Download publikationen her

gennemført. Seriens medarbejdere var meget forskellige og ikke indstilletpå at samarbejde – det var i hvert fald mit indtryk. Så hver skole blevudført som et isoleret projekt.Hele serien blev næppe den salgssucces, som forlaget havde håbet på.Herbert Møller, der var forlagets repræsentant i medarbejderstaben, sagdepå et tidspunkt, at vi nok var for tidligt på den – skolemusikken varendnu ikke så udviklet, som seriens niveau lagde an på.Jeg vil her nævne, at det var lykkedes Harald at få bidrag til serien fra1960’ernes fremtrædende komponister. Vi finder navne som Per Nørgaard,Ib Nørholm, Pelle Gudmundsen-Holmgreen, Mogens Winkel Holm,Erik Norby og Henning Christiansen. Af de ældre er Finn Høffding, VagnHolmboe, Svend S. Schultz og Bjørn Hjelmborg med.Da Harald spurgte mig, om jeg ville skrive en violinskole, var jeg førstmodvillig. Jeg syntes, at der eksisterede så mange violinskoler, hvordanskulle jeg kunne bidrage med noget, der ikke bare var en gentagelse afalle mulige andre skoler. Jeg gennemså en del og lagde mærke til, at defleste begyndte meget klart, men endte med at være ret så diffuse, fordide absolut ville have alting med. Jeg blev klar over, at skulle jeg skrive enskole, måtte det være sådan, at jeg gennemførte nogle hovedidéer, oghvad der så manglede, måtte læreren finde i en anden skole.På et tidspunkt hørte jeg en gruppe seminariestuderende spille violin ogblev chokeret over den totalt manglende fornemmelse for buestrøg. Herskulle der sættes ind.I lærervejledningen skrev jeg: ”Denne violinskole opbygger en elementærviolinteknik ud fra to hovedlinjer: 1. ved hjælp af grebtyper at udvikle ensikker intonation. 2. ved hjælp af bevidst bueinddeling at udvikle såvel etegalt, sangbart spil som en sikker udførelse af typiske rytmiske motiver.”Og senere: ”For at fremme spillets egalitet arbejdes der hele skolen igennemprincipielt med samme strøghastighed inden for hvert enkelt stykke.”Og igen senere: ”Violinskolens stof omfatter: a) skalaer og treklange idur og mol, b) rytmiske øvelser, c) et stort antal folkemelodier af forskellignationalitet, hvori det i a) og b) indlærte forekommer som væsentligebestanddele. Punkterne a) og b) er således kun tekniske forstudier til skolensegentlige materiale: folkemelodierne, der omfatter ca. 70% af skolensnumre.111