indtil da ofte havde været.Engang i et frikvarter kom en fyr hen til mig. Han hed Brandt, JørgenBrandt. (Dengang var det almindeligt, at navnlig drengene kaldte hinandenved efternavn.) Han fortalte mig, at han skrev digte, om jeg kunnetænke mig at sætte musik til nogle af dem. Det blev dog ikke til noget iførste omgang, men vi kom en del sammen. Han malede også og tog titud i naturen for at male landskaber sammen med Jørgen Gammelgaard(bror til Kirsten, som jeg var begyndt at komme sammen med).En dag, Kirsten og jeg besøgte ham, fortalte han, at der var sket nogetforfærdeligt: En anden Jørgen Brandt var begyndt at skrive. Hvad skullehan gøre? Han havde tænkt sig at tilføje et h til sit efternavn, men havdeopgivet det igen. Men så fandt han på, at det ville være en god idé – måskeinspireret af Rainer Maria Rilke – at indføje et kvindenavn som mellemnavn.Jeg mener, at han valgte sin mors navn. Et digternavn var født:Jørgen Gustava Brandt.Efter at have taget studentereksamen begyndte jeg i januar 1945 på konservatorietmed to hovedfag: violin og musikteori. (Der var ikke nogetkompositionsstudium, det kom først efter statsovertagelsen.) Institutionenvar præget af et aldrende lærerkorps. Jeg faldt engang over en lærerlistefra 1919 og blev noget chokeret, da jeg opdagede, at alle de nævnte lærerestadig underviste på konservatoriet i 1945. Kun én manglede – CarlNielsen.Først i 1949 overtog staten Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Og detvarede længe, inden provinskonservatorierne kom under statens vinger.I Århus skete det i 1963, og de tre mindre konservatorier kom det i 1972.Så 1945 er meget længe siden.Man må huske på, at der ikke var noget, der hed pension, så mange lærereunderviste, til de faldt om. Min lærer i kammermusik, Kristian Sandby,var meget levende i sin undervisning og egentlig ungdommelig af væsen,men han var altså født i 1868. Kun hans svigtende korttids-hukommelseafslørede hans alder.Violinisten Johannes Schiørring, far til professor Nils Schiørring, var ligeså gammel. Disse de to ældste lærere blev sat til at undervise på øversteetage i konservatoriebygningen, og nej, der var ingen elevator.
På et ret ofte gengivet foto fra 1860’erne af tidens førende strygekvartetser man Johannes Schiørrings far sidde sammen med min oldefar, VilhelmHolm.Begrebet pædagogik fandtes ikke, hvilket naturligvis ikke forhindrede, atnogle lærere var udmærkede pædagoger. Min egen fornemmelse efterstudietiden var, at den lærer, der havde lært mig mest, var min klaverlærer,og jeg betragtede klaverstudiet nærmest som et tredje hovedfag.Jeg havde Knud Jeppesen som hovedfagslærer i teori (de to første år, indenhan blev professor ved Århus Universitet). Hans undervisning foregiksådan <strong>her</strong>: Han kiggede på de opgaver, jeg kom med. Så sagde han: ”Detdér, det er ikke så godt” - rød blyant - ”Det <strong>her</strong> er bedre.” Engang spurgtejeg ham, om han kunne fortælle mig, hvorfor det, han havde skrevet, varbedre. Han sad lidt og gloede arrigt på noderne. Så vrissede han: ”DetER bedre.” Derefter så han på mig og sagde: ”De udtrykker Dem altid såkategorisk” - hvad han så mente med det.I december 1947 tog jeg Store Eksamen i begge hovedfag. Derefter deltogjeg på bratsch i konkurrencer til Radiosymfoniorkestret og Det Kgl.Kapel. Med i konkurrencerne var flere erfarne musikere, der i en årrækkehavde været assistenter i de store orkestre. De fik nu faste stillinger.Blandt dem var Eivin Andersen.Det var Eivin Andersen, der fik mig til Esbjerg. Men inden jeg går videre,må jeg lige have en erindring med, som dukkede op. Jeg ved ikke, hvorgammel jeg var, men jeg var sammen med min mor til koncert på Charlottenborgog hørte for første gang Mozarts g-mol strygekvintet. Jeg sadlige bag ved 1. bratsch, og hans brede, sortklædte ryg forbandt sig på ensær måde med Mozarts mørktfarvede musik. Bratschisten var Eivin Andersen.De to første kompositioner, jeg fik spillet af professionelle musikere, blevopført i foreningen Frit Forum for Musiks regi. Først mange år senere blevjeg klar over, at foreningen var opstået ud fra idéer af Eivin Andersen. Jegskriver lidt mere om det senere.Emil Telmanyi optog mig i sit kammerorkester, hvor jeg skulle spille violin.Jeg var kun med til en enkelt koncert, inden jeg skulle aftjene min værnepligt.Orkestrets koncertmester var Eivin Andersen. Ved den første prøve
