LIGHEDSTEGN - Center for Ligebehandling af Handicappede

CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDELIGHEDSTEGNNR. 2 JULI 2002Lokal økonomiØkonomiaftalen for amter ogkommuner får konsekvenserfor handicappedeHandicappedesressourcerUddannelsessystem for alle.Det Centrale Handicaprådgav undervisningsministerUlla Tørnæs gode rådDen moderne rejseVinderne af den nordiskekonkurrence om tilgængeligetransportløsninger er fundetHandicapår 2003 på vejSøg projektmidler til lokaleog regionale aktiviteter iHandicapåret

Det gode livLEDERDANSK HANDICAPPOLITIK har siden 1993 formeltbygget på princippet om ligebehandlingmellem handicappede og ikke-handicappede.Med udgangspunkt i princippet om at den enkeltesektor har et eget og selvstændigt ansvarfor, at sektorens ydelser og tjenester også skal væretilgængelige for handicappede, har vi sten forsten og år efter år opbygget et samfund, som harbevæget sig i retning mod større forståelse, størrerespekt og større menneskelighed – også overfor mennesker med handicap.DERFOR er det skræmmende at opleve eksemplerpå, at dele af sundhedsvæsenet tilsyneladendefølger deres helt egen kurs og værdisæt i synetpå handicappedes tilværelse. Patienter, somafvises til livsnødvendige og livsforlængende behandlingerog udelukkes fra organtransplantation,fordi de er handicappede, er åbenbart ogsåen del af hverdagen i det danske sundhedsvæsen.VI VED GODT, at der er flere, der har behov foren organtransplantation, end der er organer tilrådighed. Derfor må der finde en prioriteringsted.MEN det må være et ufravigeligt krav, at denprioritering baserer sig på rent lægefaglige vurderinger.En dokumenteret øget risiko for komplikationer,øget risiko for afstødning af det transplanteredeorgan og andre medicinske begrundelserer selvfølgelig helt legitime udvælgelseskriterier.DERIMOD må der aldrig ske det, som vi desværrehar set eksempler på, at udvælgelseskriterietbaserer sig på en vurdering af livs forskellige værdi.Nogle mener tilsyneladende, at udviklingshæmmedesliv og tilværelse har mindre værdiend ikke-udviklingshæmmedes tilværelse.JEG ER IKKE i tvivl om, at de pågældende læger– som det er blevet hævdet til deres forsvar – langthen ad vejen er i overensstemmelse med den folkeligeopinion. Men det er bare ikke et argument.Det gode liv afgøres ikke af hverken tilfældigelæger eller ved simpelt flertal. Ingen udenforståendekan gradbøje kvaliteten af andres liv. Vurderingenaf det gode liv tilkommer alene den, derlever det.Mogens WiederholtCenterlederINDHOLDForsidefoto:Jan Håkan Dahlström/BAM3 Uddannelse for alle - også handicappede?5 Mørke skyer over handicapområdet6 Handicapår 2003 på vej8 IT og teleydelser for handicappede9 Fem netkroner til www.clh.dk10 Den moderne rejse er slut - i denne omgang12 Handlingsplan for handicappede13 Omsorg og magt14 Dagtilbud til udviklingshæmmede15 Virksomheders sociale engagement16 Utilgængelige helseklinikker17 Menneskerettigheder for handicappede17 Retssikkerhed19 Det Centrale Handicapråd20 Dansk handicappolitik på engelsk2LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Uddannelse for alleAF CASPER HOLLERUP– også handicappede?Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V)besøgte Det Centrale Handicapråd i juni tilen snak om handicappedes muligheder påuddannelsesområdet. Ministeren fik mangeopfordringer med sig hjem om at sikrehandicappede bedre muligheder.terne af undervisningsministerensklare udmelding.Fleksibel folkeskoleUlla Tørnæs berørte regeringensplaner for en mere fleksibel folkeskolemed faseinddeling af skoleforløbeti et indskolings-, mellemogudskolingstrin. Det skulle givebedre mulighed for differentieringaf undervisningen, hvilket giverplads til alle børnene i klassen.Tilgængelige skoler og øvrigeuddannelsesinstitutioner er enmere konkret og fysisk udfordring,og her har Undervisningsministerietpå sin hjemmeside registreretden fysiske tilgængelighedpå omkring 2.500 uddannelsesinstitutioner.Til gavn for brugerneog som påmindelse til deuddannelsessteder, der halter bag-På mødet med Det Centrale Handicaprådtalte undervisningsministerUlla Tørnæs om VK-regeringensindsats for at skabe et uddannelsessystemfor alle. Hun fokuserede½på de initiativer, der kan frigørehandicappede borgeresressourcer – til gavn og glæde forden handicappede selv, men ogsåfor alle andre.Ministeren konstaterede, atborgere med handicap ofte er ikontakt med mere end én myndighed.”Derfor er det nødvendigt, atsåvel sektorer som personalegrupperarbejder sammen på tværs forat gøre tilbudene sammenhængendeog overskuelige.” Det CentraleHandicapråd har selv dettetværgående samarbejde som et afgørendeomdrejningspunkt, for atligebehandlingen kan realiseres ogglæder sig derfor til at se resultaeftermed tilgængelige bygningerog lokaler, sagde Ulla Tørnæs.Bedre vejledningMinisteren arbejder på, at erhvervsvejledningenpå skolernebliver opprioriteret, så der for denenkelte bliver en mere synlig sam-4Ulla Tørnæs og formand Palle SimonsenLIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 20023

FOTO: CASPER HOLLERUPUndervisningsministerUlla Tørnæs talte om VKregeringensvisioner påuddannelsesområdetmenhæng mellem uddannelsesvalgog arbejdsmarkedet. „Vejledningenskal målrettes til de, derhar det største behov. Og da menneskermed handicap ofte har etsærligt behov for vejledning, vildet også komme den gruppe tilgode.”Nødvendig støtteDen specialpædagogiske støttevar et centralt punkt på mødetmellem Rådet og ministeren. Støttenhandler om undervisningsmaterialermålrettet til elever medhandicap og er afgørende for, atmange handicappede overhovedethar mulighed for at tage en uddannelse.Senest er der blevet indførtspecialpædagogisk støtte påde videregående uddannelser fra1. januar 2001.Det Centrale Handicapråddryssede dog malurt i bægeret, forder er ikke mulighed for at få specialpædagogiskbistand i den senestevoksen- og efteruddannelsesreformfra 2000. Rådet har fleregange nævnt det over for dendaværende radikale undervisningsminister,og opfordrede nudirekte Ulla Tørnæs til at rette oppå dette ligebehandlingsproblem.AMUMed hensyn til arbejdsmarkedsuddannelsernehar der fra 1998 til2001 været bevilget 23 mio. kr. tilat sikre handicappede samme adgangsom ikke-handicappede. Defleste penge er blevet brugt til atøge den fysiske tilgængelighed påAMU-centrene.Midlerne er også – helt efterplanen – brugt til at udbyggegrundlaget for den specialpædagogiskestøtte, og en evaluering frasidste år viser, at der skal arbejdesmere med målrettet informationom specialpædagogisk bistand tiluddannelsessteder, kommuner,arbejdsformidlinger, handicaporganisationerm.m.Som opfølgning på evalueringenog i sammenhæng med denaktuelle revision af AMU-lovenovervejer ministeren, hvordan derkan sikres hjemmel til at yde specialpædagogiskstøtte på arbejdsmarkedsuddannelserne.Ny uddannelseNår Undervisningsministeriet gåri gang med udviklingen af en heltny uddannelse med arbejdstitlen”Menneskelige relationer”, vil ministerengerne kunne trække påDet Centrale Handicapråd. Uddannelsenhandler om mødet mellemden professionelle og menneskermed handicap. „Menneskeligerelationer“ henvender sig tilpersoner inden for det sociale ogpædagogiske områder, fx handicaphjælpere,som har mindst toårs relevant arbejdserfaring. Uddannelsenforventes udbudt frabegyndelsen af næste år.Undervisningsministeriet har i maj 2002 udgivet de tohæfter ”Den gode visitation” og ”Frem mod bedreSpecialundervisning”. Hæfterne er udgivet sammen medUddannelsesstyrelsen og KVIS-programmet. Sidstnævnte eret kvalitetsprogram, der retter fokus på den omstilling, somfølger af den ændrede opgavefordeling mellem amter ogkommuner, jf. lov nr. 485 af 31. maj 2000. Hæfterne kanhentes på www.kvis.org eller bestilles på tlf. 33 95 68 00.Handling nu!Børn, unge og voksne med handicapoplever forskellige problemeri uddannelsessystemet, og DetCentrale Handicapråd gav påmødet ministeren mange gode rådog klare opfordringer til at føreregeringens lovord om ligebehandlingmellem handicappedeog ikke-handicappede ud i livet.Der er nok at tage fat på for dennye undervisningsminister.v4LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Spændingen om amterne og kommunernesøkonomi for 2003 blev udløst den 14. juni 2002.Resultatet er en stram aftale, som vil betyde enskærpet prioritering i amter og kommuner og ihøj grad komme til at berøre handicappede.AF LISE HOLTENRegeringens aftale med amterneog kommunerne om næste årsøkonomi medfører, at det samledeoffentlige forbrug ikke må stigemere end 0,7% næste år. Samletfår amter og kommuner lov tilat øge udgifterne med i alt tre mia.kr. til næste år. Regeringen hardermed givet en halv mia. kr. mereend det oprindelige udspil.Hovedparten af pengene tilfalderMed økonomiaftalen er det aftaltat nedsætte en række arbejdsgrupper,som skal analysere indsatsenog tage stilling til, om mankan få mere kvalitet for færreøkonomiske midler. Der skal- nedsættes en arbejdsgruppe,som skal foretage en udredningaf støtte til handicappede og muligeudviklingsscenarier inden forrealistiske økonomiske rammer.Arbejdsgruppen skal bl.a. opstilleen handlingsplan for botilbud tilhandicappede.