Download blad nr. 1-2004 som pdf - Dansk Beton

BETON FOR FREMTIDENTema om nyere betontyper,som vinder indpas i stigende gradBETONREKORDERPÅ STRIBEFields i Ørestadener stort på alle måderHVID CEMENT GIVERSTÆRKE TÆNDERNyt fyldningsmateriale er betonBETONS STORE VISIONInterview medDansk Betonråds formand1 ◆ 2004FEBRUAR21. ÅRGANG

Nr. 1 · 21. årgang · Februar 2004Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,august og november.Distribueret oplag: 6500Dansk Beton henvender sig til alle, der harinteresse og behov for at holde sig orienteretom den betontekniske og industrielle udviklingi Danmark. Bladet har som formål at sikre, atbetonkonstruktioner, bygninger og produkterfår et godt omdømme i offentligheden, og atbeton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.UdgivereDansk Beton IndustriforeningBetonelement-ForeningenDansk BetonforeningDansk FabriksbetonforeningRedaktionJan Broch Nielsen (ansvarshavende)janbroch@mail.dkDansk Beton,Brøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65Produktion og administrationHenrik Olsenho@paritas.dkParitas Grafik A/SBrøndbytoften 11, 2605 BrøndbyTlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20AnnoncerMedia-People ApSLandskronagade 56B, 2100 København ØOle Bolvig Hansenobh@media-people.dkTlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65AbonnementsprisIndland kr. 210,- excl. moms (4 numre)Udland kr. 260,- excl. moms (4 numre)Løssalg kr. 60,00 excl. momsIndholdStjernen blandt betoner kræver respekt . . . 5Et helt nyt byggemateriale . . . . . . . . . . . . . . 9Danske forsøg med selvrensende beton . . 10Ambitiøst projekt skal øge brugenaf selvkompakterende beton drastisk . . . . 11Biobrændsel ændrer ikke flyveasken . . . . . 14CRC har fundet sin niche . . . . . . . . . . . . . . 17Smil smukt med beton i tænderne . . . . . . 18Latexbeton revner for meget . . . . . . . . . . . 19Beton renser luften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20Beton der ligner en million . . . . . . . . . . . . . 21Det skal lykkes så det vil lykkes . . . . . . . . . 22Betonrekorder på stribe i Ørestaden . . . . . 24Betonkonference i Bahrainmed dansk islæt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Letklinkerblokke klarer optøningmed gasbrænder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . . . 30Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . . . 36Dansk Betonforening, mødekalender . . . . 39BETONFOR FREMTIDENAlle må bidragetil betonvidenDette nummer af Dansk Beton ser nærmere på en rækkenyere og nye betoner, som repræsenterer den store udvikling,der er sket i de seneste år.Det gælder ikke mindst selvkompakterende beton,SCC, som har potentialet til at revolutionere store dele afbetonbrancen. Dels ved at styrke produktiviteten, delsved at forbedre arbejdsmiljøet, fordi arbejdet bliver mindre tungt, og fordider ikke er brug for vibration.Det er karakteristisk for de nyere betoner, at der er brug for viden, forskningog udvikling. Vi ved for eksempel langt fra alt, der er værd at vide om SCC.I en af artiklerne bliver der endog fremsat den lidt provokerende påstand,at SCC snarere er et helt nyt byggemateriale end en videreudvikling af denbeton, vi kender.Det bliver ofte sagt, at industrisamfundet nu er blevet afløst af vidensamfundet.Det gælder også for beton. Et stort innovationskonsortium skal foreksempel skaffe ny viden om SCC, og forskerne er begyndt at interessere sigfor beton på nanometerskala.På den baggrund er det interessant at vende blikket mod Dansk Betonråd,som har en meget ambitiøs vision, der direkte siger, at beton skal være anerkendtsom et højteknologisk konstruktionsmateriale. Betonteknologi skal medandre ord nyde samme opmærksomhed og prestige som mikroelektronik ogbioteknologi.Med al respekt er der et stykke vej endnu. Tiltag som SCC-konsortiet ogarbejdet med betons nanoegenskaber trækker i den rigtige retning. Men derskal meget mere til, hvis visionen skal blive virkelighed. Ganske vist talerDansk Betonråd først om 2025, men det tager tid at forske og at omsætteforskningen til processer og produkter. Så det duer ikke at se tiden an en10-15 år endnu.Derfor er det vigtigt at hele betonbranchen bakker op om visionen. Virksomhederog videncentre må arbejde sammen om at få mest muligt ud af ressourcerne.Det giver samtidig de bedste muligheder for at geare indsatsenmed danske, nordiske og europæiske forskningsmidler.At tiltrække forskningsmidler til betonområdet er måske det allervigtigste,hvis visionen skal blive virkelighed. Der er brug for en meget stor indsats påadskillige forskningsområder – og vi er kun lige begyndt.jbnISSN 0109-758XForsidenFoto: Jan Broch Nielsen

TIL FIELDS I ØRESTAD HAR MT HØJGAARDBRUGT SCC SOM OVERBETON OG IRAMPEKONSTRUKTIONER.Stjernen blandtbetoner kræver respektBETONFOR FREMTIDENFORDELENE VED SELVKOMPAKTERENDE BETON ER STØRREPRODUKTIVITET, BEDRE ARBEJDSMILJØ OG ØGET KVALITET. HVIS MAN VELAF MÆRKE BEHANDLER MATERIALET MED OMHU OG VISER DET RESPEKT,FOR DET KRÆVER OMTANKE AT FÅ SUCCES MED SCC.Med al respekt for andre nyskabelser erselvkompakterende beton (SCC) de senesteårs største fremskridt på betonområdet.Væk er vibrering og det tunge,manuelle arbejde. Den letflydende SCCløber – næsten af sig selv – som en lind,grå masse ud i alle hjørner og kroge, udat omslutte selv kompliceret armering.SCC kan som regel udstøbes somgulv eller overbeton med kun en let afretning.Det gavner arbejdsmiljøet, ogdet gavner produktiviteten – og dermedpengepungen hos bygherre og entreprenør.Derfor er det ikke overraskende, atforbruget af SCC er voksende i Danmark.De store producenter af fabriksbetonmelder om en stigende afsætning.Elementfabrikkerne har også øje for, atbrug af SCC reducerer støjniveauet iproduktionshallerne drastisk.Brug for omhuMen øget produktivitet og bedre arbejdsmiljøhar en pris.SCC kræver omhu allerede vedfremstilling af betonen, hvor der er storekrav til processtyring, idet betonen ermeget følsom for selv små ændringer ivandindholdet.SCC kræver også særlig omtankeved udførelse. Entreprenøren skal væreopmærksom på en række særlige forholdfor at få det fulde udbytte.I frisk tilstand giver SCC anledningtil et højt formtryk. Det stiller størrekrav til formens tæthed og styrke endved støbning med konventionel beton.Hertil kommer særlige krav til beskyttelsemod udtørring af den friskebeton og til glittemateriel. Der stillesogså særlige krav til forankring og fastgørelsei forbindelse med indstøbning aflette varmeslanger og/eller støbningmod løse letklinker, der vil søge modoverfladen af den letflydende beton.“Vi har i Dansk Byggeri kunnet kon-................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 20045

SCC FYLDER AF SIG SELV FORMEN VED ELEMENTPRODUKTION.BETONELEMENT I VIBY S BRUGER CIRKA 25 PROCENTSCC. DET SKER PRIMÆRT AF HENSYN TIL ARBEJDSMILJØET.BETONFOR FREMTIDENstatere en rækketilfælde hvor der– typisk blandtmindre udførende – er opstået problemerved anvendelse af SCC. Som følgeheraf vil vi i samarbejde med betonbranchentage initiativ til at udarbejdeen kort beskrivelse, der omhandler desærlige forhold, man som bruger af SCCskal være opmærksom på”, siger tekniskkonsulent Jacob Hougaard Hansen fraDansk Byggeri.Dagligdag ielementproduktionenHos Betonelement i Viby S er SCC forlængst blevet hverdag til vægelementer,søjler og bjælker, der støbes i vandretteforme. I denne arbejdsproces er der kunbrug for et par sekunders vibration.“Arbejdsmiljøet har været den væsentligstedrivkraft for indførelse af SCC,som er 7-8 procent dyrere end traditionelbeton. Men den lettere udstøbning spillerogså ind”, oplyser direktør H. Stig Møllerfra den sjællandske elementfabrik.Medarbejderne er glade for at arbejdemed SCC, selv om det har væretnødvendigt at indføre nye arbejdsgange.SCC udgør i dag cirka 25 procent affabrikkens totale produktion, idet virksomhedenstadig fremstiller dækelementeraf traditionel, “tør” beton. Batteriproduktionaf vægelementer sker ogsåsom tidligere.H. Stig Møller forventer imidlertid,at brugen af SCC vil stige.“For eksempel ser jeg gode mulighederfor at bruge SCC til batteriproduktionaf vægelementer med store åbninger”,siger han.Virksomhedens laboratorieleder,Søren Hansen, bekræfter, at SCC stillerstørre krav til styring end traditionelbeton. For eksempel kan varierendefugtindhold i tilslaget volde store problemer.“I værste fald bliver betonen såtyndtflydende, at den skiller ad, så tilslagetsynker til bunds”, siger Søren Hansen.Også SCC til anlægSCC har også store muligheder for entreprenørvirksomheder.MT Højgaard har en del erfaringermed SCC fra blandt andet fra Fieldsbyggerieti Ørestaden.................... ...................6Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

“Hidtil har vi primært brugt SCC tilgulve og uarmerede vægge. Men vi vilmeget gerne i gang med at bruge SCC tilanlægskonstruktioner. Det er en af årsagernetil, at vi deltager i det store innovationskonsortiumpå området”, sigerdivisionsdirektør Lars Gredsted fraMT Højgaard.Han ser en oplagt mulighed i forbindelsemed udvidelse af eksisterendekonstruktioner. Som for eksempel nårRingmotorvejen i København skal udbyggesmed et ekstra spor. Her kanovergangen mellem gammel og ny betonblive bedre med SCC, der fylder allehulrum.“Ofte river vi forholdsvis meget afden eksisterende konstruktion ned forat være sikre på, at den gamle og dennye konstruktion er rigtigt forbundetmed hinanden. Men det er ikke nødvendigtmed SCC. Derfor er der her engod mulighed for at løse opgaven billigere”,siger han.Lars Gredsted glæder sig desuden tilat anvende SCC til konstruktioner i aggressivmiljøklasse.Det gælder også til utraditionellekonstruktioner som flydeenheder tilhusbåde, som i stigende grad får pladsvej kajerne i storbyernes ellers tommehavne.“Vi har udviklet en betonkonstruktion,der kan være underdel for forskelligetyper af husbåde og flydende kontorer.SCC kan få stor betydning, fordikonstruktionen af hensyn til vægtenhar nogle ret komplicerede detaljer”, sigerhan.Desuden lægger MT Højgaard ogsåstor vægt på det bedre arbejdsmiljø vedSCC, som kan føre til langt færre varigearbejdsskader, fordi belastningen af betonfolkenesrygge bliver mindre.Også Aalborg Portland ser store perspektiverfor SCC:“SCC er en oplagt mulighed for atøge betons konkurrenceevne. Den udviklingvil vi gerne deltage aktivt i gennemforskningsaktiviteter samt udarbejdelseaf dokumentationsmateriale ogvejledninger i fremstilling af SCC medsåvel hvid som grå cement, siger underdirektørJesper Sand Damtoft.jbnBETONFOR FREMTIDENFakta om SCCSCC er en forkortelse for SelfCompacting Concrete, som pådansk kaldes blandt andet selvkompakterendebeton, flydebeton,vibreringslet beton eller vibreringsfribeton. SCC blev opfundet i Japanfor cirka 15 år siden.SCC kan udstøbes uden – ellermed meget lille – brug af mekaniskpåvirkning. De gode flydeegenskaberopnås ved hjælp af additiver,der for eksempel er polymererbaseret på polycarboxylat.På grund af de bedre flydeegenskaberhar SCC fordele som bedrearbejdsmiljø, bedre betonkvalitet,større produktivitet, minimaltbehov for afretningsudstyr, letterearbejdsgang, mindre tidsforbrug ogen bedre totaløkonomi.SCC kan anvendes på lige fod medtraditionel konstruktionsbeton samti konstruktioner, hvor det er sværtat vibrere betonen tilstrækkeligt.SCC leveres som standard i passiveller moderat miljøklasse. SCC kanarmeres med plast og/eller stålfibre.AALBORG PORTLAND VIL UDARBEJDEDOKUMENTATION OG VEJLEDNINGER IBRUG AF SCC.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 20047

