Potter søger blå ugler - Sct. Georgs Gilderne

privat forening, der lever fedt af at have snabelenlangt nede i statskassen. Desuden enforening hvis ansatte arbejder efter devisen»man er ikke en stor konge, hvis man ikkehar et stort hof«, med deraf følgende overdimensioneretadministration.Forhåbentlig har jeg læst aviser som Fandenlæser bibelen, men der kan være andre gildebrødre,der som jeg gerne vil vide noget merekonkret om den vi skal støtte. Jeg opfordrerderfor redaktøren til at bringe en artikel, derklart redegør for:1. Dansk Flygtningehjælps formålsparagraf.2. Hvad er Dansk Flygtningehjælps årsomsætning,og hvor mange % heraf kommer frastatskassen.3. Hvor mange medlemmer har foreningen,og hvor mange lønnede medarbejderearbejder i Danmark.Med gildehilsenHans Yding, 3. Holstebro gilde* * *Spørgsmålet fra Hans Yding giver en godanledning til at give nogle faktuelle oplysningerom det projekt, som GM Niels-OleKrohn fra Assens-gildet præsenterede som idèpå landsgildetinget i Hillerød, og som landsgildeledelsenefterfølgende har vurderet ogvalgt at sætte i gang.Dansk Flygtningehjælps indenlandske aktiviteterer i dag koncentreret om de frivilligeintegrationsnetværk, om Dansk Flygtningehjælpssprogskoler samt om nogle få finanslovsbestemteopgaver i form af informationsogoplysningsarbejde samt deltagelse i sagsbehandlingog rådgivning. I 1990’erne varDansk Flygtningehjælp statens ”hovedentreprenør”i det indenlandske flygtningearbejde,og mange danskeres billede af Dansk Flygtningehjælpsom en meget stor organisationstammer nok fra den tid.MedlemsorganisationerDansk Flygtningehjælps medlemmer er enrække danske organisationer, i dag 30 Sct.Georgs Gilderne i Danmark medregnet.Medlemsorganisationerne er alle, jf. DanskFlygtningehjælps vedtægter, ”ikke-partipolitiske,frivillige, landsdækkende, humanitæreog mellemfolkelige organisationer, derarbejder på et demokratisk grundlag, og hvisformål er i overensstemmelse med DanskFlygtningehjælps egen formålsparagraf”.FormålDansk Flygtningehjælps formålsparagraflyder således: ”Dansk Flygtningehjælp er enprivat, uafhængig organisation, som pågrundlag af humanitære principper og menneskerettighederhar til formål at sikre flygtningebeskyttelse mod forfølgelse og fremmevarige løsninger på flygtningeproblemer”.Aktiviteter og økonomiDansk Flygtningehjælp deler sine aktiviteter ifire hovedgrupper, alt efter hvorledes definansieres. Procenterne i parentes angiverfordelingen i 2001. De samlede udgifterandrog 572 mio. kr.1. Aktiviteter for indsamlede midler (3,7%)2. Aktiviteter for egne midler (20,0%)3. Aktiviteter for donormidler (69,5%)4. Aktiviteter dækket af tilskud via finanslovenmv. (6,8%)Dansk Flygtningehjælps administration eren delmængde af punkt 4. Udgifter til sekretariatsarbejdeudgjorde i 2001 5,4 mio. kr.eller 1% af de samlede udgifter.I forbindelse med organisationer somDansk Flygtningehjælp taler man gerne om”administrationsprocenten”. Det vil være forkertat sige, at den her kun er 1%, idet der joogså nødvendigvis er en administrativ indsatsi forbindelse med de store udlandsprojekter igruppe 3. Dansk Flygtningehjælps samledeadministrationsprocent er oplyst til at liggepå ca. 6%.Den lave administrationsprocent kommerogså til udtryk i antallet af ansatte. Iflg. organisationensregnskabsberetning var der påhovedkontoret i Borgergade (København) igennemsnit i 2001 ansat 145 medarbejdere,200 medarbejdere var ansat i sprogskolerne(som er en indtægtsdækket virksomhed medsalg af egne ydelser) og 62 var ”distriktsansatte”i de frivillige integrationsnetværk, sommange gildebrødre er engageret i. Der var 70medarbejdere udsendt til internationale projekterog endelig var der i de samme internationaleprojekter 2.500 lokalt ansatte. Det vilsige, at 75% af Dansk Flygtningehjælpsansatte er lokale folk i verdens brændpunkter,og lønudbetalingen til disse medarbejdere ermed til at sætte gang i de lokale økonomier.15