tor, og når han havde betydningsfulde gæster, viste han det frem ”vollerStolz”, fortalte han mig.Mens strygersatsen er holdt tonalt enkelt og vanskelige toner undgås,tilføjer klaverstemmen adskillige krydderier. Det var min hensigt, at helhedenskulle lyde, som om orkestret var ret dygtigt. Som et eksempel på,hvordan jeg arbejdede med stoffet, kan jeg pege på nogle takter i tredjesats. Ved bogstav A spiller strygerne 4 takter i A-dur, så spiller klaveret 4takter i b-mol, strygerne sætter ind igen og spiller 4 takter i G-dur, hvorefterklaveret (ved bogstav B) fortsætter i g-mol. På denne måde har jegvalgt toner til strygerne, som umiddelbart klinger. Havde jeg ladet strygernespille i b-mol, var der sandsynligvis kommet falske toner ud af det.Solisten ved uropførelsen var, så vidt jeg husker, en af konservatorietstidligere elever. Klaverstemmen er ikke sværere, end at en dygtig amatørskulle kunne klare den.36. PEZZO CONCERTANTEI 1964 udskrev Danmarks Radios musikafdeling en komponistkonkurrence,som faktisk var en drøm for en komponist, fordi så godt som alleindsendte værker blev indstuderet – enten af Radiosymfoniorkestret elleret af landsdelsorkestrene – og udsendt i radioen, hvor lytterne ogsåkunne høre juryens udtalelser. Jeg deltog i konkurrencen og kom altsåtilbage i det gamle spor fra 1950’erne, hvor jeg skrev musik for professionelleorkestre.Det var ellers nær gået galt. Mogens Andersen fortalte mig senere, at mitmanuskript var havnet et forkert sted i musikafdelingen. Jeg har et brev,hvor der står, hvilke stykker der ville blive spillet, og dér var mit stykke ikkenævnt. Nok står der ’Pezzo concertante’, som mit stykke også hed, mendet var et værk af (viste det sig senere) Svend Westergaard.Mit stykke blev fundet og kom med i konkurrencen, betegnet som ’Pezzoconcertante B’. Man bad Lavard Friisholm og Randers Byorkester om atspille det, og de gav det en udmærket udførelse.Musikafdelingen rådede over et beløb til betaling af bestillingsværker. Nuhavde de 5.000 kr. til overs, og de skulle gå til vinderen af konkurrencen.33
Vinderen blev Axel Borup-Jørgensen med ’Nordisk Sommerpastorale’.Og hvordan er musikken? Jeg kommer i tanke om noget, musikchef VagnKappel fortalte mig. Han havde været til festival for ny musik i Tyskland.En tysker havde sagt til ham om noget, de lige havde hørt: ”Det er et godtstykke, for der er ingen melodi, ingen harmoni og ingen rytme.” Kappelhavde svaret: ”Altså alt det, som gør, at musik er værd at høre på.” ”Sådankan man også se på det”, sagde tyskeren og gik sin vej.Der findes fremragende musik (f.eks. af Ligeti), der kan beskrives sådan,men beskrivelsen er naturligvis ikke nogen garanti for, at musikken er god.Borups musik er god, og beskrivelsen passer. Hvad det rytmiske angår, erder en vis modsætning mellem virkningen (Borup har sagt, at han ønskedeen konturløst svævende musik) og den rytmisk komplicerede notation afmusikken. Det handler om at gøre alt for, at man ikke kan opfatte nogenpuls. Samklange er der masser af, højt opbyggede og med lille sekund ogstor septim som dominerende intervaller. ’Klangtæppe’ er en ofte brugt beskrivelseaf den slags musik, som savner et hvert tilløb til melodik.Jeg synes, at stykket må være problematisk i en koncertsal. Det kræveren fremragende akustik og et absolut lydløst publikum. Bortset fra et parenkelte steder, hvor der noteres mp og endog mf, er nuanceringen følgende:pppp, ppp, pp, mpp, p. Er det muligt at realisere disse minimaleforskelle? Elektronisk kan det naturligvis lade sig gøre.Der var jo kun penge til én vinder, så derfor var der ikke planlagt nogennummerering af de øvrige værker. Men i løbet af konkurrencen skilte ’Pezzoconcertante B’ sig ud fra de andre, og man endte med at betegne den somnr. 2. Dertil kom, at musikafdelingen afholdt en lytterkonkur-rence, hvor derdeltog 89 lyttere, og i den fik ’Pezzo concertante B’ flest stemmer. RadiorådsformandPeder Nørgaard ønskede mig til lykke og bemærkede, at devar vant til et ganske andet antal lyttere (og seere) ved sådanne undersøgelser– han tænkte på Svend Pedersens underholdningsudsendelser.I øvrigt var der et par bemærkelsesværdige stykker af ny observans med ikonkurrencen: Pelle Gudmundsen-Holmgreens ’Mester Jakob’ og MogensWinkel Holms ’Cumulus’. Hverken Per Nørgaard eller Ib Nørholm deltog ikonkurrencen.I bogen ’Vår tids musik i Norden’ (1968) skrev Bo Wallner om mit stykke,at det var ”eet av de mest effektfulla verk med traditionella medel som34
