Download publikationen her

langt vigtigere end konservatorierne.Skulle der komme en opførelse igen, ville jeg ændre én ting, nemlig begyndelsenog den tilsvarende slutning. Min drøm var egentlig fire kirkeklokker,men det var jo ikke realisabelt. Jeg foreslog, at der blev fremstilletet antal metalrør, idet jeg huskede, at de to rør, vi fik lavet til ’Ingen mad idag – men i morgen’, havde masser af lyd. Men de rør, musikskolen fik lavet,gav alt for lidt fra sig. I partituret er begyndelsen skrevet for 6-hændigtklaver, guitarer, ukuleler, klokkespil og marimba. Men det var umuligt atfå det præcist. Jeg vil derfor tilføje en pauke-stemme, der slår grundslag(punkterede fjerdedele). Man starter med fire slag på pauken (to takter),inden de andre instrumenter sætter ind. Man benytter enten 1 pauke, derspiller tonen e hele vejen igennem, eller 4 pauker, der spiller de 4 toner e,d, H og A. Det samme sker i slutningen.87. TO KORSANGEDanske Amatørkor arrangerede i marts 1986 et komponistsymposium iMiddelfart og havde opfordret fem danske komponister til hver at skriveen korsats for 4-stemmigt blandet kor.Kursusdeltagerne (korsangere og korledere, der var medlemmer af DanskeAmatørkor) skulle fungere som kor, der indstuderede de nykomponeredesatser. Komponisterne var John Frandsen, Svend Nielsen, ThomasKoppel, Bent Lorentzen og Peder Holm.Jeg har liggende manuskripter fra de andre komponister undtagen ThomasKoppel, som jeg tror sprang fra. Jeg kan ikke huske, om Svend Nielsen kom,men Bent og jeg var der, og John Frandsen ledede korindstuderingen.Jeg brugte en herlig tekst ’På høje tid’ af Benny Andersen og skrev ensats, der i det meste af forløbet var kanonisk. Hvor jeg i andre korsatserhavde brugt fire forskellige tonearter for at opnå en svævende tonal fornemmelse,var her kun to: Bas og alt sang i samme toneart, tenor ogsopran en kvint højere. Her drejede det sig om noget andet, en tempomæssigflugt og en fremhævelse af tekstlige pointer.Når Bent Lorentzen var med i sådanne stævner, sang han selv med ikoret for at få en fornemmelse af, om tingene fungerede, og hvilke vanskelighederder eventuelt måtte være. Et sted, hvor jeg havde lavet en’real besvarelse’, gjorde han mig opmærksom på, at det var svært at findetonen, så jeg ændrede det til en ’tonal besvarelse’.85