- iværksættes en analyse afskæringsfladen mellem kriminalforsorgenog socialsektoren.- nedsættes en arbejdsgruppe,som skal kulegrave regler ogpraksis inden for specialundervisningsamt de pædagogiske ogøkonomiske konsekvenser af dennuværende ordning.- nedsættes en arbejdsgruppe,som skal kulegrave regler ogpraksis i relation til private døgntilbudtil børn, unge og voksne.imidlertid sundhedsområdet ogde stigende medicinudgifter.OpbremsningMed aftalen er regeringen, KommunernesLandsforening (KL) ogAmtsrådsforeningen (ARF) enigeom, at der skal ske en opbremsningaf den hidtidige udgiftsvækstpå 5-10% årligt inden forsocialområdet. Formand for ARF,Kristian Ebbensgaard, mener dog,at der inden for socialområdetfortsat vil være plads til vækst påhøjst 0,8%, men advarer om, at aftalenbetyder en barskere prioritering,end borgerne har væretvant til de seneste mange år.Formand for KL, Ejgil Rasmussen,siger ifølge „Nyt fra KL’s bestyrelse,juni 2002“, at aftalen vilmedføre alvorlige besparelser,som regeringen må tage medansvarfor. KL har aftalt med regeringen,at det er nødvendigt meden opbremsning i udgifterne tilbl.a. unge og voksne handicappede.Inden for folkeskoleområdeter det aftalt, at væksten i udgiftertil specialundervisning skal bremses,bl.a. ved at øge rummelighedeni den almindelige undervisningog ved målrettet politisk ogøkonomisk styring af udgifterne.Markante forringelserDet Centrale Handicapråd drøftedei juni de økonomiske udsigterpå handicapområdet i de dage,hvor den sidste hånd blev lagt påøkonomiaftalen. Rådets repræsentantfra ARF, Søren Eriksen, ogLilian Nilsson, repræsentant forKøbenhavns og Frederiksbergkommuner, påpegede, at der medMørke skyer overhandicapområdetregeringens økonomiske politik erudsigt til markante forringelser afserviceniveauet for handicappede.Søren Eriksen oplyste, at udgifternepå det sociale område fra 2000til 2001 er steget 8%, og at bl.a. dendemografiske udvikling, ny lovgivning,puljer og øgede forventningeri befolkningen betyder, atdette pres ikke vil aftage.Flere amter melder allerede ommarkante besparelser og nedskæringer.Fx skal Storstrøms Amtspare 130 mio. kr. for at få budgettettil at hænge sammen, hvoraf 54mio. kr. skal findes på social- ogsundhedsområdet. Formand forDe Samvirkende Invalideorganisationer(DSI), Stig Langvad, oplystepå mødet, at DSI samme daghavde sendt en opfordring til statsministerAnders Fogh Rasmussenom at indgå en økonomiaftale, dersikrer handicapområdet imod tilbageskridt.De svagesteDet er foreløbigt ikke et helt entydigtbillede, vi har af regeringenspolitik i forhold til handicappede.Regeringen har udtalt, at de vilsætte ind over for de svageste handicappede.Imidlertid er det uvist,hvilke handicappede regeringenbetragter som svage. På mødetudtalte Det Centrale Handicaprådsin bekymring for, at regeringensfokus på de svageste handicappedesker på bekostning af ”almindeligehandicappede”. Hvis forholdeneforringes for almindeligehandicappede, vil den gruppe hurtigtkomme til at høre blandt gruppenaf de såkaldt svageste. Rådet4følger udviklingen nøje og tagersagen op igen til september.vLIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 20025