BETONFOR FREMTIDENCIVILINGENIØR LARS NYHOLM THRANE ER NU MIDTVEJSI SIT ERHVERVSFORSKERPROJEKT OM FYLDNING AFFORME MED SCC. DE HIDTIGE RESULTATER VISERBLANDT ANDET, AT SCC OPFØRER SIG I RETNING AFKETCHUP, DER PLUDSELIG BLIVER MEGET FLYDENDE.Et helt nytbyggematerialeDANSK BETONFORSKER: SCC ER NÆRMERE ET HELTNYT BYGGEMATERIALE END EN FLYDENDE VARIATIONAF TRADITIONEL BETON.SCC er i realiteten et helt nyt byggemateriale.Det mener civilingeniør LarsNyholm Thrane, der nu er midtvejs i eterhvervsforskerprojekt om fyldning afforme med SCC.“SCC adskiller sig på så mange mådefra traditionel beton, at jeg godt kan forsvarepåstanden”, siger han.I projektet arbejder Lars NyholmThrane på at kunne modellere formfyldningmed SCC matematisk, herunderat tage højde for blokering af tilslag.Det er en kompleks opgave, fordiSCC har særlige flydeegenskaber og kanindeholde forholdsvis store partikler.Lars Nyholm Thranes definition påSCC er enkel og pragmatisk.“For mig er SCC beton, der kan anvendesuden vibrering. Det understregersamtidig, at SCC er mange forskellige betoner.Der er stor forskel på SCC til gulveog til elementproduktion”, siger han.Ketchup-effektDet hidtige arbejde i projektet har fastslået,at det kræver to parametre at beskriveflydeegenskaberne af SCC: Flydespændingenog viskositeten.Flydespændingen er et mål for denpåvirkning, der skal til, for at betonenoverhovedet begynder at flyde. SCC opførersig lidt som det klassiske eksempelmed ketchup, der kan være svært at fåud af flasken – men som med en tilpasstor påvirkning pludselig bliver endogmeget flydende.Viskositeten er populært sagt et målfor, hvor tyktflydende betonen er.Den erkendelse har betydning forproduktion af SCC.“Betonfabrikkerne styrer normaltbetonens konsistens ved hjælp af enwattmetermåling. Men det er ikke noktil at karakterisere SCC, som afhængeraf to forskellige parametre”, siger LarsNyholm Thrane – og understreger, atdet kræver ny viden i alle led at udnytteSCC optimalt:“Det gælder for både betonproducenter,entreprenører og rådgivende ingeniører.Man kan ikke bare betragte SCCsom en lidt mere flydende, sædvanlig beton”,fastslår han.Danmark på vej i frontSCC er en japansk opfindelse. I Europahar Holland og Sverige været pionerer.Men blandt andet i Sverige er begejstringenover SCC kølet meget af.“En af de væsentligste udfordringerer at opnå robuste SCC’er. Selv om derfortsat er mange mekanismer, vi skalforstå, er det vigtigt ikke at glemme gældendematerialekundskab”, siger LarsNyholm Thrane.Danmark har ikke været pioner, menefterhånden er vi kommet godt med påområdet. Og med for eksempel det nyeSCC-konsortium griber den danske betonsektorfor alvor emnet grundigt an.Erhvervsforskerprojektet gennemføresi samarbejde mellem Betoncentretpå Teknologisk Institut, Byg•DTU, Kemiteknikpå DTU og 4K Beton.jbnDER ER BRUGT HENHOLDSVIS GRÅOG RØD FARVE TIL AT VURDERE STRØM-NINGEN VED UDSTØBNING AF DETTEVÆGELEMENT. FORMEN ER FYLDT VED ATPUMPE SCC IGENNEM STUDSEN NEDERSTI HØJRE HJØRNE.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 20049

BETONFOR FREMTIDENDanske forsøgmed selvrensende betonBETONCENTRET PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT UNDERSØGEREFFEKTEN AF TITANDIOXID I FORBINDELSE MED BETON.Det mikroteknologiskevæksthusArbejdet med selvrensende betonudspringer af et tværfagligtprojekt, det mikroteknologiskevæksthus, som Teknologisk Institutgennemførte i 2003.En del af væksthuset omhandlerkarakterisering af bygningsoverfladerved hjælp af mikro- ognanoteknologi – og brug af disseteknologier til at udvikle pænereoverflader fri for begroning, snavsog nedbrydning.Selvrensende beton, der aktivt nedbryderpletter og skjolder – og som enddarenser luften for bilernes forurening.Måske lyder det utroligt, men ikke destomindre arbejder Betoncentret på TeknologiskInstitut med mulighederne.Den selvrensende virkning er knyttettil stoffet titandioxid (TiO2), somkan reagere med sollys, så der opstår desåkaldte frie radikaler.Frie radikaler nedbryder organiskestoffer, og da begroninger og smuds påbeton ofte er af organisk natur, kan titandioxidholde betonoverfladen fri forsnavs. Tilsvarende kan titandioxid nedbrydeNOx, som er en udbredt luftforureningi byer.“Den rensende virkning af titandioxider velbeskrevet i litteraturen. Nu ervi gået i gang med en række forsøg, derskal afdække, hvordan man får denbedste effekt i forbindelse med beton.Ikke mindst er det ved hvid beton vigtigtat kunne bevare det æstetiske indtryk,som arkitekten har planlagt”, sigerakademiingeniør Dorthe Mathiesen fraBetoncentret.Dyrker grønalger på betonKonkret “dyrker” Betoncentret grønalgerpå en række hvide betonprøver,hvor der er blandet forskellige mængderaf titandioxid i betonen. Resultaterneforeligger i løbet af foråret.Betoncentret samarbejder blandtandre med Teknologisk Instituts PECGroup, som har stor viden om titandioxidtil brug i solceller.“Vi kan måle en effekt på det lys,som betonprøverne reflekterer. Derforved vi, at der sker en fotokatalytisk effekt”,siger civilingeniør, Ph.d. HanneLauritzen fra PEC Group, som fastslår,at det er en stor udfordring at arbejdemed beton og titandioxid, fordi betonsoverflade er inhomogen.Film på overfladenDa betonen kan ændre egenskaber vediblanding af titandioxid, og da iblandingaf titandioxid kan fordoble prisen på betonen,arbejder Betoncentret også medkun at påføre en tynd film af titandioxidi betonoverfladen.Betoncentret ser også på overfladeegenskabersom fx ruhed og vædeevnefor at undersøge risikoen for begroningsom følge af variationer i overfladenskarakteristika.Det sker med forskellige målemetoder,som Betoncentret har til rådighed ikraft at et tværgående samarbejde medandre faglige centre på Teknologisk Institut.jbnDER ER GODT GANG I ALGERNE PÅDENNE BETONSILO I KORSØR. MÅSKEKUNNE DET VÆRE UNDGÅET VED ATTILSÆTTE BETONEN TITANDIOXID.MÅLET FOR DET MIKROTEKNOLOGISKEVÆKSTHUS PÅ TEKNOLOGISK INSTITUT ERPÆNERE OVERFLADER FRI FOR BEGRONING,SNAVS OG NEDBRYDNING. DET ER DER SÅABSOLUT BRUG FOR HER.................... ...................10Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Ambitiøst projekt skal øge brugenaf selvkompakterende beton drastiskBETONFOR FREMTIDENSYTTEN VIRKSOMHEDEROG VIDENCENTRE GÅR SAMMENI INNOVATIONSKONSORTIUM.Om fem år skal selvkompakterendebeton (SCC) være den mest anvendtebetontype i Danmark.Det er det ambitiøse mål for etnyt innovationskonsortium, dersamler 17 virksomheder og videncentreom at give SCC et teknologiskløft.Divisionsdirektør Lars Gredstedfra MT Højgaard er formand forkonsortiets styregruppe. Han erkender,at målet er ambitiøst. Men fordeleneer så store, at det er godgrund til at lægge sig i selen – bådenår det gælder arbejdsmiljøet vedbetonarbejde, produktiviteten ogkvaliteten af de færdige konstruktioner.“Kort sagt vil vi på en gang forbedrearbejdsmiljøet, øge byggerietsproduktivitet og forbedre kvalitetenved at skabe den viden, der er nødvendigfor at gøre SCC til den mestanvendte betontype”, siger LarsGredsted.SCC til gulve, elementer oganlægKonsortiet skal arbejde i tre år. Indsatsenbegyndte i oktober 2003, og i decembervar samtlige deltagere samlet tilOM FEM ÅR SKAL SCC VÆRE DEN MESTANVENDTE BETONTYPE I DANMARK.“VI VIL FORBEDRE ARBEJDSMILJØET, ØGEBYGGERIETS PRODUKTIVITET OGFORBEDRE KVALITETEN PÅ EN GANG”,SIGER FORMANDEN FOR SCCKONSORTIETS STYREGRUPPE,DIVISIONSDIREKTØR LARS GREDSTEDFRA MT HØJGAARD.et stort og vellykket kick-off seminarhos MT Højgaard.“Det er vigtigt, at alle har en fællesforståelse af opgaverne, når syttenparter skal arbejde sammen”,fastslår Lars Gredsted.FORTSÆTTES SIDE 13................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200411

FORTSAT FRA SIDE 11Beton bliver brugt til mange ting. Derforhar konsortiet valgt at afgrænseindsatsen til tre områder, hvor SCChar de største muligheder.Det er gulve, elementer og anlægsarbejder.Lars Gredsted understreger, atgrænserne ikke ligger snævert fast.Der er mulighed for også at se nærmerepå andre anvendelser, hvis resultaterneviser sig at pege i den retning.Projekter og disciplinerDe konkrete aktiviteter er delt op itre overordnede projekter og totværgående discipliner.Projekterne arbejder med henholdsvismaterialeudvikling, fremtidensbetonfabrik og udførelse af betonkonstruktionermed SCC. Det enkelteprojekt arbejder både med SCCtil gulve, elementer og anlæg.Den ene tværgående disciplin sernærmere på produktivitet og arbejds-Innovationskonsortietfor selvkompakterende betonInnovationskonsortiet er et samarbejdsprojekt, der skal styrke danskevirksomheders produkt- og serviceudvikling. Deltagerne repræsentererhele værdikæden fra producenter til forskningsinstitutioner.Kerneparterne i konsortiet er: 4K Beton, MT Højgaard,Aalborg Portland,Videometer,Betonelement, Instituttet for Matematisk Modelleringved DTU og Betoncentret på Teknologisk Institut, som leder projektet.Desuden deltager: NCC Råstoffer, Dragsholm Beton, Emineral, ElkemMaterials, BYG•DTU, Byggeriets Evalueringscenter, Ecole PolytecniqueFederale de Lausanne, Eidgenössische Materialprüfungsanstalt, ByggerietsArbejdsmiljøcenter og Vejdirektoratet.Ministeriet for Videnskab,Teknologi og Udvikling støtter innovationskonsortietmed 7,7 millioner kroner. Ud over det bidrager deltagerneselv med 13,3 millioner kroner.miljø. Her spiller Byggeriets EvalueringsCenter og Byggeriets Arbejdsmiljøcentercentrale roller.“Vi ønsker at få en seriøs dokumentationfor de samfundsmæssigegevinster ved øget brug af SCC”, sigerLars Gredsted.Den anden tværgående disciplin erformidling og implementering, derbåde omfatter informationsaktiviteterog afprøvning af de nye teknologier ifuld skala.Innovationskonsortiet afsluttes i2006.jbnStigende omkostninger til deponi af slam og restbetonCPT har løsningen!Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og stenBIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding afsand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner ogbetonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem& produktionsmaskiner.Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelsei produktionen af renset vand og slam.Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning tilbetonindustrien inkluderer desuden:• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning tilfarvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,betonudlæggere, armering, overfladebehandling…• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…• Betonbiler & betonbåndCPT A/S, DanmarkKalekovej 50 · DK-5600 FaaborgTel: +45 62 65 20 70Fax: +45 62 65 20 80Email: hk@cpt-as.dkCPT A/S, SverigeHolmby 1503 · SE-240 32 FlyingeTel: +46 46 52 784Fax: +46 46 52 786Email: vic@cpt-as.dkBesøg vores hjemmesidewww.cpt-as.dk................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200413

Biobrændsel ændrerikke flyveaskenDANSKE KRAFTVÆRKER SKAL FREMOVER SUPPLERE KULFYRINGENMED BIOBRÆNDSLER. NY UNDERSØGELSE VISER, ATBETONBRANCHEN FORTSAT TRYGT KAN BRUGE FLYVEASKEN.BETONFOR FREMTIDENDet bliver næppeet problem forbetonbranchensbrug af flyveaske,at kraftværkerne fremover også skal anvendebiobrændsel på de kulfyrede anlæg.Det viser undersøgelser af en flyveaske,der er resultatet af forbrænding af10 procent halm og 90 procent kul.Forsøget er foretaget af Betoncentretpå Teknologisk Institut. Det konkluderer,at forskellen på denne samfyringsaskeog en ren kulaske er meget lille.“Forskellen er ikke større end denforskel, der i forvejen er på flyveaskerfra forskellige typer kul eller fra forbrændingi forskellige kedelanlæg”, oplyserseniorkonsulent Anette Berrig fraBetoncentret.Krav fra regeringenDet er regeringen, der har besluttet, atkraftværkerne skal anvende biobrændslersom et led i bestræbelserne på atbegrænse CO2-udledningen.Beslutningen blev modtaget med envis bekymring hos såvel kraftværkersom betonproducenter. For hvad villesamfyringsaske betyde for betonkvaliteten?“Den værst tænkelige situation villevære, at betonproducenterne mistedetilliden til flyveasken, og derfor ikke villebruge den. Så skulle kraftværkerne tilat deponere store mængder aske frarøgrensningen. Aske, som ellers gør nyttei beton”, siger Annette Berrig.Projektet har haft en følgegruppemed repræsentanter for E2, Elsam, 4KBeton og Betonindustrien Fællesråd.Næste fase omfatter fabriksforsøg medsamfyringsaske hos Unicon Beton og 4KBeton.Ny europæisk standardEt andet potentielt problem er, at de eksisterendestandarder for beton kun tilladerbrug af flyveaske fra ren kulfyring.Situationen er dog forudset på europæiskplan, hvor en revision af standardenfor flyveaske, EN 450-1, er på vej tilden endelige afstemning.Den nye standard tillader brug afaske fra samfyring med for eksempeltræspåner, olivenskaller, kød- og benmel,spildevandsslam, petcoke og affaldfra papirproduktion.Dog må disse materialer højst bidrage10 procent til flyveasken.Den kommende standard er harmoniseret.Det betyder, at flyveaske fremoverskal CE-mærkes.“Den europæiske standard kan tidligsttræde i kraft i efteråret 2004. Derforbliver der nu stillet forslag om, at detdanske tillæg til betonstandarden EN206-1 skal indeholde en bestemmelseom, at det er tilladt at følge den foreløbigeudgave af EN 450-1. Dermed vildet formentlig være muligt at brugesamfyringsaske fra april 2004, så bådebetonbranchen og kraftværkerne undgåren periode, hvor nogle danske flyveaskerprincipielt ville være forbudte”, sigerAnette Berrig.Standarden indfører udvidede kravtil prøvning og dokumentation af flyveaske.Ifølge Anette Berrig sikrer kraveneen bedre dokumentation af samfyringsaskerend af traditionel flyveaske.jbnFREMOVER KAN OP TIL 10 PROCENT AFFLYVEASKE BESTÅ AF ASKE FRA BLANDTANDET TRÆ, HALM ELLER BENMEL. MEN DETFÅR INGEN BETYDNING FOR BETON-KVALITETEN, VISER NYE UNDERSØGELSER....................14...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Dramix ®Stålfibre til ethvert formål:■ industrigulve■ selvkomprimerende beton■ afretningslag/slidlag■ betonelementer■ belægninger■ sprøjtebetonBEKAERT-betonbranchens fiberleverandørAlgade 26, 4000 Roskilde,tlf. 46 36 26 26, fax 46 36 50 73INTEGREREDE LØSNINGERBetonblandeanlægBlandanlæg fra VorningMaskinfabrik til færdigbetonog blokstensanlæg. Vi kanlevere totalløsninger, samtspecial-løsninger efter ønske.Bloksten og elementproduktionVorning Maskinfabrik kanlevere og designe kompletteløsninger til blokstensanlægog elementproduktionFingercarVorning Maskinfabrik leverekomplette løsninger af fingercarog kranlæg med laserstyringaf kørefunktioner.ForædlingsanlægPatenteret system medhøj kapacitet, leveres online/offline og mobilt bygget istandard 12 m trailer.Evt. som indbygning i eksisterendeanlæg.................... ...................16NYT: støbeborde til elementproduktionVorning Maskinfabrik ApSInternational leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrienIndustrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dkDansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

