioner meget trofast. Herren brugtedisse mennesker som en illustration på denne måde: Rekabitterneoverholdt trofast deres menneskeskabte traditioner, menJudas folk overholdt ikke den levende Guds befalinger – befalinger,som har både virkelige og evige velsignelser knyttettil sig. Herren lovede at velsigne rekabitterne for deres oprigtighedog trofasthed.Jeremias’ Bog 36Skriveren BarukJeremias’ Bog 36 beretter om, at Herren befalede Jeremias atnedskrive alle de profetier, som han udtalte mod Israel,Juda og andre lande. Da Jeremias var arresteret, skrev enskriver ved navn Baruk alle Jeremias’ profetier ned og læstedem dernæst på trappen til templet. Nogle af kongensmænd hørte profetierne, fik fat i skrivelserne og læste demfor kongen. Kongen befalede, at skrivelserne skulle brændes,og han prøvede at få Jeremias og Baruk slået ihjel, menHerren skjulte dem. Jeremias udtalte endnu en profeti ogsendte den til kongen. Profetien sagde, at ingen af Jojakimsefterkommere ville blive konge – hvilket var en profeti, dergik i opfyldelse.Jeremias’ Bog 37–44 er hovedsagelig historisk. Denne delfortæller kort historien om Jeremias på den tid, hvor Juda blevødelagt af Babylon, og mange mennesker blev taget til fange.Jeremias’ Bog 37 fortæller, at den egyptiske hær marcheredetil Juda på det tidspunkt, da babylonierne (til tider kaldtkaldæere i disse kapitler) erobrede Juda. Da babyloniernehørte, at egypterne kom, forlod de stedet for en tid. Denne tilbagetrækninggav Juda det falske håb, at Egypten ville frelsedem. Jeremias sagde til Sidkija, at dette ikke ville ske. Pågrund af denne profeti blev Jeremias sat i et fangehul. Sidkijalod ham senere løslade, men han var stadig under husarrest.Jeremias’ Bog 38 fortæller, at lederne i Jerusalem troede,at de kunne klare sig imod babylonierne. De kunne ikke lide,at Jeremias blev ved med at komme med budskabet om, atde skulle lade sig indtage af Babylon, og at alt så ville blive vel.De mente, at budskabet især var dårligt for soldaternes kampånd,så de fik kastet Jeremias i et fangehul, der var værreend det første. En nubisk hofmand ved navn Ebed-Melek fikJeremias væk fra fangehullet, og Jeremias gik endnu engangtil Sidkija. Han mindede kongen om, at hvis han var lydig,ville alt være vel. Men kongen hørte ikke efter hans råd.Jeremias’ Bog 39 fortæller om Jerusalems ødelæggelse, tilfangetagelsenaf kong Sidkija, mordet på Sidkijas sønner,mens han så på, og den tortur, som Sidkija blev udsat for, dade babyloniske angribere stak hans øjne ud. I Mormons Boglærer vi, at en af Sidkijas sønner blev skånet. Den gruppe,der reddede ham, rejste til den vestlige halvkugle og kendesi Mormons Bog som Zarahemlas folk (se Omni 1:14–19;Helaman 8:21). Babylonierne behandlede Jeremias godt.I slutningen af kapitel 39 lovede Herren at velsigne Ebed-Melek for hans venlighed mod Jeremias.Jeremias’ Bog 40 fortæller, at babylonierne frigjorde Jeremiashelt. De foreslog ham at bo hos Gedalja, som de satte til atregere landet, og det gjorde Jeremias. Jøderne fra de omkringliggendelande begyndte at samles i Mispa, hvor Gedaljaboede. En mand ved navn Johanan fandt ud af, at nogle jøderplanlagde at slå Gedalja ihjel, men Gedalja ville ikke ladeJohanan gøre noget for at forpurre planen.Jeremias’ Bog 41 fortæller, hvordan en mand ved navn Ismaelslog Gedalja ihjel. Ismael og hans mænd slog også alle, derboede hos Gedalja, ihjel, hvad enten de var jøder eller babyloniere.Johanan oprettede en hær og angreb Ismaels mænd,163