Handicapår 2003 på vejAF ULRIK KAMPMANNHandicapår 2003Der er flere vigtige brikker, der skal falde på plads, inden startskuddet forHandicapår 2003 kan lyde. Men nu er medlemmerne til Nationalkomiteenudpeget, og der er truffet beslutninger om flere aktiviteter for Handicapåret.Der er også sendt projektstøttemateriale ud til knap 2000 lokale modtageremed ansøgningsfrist den 12. september.En dansk nationalkomite er i fuldgang med at planlægge den danskedel af Handicapåret. Nationalkomiteenbestår af Det CentraleHandicapråd og en repræsentantfor henholdsvis LO og DA. Komiteensfornemste rolle er at få Handicapårettil at fremstå som ensamlet, fokuseret og koordineretbegivenhed.Handicapårets sekretariat har ijuni udsendt ansøgningsmaterialetil de midler, der er blevet stillettil rådighed fra EU-Kommissionen.Nationalkomiteen for handicapårethåber, at så mange sommuligt vil søge disse midler, såHandicapåret kan blive en festligbegivenhed i hele landet. De midler,der er til rådighed, er begrænsede,men Nationalkomiteen håberpå, at de, der ikke får tildeltmidler, vil forsøge at afholde deresarrangement alligevel.Handicapårets målsætning erat få skabt så meget opmærksomhedomkring handicappedes vilkårsom muligt. Derudover ønskerNationalkomiteen at skabe kontaktmellem handicappede og ikke-handicappedefor derigennemat foranledige en holdningsændringtil handicappede og deresvilkår. Det stiller nogle indholdsmæssigekrav, men det stiller ogsånogle høje forventninger til denHandicapårets nationalkomite består af:n Det Centrale Handicaprådn DAn LOeksponering, handicapåret skalhave.For at få så bred og kontinuerligfokus på handicapåret sommuligt skal opmærksomhedenfordeles på mange elementer. Detteer en ambitiøs plan, der måskevil blive revideret undervejs, menindtil videre indeholder den følgendeelementer: En decideret reklamekampagne,der vil rette sigmod de elektroniske massemedier,primært tv. Dette er en megeteffektfuld form for kampagne,men også meget dyr og derfor erden afhængig af medfinansieringfra anden side. En kampagne somretter sig mod de landsdækkendeog trykte medier. Denne del afkampagnen indeholder en reklamedelog en journalistisk del. Denjournalistiske del vil være knyttettil lokale projekter, og målet er atfå taget handicappolitiske emnerop på eget initiativ. Endvidere vilHandicapårets nationalkomiteforsøge at etablere kontakt til tvstationerog produktionsselskaberi håb om, at det er muligt at få laveen række dokumentarudsendelserom handicappedes vilkår idagens Danmark.KampagnebusI perioden 2.-18. juni 2003 vil derkøre en handicapår-2003-kampagnebusrundt i landet og besøge”amtshovedstæderne”.Ideen medbussen er at skabe opmærksomhedogkontakt rundt om-6LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

kring i landet - opmærksomhedom handicappedes forhold og omhvad det vil sige at være handicappet.Bussen medbringer et havaf spændende aktiviteter, som skalvære med til at skabe fokus påhandicappede og deres vilkår.Men en bus gør det ikke alene,den behøver lokal opbakning.Målet med bussen er, at den i etsamarbejde med lokale kræfter vilskabe opmærksomhed om lokalesucceser og problemstillinger påhandicapområdet. Bussen kanbruges til at kaste lys over problemer,der ellers kan være svære atskabe opmærksomhed omkringlokalt. Under busturen skulle dergerne være en tæt kontakt til denlokale presse.www.handicapaar.dkDet vil være muligt at læse ombusturen på handicapårets hjemmesidewww.handicapaar.dk.Her kan man få overblik over aktiviteterneundervejs på bussensrute, så det lokalt bliver muligt atkoordinere i forhold til dem.Hjemmesiden vil løbende bliveudbygget og opdateret.Alle, der har interesse og involveringi handicappede og deres sag,kan søge om de midler, EU-Kommissionenhar stillet til rådighed.Der kan søges midler til lokale ogregionale projekter, der fremmerforståelsen for og opmærksomhedenpå de særlige forhold, sommennesker med handicap leverunder. Det eneste indholdsmæssigekrav, der er til projekterne, er at deskal ramme bredt, og derfor gælderdet om at få budskabet ud til menneskeruden handicap.Der er begrænsede midler til rådighed,i alt 750.000 kroner. Dette skaberi sig selv en vis begrænsning for,hvor meget der udbetales. For at fåmidlerne til at strække sig så langtEn ganske væsentlig informationskildepå hjemmesiden bliveren kalender, der vil indeholde informationerom aktiviteter i Handicapåret.Det vil selvfølgeligtvære muligt at få aktiviteter tilmeldtdenne kalender, også selvomaktiviteterne ikke får støtte fracentralt hold. Har I et møde, etarrangement, en koncert, et teaterstykke,en happening, en konferenceetc. i tilknytning til handicapåret,så send gerne en mail til2003@handicapaar.dk, og jeres