CRC har fundet sin nicheDEN SEJE CRC-BETON KOMMER ALDRIG TIL ATKONKURRERE MED ANDEN BETON, NÅR DET GÆLDERMÆNGDER. MEN TIL LETTE OG ELEGANTEKONSTRUKTIONER HAR DER VIST SIG MULIGHEDER.BETONFOR FREMTIDENDer skulle et skifti fokus til, før CRC(Compact ReinforcedComposite)fandt sit ståsted ibetonverdenen.CRC er kort fortalt en beton med højtrykstyrke og et stort indhold af stålfibre,som giver materialeegenskaber etsted imellem traditionel beton og stål.CRC blev opfundet i 1986 af AalborgPortland. Men på grund af de specielleegenskaber for CRC blev der udført etomfattende udviklingsarbejde for atopnå den fornødne dokumentation.Det tog derfor adskillige år, før materialetkom på markedet i 1995.Oprindeligt var opmærksomhedenprimært rettet mod avancerede konstruktioner,der kunne udnytte CRC’ssærlige genskaber optimalt. Men bygherrerog rådgivere var ikke særligt interesseredeog foretrak de velkendteløsninger.Lette og elegante løsningerCRC fandt først sin niche, da mere dagligdagskonstruktioner som trapper ogaltaner kom i søgelyset.CRCCRC har en meget stor sejhed grundaf det store indhold af små, stive stålfibreog tætliggende armering. Mulighederneligger derfor især i materialets sejhedog bøjestyrke, der giver designerennye frihedsgrader.“CRC er et forholdsvis snævert nicheprodukt”,erkender direktør BendtAarup fra CRC Technology, der sælgerCRC-binder.CRC er dyrere end traditionel beton,og det sætter naturlige begrænsningerfor anvendelsen. Til gengæld fylder etCRC-element typisk kun en tredjedel afet tilsvarende betonelement.“CRC bliver derfor valgt, hvor arkitektenønsker en let og elegant løsning,og hvor bygherren er interesseret i detflotte udseende”, siger Bendt Aarup.I de tilfælde, hvor egenskaberne iCRC udnyttes til et enklere og billigerebærende system eller til en mere simpelmontering, kan det føre til besparelserfor det samlede projekt. Det har i enrække tilfælde også har gjort CRC interessantfor entreprenørerne.Tynde søjlerCRC er hidtil mest blevet anvendt tiltrapper og altaner. Men nu bliver derCRC betyder Compact Reinforced Composite og er en mørtel medhøj styrke og et stort indhold af stålfibre, der typisk er 0,4 millimeteri diameter og 12 millimeter lange.CRC-binderen er en særlig hvid cement med meget mikrosilica og ettørt superplastificeringsmiddel.CRC’s egenskaber afhænger af tilslag, hovedarmering og fiberarmering.Typisk er trykstyrken mellem 140 og 400 MPa. Bøjestyrken liggermellem 30 og 200 MPa. E-modulet er 40-80 GPa.TRAPPE UDFØRT AF CRC. UDVENDIGT ERTRINTYKKELSEN KUN 30 MILLIMETER.TRAPPEN ER TEGNET AF ARKITEMA OGUDFØRT AF BETON-TEGL.også fremstillet andre typer af elementerså som dæksler, bjælker og søjler.Et af de seneste produkter er søjler, inogle tilfælde med tværsnit ned til beskedne80 gange 80 millimeter. Det betyderfx, at søjlerne kan skjules inde i enlet væg.Egen virksomhedBendt Aarup har siden 1988 arbejdetmed CRC på Aalborg Portland. I 2001blev parterne enige om, at Bendt Aarupskulle fortsætte indsatsen i eget regi.CRC elementerne produceres i dag aftre virksomheder – PL-Beton og Beton-Tegl samt Hi-Con, der som CRC Technologystartede op i 2001.Udlandet har i flere år vist stor interessefor CRC, men der er endnu kuni beskedent omfang gennemført projektermed CRC. Materialet er dog blevetbrugt i enkelte tilfælde som for eksempeltil foringer af dybtliggende minegangei Skotland eller til meget tynde,hule bjælker i Spanien.jbn................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200417

Smil smukt med betoni tænderneFØRST BRUGTE TANDLÆGERNE KVIKSØLVAMALGAM. SÅKOM PLASTFYLDNINGERNE. OG NU ER TANDBETON, BASERETPÅ HVID DANSK CEMENT, PÅ VEJ UD I KLINIKKERNE.Ordet betonbisser har fået en helt nybetydning efter at DENTSPLY, verdensstørste producent af produkter til professioneltandpleje, har søgt patent påto nye fyldningsmaterialer, der bogstaveligtalt er baseret på cement.Det ene produkt har en særligdansk vinkel, idet det indeholder hvidcement fra Aalborg Portland. Denne“tandbeton” kan både anvendes til almindeligefyldninger og i forbindelsemed rodbehandling.“Vi fik til vores overraskelse pludseligen henvendelse om en prøve fraden amerikanske forsker, der har udvikletdet nye fyldningsmateriale. Densvarede vi naturligvis positivt på, selvom denne anvendelse næppe fører tilsalg af mange ton cement”, siger underdirektørJesper Sand Damtoft fraAalborg Portland.Det nye produkt med AalborgWhite er testet både på dyr og menneskermed godt resultat.“Vi valgte Aalborg White, fordidenne cement er kendt for sin hvidhedog ensartede kvalitet”, oplyser CarolynM. Primus, som er den forsker, der harudviklet tandcementen.Råmaterialer til brug i tandfyldnin-ger skal opfylde standarder for båderenhed og fysiske egenskaber, og detklarede den danske cement.jbnNOTER·NOTERNordisk seminar om beton og miljøDen nordiske betonbranche mødtes i Oslo 11. og 12. november 2004til seminaret Concrete the sustainable construction material – Technicalopportunities for the future. Seminaret blev arrangeret af det nordiskenetværk Concrete for the Environment og Norsk Betongforening.Miljøseminaret i Oslo viste, at den internationale betonbranche i enårrække systematisk har udviklet betonens miljøegenskaber. Foredragenepræsenterede eksempler på, hvordan beton kan bruges aktivt ved projekteringfor at reducere det totale energiforbrug. Foredragene belysteogså, hvordan både cement- og betonbranchen i stadig større gradbruger recirkulerede materialer og materialer, der ellers ville være affald.Dansk mole beskytter maldivisk havnMT Højgaard har opført 600 meter mole på øen Villingili i Maldiverneaf 300 U-formede betonelementer. Elementerne blev støbt i træforme,leveret af Hünnebeck Danmark.Cowi til UngarnCOWI har netop indgået en aftale med den ungarske regering omassistance til regional udvikling i landet. Med en kontraktsum på 125millioner kroner er aftalen den hidtil største af sin art.Opgaven betales af den ungarske regering og EU. Indsatsen skal hjælpede ungarske kommuner, amter og ministerier med at udvikle projekter, sålandet ved sin indtræden i EU den 1. maj er klar til at søge investeringsstøttefra EU’s regionaludviklingsfonde.................... ...................18Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Latexbetonrevner for megetBETONFOR FREMTIDENHURTIG REPARATION AF BROERS BELÆGNING KAN SPARESAMFUNDET FOR MANGE PENGE. LATEXBETON VARDERFOR UDSET SOM EN AF DE MEST LOVENDE METODER.MEN UVIST HVORFOR REVNER BELÆGNINGERNE.De danske forsøg med hurtige og effektivebroreparationer ved hjælp af latexmodificeretbeton er løbet ind i vanskelighedermed uventede revner i betonen.I alt er der udført fem belægningermed uarmeret latexbeton i Danmark.Kun ét af de fem forsøg er sluppet forrevner.Vejdirektoratet har derfor sat nyeforsøg med latexbeton i bero.“Metoden har indtil nu ikke væretden store succes. Generelt er revnedannelsenfor stor, og vi ved endnu ikkeLatexmodificeret betonLatexmodificeret beton (LMC) harbedre bearbejdelighed, bedre sammenhængmellem tilslag og pasta,lavere permeabilitet samt ikkemindst øget fleksibilitet og bedrevedhæftning til eksisterende beton.LMC har kort afbindingstid ogrelativt høje tidlige styrker.Latex tilsættes i form af enemulsion. En typisk latexmodificeretbeton har følgende data:• Cement: 350 kg/m 3• Mikrosilica: 12 kg/m 3• Latex emulsion:100-120 kg/m 3• Superplast: 0,7 kg/m 3• Tilslag• V/c forhold: 0,36• Luftindhold i frisk beton: 5,2 %• Sætmål: 170 mm• Afbindingstid: ca. 2,5 timerFordelen ved latexmodificeretbeton er en hurtigere afbinding, såen broreparation afsluttes hurtigere,og et mere fleksibelt materiale,som burde kunne reducere risikoenfor revnedannelse.hvorfor. Vi har ikke opgivet latexbeton,men det er nødvendigt at få mere atvide, før vi går videre”, siger ingeniørArne Henriksen fra Vejdirektoratetsbroafdeling.Mange penge at spareBaggrunden for forsøgene med latexbetoner et ønske om at kunne udskiftebelægningen på broer hurtigt for atnedsætte trafikuheld og trafikantgener iforbindelse med arbejdet.Der er mange penge at spare forsamfundet ved hurtige reparationsmetoder.Beregningsmodeller viser, at trafikantgeneomkostningerneved vejarbejderkan være flere gange større end prisenpå selve arbejdet.I princippet er det muligt at reparere/beskytteen bro ved at udlægge étlag latexbeton, der både kan beskyttebroens bærende konstruktioner modfugt og virke som slidlag. Det er betydeligtenklere end den traditionelle metode,der omfatter fugtisolering med fxepoxygrunder samt 4-5 lag bitumenbaseredematerialer.Metoden har været anvendt i mangeår i USA med godt resultat. Amerikanskeerfaringer viser, at det er muligt atproducere beton, der binder af og udviklertrykstyrke hurtigt.Fynsk pionerindsatsFyns Amt har gennemført flere forsøgmed latexbeton. Det største er Rismarksbroen,der er 180 meter lang og13 meter bred. Belægningen blev udførtefter en amerikansk metode med mobiltblandeanlæg og udlæggemaskine.HUNDREDVIS AF BILER I KØ PÅ EN IND-FALDSVEJ EN MORGEN PÅ VEJ PÅ ARBEJDEER EN KOSTBAR AFFÆRE FOR SAMFUNDET.TRAFIKANTGENEOMKOSTNINGERNEVED VEJ- OG BROREPARATIONER KANVÆRE FLERE GANGE STØRRE END SELVEREPARATIONEN.Efter et par år er selve latexbetonen nubegyndt at revne. Vedhæftningen tilden underliggende beton er god, menrevnerne nedsætter belægningens evnetil at holde fugt og vejsalt væk fra debærende konstruktioner.Sektionsingeniør Peter Overgaardfra Fyns Amt tror stadig på latexbetonsom fremtidens reparationsmetode:“Der er store muligheder ved at renoveremed latexbeton, fordi vi slipperfor at lave isolering. Men vi har brug forat kunne styre processen bedre. Vi vedikke præcist, hvad der er gået galt. Detarbejder vi kraftigt på at finde ud af”, sigerhan.Peter Overgaard lægger ikke skjulpå, at det er “gevaldigt irriterende, atmetoden ikke fungerer i Danmark, nården virker perfekt i USA”.Derfor arbejder han nu at få flereoplysninger hjem fra USA og på at laveen beregningsmodel for revnedannelseni samarbejde med amtets rådgiver.jbn................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200419

