gennemført. Seriens medarbejdere var meget forskellige og ikke indstilletpå at samarbejde – det var i hvert fald mit indtryk. Så hver skole blevudført som et isoleret projekt.Hele serien blev næppe den salgssucces, som forlaget havde håbet på.Herbert Møller, der var forlagets repræsentant i medarbejderstaben, sagdepå et tidspunkt, at vi nok var for tidligt på den – skolemusikken varendnu ikke så udviklet, som seriens niveau lagde an på.Jeg vil <strong>her</strong> nævne, at det var lykkedes Harald at få bidrag til serien fra1960’ernes fremtrædende komponister. Vi finder navne som Per Nørgaard,Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm,Erik Norby og Henning Christiansen. Af de ældre er Finn Høffding, VagnHolmboe, Svend S. Schultz og Bjørn Hjelmborg med.Da Harald spurgte mig, om jeg ville skrive en violinskole, var jeg førstmodvillig. Jeg syntes, at der eksisterede så mange violinskoler, hvordanskulle jeg kunne bidrage med noget, der ikke bare var en gentagelse afalle mulige andre skoler. Jeg gennemså en del og lagde mærke til, at defleste begyndte meget klart, men endte med at være ret så diffuse, fordide absolut ville have alting med. Jeg blev klar over, at skulle jeg skrive enskole, måtte det være sådan, at jeg gennemførte nogle hovedidéer, oghvad der så manglede, måtte læreren finde i en anden skole.På et tidspunkt hørte jeg en gruppe seminariestuderende spille violin ogblev chokeret over den totalt manglende fornemmelse for buestrøg. Herskulle der sættes ind.I lærervejledningen skrev jeg: ”Denne violinskole opbygger en elementærviolinteknik ud fra to hovedlinjer: 1. ved hjælp af grebtyper at udvikle ensikker intonation. 2. ved hjælp af bevidst bueinddeling at udvikle såvel etegalt, sangbart spil som en sikker udførelse af typiske rytmiske motiver.”Og senere: ”For at fremme spillets egalitet arbejdes der hele skolen igennemprincipielt med samme strøghastighed inden for hvert enkelt stykke.”Og igen senere: ”Violinskolens stof omfatter: a) skalaer og treklange idur og mol, b) rytmiske øvelser, c) et stort antal folkemelodier af forskellignationalitet, hvori det i a) og b) indlærte forekommer som væsentligebestanddele. Punkterne a) og b) er således kun tekniske forstudier til skolensegentlige materiale: folkemelodierne, der omfatter ca. 70% af skolensnumre.111
I et tillæg indføres 2. og 3. stilling samt halv stilling, og der øves strøg medforskellig hastighed. Et sidste citat: ”Vigtigt er det for læreren at gøre sigklart, at en skole ikke nødvendigvis skal følges slavisk, men at man efterhver enkelt elevs behov kan udskyde stykker, ombytte afsnit eller tilføjestof, hvor et problem trænger til yderligere uddybning (sådant supplerendestof kan nedskrives på de sidste sider i skolens to hefter).”Jeg var helt klar over, at der var nogle lærere, der ikke ville bruge minebueinddelingsprincipper. Det ville ikke forringe skolens anvendelighedsom spillebog. Jeg havde fra forlaget modtaget et antal folkemelodisamlinger,som de havde rettighederne til, og gik i gang med at finde de melodier,der kunne bruges i mit strøgprogram. Det blev ikke altid de melodier,jeg syntes bedst om. Jeg måtte med beklagelse udelade flere franskemelodier, som jeg ikke kunne strøglægge tilfredsstillende.Forlaget håbede, at skolerne med et internationalt melodiudvalg ville kunnebruges også i udlandet, men deres markedsføring var helt sikkert utilstrækkelig.En ærgrelse må jeg lige lufte: På første side af min del af lærervejledningener skrevet en række durskalaer med grebtyperne indrammet. Det nodeark,jeg havde sendt til forlaget, var bortkommet, og jeg sendte derforet gennemslag, jeg havde liggende, uden at være opmærksom på, at nodehovedernenogle steder havde forrykket sig. Resultatet blev, at de førstfire skalaer blev totalt meningsløse. Nodetegneren burde nok have kunnetse, at der var noget galt, men havde jeg fået arket til korrekturlæsning,ville fejlene jo være blevet rettet. Det fik jeg ikke, og det var desværre ikkeden eneste gang, at systemet svigtede.I 