arrangementvil blive bragt på siden.Der skal helst bringes alt omHandicapåret i denne kalender, dadet bl.a. gør arbejdet for andre megetlettere. Nationalkomiteen ønskerat sprede mængden af aktiviteterså meget som muligt, fysisk,men også tidsmæssigt overhele året. Derfor er det vigtigt, nårman skal planlægge en aktivitet,at vide om andre i lokalområdethar planlagt en aktivitet sammedag eller i samme uge.Er du interesseret i at vide mereom handicapåret, kan du læseartiklen ”Spot på handicappede i2003” i Lighedstegn 1, 2002. Artiklenfindes også på www.clh.dk vProjektmidlersom muligt er det blevet besluttet,at der maksimalt kan gives støtte til50% af de samlede projektomkostninger,dog maksimalt25.000 kroner. Det betyder selvsagtikke, at der ikke kan laves aktiviteter,der koster mere end 50.000 kroner,men det betyder, at der kun kansøges støtte til de 25.000 kroner.Reglerne for ansøgning om midlerog andre informationer omHandicapåret findes på hjemmesidenwww.handicapaar.dk - herkan du også hente materialet tilprojektstøtte samt ansøgningsskema.Du kan også få materialetsendt ved at kontakte Handicapåretssekretariat, tlf. 3311 1044eller mail: 2003@handicapaar.dk4Handicapår 2003LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 20027

IT og teleydelser for handicappedeMinisteriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har iapril 2002 lanceret en IT- og telepolitisk redegørelse oghandlingsplan for 2002 – IT for alle. Et udvalg med bl.a.Center for Ligebehandling af Handicappede er nedsat forat lave en IT- og telehandlingsplan for handicappede.AF FRANS STORR-HANSENDen nye handlingsplan har væretimødeset med spænding, da detsiden folketingsvalget har væretuklart, hvordan det tidligere arbejdemed en handlingsplan for handicappedesIT-anvendelse villeblive ført videre.Der er i den nye handlingsplanadskillige initiativer, der har relevansfor handicappedes IT-anvendelse,og der er derudover annoncereten særlig handlingsplan vednavn ”Handicap ingen hindring”,som der er sat 10 millioner kr. aftil i 2002.Handicap-handlingsplanenskal udarbejdes hen over sommeren2002 og lanceres i august. Derer igangsat et udvalgsarbejde, somVidenskabsministeriet har indbudten række centrale aktører tilat deltage i. Der sidder repræsentanterfra Videnskabsministeriet,Socialministeriet og Økonomi- ogErhvervsministeriet. Som brancherepræsentanterer indbudt IT-Brancheforeningen, ITEK og Telekommunikationsindustrien.DeSamvirkende Invalideorganisationer,Center for Ligebehandling afHandicappede og Hjælpemiddelinstitutteter også indbudt.rådet. Diskussionen om hvordandet sikres, at der fortsat udviklesog idriftsættes tidssvarende teleydelser,som kan bruges af handicappede,hænger naturligt sammenmed finansieringsmodellen.Center for Ligebehandling afHandicappede mener, at manbedst sikrer en fortløbende udviklingaf nye tjenester, hvis finansieringsforpligtelsenlægges i densektor, der udbyder de tilsvarendeteleydelser. Hvis der i stedetsatses på drypvis finansiering fraoffentlige kasser til spidskompetence-projekterbefordres i stedeten kassetænkning, som kun sjældentresulterer i levedygtige produkter.Digitale tjenesterEt andet vigtigt spørgsmål er,hvordan de digitale tjenester udformes,så de kan benyttes af handicappede.De fleste er efterhåndenbekendt med, at en hjemmesideskal designes, så den overholdernogle tilgængelighedsretningslinier,og initiativet Bedst påNettet har været med til at gøremange webmastere opmærksommepå, at tilgængelighed tæller –ikke mindst i regnskabet over netkroner.Men IT er mere end hjemmesider.De systemer, der benyttes tilden daglige informationsbehandling,skal også være anvendeligefor handicappede. Hvis fx detelektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem(ESDH) ikkeHandlingsplanens 2. faseEt centralt tema for udvalgsarbejdets2. fase til efteråret er overvejelserneom en ny model for forsyningspligtpå teleområdet påbaggrund af den redegørelse, somTelestyrelsen lavede i 2001 omhandicappedes vilkår på teleomkanbenyttes af handicappede, fordiman har glemt at tage hensyntil det ved udformning af kravspecifikationerog valg af værktøjerog platform, kan man ikke ansætteog fastholde handicappedemedarbejdere. Og det kan vel ikkevære meningen i et moderne