Beton renser luftenNYT PROJEKT SKAL DOKUMEN-TERE MILJØGEVINSTEN VEDKARBONATISERING AF BÅDE NYOG GAMMEL BETON.Beton og grønne planter har en væsentlig egenskabfælles. Både skovens træer og motorvejenesbroer optager og binder CO2 fra luften – og virkerderfor til gavn for miljøet.Nu skal betydningen for miljøet af betons karbonatiseringdokumenteres. Det sker i et projektunder Nordisk Industrifond. Formålet er et få etmere korrekt billede af betons miljøegenskaber.Både bygninger, konstruktioner og byggeaffaldi form af nedknust beton karbonatiserer og binderderved en del af den CO2, der frigives ved fremstillingaf cement. Men hidtil har det ikke væretmuligt at tage denne effekt med i regnestykket,når man ser på cementindustriens bidrag til CO 2 -udslippet og betons miljøegenskaber.Konsekvensen er, at betonens bidrag til CO2-udslippet er blevet sat for højt.Konkret ser projektet blandt andet nærmerepå: Optagelse af CO2 i forskellige betontyper, optagelseaf CO2 i nedknust beton og den totaleCO2-optagelse i beton.Deltagerne i projektet er Aalborg Portland, Betonindustriensfællesråd og Betoncentret på TeknologiskInstitut fra Danmark, Norsk Byggforskningsinstitut,Norcem og Elkem fra Norge, Cementoch Betoninstitutet og Cementa fra Sverige samtIslands Byggeforskningsinstitut.Projektet har et samlet budget på cirka 2,3 mio.kr. Det er netop begyndt og afsluttes i sidste halvdelaf 2005.jbnPULLERTEN MARKERERINDKØRSLEN TIL ENPARKERINGSPLADS. MENDEN FJERNER OGSÅ CO 2FRA LUFTEN.AALBORG PORTLAND HARVERIFICERET KARRUSELLENSRESULTATER VED AT SAMMEN-LIGNE FLISER, DER HAR VÆRETEN MÅNED I KARRUSELLEN,MED IDENTISKE FLISER,DER HAR TILBRAGTET ÅR UDENDØRS.Et nyt begreb er blevet interessant i forbindelsemed bygninger og konstruktioner. Deter betonoverfladernes æstetiske holdbarhedforstået som betonens evne til blive ved medat se godt ud og eventuelt patineres og ældespå en forudbestemt måde.Ikke mindst den hvide betons indtog påmarkedet har sat fokus på den æstetiskeholdbarhed. Bygherrer og arkitekter vælgerhvid cement for udseendets skyld, men deter med hvid beton som med en nystrøget,hvid skjorte. Selv en beskeden plet kan ødelæggeet tindrende flot helhedsindtryk.Aalborg Portland satser meget på hvid cement.Derfor er virksomhedens forskningscenteri gang med et omfattende projekt medtitlen Whiadur. Projektet skal føre til videnog vejledning om æstetisk holdbare overfladeraf hvid beton.“Markedet mangler fortsat tiltro til hvidbetons æstetiske holdbarhed. Det vil vi gernelave om på, for hvid beton kan sagtens væreflot at se på i meget lang tid”, siger projektlederTommy Bæk Hansen fra Aalborg Portland.................... ...................20Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Beton der ligneren millionSKRÆDDERSYET FARVEMÅLEUDSTYR OG EN NYUDVIKLETKLIMAKARRUSEL SKAFFER VIDEN OM HVID BETONSÆSTETISKE HOLDBARHED HOS AALBORG PORTLAND.Projektet har været i gang i mereend to år, og de første konklusioner liggerklar.Den ene konklusion er, at overfladenstæthed og styrke har meget storbetydning for den æstetiske holdbarhed.En beton med en tæt og stærkoverflade vil nemmere bevare sit godeudseende.Den anden konklusion er, at designog vedligehold er afgørende. Der ermange ting at tage højde for allerede idesignfasen, hvis betonen vedblivendeskal være smuk. Og selv om beton ikkebehøver vedligeholdelse i samme omfangsom fx træ, glas og stål, så skal derdog gøres en indsats for at bevare overfladen.Skræddersyet udstyrI projektets første år har forskningscentretblandt andet udviklet udstyr, der erskræddersyet til at måle farve på betonoverflader.Det sker i praksis ved 96 farvemålingerpå overfladen af en prøveflise,der er 25 gange 35 cm.Dermed er det muligt at dokumenterefarveændringer på prøvefliser, derhar været anbragt udendørs i en periode.Det er en pålidelig, men i sagens naturtidskrævende testmetode.“Vi kan dokumentere forandringenmed disse forsøg, men vi kan ikke fremskriveresultaterne”, siger Tommy BækHansen.Derfor har virksomheden for opmod en million kroner udviklet ensærlig klimakarrusel, som nu er klar tilindsats. Klimakarrusellen accelerererældningen cirka 15 gange, så en månedsvarer til lidt over et år i det virkeligeliv.Frost, sol, vand og snavsKarrusellen har en indre, roterendeholder for 36 fliser, som føres gennemforskellige klimakamre. Både eksponeringstidenog rækkefølgen kan programmeres.Typisk udsætter karrusellen flisernei løbet af et døgn for nedkøling til minus20 grader, en svag vandtåge, ultravioletbelysning som illuderer sollys og støv iform af fint kvartssand, der eventuelt ertilsat farvepigment.“Muligheden for at bruge støv gør klimakarrusellenenestående. Det har kræveten stor indsats at udvikle et system,hvor støvet rammer fliserne på en realistiskmåde, der svarer til naturlig tilsmudsning”,siger Tommy Bæk Hansen.Tommy Bæk Hansen har verificeretkarrusellens resultater ved at sammenlignefliser, der har været en måned ikarrusellen, med identiske fliser, derhar tilbragt et år udendørs.“Resultatet er, at fliserne ligner hinanden.Derfor har vi nu for første gangmuligheden for at vise, hvordan hvidbeton ser ud om fx 10 år. De første forsøggår i gang her i begyndelsen af2004”, siger han.Whiadur-projektet omfatter desudenomfattende litteraturstudier og etantal testelementer, der skal anbringeslangs veje på Sjælland i løbet af 2004.jbn“MULIGHEDEN FOR AT BRUGE STØV GØRKLIMAKARRUSELLEN ENESTÅENDE”, SIGERPROJEKTLEDER TOMMY BÆK HANSEN FRAAALBORG PORTLAND.AALBORG PORTLAND HAR FOR OPMOD EN MILLION KRONER UDVIKLET ENSÆRLIG KLIMAKARRUSEL, SOM NU ERKLAR TIL INDSATS. KLIMAKARRUSELLENACCELERERER ÆLDNINGEN CIRKA15 GANGE.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200421

Det skal lykkes såDANSK BETONRÅDS BETONVISION 2025 ERAMBITIØS. MEN RÅDETS FORMAND, PETERKOFOED, VAKLER IKKE. OM 21 ÅR SKALBETON VÆRE ET MATERIALE MED ENDOGMEGET HØJ STATUS.Vi er i 2025, og det er gyldne tider for både entreprenører,rådgivere og betonproducenter. Virksomhederne har tal påbundlinien, som man kun kunne drømme om i begyndelsenaf århundredet. De unge talenter konkurrerer om at kommetil at arbejde med beton i stedet for IT. Bygherrerne tryglerom at få betonfacader, og selv miljøaktivister ved, at intetovergår beton – heller ikke når det gælder godt indeklima.Lyder det for godt til at være sandt eller ligefrem vanvittigt?Måske, men det er faktisk den hurtige udgave af Betonvision2025 fra Dansk Betonråd.Dansk Betonråds formand, koncerndirektør Peter Kofoedfra MT Højgaard, medgiver da også, at visionen er meget ambitiøs.Men uden ambitiøse mål sker der ikke så meget – også er der trods alt ikke mindre end 21 år endnu til at ændrepå tingene.“Med visionen har vi udstukket kursen og sat en rækkemål, som alle dele af betonbranchen skal være med til at nå.Dansk Betonråd vil løbende følge op på udviklingen inden forde fire fokusområder, vi har udpeget, og vi vil hele tiden forsøgeat skubbe udviklingen i den rigtige retning”, siger PeterKofoed og tilføjer:“Det skal lykkes, så det vil lykkes”.BETON SKAL IKKE GEMMES VÆK BAG RUSTNE PLADER. I 2025INDGÅR BETON SYNLIGT OG ELEGANT I MODERNE BYGGERI ISAMSPIL MED ANDRE BYGGEMATERIALER, OG BETONUNDERSTØTTER KONSTRUKTIONENS ÆSTETISKE INDTRYK.................... ...................22Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

det vil lykkesDet gælder om atstå sammenHan betegner visionen som et øjebliksbillede,som det vil være naturligt atændre hen ad vejen. Derfor hørerDansk Betonråd også gerne kommentarerog forslag.“Vi må alle prøve at stå sammen omdette. Hvis nogen føler sig overset, skalde bare sige til”, siger Peter Kofoed.Betonvision 2025 har blandt andeten workshop fra september 2002 somgrundlag for tankegodset. Og netopworkshops kan blive et af rådets vigtigsteredskaber fremover.“Det er naturligvis en begrænsning,at vi ikke har midler til at igangsætteprojekter. Derfor må vi koncentrere osom at præge udviklingen, så de aktiviteter,andre sætter i gang, trækker i denrigtige retning”, fastslår Peter Kofoed.Økonomi i centrumDerfor er Peter Kofoed glad for nyskabelsersom for eksempel SCC-konsortietog Byggeriets Evalueringscenter.I 2025 SKAL PRODUCENTER, RÅDGIVERE OG ENTREPRENØRER, DER ARBEJDER MED BETON,HAVE EN ATTRAKTIV INDTJENING. OG PRODUKTIVITETEN I BETONBRANCHEN SKAL VÆREFORBEDRET MED 50 PROCENT.Sidstnævnte skal blandt andet udviklenøgletal og målemetoder, der kan giveet regulært billede af byggeriets produktivitet.Sådanne nøgletal er vand på DanskBetonråds mølle. Peter Kofoed prioriterervisionen om, at alle dele af betonbranchenhar en attraktiv indtjening,meget højt. Det forudsætter mulighedfor dels at kunne måle fremskridtene,dels at sætte tal på, hvor kostbare byggeprocessensmange fejl er.“Økonomi er omdrejningspunktet.Det er nødvendigt at tjene penge for atkunne arbejde med de andre dele af visionen”,siger han.I den kommende tid arbejder DanskBetonråd videre med visionen. Rådethar også planer om en indsats for at forbedrebetons omdømme ved hjælp afgode historier om beton.jbnBetonvision 2025• Beton er anerkendt som et højteknologiskkonstruktionsmateriale, der fremstilles i etfuldt automatiseret og intelligent produktionsapparat,og som indbygges æstetisk ikonstruktioner med stor arkitektonisk værdi.• Beton er et multifunktionelt byggematerialeog kan skræddersys til formålet, hvilket gørbetonkonstruktioner konkurrencedygtigebåde funktionelt, miljømæssigt og økonomisk.• Betonbranchen er attraktiv og beskæftigerveluddannede og kompetente medarbejdere.Vision for effektivitet og økonomi• Producenter, rådgivere og entreprenører,der arbejder med beton, har en attraktivindtjening.• Produktiviteten i betonbranchen er forbedretmed 50 procent.• Mængden af fejl ved projektering, betonleverancer,ved elementproduktion og vedudførelse af betonkonstruktioner er nedsatmed 90 procent.Vision for æstetik,funktion og fleksibilitet• Beton indgår synligt og elegant i modernebyggeri i samspil med andre byggematerialer.Beton understøtter konstruktionens æstetiskeindtryk.• Beton kan skræddersys til formålet, dvs.beton som materiale fremstilles med egenskaber,der passer præcis til den aktuellebetonkonstruktion. Betonkonstruktioner erfleksible i det statiske system med henblik påombygning og udvidelse.Vision for miljø,arbejdsmiljø og indeklima• En betonkonstruktions samlede miljøpåvirkninggennem hele livscyklus er reduceret tilet minimum og lever løbende op til kravtil energimæssig ydeevne.• Arbejdsmiljøet på byggepladserne og påfabrikkerne, herunder støj, støv, fysiskebelastninger, ulykker, osv. er forbedret med50 procent.• Betons positive effekt på bygningersindeklima udnyttes i højere grad.Vision for rekruttering,uddannelse og FoU• Betonbranchen er en attraktiv industri,der tiltrækker dygtige unge og giver godekarrieremuligheder.• Hastigheden for teknologioverførselaf forskningsresultater til anvendt videni industrien er forkortet.• Danmark er internationalt førende indenfor FoU på udvalgte områder.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200423

Betonrekorder45.000 TON FABRIKSBETON OG12.000 BETONELEMENTERUDGØR RYGRADEN I FIELD’S,SKANDINAVIENS STØRSTEINDKØBS- OG OPLEVELSES-CENTER, SOM HAR VÆRETEN BETYDELIG UDFORDRINGFOR ENTREPRENØRERNE.ØRESTAD BEGYNDER AT TAGE FORM. FRAVENSTRE MOD HØJRE: FIELD’S, ØRESTADMETROSTATION OG FERRING.Om et par uger slår Field’s, et af de størstebyggerier i Danmark nogensinde, døreneop i Ørestaden på Amager så både kunderog almindeligt nysgerrige kan få adgangtil butikker, supermarkeder, kontorer,restauranter og fitnesscenter.Med et samlet areal på 115.000 kvadratmeterer Field’s ifølge bygherrerne,Sten & Strøm Danmark og TK Development,det største indkøbs- og oplevelsescenteri Skandinavien. Og med 45.000ton fabriksbeton samt 12.000 elementeri sværvægtsklassen er der også taleom et projekt, der slår en del rekorder ibetonverdenen.De to bygherrer har overordnet indgåeten partneringaftale med et konsortium,der består af de to store entreprenørvirksomhederMT Højgaard ogPihl & Søn.Teamworkis our strengthVores styrke erteamworkNBK er en del af Degussa ConstructionChemicals, verdens nummeret inden for udvikling og anvendelseaf tilsætningsstoffertil beton.Teamwork med vores vigtigste kundertager udgangspunkt i at skabekonkurrencefordele på de områder,hvor de ønsker at vinde.Nordisk Bygge Kemi A/S, Hallandsvej 1, DK-6230 RødekroTlf.: +45 74 66 15 11, Fax +45 74 69 44 11, www.nbk.dk, nbk@nbk.dkAdding Value to Concrete................... ...................24Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