- Page 3 and 4: IndholdMUSIKER 3KOMPONIST 9BOSTEDER
- Page 5 and 6: Min faster var klaver- og solfègep
- Page 7 and 8: På et ret ofte gengivet foto fra 1
- Page 9 and 10: 1974. Jeg udnævnes til rektor.1977
- Page 11 and 12: En opførelse blev der aldrig tale
- Page 13 and 14: 1. SERENADEDe øvrige medlemmer af
- Page 15 and 16: Endelig ’Studie’ for strygere,
- Page 17 and 18: søgen mod bevidst originalitet. (S
- Page 19 and 20: Det lykkedes at realisere en opfør
- Page 21 and 22: Heldigvis lykkedes det at få orkes
- Page 23 and 24: også koncerten i Esbjerg samme år
- Page 25 and 26: og basun. Det blev spillet af Flemm
- Page 27 and 28: Men jeg fik sat musik til fem af Bi
- Page 29 and 30: (Pro.) Fin inderlighed i melodiforn
- Page 31 and 32: få inspiration til at skrive korsa
- Page 33: tilbagevendende tema er familiefest
- Page 37 and 38: 37. MARCH FOR HERBERTI den kreds af
- Page 39 and 40: Anden sats hedder Tre sørgmodige b
- Page 41 and 42: et morderisk tempo, som han desvær
- Page 43 and 44: stykke for to klaverer og orkester.
- Page 45 and 46: var egentlig bare et studie i polyt
- Page 47 and 48: 52. BØRNESANGDet er sket mange gan
- Page 49 and 50: I den følgende tekst kommer der ud
- Page 51 and 52: Dette giver mulighed for tonal afve
- Page 53 and 54: Trommesæt,Strygere (violin 1-3, br
- Page 55 and 56: De fire satser har hver sin karakte
- Page 57 and 58: Sidst på foråret kunne jeg afsend
- Page 59 and 60: sidste afsnit, som til en vis grad
- Page 61 and 62: Under prøveforløbet tilrådes det
- Page 63 and 64: at få noderne kopieret. Desværre
- Page 65 and 66: Jeg hørte opførelsen i radioen. E
- Page 67 and 68: lodien står i mol og synges på lu
- Page 69 and 70: versemål. Det voldte vanskelighede
- Page 71 and 72: I 1989 indspillede Erling Kullberg
- Page 73 and 74: ændring, hentet fra en af de andre
- Page 75 and 76: til illustrationer. Kirsten skabte
- Page 77 and 78: Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg vil
- Page 79 and 80: en prøve (fløj derover og tog nat
- Page 81 and 82: kun 1 tone. Lige inden anden takt b
- Page 83 and 84: Blokfløjter (2 sopran og 1 alt)Tro
- Page 85 and 86:
Det blev et vældigt partitur, hvor
- Page 87 and 88:
Den nordiske komité for børne- og
- Page 89 and 90:
Her opførtes ’Mo’erlille’ af
- Page 91 and 92:
øjer synger mumler.” Hele tekste
- Page 93 and 94:
Kort efter koncerten skrev jeg et l
- Page 95 and 96:
100. TO BILLEDERJeg havde i mange
- Page 97 and 98:
værker var ved koncerten noget pr
- Page 99 and 100:
I den kontrakt jeg fik, stod der bl
- Page 101 and 102:
I de første 32 takter synger hver
- Page 103 and 104:
esætte med 2 fløjter (som blev fo
- Page 105 and 106:
VÆRKLISTEDa jeg engang i 1960’er
- Page 107 and 108:
NODEMATERIALEDer var ikke noget, de
- Page 109 and 110:
pres - ”jeg skriver, fordi jeg ik
- Page 111 and 112:
PÆDAGOGISKE UDGIVELSERDe fleste af
- Page 113 and 114:
I et tillæg indføres 2. og 3. sti
- Page 115 and 116:
I mange af satserne var øverste st
- Page 117 and 118:
i 1985. I 1980 må Wilhelm Hansen h
- Page 119 and 120:
at Coro Misto havde en solosanger,
- Page 121 and 122:
KRONOLOGISK VÆRKLISTEVærk Kompo-
- Page 123 and 124:
Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd
- Page 125 and 126:
Værk Nr. Titel ForfatterTre danske
- Page 127:
Værk Nr. Titel ForfatterØrken og