ITsamfund– og slet ikke inden fordet offentlige! Problemet kan forebyggesved, at der ved offentligeindkøb stilles krav om, at derskal ”købes tilgængeligt”, og vedat der opstilles en række kriterier,som skal være opfyldt, for at kravetkan betragtes som indfriet.Ganske som det allerede er gjortpå web-tilgængelighedsområdet.Der er en lang række af de projekter,der er under realisering iProjekt Digital Forvaltning, somogså indgår i IT-handlingsplanenunder overskriften En IT-baseretoffentlig forvaltning. Det er megetvigtigt, at handicappedes særligebehov bliver medtaget alleredeved påbegyndelsen af disse projekter,og at der afsættes de fornødneressourcer.Handlingsplan færdig i augustDisse bemærkninger er Center forLigebehandling af Handicappedesholdning til nogle af de vigtigespørgsmål, der bør afspejles ihandlingsplanen. Det er for tidligtat afgøre, hvad den konkret kommertil at indeholde, da den endnuer i udvalgsarbejde. Handlingsplanenforventes at se dagens lys islutningen af august.v8LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Fem netkroner tilwww.clh.dkProjekt Bedst på Nettet har i maj givet Center forLigbehandling af Handicappedes hjemmeside femnetkroner ud af fem mulige. Bedst på Nettetvurderer årligt alle offentlige hjemmesider.AF CASPER HOLLERUPProjekt Bedst på Nettet ledes afMinisteriet for Videnskab, Teknologiog Udvikling i samarbejdemed IT- og Telestyrelsen.Center for Ligebehandling afHandicappede fik fire netkroner iBedst på Nettets screeening sidsteår. Dengang blev vi enige om atgå efter de fem netkroner i 2002.Det lykkedes så i kraft af en reviderethjemmeside, der præsentereros som en mere åben organisation,indeholder mere service ogflere dialogmuligheder og som naturligviser 100% tilgængelig forhandicappede – alt sammen servereti et lidt mere indbydende ogoverskueligt design end tidligere.Vores ambitioner går videreend det nuværende site, og i efteråretpræsenterer vi en forhåbentligendnu bedre hjemmeside.Bedre hjemmesiderSiden Bedst på Nettet tog sin begyndelsefor mere end et år siden,har Lighedstegn fulgt bedømmelserneaf hjemmesiderne tæt. Vi harsærligt interesseret os for udviklingeninden for det parameter,der handler om tilgængelighed fornetbrugere med handicap.Et selektivt kig på årets Bedstpå Nettet-resultater viser, at de offentligehjemmesider generelt erblevet bedre. Men det er alligevelkun fire af landets kommuner, derhar fået fem netkroner. Og kun étbibliotek har fået fem netkroner,nemlig sidste års vinder SilkeborgBibliotek, og der er ingen sygehuse,der er blevet tildelt mere endfire netkroner. Til gengæld harbl.a. sygehusene over en bredfront forbedret sig siden sidste årsscreening. Resultaterne viser også,at der er lang vej endnu, førweb-tilgængeligheden er i orden.Screeningen af offentlige hjemmesiderfortsætter frem til august,hvor bl.a. uddannelsesinstitutionernebliver testet. Derefter bliveralle hjemmesider, der er tildelt femnetkroner, vurderet igen med henblikpå at finde den bedste af debedste. I efteråret uddeles guld,sølv og bronze til hjemmesidernei top-3.vLæs mere om Bedst på Nettet og åretsresultater på www.bedstpaanettet.dk- se hvor mange din organisationshjemmeside har fået.Center for Ligebehandling af Handicappedeshjemmeside har adressenwww.clh.dkRetten til en ungdomCenter for Ligebehandling af Handicappede inviterertil konference med fokus på handicappedesret til en ungdom.Konferencens fokus:Udgangspunktet for konferencen er, at handicappedeunge har samme ønsker, behov og krav tillivet som ikke-handicappede. Som ung kan manhave behov for kommunale fritidstilbud, et godtskole- og uddannelsesforløb samt erhvervsvejledning.Man har behov for at komme gennem løsrivelsesprocessenfra forældrene, at finde sig selv,flytte hjemmefra etc.For handicappede kan det være sværere at få dissebehov og ønsker opfyldt end for ikke-handicappede.På mange måder er handicappede afhængigeaf det sociale system og andre mennesker. Mangehandicappede er fysisk afhængige af andre og andresviden om de muligheder, der findes for handicappede.Dette vil der bl.a. være fokus på ved konferencen.Tid og sted:Konferencen afholdes den 14. november 2002 påRadisson SAS Scandinavia Hotel i København. Deter gratis at deltage.Indbydelse, program for konferencen samt tilmeldingsblanket følger i september 4 2002.LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 20029