1964 havde jeg fået ansat Hans Erik Deckert som cellolærer ved konservatorieti Esbjerg. Jeg spurgte ham, om vi sammen kunne skrive encelloskole med min violinskole som forlæg. Hans Erik gik fuldstændig indfor mine idéer, så celloskolen fik den samme progression og de sammemelodier som violinskolen. Hans Erik brugte celloskolen på sine talrigekurser i udlandet og talte på et tidspunkt om, at vi skulle se at få lavet enjapansk udgave. Det blev nu ikke til noget.Det var nu oplagt at skrive sammenspilsatser for strygere over nogle af demelodier, som både violinspillere og cellospillere kendte fra skolerne. Jegskrev en samling på 24 stykker, idet jeg havde valgt 23 af de 77 forskelli-112
- Page 3 and 4:
IndholdMUSIKER 3KOMPONIST 9BOSTEDER
- Page 5 and 6:
Min faster var klaver- og solfègep
- Page 7 and 8:
På et ret ofte gengivet foto fra 1
- Page 9 and 10:
1974. Jeg udnævnes til rektor.1977
- Page 11 and 12:
En opførelse blev der aldrig tale
- Page 13 and 14:
1. SERENADEDe øvrige medlemmer af
- Page 15 and 16:
Endelig ’Studie’ for strygere,
- Page 17 and 18:
søgen mod bevidst originalitet. (S
- Page 19 and 20:
Det lykkedes at realisere en opfør
- Page 21 and 22:
Heldigvis lykkedes det at få orkes
- Page 23 and 24:
også koncerten i Esbjerg samme år
- Page 25 and 26:
og basun. Det blev spillet af Flemm
- Page 27 and 28:
Men jeg fik sat musik til fem af Bi
- Page 29 and 30:
(Pro.) Fin inderlighed i melodiforn
- Page 31 and 32:
få inspiration til at skrive korsa
- Page 33 and 34:
tilbagevendende tema er familiefest
- Page 35 and 36:
Vinderen blev Axel Borup-Jørgensen
- Page 37 and 38:
37. MARCH FOR HERBERTI den kreds af
- Page 39 and 40:
Anden sats hedder Tre sørgmodige b
- Page 41 and 42:
et morderisk tempo, som han desvær
- Page 43 and 44:
stykke for to klaverer og orkester.
- Page 45 and 46:
var egentlig bare et studie i polyt
- Page 47 and 48:
52. BØRNESANGDet er sket mange gan
- Page 49 and 50:
I den følgende tekst kommer der ud
- Page 51 and 52:
Dette giver mulighed for tonal afve
- Page 53 and 54:
Trommesæt,Strygere (violin 1-3, br
- Page 55 and 56:
De fire satser har hver sin karakte
- Page 57 and 58:
Sidst på foråret kunne jeg afsend
- Page 59 and 60:
sidste afsnit, som til en vis grad
- Page 61 and 62: Under prøveforløbet tilrådes det
- Page 63 and 64: at få noderne kopieret. Desværre
- Page 65 and 66: Jeg hørte opførelsen i radioen. E
- Page 67 and 68: lodien står i mol og synges på lu
- Page 69 and 70: versemål. Det voldte vanskelighede
- Page 71 and 72: I 1989 indspillede Erling Kullberg
- Page 73 and 74: ændring, hentet fra en af de andre
- Page 75 and 76: til illustrationer. Kirsten skabte
- Page 77 and 78: Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg vil
- Page 79 and 80: en prøve (fløj derover og tog nat
- Page 81 and 82: kun 1 tone. Lige inden anden takt b
- Page 83 and 84: Blokfløjter (2 sopran og 1 alt)Tro
- Page 85 and 86: Det blev et vældigt partitur, hvor
- Page 87 and 88: Den nordiske komité for børne- og
- Page 89 and 90: Her opførtes ’Mo’erlille’ af
- Page 91 and 92: øjer synger mumler.” Hele tekste
- Page 93 and 94: Kort efter koncerten skrev jeg et l
- Page 95 and 96: 100. TO BILLEDERJeg havde i mange
- Page 97 and 98: værker var ved koncerten noget pr
- Page 99 and 100: I den kontrakt jeg fik, stod der bl
- Page 101 and 102: I de første 32 takter synger hver
- Page 103 and 104: esætte med 2 fløjter (som blev fo
- Page 105 and 106: VÆRKLISTEDa jeg engang i 1960’er
- Page 107 and 108: NODEMATERIALEDer var ikke noget, de
- Page 109 and 110: pres - ”jeg skriver, fordi jeg ik
- Page 111: PÆDAGOGISKE UDGIVELSERDe fleste af
- Page 115 and 116: I mange af satserne var øverste st
- Page 117 and 118: i 1985. I 1980 må Wilhelm Hansen h
- Page 119 and 120: at Coro Misto havde en solosanger,
- Page 121 and 122: KRONOLOGISK VÆRKLISTEVærk Kompo-
- Page 123 and 124: Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd
- Page 125 and 126: Værk Nr. Titel ForfatterTre danske
- Page 127: Værk Nr. Titel ForfatterØrken og