på stribe i ØrestadenHans Jørgen Kristensen fra MP-konsortieter ansvarlig for projektets fireråhusentrepriser, som omfatter in-situ beton,montage af betonelementer, overbetonog stålmontage. Og han lægger ikkeskjul på, at det har været et meget komplekstog udfordrende byggeri at opføre.Udfordringerne skyldes blandt andet,at projekteringen fandt sted samtidigmed selve byggeriet. Desuden øgede detkompleksiteten, at både den rådgivendeingeniør og leverandøren af betonelementerarbejdede med projektering afelementerne.Den parallelle projektering og udførelseviste sig imidlertid alt i alt at væreen succes. Faktisk stod de sidste deleaf råhuset færdige 6-8 uger tidligereend oprindeligt planlagt.Nok at se tilMen i løbet af byggeperioden på 27 månedervar der nok at se til:“Normalt bygger man etage for etage.Men Fields er på grund af tidspres blevetprojekteret i 12-14 dilatationsafsnit,som vi så er gået i højden med ét ad gangen.På grund af elementvægtene er dissedilatationsafsnit endvidere underinddelti montageafsnit, hvilket stiller storekrav til midlertidig stabilitet under opførelse”,siger Hans Jørgen Kristensen.Byggeriets vandrette udstrækning varmed til at komplicere forholdene yderligere.For at kunne montere de tungebetonelementer på 20-25 ton – enkeltehelt oppe på 30 ton – blev montagenudført fra montageveje, som gennemskarbygningen.“Det krævede en række midlertidigeforanstaltninger”, siger Hans Jørgen Kristensen.Og hertil kan man lægge, at dækkeneer udført med armeret overbeton,der indgår i den bærende konstruktion.Det betød, at overbetonen var tidskritiskog skulle udstøbes lige så snart, elementernevar på plads.Vibreringsfri betonOverbetonen er udstøbt med Lava betonfra 4K. Det er en af de forholdsvisnye SCC-betoner (Self Compacting Concrete)på markedet.“Det var en meget stor fordel for arbejdsmiljøet,at vi kunne udstøbe overbetonenuden at skulle vibrere den. Menman skal gøre sig klart, at SCC ikke erselvnivellerende. Det kræver både omhuog en ekstra indsats at få en jævn overflade”,siger Hans Jørgen Kristensen, somdog er overbevist om, at SCC er det bedstevalg til gulve og overbeton.“Det gælder især, hvis gulvet ikkeskal have fald, og det ikke skal glittes. PåField’s skulle vi nogle steder øge tykkelsenaf overbetonen af hensyn til denkonstruktive armering. Det var ikke såenkelt med SCC, som det ville haveværet med en sædvanlig beton”, fortsætterhan.Betonelementerne til Fields er leveretaf Spæncom, som oplyser, at der erET SAMLET AREAL PÅ 115.000 KVADRATMETERGØR FIELD’S I ØRESTAD TIL SKANDINAVIENSSTØRSTE INDKØBS- OG OPLEVELSESCENTER.tale om danmarkshistoriens største enkeltordrepå betonelementer. Spæncomhar leveret søjler, bjælker, facader samttag- og dækelementer fra sine fire fabrikkeri Hedehusene, Kolding, Tune ogAalborg.Fundamenter, sikringsrum og rampeanlægtil det store center med 2.700parkeringspladser er støbt in-situ.Næste faserPå lidt længere sigt bliver der brug forendnu mere beton til Field’s, hvis de ambitiøseplaner skal føres ud i livet.Det er kun første etape, der indvies imarts 2004. Anden etape omfatter biograf,hotel, kontorer og yderligere 1.300parkeringspladser på i alt 57.000 kvadratmeter.Det er endnu ikke besluttet, hvornårdenne del af byggeriet begynder. Fase 3med endnu 32.000 kvadratmeter liggerendnu længere ude i fremtiden.jbnCOMPUTERGRAFIK AF DENSTORE BYGNINGS INDRE....................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Betonkonference i Bahrainmed dansk islætFEM UD AF 49 BIDRAG VAR DANSKE PÅ KONFERENCENCONCRETE IN HOT AND AGGRESSIVE ENVIRONMENTS.Der var markant dansk deltagelse i deninternationale konference om “Concretein hot and aggressive environments” iBahrain 13.-15. oktober 2003.Konferencen gav et overblik overden nyeste udvikling på betonområdet,både for nye konstruktioner og for ældre,måske skadede konstruktioner.Den blev afholdt af Bahrain Society ofEngineers med dansk assistance:Civilingeniør Carl de Fontenay varformand for den tekniske komité ogpriskomiteen for bedste artikler samtmedlem af organisationskomiteen. CivilingeniørSteen Rostam fra COWI varmedlem af priskomiteen.Konferencen var den syvende i enrække, der begyndte i 1985.Aggressivt miljøEmnet har fra begyndelsen være dekrav, der må stilles til betonkonstruktioneri det meget aggressive miljø, somområdet ved Den arabiske Golf udsætterbetonen for. Både havvand og jordbundhar et meget højt chloridindhold.“Konferencen var velbesøgt medomkring 250 deltagere, som i alt bidrogmed 49 artikler. Fem af artiklerne vardanske, og der var en dansk keynote-foredragsholder”,oplyser Carl de Fontenay,som i øvrigt nu er vendt hjem tilDanmark efter en årrække i den mellemøstligehede hos COWI-AlmoayedGulf.MOTORVEJSBRO VED HAMAD TOWN,BAHRAIN. DE I ALT FIRE BROER FORVENTESINDVIET I FEBRUAR 2004. DE ER PROJEKTERETAF COWI-ALMOAYED GULF, SOM OGSÅ HARBYGGELEDELSE OG TILSYN. DE CA. 6.000KUBIKMETER BETON TIL DE FIRE BROERSTØBES PÅ STEDET MED ALMINDELIGPORTLANDCEMENT, 30 PROCENT FLYVEASKEAF DET SAMLEDE PULVERINDHOLD OG ETMAKSIMALT VAND/CEMENT-FORHOLD PÅ 0,42.Desuden udstillede Fibertex A/S sineprodukter på konferencen, som havdetiltrukket deltagere fra det meste afverden.“Men desværre kom der ikke så mangesom ønsket fra USA og Australien,hvis statsborgere blev frarådet at rejse tilGolf-området”, siger Carl de Fontenay.Britiske eller amerikanskestandarderCarl de Fontenay har som medlem afBahrains standardiseringskomité forbygningsmaterialer og konstruktionsmetoderfremsat forslag om, hvilkestandarder landene omkring Golfenskal anvende.Problemet opstår, fordi nogle afGolf-landene, blandt andre Bahrain, genereltbruger britiske standarder somgrundlag for standardisering på byggeområdet.Saudi Arabien og flere andrelande bruger derimod amerikanskestandarder.Det giver vanskeligheder, når GulfCooperation Council-landene søger atblive enige om deres fælles standarder,der publiceres som Gulf Standards.GCC-landene er Saudi Arabien, Kuwait,Bahrain, Qatar, De Forenede ArabiskeEmirater og Oman.................... ...................26Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

DET ER MULIGT AT BYGGE HOLDBAREBETONKONSTRUKTIONER, SELV OMMILJØET I BAHRAIN ER AGGRESSIVT. BAITAL QURAN ER ET KORAN-BIBLIOTEK FRA1984. AL BETONEN ER STØBT PÅ STEDET,LEVERET AF HAJI HASSAN READYMIX, MENSCARL DE FONTENAY VAR TEKNISK CHEF.DER ER BRUGT HVID CEMENT. ALLEBETONOVERFLADER, INDVENDIGT SÅVELSOM UDVENDIGT ER PIK-HUGGEDE, SÅSTENENE ER FRILAGTE. DER ER I DAGEFTER 20 ÅR INGEN TEGN PÅBETONSKADER.Sammenhængende systemBahrain har nu officielt foreslået GulfStandards Organisation, at GCC-landenebenytter de britiske standarder somgrundlag.“Det har den fordel, at der hele tidener et sammenhængende standardiseringssystem,og at systemet i disse år blivermoderniseret i takt med indførelseaf de europæiske standarder”, siger Carlde Fontenay.Der er dog også brug for lokale tillægmed supplerende og skærpede krav.Der er endnu ikke en afklaring af,hvorledes GCC-landene vil forholde sigtil de nye europæiske standarder og Bahrainsforslag.jbnDe danske artikleri BahrainSteen Rostam: Quantitative service lifedesign methods for new and repairedconcrete structures (keynote).Carl de Fontenay & Morten GantriisSørensen: Enhanced durability propertiesof concrete cover by application ofcontrolled permeability formwork in hotand humid exposure.Claus Vestergaard Nielsen: Numericalearlyage temperature and stresscalculations on hardening concrete.Erik P. Nielsen, Jacob Thrysøe, DuncanHerfort & Mette Geiker: Performance ofwhite portland cement in aggressiveenvironment.Poul Linneberg Pedersen, Birit Buhr, JesperThorborg, Jesper Hattel, Per F. Jeppesen& Niels Coff: 3-D temperature and stresssimulations of hardening concrete.Letklinkerblokke klareroptøning med gasbrænderTEKNOLOGISK INSTITUT, MURVÆRK HAR FOR DANSKBETON INDUSTRIFORENINGS BLOKFRAKTION (BIB)UNDERSØGT REDUKTIONEN I LETKLINKERBLOKKES STYRKESOM FUNKTION AF VANDPÅVIRKNING, EFTERFØLGENDEFROST OG OPTØNING MED GASBRÆNDER, SOM DETFOREKOMMER I PRAKSIS.UANSET PÅVIRKNINGENSSTØRRELSE OG LÆNGDEOPSTOD DER INGENSIGNIFIKANTSTYRKEREDUKTION AFLETKLINKERBLOKKENE.Som prøvelegemer valgtes af praktiskeårsager halve blokke. Disse blev trykprøvetefter at have været udsat for en rækkepåvirkninger, som kan forekomme inormalt dansk vinterbyggeri. Påvirkningerneblev bevidst gjort væsentlig kraftigere,end de forekommer i praksis.• Blokkene blev vandlagret i op til 3uger for at simulere kraftig regnpåvirkningaf en ikke-overdækketbyggeplads.• Blokkene blev i vandlagret tilstandpåvirket af frost i 24 timer med entemperatur på minus 35° til minus40° i kombination med en vindstyrkesvarende til 10 m/s. Blokkene varherefter totalt indefrosset i en størreisklump.• Blokkene blev herefter påvirket medgasbrænder i et antal minutter svarendetil 650-865 gram gas (hvilketsvarer til 10-30 minutters påvirkningfor en hel blok). Gasbrænderenblev holdt så tæt på blokken og medså kraftig en flamme som muligt.Herefter blev blokkene trykprøvetmed det resultat, at uanset påvirkningensstørrelse og længde var der ikkenogen signifikant forskel i trykstyrkerne.Trykprøvningen blev foretaget gennem100 x100 mm mellemlægsplader for atilludere situationen før understøbningaf en tung betonelementvæg, der normaltopstilles på 2 mellemlægsplader.Den karakteristiske trykstyrke(fcnk,konc) for serien med den kraftigstefrost/tø påvirkning var: fcnk,konc = 4,78MPa efter 3 ugers vandlagring, 24 timersnedfrysning og 675-865 gram gaspr halve blok. Tilsvarende var den karakteristisketrykstyrke for serien udenpåvirkning: fcnk, konc = 5,08 MPa. Dvs.en forskel på 6 procent. Denne variationer mindre end de variationer, der normaltfremkommer pga. utilsigtede afvigelseri forsøgsprocedurer etc. og vurderesat være underordnet.Fra de pågældende forsøg konkluderesderfor, at de i praksis forekommendepåvirkninger af letklinkerblokke iform af vandpåvirkning, frost og efterfølgendeoptøning med gasbrænderikke medfører nogen signifikant styrkereduktion.Resultatet må siges at være ret overraskende,da vandmættede porøse byggematerialernormalt altid kan ødelæggesved frostpåvirkning. Mere radikalemetoder kunne sikkert have bevirket atblokkene blev ødelagt, men da påvirkningernei forsøget langt overstiger påvirkningernei praksis, blev undersøgelsenikke udvidet yderligere.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200427

DANAKReg.nr. 5004Reg.nr. 6004Reg.nr. 7001Reg.nr. 7003Reg.nr. 7012DancertDancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker de gamle certificeringsordninger Dansk Beton Certificering,Dansk Træ Certificering, Dansk Grus Certificering og Træpladekontrollen.Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificeringefter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret i henhold til Byggevaredirektivet, således at virksomheder, der certificeresefter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkterMILJØLEDELSEISO 9001 CERTIFIKATER71 certifikatindehavereFÆRDIGBLANDET BETON77 certifikatindehavereBETONELEMENTER31 certifikatindehavereBLOKKE4 certifikatindehavereBETONVARER15 certifikatindehavereLETBETON7 certifikatindehavereRETNING AF ARMERING6 certifikatindehavereSVEJSNING AF ARMERING1 certifikatindehaverCEMENT2 certifikatindehavereFLYVEASKE1 certifikatindehaverMIKROSILICA2 certifikatindehavereTILSÆTNINGSSTOFFER3 certifikatindehavereFIBRE2 certifikatindehavereMØRTEL2 certifikatindehavereBYGNINGSKALK2 certifikatindehavereBETONTILSLAGSMATERIALER75 certifikatindehavereSAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING5 certifikatindehavereVARMEISOLERINGSPRODUKTER3 certifikatindehavereLIMTRÆ8 certifikatindehavereFINGERSKARRINGER2 certifikatindehaverePRÆFABRIKEREDE SPÆR18 certifikatindehavereSTYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ1 certifikatindehaverKRYDSFINER3 certifikatindehavereSPÅNPLADER15 certifikatindehavereMDF-PLADER6 certifikatindehavereORIENTED STRAND BOARD (OSB)2 certifikatindehavereDe seneste nycertificeringer og ændringer i certificeringer inden for beton- og grusområdetprimo november 2003 til primo februar 2004BETONELEMENTERCertificeret iht. ISO 9001:2000,ekskl. pkt. 7.3• Dalton Betonelement A/S,- Borumvej 30, 8381 Tilst• Perstrup Beton Industri A/S,- Kringelen 4-6, 8560 KolindCertificeret iht. ISO 9001:2000• ds Elcobyg a/s,- Hadsundvej 8, 9500 Hobro• Spæncom A/S:- Hedesvinget 4, 2640 Hedehusene- Sonebjerg 7, 6000 Kolding- Lundevej 17, 4000 Roskilde- Letvadvej 37, 9200 Aalborg SVFÆRDIGBLANDET BETONCertificeret iht. DS 481:1999• dk-Beton Rødby A/S- Gl. Badevej 9, 4970 RødbyCertificeret iht. ISO 9001:2000, Modul D• 4K-Beton A/S, Distrikt Sjælland:- C-vej 1, Prøvestenen, 2300 København S- Ejby Industrivej 24, 2600 Glostrup- Smedetoften 1, 3600 Frederikssund- Solvangsvej 15, 4681 Herfølge• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Syd og Fyn:- Nordkajen 4, 6000 Kolding- Knullen 20, 5260 Odense S- Fredensvej 13, 5620 Glamsbjerg- Houstedgårdsvej 35, Erritsø, 7000 Fredericia- Ved Havnen 18, 6100 Haderslev• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Nord:- Mineralvej 25, 9220 Aalborg Øst- Jørgen H. Jensensvej 17, 9800 Hjørring- Nordre Ringvej, 9330 Dronninglund- Flejsborglundsvej 2, 9460 Farsø• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Vest:- Bülowsvej 4, 7500 Holstebro- Sandagervej 15, 7400 Herning- Fabriksvej 22, 7600 Struer- Dådyrvej 3, 7800 Skive• 4K-Beton A/S, Distrikt Jylland Øst:- Norddigesvej 7, 8240 Risskov- Århusvej 44, 8500 Grenå• Frejlev Cementstøberi A/S,- Nibevej 331, Frejlev, 9200 Aalborg SV• GH Beton A/S, Region Hovedstaden:- Industriholmen 27-29, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre- Mørbjergvænget 19, Vindinge, 4000 Roskilde• GH Beton A/S, Region Sjælland:- Fejøgade 12, 4800 Nykøbing F- Rjukanvej 3, 4900 Nakskov- Næstvedvej 166, 4760 Vordingborg- Fredensvej 40, 4100 Ringsted• GH Beton A/S, Region Fyn og Jylland:- Odensevej 39A, 5550 Langeskov- Snavevej 5, 5471 Søndersø- Godthåbsvej 2, 7100 Vejle• Unicon A/S, Region Sjælland:- Stamholmen 51, Avedøre Holme, 2650 Hvidovre- Ø. Vindingevej 61, 2640 Hedehusene- Ellehammersvej 8, 3000 Helsingør- Falkevej 18, 3400 Hillerød- Islands Brygge 38, 2300 København S- Fabriksvej 4, 4200 Slagelse- Industrivej 15, 4700 Næstved- Asnæsvej 1, 4400 Kalundborg- Højvang 3, 4300 Holbæk• Unicon A/S, Region Sydjylland og Fyn:- Ulvevænget 9, 7100 Vejle- Havnegade 12-14, 5000 Odense C- Skotlandsvej 2, 5700 Svendborg- Meteorvej 11, 8700 Horsens- Løimarksvej 11, 5610 Assens- Vibevej 6, 6705 Esbjerg Ø- Glarmestervej 8, 6800 Varde- Engdraget 2, 6900 Skjern- Engvej 6, 6600 Vejen- Nr. Havnegade 102, 6400 Sønderborg- Ndr. Landevej 24A, 6270 Tønder• Unicon A/S, Region Nord- og Midtjylland:- Hjulmagervej 27, 9000 Aalborg- Søgårdsvej 4, 9460 Brovst- Esbjerggade 10, 9900 Frederikshavn- Voerbjergvej 37, 9400 Nørresundby- Jomfruløkken 19, 8900 Randers- Johann Gutenbergs Vej 2, 8200 Århus N- Liseborgsvej 62A, 8800 Viborg- Hadsundvej 6, 9500 HobroMØRTELCertificeret iht. ISO 9001:2000, Modul D• GH Beton A/S,- Industriholmen 27-29, Avedøre Holme, 2650 HvidovreTILSLAGSMATERIALERCertificeret iht. DS 481:1999, inklusiveDS 481/Ret.1:2002 Beton – Materialer• Storebælt Sten & Grus A/S- Skansen, Nakskov• Saarup Grusværk A/S- Rimmehusvej, KorsøEC-CERTIFIKATERCEMENTProduktcertificeret iht. EN 197-1:2000– EN 197-2:2000 – DS/INF 135:2001• Aalborg Portland A/S,Rørdalsvej 44, 9000 Aalborg- Portland Cement CEM I 52,5 R HP cementTILSÆTNINGSSTOFFERProduktcertificeret iht.EN 934-2:2001 – EN 934-6:2001• Fosroc A/S,Industriparken 27, 6630 Rødding- EC 119/17 Conplast AEA317• Sika Danmark a/s,Nordkranvej 17, 3540 Lynge- EC 121/19 Sika ViscoCrete – 3060 IS- EC 121/20 HEMA-WR36Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du bliver certificeret.Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nye og gode råd ogtips om certificering.På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktionsstederog produkter.Dancert, GregersensvejPostboks 1412630 TaastrupTlf. 72 20 21 60Fax 72 20 21 91e-mail dancert@teknologisk.dk