AF CASPER HOLLERUPVinderne er nu fundet i den store nordiskeidekonkurrence om den moderne rejse.Designstuderende og etablerede designere hargivet i alt 45 bud på, hvordan handicappedefår bedre befordringsmuligheder.Den moderne rejse er slut– i denne omgangPræcis et år efter at konkurrencenblev skudt i gang i Dansk DesignCenter i København, blev der den4. april 2002 holdt afslutningskonferencei Helsinki. JuryformandPalle Simonsen, som også er formandfor Det Centrale Handicaprådi Danmark, uddelte præmiertil vinderne. Vinderprojekterneudstilles først i Helsinki og fortsætterderefter ned gennem denordiske lande og slutter i Danmarksidst på året.Målet med projekt den modernerejse er at reducere behovet forsærlige løsninger til menneskermed handicap og i stedet udvikledesign for alle – en målsætningsom vinderprojekterne er godeeksponenter for. Førstepræmieninden for kategorien professionelledesignere blev vundet af JørnDamsgaard og Steen Lange fraDanmark, hvilket de modtog200.000 svenske kroner for. Deresprojekt hedder My Way og er et informationssystemfor rejseplanlægning,der kan bruges af alle –også mennesker med handicap.Inden for kategorien designstuderendevandt to danskere henholdsvis1. og 2. præmien.En rejse på lige fodDet er Nordisk HandicappolitiskRåd, der i samarbejde med de nordisketrafikministerier står bagkonkurrencen. Konceptet har dre-jet sig om mere end tilgængelighedtil selve transportmidlet. Deter adgangen til hele den sammenhængenderejse, der fokuseres på,såsom rejseplanlægning via fx Internettet,køb af billet på stationen,informationsstandere, og hvordanman skal klare overgangene mellemtransportmidlerne, hvis maner handicappet.Holdningen bag konkurrencener, at det skal være hurtigt, sikkert,komfortabelt og positivt for alle atrejse med kollektiv trafik. Centerfor Ligebehandling af Handicappedehar den samme holdning. Sideløbendemed den moderne rejse-konkurrencenhar Centret i2001 netop vist, hvor det halter iden danske kollektive transport –samtidig med at vi har vist de godeeksempler til efterfølgelse forandre.Design for alleJuryen bag konkurrencen har bedømtforslagene ud fra fastlagtekonkurrencebetingelser: kreativitet,forslagets tilpasning til helerejsen, om det er realiserbart, præsentationsamt beskrivelse og løsning.Der var indsendt 45 bidragaf meget vekslende kvalitet. Flerebegrænsede sig til ét tilgængelighedsaspekt,og juryen har præmieretforslag som i videst muligtomfang tager hensyn til alle brugere.På www.nsh.se kan du læsemere om Den moderne rejse.Visionær designmanualVinderen af konkurrencen i kategoriennordiske designskoler blevLars Christensen, der dermed blev100.000 svenske kroner rigere.Lars går på Arkitektskolen i Århus,hvor han læser på linien forindustrielt design. Hans projektDen tilgængelige perron består af enbog med et koncept til at gøre togperronermere tilgængelige. Lighedstegnhar talt med Lars Christensenom hans ide.Vinderkonceptets målsætninger en helt niveaufri perron. DSB’sperronhøjder varierer fra 22 til 55cm., og en ny standardiseret perronhøjdevil kunne fjerne mangeniveaubarrierer. Lars Christensensønske er, at højden på de dansketogperroner bliver 60 cm., fordider i 2004 indsættes de første IC4-togsæt med lavgulvssektioner på60 cm. Ud over at indskrive perronhøjdeni en ny normsamlingskal det være en selvfølge, at denvogn, der er først for perronenshovedadgang, altid har lavgulvsadgangog derfor er forbeholdtblinde, bevægelseshæmmede, rejsendemed megen bagage osv.”Min designmanual er ikke etfærdigt projekt, men en iderækketil ingeniører, der skal bygge nyt.Hvis alle perroner skulle opgrade-10LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