- Page 3 and 4: IndholdMUSIKER 3KOMPONIST 9BOSTEDER
- Page 5: Min faster var klaver- og solfègep
- Page 9 and 10: 1974. Jeg udnævnes til rektor.1977
- Page 11 and 12: En opførelse blev der aldrig tale
- Page 13 and 14: 1. SERENADEDe øvrige medlemmer af
- Page 15 and 16: Endelig ’Studie’ for strygere,
- Page 17 and 18: søgen mod bevidst originalitet. (S
- Page 19 and 20: Det lykkedes at realisere en opfør
- Page 21 and 22: Heldigvis lykkedes det at få orkes
- Page 23 and 24: også koncerten i Esbjerg samme år
- Page 25 and 26: og basun. Det blev spillet af Flemm
- Page 27 and 28: Men jeg fik sat musik til fem af Bi
- Page 29 and 30: (Pro.) Fin inderlighed i melodiforn
- Page 31 and 32: få inspiration til at skrive korsa
- Page 33 and 34: tilbagevendende tema er familiefest
- Page 35 and 36: Vinderen blev Axel Borup-Jørgensen
- Page 37 and 38: 37. MARCH FOR HERBERTI den kreds af
- Page 39 and 40: Anden sats hedder Tre sørgmodige b
- Page 41 and 42: et morderisk tempo, som han desvær
- Page 43 and 44: stykke for to klaverer og orkester.
- Page 45 and 46: var egentlig bare et studie i polyt
- Page 47 and 48: 52. BØRNESANGDet er sket mange gan
- Page 49 and 50: I den følgende tekst kommer der ud
- Page 51 and 52: Dette giver mulighed for tonal afve
- Page 53 and 54: Trommesæt,Strygere (violin 1-3, br
- Page 55 and 56: De fire satser har hver sin karakte
- Page 57 and 58:
Sidst på foråret kunne jeg afsend
- Page 59 and 60:
sidste afsnit, som til en vis grad
- Page 61 and 62:
Under prøveforløbet tilrådes det
- Page 63 and 64:
at få noderne kopieret. Desværre
- Page 65 and 66:
Jeg hørte opførelsen i radioen. E
- Page 67 and 68:
lodien står i mol og synges på lu
- Page 69 and 70:
versemål. Det voldte vanskelighede
- Page 71 and 72:
I 1989 indspillede Erling Kullberg
- Page 73 and 74:
ændring, hentet fra en af de andre
- Page 75 and 76:
til illustrationer. Kirsten skabte
- Page 77 and 78:
Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg vil
- Page 79 and 80:
en prøve (fløj derover og tog nat
- Page 81 and 82:
kun 1 tone. Lige inden anden takt b
- Page 83 and 84:
Blokfløjter (2 sopran og 1 alt)Tro
- Page 85 and 86:
Det blev et vældigt partitur, hvor
- Page 87 and 88:
Den nordiske komité for børne- og
- Page 89 and 90:
Her opførtes ’Mo’erlille’ af
- Page 91 and 92:
øjer synger mumler.” Hele tekste
- Page 93 and 94:
Kort efter koncerten skrev jeg et l
- Page 95 and 96:
100. TO BILLEDERJeg havde i mange
- Page 97 and 98:
værker var ved koncerten noget pr
- Page 99 and 100:
I den kontrakt jeg fik, stod der bl
- Page 101 and 102:
I de første 32 takter synger hver
- Page 103 and 104:
esætte med 2 fløjter (som blev fo
- Page 105 and 106:
VÆRKLISTEDa jeg engang i 1960’er
- Page 107 and 108:
NODEMATERIALEDer var ikke noget, de
- Page 109 and 110:
pres - ”jeg skriver, fordi jeg ik
- Page 111 and 112:
PÆDAGOGISKE UDGIVELSERDe fleste af
- Page 113 and 114:
I et tillæg indføres 2. og 3. sti
- Page 115 and 116:
I mange af satserne var øverste st
- Page 117 and 118:
i 1985. I 1980 må Wilhelm Hansen h
- Page 119 and 120:
at Coro Misto havde en solosanger,
- Page 121 and 122:
KRONOLOGISK VÆRKLISTEVærk Kompo-
- Page 123 and 124:
Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd
- Page 125 and 126:
Værk Nr. Titel ForfatterTre danske
- Page 127:
Værk Nr. Titel ForfatterØrken og