;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;REPTONDEKLARATIONSORDNING FORCEMENTBASEREDE MATERIALERTIL REPARATION AF BETONREPTON- har til formål at sikre, at materialer til reparation afbeton fremstilles og leveres i den kvalitet, der erdeklareret i den varedeklaration, som producent ellerleverandør har udarbejdet- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentationfor materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke ernødvendig- er etableret af virksomheder, der fremstiller ellerforhandler cementbaserede reparationsmaterialer,herunder udfyldnings- og udjævningsmaterialer- administreres af et uvildigt kontroludvalg- finansieres af de tilsluttede virksomheder vedoptagelsesgebyr, kontingent og produktgebyrer- medfinansierer den danske indsats i den EuropæiskeStandardiseringsorganisation CEN ved udarbejdelseaf fælles europæiske standarder for at kunne tilpasseudviklingen og fortsat være med til at kunne sikrebetonreparation af god kvalitet.Følgende virksomheder er tilsluttetdeklarationsordningen pr. februar 2004Fosroc A/S tlf. 7484 8884Kroghs A/S tlf. 9822 5200Marlon A/S tlf. 7575 4300MB Projekt ApS tlf. 4582 0318MC-Bauchemie Müller GmbH& Co. v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266Nordisk Bygge Kemi A/S tlf. 7466 1511Optiroc A/S tlf. 5618 1856Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535Neutronsonde type IPI 101Neutronspredningsmetoden:Den eneste metode til korrekt at målevandindholdet i tilslagsmaterialerne vedbetonfabrikation.Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.Første sonde monteret i 1968, ogsonden måler stadig korrekt.Instrument type ICI 650 for måling affugtigheden og densiteten.Instrumentet kan modtage signaler fra1 til 12 sonder.Klik ind på vores hjemmesidewww.teknologisk.dk/repton,hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.;;;;;;;;;;;;;;;;;;;;REPTONSekretariat:Teknologisk Institut · Byggeri · Postbox 141 · 2630 TaastrupTlf.: 7220 2179 / 7220 2165 · Fax: 7220 2191Densitet sonde type IGI 241Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindholdi genbrugsvand med megetstor nøjagtighed.Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 BorreTlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200429

BETONELEMENT-FORENINGENKulbrinte i betonog betonslamAF SVEND RÖTTIGBETONAFFALD OG BETONSLAM INDEHOLDERSPOR AF KULBRINTER.I sommeren 2003 er der af Beton IndustriensFællesråd, Aalborg Portland ogMiljøstyrelsen igangsat et projekt, hvorformålene er at afklare, hvorfra kulbrinternestammer, og hvilke muligheder derer for at nedbringe koncentrationerne.I forbindelse med projektet er derudtaget og analyseret en række prøveraf forskellige formolier, råvarer til formolier,betonadditiver og prøver af slamfra forskellige virksomheder.Jørn Bødker, der er ansat på Betoncentret,Teknologisk Institut, arbejderpå projektet, og jeg har stillet ham enrække spørgsmålHvad er problemet?“Problemet er, at olien eventuelt kantrænge ned i undergrunden og der forurenegrundvandet, så det bliver udrikkeligt,”svarer Jørn Bødker.“Anvendelse af formolie er formentligen væsentlig kilde til kulbrinter islammet. Der anvendes i dag typisk entenmineralolie baseret formolie ellervegetabilsk baseret formolie, hvor denvegetabilsk baserede formolie typisk eren blanding af planteolie, en fedtsyre ogen esterificeret planteolie. Esterificeretplanteolie for eksempel rapsolie er etrelativt tyndtflydende og prisbilligt produktsom også kendes som “biodiesel”.“Den planteolie baserede formoliegiver intet, eller et meget lille bidrag, tilkulbrinteindholdet i betonslam, og manmå derfor, hvor det er teknisk muligt,anbefale at overgå til brugen af dennetype olie,” siger Jørn Bødker.Hvorfor er det farligt, hvis derregistreres kulbrinter i grundvandet?“Kulbrinter består af mange forskelligekemiske komponenter og nogle af disseer sundhedsskadelige.”Hvor meget kulbrinte skal der til, før mankan tale om en risiko for sundheden?“Tja, – det er ikke lige sådan at sige, menmyndighederne har sat en grænse på 9my gram/liter i grundvandet. Over dennegrænse må grundvandet kasseres.”Er Moder Jord ikke selvrensende?“Delvis, men også kun delvis. Nogle kulbrinternedbrydes hurtigt af mikroorganismernei de øverste jordlag, hvor derer ilt tilstede. Andre kulbrinter nedbrydesrelativt langsomt, også selv om derer ilt tilstede. Dybere nede i jorden,hvor der er iltfrie forhold, nedbrydeskulbrinter ikke eller næsten ikke.”Er for eksempel 50 mg/kg tørstofmeget eller lidt?“Det er et spørgsmål om temperament,men i værste tilfælde kan indholdet i 1kg slamtørstof, som indeholder 50 mg/kg, forurene 5.000 liter vand, så det bliverudrikkeligt. Det forudsætter dog, athele oliemængden udvaskes og siverned til grundvandet, hvilket nok ikkesker. Regnestykket retfærdiggør dog, atsagen undersøges nærmere.”30...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Fakta omgaskromatograferingEn gaskromatograf er et kemiskmåleinstrument til at bestemmekoncentrationen af flygtige organiskeforbindelser, som fx mineraloliei forskellige blandinger.Gaskromatografer udstyres medforskellige detektorer og i forbindelsemed analyse af betonslam forkulbrinter anvendes typisk entenFlammeionisationsdetektor (FID)eller Massespectrometer (MS).Ved brug af Flammeionisationsdetektorer det vanskeligt at afgøreom et kemisk stof er en kulbrinteeller fx en fedtsyre. I Massespektrometeretsom er den nyeste teknologibliver vægten af de enkeltemolekyler bestemt, således manhar en mulighed for at identificerede enkelte kemiske forbindelser ogafgøre om der er tale om vegetabilskfedtsyre eller kulbrinte.Ved at anvende Flammeionisationsdetektori forbindelse med analyseaf betonslam risikerer man at måleet fejlagtigt højt kulbrinteindhold.Er der nogle grænseværdier, normereller standarder, der kan finde anvendelsepå slam?“Man kan sammenligne med standarderfor deponering af jord. Amterne på Sjællandkræver normalt, at koncentrationenaf kulbrinte i jord er mindre end 100mg/kg for, at jorden kan klassificeressom “ren jord”, der kan anvendes frit.”Kan du se en løsning på problemet?“Analyser af formolier samt kontakt tilleverandører af formolier viser, at der ihovedtræk findes 2 typer formolier,nemlig olier på mineralsk basis og olierpå vegetabilsk basis. Olier på vegetabilskbasis består typisk af en ren vegetabilskolie for eksempel rapsolie, eventueltblandet med en esterificeret fedtsyre.Det er endvidere sandsynligt, at fedtsyrernei vegetabilsk baseret formolie bindersig meget hårdt til cementen i slammet,og denne binding forstærkes, hvisder sker en hærdeproces.”“Jeg vil anbefale, at man går over tilat anvende formolie på vegetabilsk basis,”svarer Jørn Bødker.JØRN BØDKEREr problemet løst med at skifte til vegetabilskformolie?“Ikke helt, men næsten. En del af kulbrintebidraget i slammet stammer formentligfra brændstof og smøreolie, derhavner i slammet i forbindelse medvask af maskiner og køretøjer. Man børderfor begrænse disse kilder mest muligt”,slutter Jørn Bødker.Afsluttende bemærkningerFabrikkerne finder ikke, at der foreliggertilstrækkelig dokumentation forfastlæggelse af de snævre grænseværdier,der håndhæves i dag af myndighederne.– Men ved helt at gå over til brugaf vegetabilsk baseret olie, kan manundgå kulbrinte i betonslammet, og detsynes derfor at være en farbar vej at gå.Denne løsning indebærer også, at fabrikkennu bør kunne aflevere den udtørredeslam på lossepladsen, uden atskulle betale de høje miljøafgifter, daslammet ikke længere kan betegnessom miljøskadeligt.Vidste du?BETONELEMENT-FORENINGEN■ Vand er den vigtigste ressource for ethvertsamfund■ Danmarks forsyningssituation med ferskvander enestående, den er baseret pågrundvand, og vi har her i landet ca. 3.000vandværker■ 800 grundvandsboringer er blevet lukketpå grund af menneskeskabt forurening. Dettesvarer til 35% af alle lukkede boringer■ Den nationale grundvandsovervågningfastslår, at halvdelen af det danske grundvandned til 40 meters dybde er forurenet medenten nitrat eller pesticider■ De største grundvandsmagasiner, vi harher i landet, findes i det vestlige Jylland ogved Ribe■ Vandet indgår i et evigt kredsløb, der sikrergode livsbetingelser på jorden. Under solensvarme sker der fordampning fra havet,vanddampen fortætter og falder som nedbørpå land. Herfra søger vandet atter modhavet gennem floder, grundvand og gletsjere■ Vandressourcens kvalitet anses af enrække internationale organisationer for atvære klodens største problem i det 21.århundrede■ Grundvandet kan i nogen grad aldersbestemmes.Ungt og gammelt grundvanddefineres normalt som grundvand, der eryngre eller ældre end 50 år■ Ungt grundvand kan kendes på, at detindeholder sporstoffer, der blev spredt i atmosfærenfra de mange atomprøvesprængninger,der fandt sted efter 2. verdenskrig■ Grundvandet, der indvindes til drikkevandi Danmark, er normalt ungt grundvandGrundvand, der indvindes globalt, kan værealt fra mindre end et år til millioner årgammelt■ Den gennemsnitlige årsnedbør i Danmarker på 712 mm■ Størrelsen af Danmark er ca. 43.000 km 2■ Der bor ca. 5,3 millioner mennesker iDanmark■ Det betyder, at der i alt faldt ca. 31 milliarderm 3 regnvand i hele Danmark, og detsvarer til ca. 5.800 liter pr person■ Der indvindes årligt ca. 700 millioner m 3fra den danske undergrund.Vandet forbrugesaf nogenlunde ligeligt mellem husholdningerne,industri og markvanding■ Udledes det oppumpede vand ligeligtover hele Danmark svarer det til godt16 mm.■ Vandindvindingen pr. år svarer altså tilgodt 2% af årsnedbøren...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200431

