ker endnu en gang stilledes over for hinanden. Det drejede sig om min”springske” violinkoncert og Per Nørgaards ”stædige” ’Metamorfoser’ forstrygere.33. TRE KORSANGEDet næste, der står i min værkliste, er Tre sange for blandet kor. Hermedindledtes en omfattende produktion af a cappella korsange. For blandetkor er der tale om ikke mindre end 46 satser. Dertil kommer 6 for ligestemmigtkor og 4 for mandskor.En meget væsentlig ting, der skete for mig, var, at Harald Bjerg Emborgbad mig om at være med i arbejdet med Wilhelm Hansens Musicaserie.Det var et meget omfattende og ambitiøst projekt, der kun delvis lykkedes,bl.a. fordi vi nok var for tidligt ude. Havde musikskolerne været udviklet,som de blev det senere, havde der været et større marked. Nu blevdet næppe den salgssucces, som forlaget havde håbet på.For mig betød det, at jeg kom til at skrive en lang række arrangementer,men også kompositioner kom ind i billedet. Emborg havde set min korsats’Natten er vor egen’, til tekst af Aage Berntsen. Jeg havde skrevet den– det har nok været i 1960 – til Esbjerg-konservatoriets kor, som dengangvar et amatørkor. Emborg foreslog, at jeg skrev et par korsange mere, såkunne der udgives et lille hefte, som kunne indgå i Musica-serien.Jeg havde interesseret mig for børneremsen ’Kig op, der er en lop’, fordider i teksten var opfordringer, der umiddelbart kunne tonesættes.Kig op = spring opad, Kig ned = spring nedad, mens Kig til venstre oghøjre indbød til tonegentagelser. Jeg skrev en kanon, hvor melodien varlige ud ad landevejen, og teksten opfordrede til, at hver linje fordelte sigpå fire halvnodeslag. Pointen var nu, at første stemme kun havde sungettre slag, før næste stemme satte ind. Derved opstod der hurtigt et rytmiskkomplekst lydbillede, mens det samklangsmæssige ikke rigtig gav noget.Skulle det bruges, måtte der ske noget mere. Så jeg skrev en korsats,begyndende med – som man ofte gør, når man vil præsentere en kanon– at melodien blev sunget unisont. Så kom kanonen, hvorefter satsenudviklede sig videre.Wilhelm Hansen havde lavet en tekstantologi, hvor komponister kunne29
få inspiration til at skrive korsatser. Her fandt jeg Thøger Larsens ’Lad osud over engen gå’. Der var to ting ved digtet, der fængslede mig. Det enevar det usædvanlige versemål: Tre linjer, hvor sidste linje var lidt længereend de to første. Fordelt på slag blev det 4-4-5. Det andet var, at hverstrofe havde sin farve: Et å-vers, et e-vers, et y-vers, et ing-vers, et ansversog et ug-vers. Den særlige lyd kom fire gange i hver strofe. Ved atskrive en kontrapunktisk sats fik jeg lyden til at komme op til 10 gange.Allerede i gymnasiet begyndte jeg at reagere imod den pænhed, somprægede de danske korsatser og udførelsen af dem. Helga Christensen,der var tilknyttet Københavns Drengekor, udgav en bog, hvis titel blev ethadeobjekt for mig: ’Køn korklang’.Jeg ville noget andet. Jeg ønskede – som Carl Nielsen engang skal haveudtalt det ved en prøve – det karakteristiske i stedet for. Det kønne erukarakteristisk og uden nerve. Jeg savnede også rytmisk spændstighedog tænkte, om ikke en påvirkning fra instrumentalmusikken kunne givekormusikken et lift, uden at det blev for svært at synge.Jeg forsøgte derfor – som jeg skriver om det i heftet – at gøre stemmerneså letsyngelige som muligt. Samklangene opstår ved stemmmernesbevægelser og lyder derfor sommetider lidt anderledes end måske forventet.Og så efterlyser jeg rytmisk letbevægelighed.Jeg har gjort noget ud af omtalen af ’Lad os ud over engen gå’ og ’Kig op,der er en lop’. ’Natten er vor egen’ havde jeg allerede i gymnasiet lavet etudkast til (for kor og kontrabas), men kom ikke videre med det. Nu skrevjeg en gennemkomponeret sats, hvor omkvædet ’Bomfilibom og Rap-Rap-Rap’ blev byggemateriale, og kontrabas-idéen kan høres i basstemmen.Det fremgår af noderne, at jeg har komponeret Thøger Larsen-sangen ogbørneremsen d. 12. januar 1961. Som omtalt havde jeg skrevet børneremsenskanondel tidligere, men den kom kun til at omfatte knap halvdelen afhele satsen, så jeg har haft fart på den dag. Heftet blev udgivet samme år.Desværre havde forlaget kun indsat første vers af Thøger Larsen-sangeni noderne, og jeg blev først opmærksom på det, da heftet var trykt.Endnu en bemærkning om børneremsen: Jeg ønsker ordet venstre udtalt’venster’, højre skal udtales ’højer’, og stodder skal udtales ’støjer’(som sikkert mange har udtalt det).30