BETONELEMENT-FORENINGEN“Vi er ikke den største fabrik, men densmukkest beliggende og den mest moderne”Betonelementbyggeriet blev introducereti Danmark kort efter ophøret af 2.verdenskrig. På det tidspunkt – der iøvrigt portrætteres i Danmarks Radiosnye TV-krønike – var der her i landet enakut mangel på alting, også nye boliger.Men nu, efter krigsafslutningen,skulle der bygges boliger, mange boliger.Problemet var bare, at der ikke vartilstrækkelig mange faguddannedehåndværkere til at imødekomme behovet.Der måtte findes nye metoder at32AF SVEND RÖTTIGEn lille og moderneelementfabrikDE NYE TIDER KRÆVER FLEKSIBILITET OG HURTIGOMSTILLINGSEVNE. HOS C. C. BRUN BETONELEMENTERA/S I HERLUFMAGLE, HAR MAN TAGET BESTIK AF DENYE TIDER OG INVESTERET, DELS I ET NYT PRODUK-TIONSANLÆG, OG DELS I ELEKTRONISK UDSTYR.HANS HENNINGCHRISTENSENbygge på for at løse dette kapacitetsproblem.Boligministeriet lancerede i 1953 begrebet“utraditionelt byggeri”, der i praksisbetød, at man nu kunne bygge udenbrug af mursten og murersvende. Betonenvar kommet ind i varmen og byggeprocessenblev industrialiseret. Det offentligebakkede i 60’erne op med enlovgivning, der støttede industrialiseringsprocessen.Det var fødselsøjeblikketfor betonelementindustrien i Danmark.Der blev bygget meget i den efterfølgendeperiode, tænk bare på de storeprojekter: Ballerup-parken, Gellerupparkeno.s.v.. Produktiviteten på byggepladsensteg og boligmangelen blev sombekendt afhjulpet. Så skulle alt jo stå veltil, eller hvad?Krav til fleksibilitetSer vi på dagens situationen og med dagensbriller er meget ændret siden60’erne. Byggeriet, og især selve byggeprocessen,er blevet meget mere indvikletog kompleks. Elementindustrien måse i øjnene, at de lange serier af ensartedeelementer, som ikke kræver ideligeformomstillinger, ikke længere eksistererog formentlig aldrig kommer tilbage.Den må – som al anden industri – udviklesig til at kunne tackle et hastigtomskifteligt marked med mange, oftemindre, enkeltsager af individuel ogkompliceret karakter og oftest i en pressettidsplan.Det stiller krav om evne til hurtigomstilling i produktionen, hvis forret-ningen skal være lønsom. Det drejer sigikke mindst om hurtigt at få færdiggjortstøbeformene og bragt dem til produktion.For at det skal lykkes må der, fordet første, være et effektivt samspil medbygherren eller dennes rådgivere om attilvejebringe projektgrundlaget. Dernæstskal producenten, på det modtagnegrundlag, hurtigt og sikkert optegneog tilvirke formene og armeringsenhedernetil de enkelte elementtyper for atkomme i produktion.Et bud på fremtidens fabrikHos C. C. Brun Betonelementer A/S iHerlufmagle, har man taget bestik af denye tider og investeret, dels i et nyt produktionsanlæg,og dels i elektronisk udstyr.Den overvejende del af produktionenbestår af filigranelementer til såvel væggesom dæk. Hans Henning Christensen, derer direktør, viser sit nye produktionsanlægfrem. Formene bevæger sig rundt i enproduktionslinie frem til de enkelte arbejdsstationerstartende med afformning,via rengøring af form, optegning af elementetsgeometri på formbunden, monteringaf formsider og udsparingskassermed magnetiske fikseringer (så borehulleri formbordet undgås), ilægning af armering,udstøbning og endelig frem tilhærdning i et varmekammer.Optegning af elementets geometri,direkte på formbunden med rød markeringsfarve,foregår via en plotter, dermodtager input direkte fra tegnestuen.Altså direkte elektronisk overførsel afinformation uden brug af papirtegninger.Endvidere kan man fra forskelligeterminaler, placeret rundt i fabrikken,overvåge flowet i hele produktionen ogregistrere, hvor den enkelte form befindersig i forløbet. Ønskes det, kan manfremkalde billeder af den enkelte elementtypei et 3-dimensionalt format.Som Hans Henning Christensen afslutningsvisbemærker: “Vi er ikke denstørste fabrik, men den smukkest beliggendeog den mest moderne”. Og sandter det, at hos C. C. Brun, er der vist et eksempelpå, hvorledes man kan indretteen elementproduktion tilpasset dagensmarkedsvilkår. Her gives der et bud på,hvordan morgendagens elementfabrikkan se ud....................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

BETONELEMENT-FORENINGENAF SVEND RÖTTIGræn og frem til byggepladsen der liggeri en højde på over 1.000 meter over havetsoverflade.Godt og solidt håndværkElementbyggeri,en gammel disciplinDET DER MED AT BYGGE MED ELEMENTER, KUNNEDE ALTSÅ OGSÅ I GAMLE DAGE. OG DET KUNNEDREJE SIG OM KÆMPESTORE ELEMENTER, DER BLEVTRANSPORTERET OVER STORE AFSTANDE OG IGENNEMUVEJSOMT TERRÆN.BaalbekOmtrent 80 km nordøst for Beirut i denøstlige ende af Libanon ligger ruinerneaf et kæmpemæssigt tempelkompleks,Baalbek. Stedet ligger i en ca. 200 kmlang dalstrækning kaldet Bekaa, der påbegge sider er klemt inde mellem tolangstrakte bjergkæder.Store historiske begivenheder harskyllet hen over lokaliteten. Man finderbygningsrester der stammer fra Bronzealderen,ca. 2000 år før Kristi. Kong Salomonhar en eller anden relation tilstedet. Fønikerne har været der og byggedeet tempel for deres solgud, BaalHadad. Alexander den Store drog forbimed sin hær. Romerne rykkede ind år15 før Kristus og stationerede en legioni Bekaa eller Heliopolis (Solens by), sombyen nu blev kaldt. De byggede et storttempel til ære for Jupiter. Det endtemed, at der skabtes et vældigt tempelkomplekspå stedet.Det er alt sammen elementbyggeri,elementer af natursten. Og hvilke elementer.I en stor støttemur, der optagerhøjdeforskelle på tempelområdet, findeselementer af mægtig størrelse ogmed egenvægte fra 450 tons og op1.000 tons. Nogle af elementerne stammerfra et stenbrud så lang væk somAswan i Egypten. De er sejlet ned ad Nilen,over Middelhavet og derefter transporteretigennem et uvejsomt bjergter-I det store kompleks findes der også ettempel til ære for Bacchus. Fundamenterneunder denne bygning har formidabledimensioner, de er således 18-18meter dybe og når ned til fast klippegrund.Elementerne var tilhugget medså små tolerancer, at de kunne klarekravene i “Den blå Tolerancerapport”,udgivet af Betonelement-Foreningen.Ikke noget med at bruge fugemørtel,man opererede med knasfuger.Hajar el HiblaI et stenbrud et par kilometer fra Baalbekligger et bjælkeelement, der knaptnok er hugget helt fri fra klippen. Detteelement har en længde på 21,7 m ogskønnes at veje over formidable 1.200tons. Stenen kaldes Hajar el Grouble ellerHajar el Hibla. Det sidste betyder“den gravide kvindes sten”.Hvordan man har klaret transportog montage af disse imponerende giganterstår hen i det uvisse, der findes igenpålidelige kilder, der beskriver selvebyggeprocessen. For dog at få et begrebom formatet og storheden kan mansammenligne med en anden byggeopgave,hvorfra man har sikker viden ommontagen. Den store egyptiske obelisk,der blev rejst på Peterspladsen i Rom,krævede en indsats af 800 mænd og140 heste samt 40 kæmpemæssige spil.Og så vejer den endda kun “sølle” 327tons. Så tænk en gang på elementerne iBaalbek, der vejer 2-3 gange så meget.Jo, de gamle forstod sig også på elementbyggeri.Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76MedlemsfortegnelseBetonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88 • Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • H+H Fiboment A/S, Brørup, 76 60 23 00 • H+H Fiboment A/S, Søndersø, 64 89 15 04H+H Fiboment A/S, Videbæk, 97 17 81 88 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84

NYT FRA BETONCENTRETKONTROL AF BETONEGENSKABER IHT.KRAVENE I DE NYE BETONSTANDARDERHøringsperioden for det danske tillæg DS 2426 til den nye europæiske betonstandard EN 206-1 er afsluttet, og standardiseringsudvalgetS-328 arbejder lige nu med at få implementeret høringssvarene således, at den endelige udgave af DS 2426foreligger i løbet af få måneder.Det betyder, at de nye standarder i nær fremtid skal implementeres i dansk betonproduktion. Det betyder også, at derer procedurer for kontrol af betonegenskaber, der skal tilrettes de nye krav. Betoncentret er klar med et nyt IT-program,der bl.a. indeholder muligheden for at dokumentere betonegenskaber som styrke, konsistens, luftindhold, v/c-forhold ogprøvningshyppighed i henhold til de nye krav.4C-Icon – et helt nyt systemBetoncentret har udviklet et nyt ITsystem til håndtering af kravene i EN206-1. Det nye system hedder 4C-Icon og afløser Betoncentrets gamlesystem 4C-Mix Design Enterprise.Funktionaliteter i 4C-Icon4C-Icon er bygget op af følgende moduler:• materialer og leverandører• recepter• prøvningMaterialer og leverandørerI modulet for materialer og leverandørerindtastes dels oplysningerom leverandører af delmaterialer,dels de delmaterialeegenskaber, derer nødvendige for at kunne beregneog kontrollere en betonrecept.RecepterModulet for recepter består af tre undermoduler:• Det første indeholder mulighedenfor at oprette receptklassifikationer,dvs. en recept tildeles betegnelse,miljøklasse, eksponeringsklasse(i henhold til EN 206-1),styrkeklasse og minimum luftindhold.Disse oplysninger er nødvendigefor at kunne gennemføre kontrolaf betonegenskaber.• Det andet undermodul er til oprettelseaf selve recepten. Denne oprettesi programmet ved valgfrit atangive den procentvise fordeling afdelmaterialerne eller angive indholdetaf de enkelte delmaterialer ikg/m 3 .• Det tredje undermodul er til oprettelseaf receptfamilier. Receptfamiliernetildeles information, som anvendesved kontrol af egenskaber.Fx er der forskel på kravet til prøvningshyppighedafhængig af, omder er tale om certificeret produktionskontroleller ej. Denne informationtildeles receptfamilierne.PrøvningModulet for prøvning giver brugerenforskellige muligheder. Det er herprøvningsresultaterne fra den løbendeprøvning indtastes på attesten.Der skelnes mellem fabriksprøvningog byggepladsprøvning.Derudover er det muligt at generereen liste (trykliste), som giver laborantenoverblik over hvilke prøver, derskal trykprøves i det valgte datointerval.Det er muligt at indtaste prøveresultaternedirekte på tryklisten.Endelig er der mulighed for at udskriverapporter over prøvningshyppighed,styrke, konsistens, luftindhold ogv/c forhold, se figur 1.I dette skærmbillede angives datointerval,receptfamilie og om prøvningener gennemført på fabrik ellerbyggeplads, og derefter kan de forskelligerapporter udskrives.................... ...................34Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Er din virksomhed klar til atkontrollere betonegenskaberi henhold til kravene i de nyestandarder?Figur 1.Skærmbillede i 4C-Icon, hvor søgekriterierne for denbetonegenskab, der ønskes dokumenteret, angives.Kom og hør, hvad kravene tilproduktionskontrol er i de nyestandarder for beton, samt hvordanBetoncentrets nye IT-systemkan hjælpe med at opfylde de nyestandarder.Hvad er nyt?De, der kender Betoncentrets gamlesystem 4C-Mix Design Enterprise,kunne måske spørge sig selv, efter athave læst ovenstående beskrivelseaf funktionaliteterne i 4C-Icon, hvader der nyt i det? Og svaret er, at derer en hel del nyt i 4C-Icon.Funktionaliteterne er langt hen advejen de samme, men implementeringenaf de nye standarder har medførten del ændringer.Som eksempel kan nævnes, at kravettil prøvningshyppigheden af fx styrke,konsistens og luftindhold ikke erden samme. Prøvningshyppighedenfor styrke skal dokumenteres pr.produceret mængde beton eller pr.produktionsperiode, og kravet tilprøvningshyppighed for luftindholder pr. produktionsdag. Det betyder, atden samlede rapport for prøvningshyppighedser noget anderledes udend rapporten for prøvningshyppighedi det gamle system.Hvordan leveres systemet?4C-Icon er som udgangspunkt udviklettil at kunne udveksle data med betonproducentensprocesstyring. Derer p.t. etableret interface til processtyringerfra Skako. Ved denne løsningminimeres tidsforbruget i forbindelsemed oprettelse af prøvningsresultaterog recepter, idet alle data indtastes isamme system. Fleksibiliteten i systemetmuliggør også dataoverførsel tilandre systemer, eller der vil kunneetableres mulighed for at indtastedata direkte i systemet, hvilket gør systemetanvendeligt for alle typer afproducenter.For yderligere informationkontakt venligst:Dorthe Mathiesen, tlf.: 72 20 22 05ellerTorben Striboldt, tlf.: 72 20 22 16Arrangementet er gratis ogindeholder følgende:• EN 206-1 – Hvad er kravenetil produktionskontrol i denye standarderv/ Anette Berrig• 4C-Icon – Hvordan kontrolleresbetonegenskaber i henholdtil de nye standarderv/ Dorthe Mathiesen• Arrangementet afsluttes meddiskussion og en let anretning.Arrangementerne foregår:Onsdag den 17. marts fra 15.30-18.00 på Teknologisk Instituti TåstrupOnsdag den 24. marts fra 15.30-18.00 på Teknologisk Instituti ÅrhusTilmelding senest d. 10. marts tilJoan Ganzhorn, E-mail:joan.ganzhorn@teknologisk.dk...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004Teknologisk Institut, BetonGregersensvej · Postboks 141DK-2630 TaastrupTelefon 72 20 22 26 · Telefax 72 20 23 73www.teknologisk.dk/beton