- Page 3 and 4: IndholdMUSIKER 3KOMPONIST 9BOSTEDER
- Page 5 and 6: Min faster var klaver- og solfègep
- Page 7 and 8: På et ret ofte gengivet foto fra 1
- Page 9 and 10: 1974. Jeg udnævnes til rektor.1977
- Page 11 and 12: En opførelse blev der aldrig tale
- Page 13 and 14: 1. SERENADEDe øvrige medlemmer af
- Page 15 and 16: Endelig ’Studie’ for strygere,
- Page 17 and 18: søgen mod bevidst originalitet. (S
- Page 19 and 20: Det lykkedes at realisere en opfør
- Page 21 and 22: Heldigvis lykkedes det at få orkes
- Page 23 and 24: også koncerten i Esbjerg samme år
- Page 25 and 26: og basun. Det blev spillet af Flemm
- Page 27 and 28: Men jeg fik sat musik til fem af Bi
- Page 29: (Pro.) Fin inderlighed i melodiforn
- Page 33 and 34: tilbagevendende tema er familiefest
- Page 35 and 36: Vinderen blev Axel Borup-Jørgensen
- Page 37 and 38: 37. MARCH FOR HERBERTI den kreds af
- Page 39 and 40: Anden sats hedder Tre sørgmodige b
- Page 41 and 42: et morderisk tempo, som han desvær
- Page 43 and 44: stykke for to klaverer og orkester.
- Page 45 and 46: var egentlig bare et studie i polyt
- Page 47 and 48: 52. BØRNESANGDet er sket mange gan
- Page 49 and 50: I den følgende tekst kommer der ud
- Page 51 and 52: Dette giver mulighed for tonal afve
- Page 53 and 54: Trommesæt,Strygere (violin 1-3, br
- Page 55 and 56: De fire satser har hver sin karakte
- Page 57 and 58: Sidst på foråret kunne jeg afsend
- Page 59 and 60: sidste afsnit, som til en vis grad
- Page 61 and 62: Under prøveforløbet tilrådes det
- Page 63 and 64: at få noderne kopieret. Desværre
- Page 65 and 66: Jeg hørte opførelsen i radioen. E
- Page 67 and 68: lodien står i mol og synges på lu
- Page 69 and 70: versemål. Det voldte vanskelighede
- Page 71 and 72: I 1989 indspillede Erling Kullberg
- Page 73 and 74: ændring, hentet fra en af de andre
- Page 75 and 76: til illustrationer. Kirsten skabte
- Page 77 and 78: Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg vil
- Page 79 and 80: en prøve (fløj derover og tog nat
- Page 81 and 82:
kun 1 tone. Lige inden anden takt b
- Page 83 and 84:
Blokfløjter (2 sopran og 1 alt)Tro
- Page 85 and 86:
Det blev et vældigt partitur, hvor
- Page 87 and 88:
Den nordiske komité for børne- og
- Page 89 and 90:
Her opførtes ’Mo’erlille’ af
- Page 91 and 92:
øjer synger mumler.” Hele tekste
- Page 93 and 94:
Kort efter koncerten skrev jeg et l
- Page 95 and 96:
100. TO BILLEDERJeg havde i mange
- Page 97 and 98:
værker var ved koncerten noget pr
- Page 99 and 100:
I den kontrakt jeg fik, stod der bl
- Page 101 and 102:
I de første 32 takter synger hver
- Page 103 and 104:
esætte med 2 fløjter (som blev fo
- Page 105 and 106:
VÆRKLISTEDa jeg engang i 1960’er
- Page 107 and 108:
NODEMATERIALEDer var ikke noget, de
- Page 109 and 110:
pres - ”jeg skriver, fordi jeg ik
- Page 111 and 112:
PÆDAGOGISKE UDGIVELSERDe fleste af
- Page 113 and 114:
I et tillæg indføres 2. og 3. sti
- Page 115 and 116:
I mange af satserne var øverste st
- Page 117 and 118:
i 1985. I 1980 må Wilhelm Hansen h
- Page 119 and 120:
at Coro Misto havde en solosanger,
- Page 121 and 122:
KRONOLOGISK VÆRKLISTEVærk Kompo-
- Page 123 and 124:
Værk Kompo- Nr. Varighed Forlag Cd
- Page 125 and 126:
Værk Nr. Titel ForfatterTre danske
- Page 127:
Værk Nr. Titel ForfatterØrken og