Fra CtO’s arbejdsmarkAF: THORKILD RASMUSSENKort og godt fra CtOCTO’S ARBEJDSOPGAVER HAR GENNEM ÅRERNE UDVIKLET SIG I TAKT MED BRANCHENSUDVIKLING OG BEHOV. OPGAVERNE VAR GENNEM MANGE ÅR KONCENTRERET OMKRINGVURDERING OG VALG AF MATERIALER SAMT VALG AF BETONSAMMENSÆTNING.I dag er opgaverne langt mere varieret, og i nærværende artikeler vist eksempler herpå.Herudover anføres sidst i artiklen styrke og varmeudviklingsegenskaber for Aalborg Portlands cementer – egenskabersom kan være nyttige ved vurdering af betons hærdning ogstyrkeudvikling.Nye prøvningsmetodertil selvkompakterende betonI forbindelse med kvalitetskontrol af selvkompakterende betoner flere af prøvningsmetoderne i DS 423 ikke længere hensigtsmæssige.Prøvningsmetoderne for udbredelsesmål, luftindhold, rumvægtog trykstyrke omfatter således en vibrering af betonen,og det vil være misvisende at vibrere betonen i forbindelsemed kvalitetskontrollen, når betonen i praksis udstøbes udenvibrering.For at sikre bedst mulig overensstemmelse mellem betonproducentenskvalitetskontrol og entreprenørens udstøbningspraksis,udarbejdede Dansk Fabriksbetonforening forslag til revideredeprøvningsmetoder. De reviderede prøvningsmetoderadskiller sig primært fra de gældende prøvningsmetoder ved atvibrering undlades ved prøvningen.Til verifikation af metoderne, herunder deres repeter- og reproducerbarhed,iværksatte man en forsøgsserie med deltagelseaf GH Beton A/S, 4K Beton A/S, Unicon A/S, samt AalborgPortland A/S.Der blev produceret 8 forskellige betonblandinger fordeltpå 4 produktionssteder, idet hver beton blev kontrolleret af 5mobile laboratorier mht. de nævnte egenskaber.Hver egenskab blev målt 3 gange efter gældende prøvningsmetodehhv. 3 gange efter reviderede prøvningsmetode. Der ersåledes målt i alt 120 udbredelsesmål efter gældende prøvningsmetode,120 efter modificeret prøvningsmetode etc.Repeterbarheden for rumvægt og luft samt reproducerbarhedenfor rumvægt viste sig at være signifikant bedre (5% signifikansniveau)for de modificerede prøvningsmetoder. For deøvrige prøvningsmetoder kunne der ikke påvises signifikanteforskelle på repeter- og reproducerbarhed.For niveauerne kunne der konstateres en tendens (ikke signifikant)til lavere luftindhold, og følgelig højere rumvægt oghøjere styrke med de modificerede prøvningsmetoder. Detteer ikke umiddelbart forventelig, men indikerer at man undervibreringen kan få indpisket lidt luft i betonen.Det modificerede udbredelsesmål – også kaldet flydesætmål– gav generelt lavere udbredelse end den gældende prøvningsmetode.De modificerede prøvningsmetoder fungerede genereltgodt i praksis, hvorimod det for de gældende prøvningsmetodervar tydeligt, at vibreringen medførte separationstendenser.Med de reviderede prøvningsmetoder vil man derfor kunneforvente en bedre overensstemmelse mellem kvalitetskontrollenog anvendelsen i praksis.De modificerede prøvningsmetoder blev på dette grundlagindarbejdet i forslag til DS 2426 – det nationale tillægsdokumenttil DS/EN 206. Begge standarder forventes at træde ikraft medio 2004.Styrkeudvikling i byggeperiodenI forbindelse med montage af meget høje elementer og derafskærpede krav til afstivningen skulle styrkeudviklingen i en 22cm tyk betonplade vurderes.Leverandøren af inserts havde oplyst, at betonstyrken skullevære minimum 20 MPa før fuld forankringsstyrke kunnepåregnes.Betonrecepten var veldokumenteret mht. styrkeudvikling,hvoraf det fremgik, at der skulle opnås en modenhed på knap3 døgn, før den ønskede styrke ville være opnået.Modenhedsudviklingen og dermed styrkeudviklingen vil afhængeaf temperaturforløbet under hærdningen, og til vurderingheraf blev temperatursimuleringsprogrammet TempSimbenyttet.Nat og dagtemperaturer blev skønnet til 0 °C hhv. 5 °C, ogunderlagets temperatur til ca. 3 °C.Betontemperaturen var 15 °C.De specifikke forudsætninger i øvrigt er udeladt her, men 3typer for afdækning blev vurderet, en curingmembran (ingenafdækning), 10 mm skummåtter samt 50 mm vintermåtter(mineraluld).................... ...................36Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004

Fra CtO’s arbejdsmarkDer blev derfor gennemført måleserier af Schmidthammerogultralydsmålinger, hvor formålet var at sammenligne betonstyrkeni tidligere godkendte kontrolafsnit med betonstyrkeni dækket.Det er afgørende, at der er tale om sammenlignende målinger,idet en vurdering af betonens styrkeniveau på grundlag afdisse metoder vil være behæftet med stor usikkerhed – selvhvis der foretages verificerende målinger i laboratoriet.Resultaterne er bearbejdet i nedenstående figur 2 og 3, hvorder ses en høj grad af overlapning mellem de tre konstruktionsdele.FIGUR 1. SIMULERET STYRKEUDVIKLING FOR DE 3 AFDÆKNINGER.De forventede styrkeudviklinger i betonen ses i figur 1.Curingmembranen giver ingen isolering, og omgivelserneslave temperaturer medfører lav betontemperatur og dermedlangsom styrkeudvikling i konstruktionen. Først efter 10-11døgn vil den ønskede styrke være opnået.Afdækning med skummåtter medfører en betragtelig forbedring,og 20 MPa vil være opnået efter ca. 5 døgn.Vintermåtterne giver en bedre isolering, men varmetabet tilunderlaget dominerer, og styrkeudviklingen sker kun lidt hurtigereend med skummåtterne.Det vil i sidste ende være entreprenørens præference, somafgør valget mellem skummåtter og traditionelle vintermåtter.Selvom de 11 døgn for curingmembranen havde været acceptabel,bør man som en sikring mod frostskader altid afdækkenyudstøbt beton når nattemperaturen ligger tæt på frysepunktet.Ligeledes bør man ikke glemme, at simulering af hærdeforløber et planlægningsredskab, og at forholdene bør vurderes/målesløbende under arbejdet.FIGUR 2. RESULTATER – SCHMIDTHAMMER.Vurdering af betons styrkeved ikke-destruktiv prøvningIkke-destruktive prøvningsmetoder anvendes sjældent tilegentlig dokumentation af betons styrke, men mange betonelementfabrikkerbruger f.eks. Schmidthammmer til verificeringaf afformnings- og opspændingsstyrke.I den aktuelle sag var der tidligere støbt søjler og bjælkermed samme beton, men ved produktionskontrollen for dækketvar der konstateret lave betonstyrker.En efterfølgende gennemgang af procedurerne i laboratorietindikerede, at dette skyldtes mangelfuld vibrering, og at betonkvaliteteni konstruktionen derfor godt kunne være tilfredsstillende.En sådan situation vil ofte udløse udboring af prøver i konstruktionen,men i det aktuelle tilfælde ønskede man en forhåndsvurderingpå grundlag af ikke-destruktive metoder indender blev truffet beslutning herom.FIGUR 3. RESULTATER – ULTRA LYD.På grundlag af middelværdierne (bedste estimater) ved deto metoder vurderedes betonstyrken i dækket at være 2,4 hhv.2,6 MPa lavere end i de øvrige konstruktioner.I forhold til styrkeniveauet i de tidligere godkendte kontrolafsnitvar der rigeligt plads til et styrkefald på 2,5 MPa. Dadækket var støbt senere og derfor mindre udviklet rent hærdningsmæssig,lå der en ekstra sikkerhed heri.Der blev på dette grundlag besluttet, at godkende kontrolafsnittet,og undlade udboring af prøver.Der er i eksemplet god overensstemmelse mellem de to metoder,men de har hver deres fordele og ulemper, og kan oftemed fordel anvendes sammen.................... ...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 200437

Fra CtO’s arbejdsmarkEstimering af betonstyrkerI mange tilfælde vil det være af interesse at kunne vurdere enbetons trykstyrke på grundlag af receptoplysninger.Cementtypen, v/c-tallet og luftindholdet er de væsentligsteforudsætninger for at kunne foretage en sådan vurdering, ogBolomey’s formel udtrykker en enkel og rimelig nøjagtig sammenhængmellem v/c-tal og trykstyrke:fc=K * ( 1 -α )v/cKonstanten α kan sædvanligvis forudsættes at være 0,5,medens konstanten K afhænger af cementtypen (og prøvningsterminen).For typiske gode danske materialer (klasse M) og et naturligtluftindhold på 1-2% kan K-værdierne i skema 1 forventesfor 7 hhv. 28 døgn styrken.Cementtype Faktor K 7 Faktor K 28RAPID 22 31Lavalkali Sulfatbest.Cement18 26Aalborg White 23 33BASIS 24 32Cementers varmeudvikling kan måles ved adiabatisk kalorimetriog udtrykkes ved funktionen:τQ=Q ∞* exp( –( e ) α )MkJ/kg cement,Hvor konstanterne Q ∞ , τ e og α fremgår af skema 2, oghvor M er modenheden i timer.Cementtype Q ∞ – kJ/kg τ e – timer αRAPID 367 12,6 0,92Lavalkali Sulfatbest.Cement340 18,5 0,75Aalborg White 359 11,8 0,87BASIS 363 11,8 1,09SKEMA 2. TYPISKE VARMEUDVIKLINGSDATA FOR AALBORGPORTLANDS CEMENTER.Bestemmelsen er foretaget ved v/c-tal 0,45, og der vil væreen vis afhængighed af v/c-tallet [1].SKEMA 1. KONSTANTEN K I BOLOMEY’S FORMEL.Tilslagets kvalitet har dog en vis betydning, hvis der f.eks.anvendes granit, vil konstanterne typisk være 5-10% højere –omvendt hvis der benyttes sand og sten af “dårlig kvalitet”.Ved et luftindhold over 1 – 2% må påregnes en reduktion itrykstyrken på 4-5% pr. %-point øgning i luftindhold.Figur 4 viser forholdene grafisk, idet de fuldoptrukne kurversvarer til 28 døgn styrken, medens de stiplede kurver svarertil 7 døgn styrken.FIGUR 5. VARMEUDVIKLINGSFORLØB FOR AALBORG PORTLANDSCEMENTER.I en konkret sag vil det være den aktuelle betons varmeudvikling,som er interessant, men ovenstående vil være et godtgrundlag for en første vurdering heraf.Der er i temperatursimuleringsprogrammet TempSim (omtalti Dansk Beton 2003:4) indbygget generelle modeller tilestimering af varmeudvikling (og styrkeudvikling) for en vilkårligbetonsammensætning.[1] Beton Teknik 3/10/1981, Betons Hærdevarme,Eigil Sørensen.FIGUR 4. SAMMENHÆNG MELLEM V/C-TAL OG TRYKSTYRKE.Cementers varmeudviklingVarmeudviklingsdata for cementerne vil være nødvendige iforbindelse med temperatursimuleringer, vurdering af hærdningsgrad,sikkerhed mod tidlig frysning etc....................38CtO - Cementteknisk OplysningPostboks 165 • DK-9100 AalborgTel. +45 99 33 77 54www.aalborg-portland.dk

Nyhed!Mødekalender forår 2004Website:www.danskbetonforening.dkKØBENHAVNOnsdag den 3. marts, kl. 15-17Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33DR Byen – Beton og udfordringerOm tre år flytter Danmarks Radio ind i DR’s nye multimediehusi DR BYEN. Multimediehuset er en form for “by ibyen”, med et miks af overdækkede pladser og gader, forretningerog værksteder. Hvert kvarter har sin egen identitet,sin egen personlighed.DR BYEN består af fire såkaldte “segmenter” – fire husemed hvert sit præg. Derfor har man afholdt fire særskiltearkitektkonkurrencer – en for hvert segment. Grundarealetfor multimediehuset svarer til fire fodboldbaner.De fire segmenter bindes sammen af en indre gade, sombliver DR BYENs mødested. Den Indre Gade strækker sig fra2.-6. sal og bliver et glasoverdækket strøg, hvorfra DRs medarbejderekan gå fra det ene hus til det andet. Hele byggerietbliver præget af transparens og skal opleves som åbent, lystog indbydende. Medarbejderne skal sidde i et inspirerendeindeklima, og kreativiteten skal kunne ses og fornemmessåvel indefra som udefra.Bygningen af DR BYEN involverer blandt andet Danmarksstørste grundvandssænkning, idet DR BYEN lægger sig ovenpå Amager Fælled, hvor der ca. er 1/2 meter ned til grundvandet.Det kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger forbyggeriet af DR BYEN.Det stiller endvidere særlige krav til de betonkonstruktionerder udgør DR BYENs underbygning med hensyn tilvandtæthed og forankring i undergrunden.DR BYEN baserer sig på en samarbejdsform, hvor bygherre,leverancesystemet og myndigheder indgår i et partnerskab:DR Modellen for partnering.Konkurrencen for helhedsplanen blev i 2000 vundet afarkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen AS og Carl Bro AS. På deenkelte segmenter er arkitektfirmaerne Vilhelm LauritzenAS, DISSING+WEITLING arkitektfirma a/s, Gottlieb &Paludan og NOBEL samt Ateliers Jean Nouvel involveret.Gratis-møde.Onsdag den 3. marts, kl. 17-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33DBF’s generalforsamlingDagsorden iht. vedtægterne. Se punkterne under møder påwww.dbf.ida.dkOnsdag den 31. marts, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33Danske erfaringer med SCCSCC har nu været brugt i Danmark i ca. 5 år. Det er etprodukt, som er kommet for at blive, og derfor er det nu tidtil at samle op på de erfaringer, vi har gjort.SCC er stadig i udviklingsfasen, og det er derfor vigtigt atfølge med. Vi ønsker med dette møde at få alle parter ibranchen til at samarbejde om den udvikling der sker.Det skulle gerne resultere i, at SCC bliver et godt og stabiltprodukt, vi kan bruge i fremtiden.Vi prøver også at gøre lidt status for, hvor i udviklingenvi er med SCC, og hvor vi er på vej hen.Gratis-møde.Onsdag den 21. april, kl. 15-18Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33De europæiske betonstandarder og -normerGratis-møde.PROVINSENAlle møderne annonceres i Ingeniøren.Detaljerede programmer udsendes til DBF's medlemmer i derespektive områder.Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg,Herning og Odense.Se DBF’s website, der løbende opdateres.Nyhed!“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBFAlle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødetBenyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18Programmer udsendes til DBF’s medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk...................Dansk Beton · Nr. 1 · Februar · 2004Dansk Betonforening

Huskeliste ved indkøb af formolier til betonstøbning:■✔Ren afforskalling ■✔ Ingen lufthuller ■✔ Ingen misfarvning■✔ Bedre arbejdsmiljø ■✔ Biologisk nedbrydelige ■✔ Pris (vigtigt!)······························Rigtige formolier siden 1962Benol Aps · Metalgangen 9-11 B · 2690 Karlslunde · www.benol.dk · Tlf. +45 5665 3006 · Fax +45 5665 8191