ArkitektstuderendeLars Christensenres til mit projekt, vil det blive fordyrt, men ideerne kan forhåbentligbruges.”Den tilgængelige perron”Ideen er bl.a. at rense ud i de ting,der står på banegårde og perroneri dag – det er en stor jungle. Derskal sættes nye standarder, så derer det, der skal være, og ikke overflødigestandere m.m. Mit projektintroducerer zoneopdeling på perronerne,så rummet midt på perronenbliver tømt til fordel for, atrejsende kan færdes der. Til gengældkan fx bænke blive placeretlængere ude i siderne, hvor folk iforvejen står stille og venter på toget.Man undgår også de farlige situationer,hvor folk der står ogventer, og folk, der bevæger sig tilog fra toget, støder sammen ligeved siden af tog og skinner.”Til sin research har Lars væretpå banegårde og togperroner forat filme livet og situationerne der.Her var han bl.a. vidne til, hvordanen dreng i kørestol blev løftetop i DSB’s store lift for at kommeind i toget. „Sådan som drengenhænger oppe i luften i en vaklendelift med mennesker, der kiggernysgerrigt, er det ikke underligt,hvis drengen føler sig handicappet“,konstaterer Lars Christensen,som dermed igen slår et slagfor en perron, som alle kan bruge.En fordel for alleDet er til fordel for alle, ikkemindst bevægelseshandicappedeog blinde, hvis Lars Christensenside om en tilgængelig, zoneinddeltog minimalistisk perron bliverført ud i livet. Derudover byderprojektet bl.a. på ledelinier til„Den typiske perron er anlagt små 100 år tilbage og hargennemgået en forvandling fra at være et smukt og stilrentmiljø til i dag at være en stukturløs informationsjungle.Mængden af informationsgivere på perronen er steget,sideløbende med krav om større tilgængelighed.“(Den tilgængelige perron)synshandicappede og Smart Card,som er en kommende intelligentbillet, der kan give alle rejsendemere grundig information.Tilgængelighed i undervisningLars Christensens undervisere påArkitektskolen i Århus valgte atlade konkurrencen indgå i undervisningssemesteret.I det hele tageter underviserne gode til at ladetilgængelighed indgå i dendaglige undervisning og tankenom design for alle er med i alleprojekter. ”Det gode produkt, somer tilgængeligt, vil altid være det,der vinder, fordi det kan slå på etekstra parameter”, slutter LarsChristensen.vLars Christensensvisuelle bud påen ny og meretilgængeligtogperron.4LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 200211

Handlingsplan forhandicappedeDet Centrale Handicapråd drøftede på sit møde ijuni regeringens planer om en handlingsplan forhandicappede. Handlingsplanen giver DetCentrale Handicapråd og Nationalkomiteen forHandicapår 2003 en oplagt mulighed for atanbefale en række initiativer, som regeringen børtage med i handlingsplanen.Regeringen peger på,at handlingsplanen skalindeholde følgendeindsatsområder:Der skal udvikles enpolitik på boligområdetfor tilgængelighed tilbyggeri.AF LISE HOLTENDet Centrale Handicapråd harlænge arbejdet for at få de enkelteministerier til at udarbejde handlingsplanfor den handicappolitiskeindsats. Både fordi FN i deresstandardregler opfordrer regeringernetil at udarbejde handlingsplaner,men også fordi Rådet mener,at det er et godt værktøj til atsikre en koordineret, sammenhængendeog langsigtet strategifor den handicappolitiske indsats.Koordineret indsatsHandlingsplanen skal indeholdemål for en langsigtet indsats ogforpligte de enkelte ministerier tilat fastlægge mål, økonomi og tidsfristerfor gennemførelse af initiativerpå deres område. ØkonomiogErhvervsministeriet har formandsposteni udvalget og varetagersammen med Socialministerietsekretariatsopgaven.Tidligere er økonomi- og erhvervsministerBendt Bendtsenudpeget som koordinerende ministerfor handicapområdet, og derer nedsat et tværgående embedsmandsudvalgpå området, somskal sikre en koordineret indsats.Fokus på tilgængelighedDet fremgår af kommissoriet forhandlingsplanen, at regeringenshandicappolitik er baseret på målsætningenom ”et samfund for alle”.Regeringen taler om ”en modernehandicappolitik”, hvor dersættes fokus på tilgængelighed ibred forstand. Der nævnes tilgængelighedi relation til uddannelse,arbejdsmarkedet og ny teknologi.Regeringen anser tilgængelighedfor mennesker med handicap somen forudsætning for, at handicappedefår størst mulig indflydelseog valgmuligheder.Regeringen påpeger, at manisær vil sætte ind over for serviceydelsertil de handicappede, somer sværest stillede. Den handicappedeskal i størst mulige omfangsikres en tilværelse, hvor egne ønskerog behov er inddraget. Regeringenlægger vægt på, at frivilligeorganisationer inddrages i dettearbejde.Indsatsen for de svagestegrupper af handicappedeskal på kort sigt styrkes iforhold til bolig, fritid ogdagligdag.Der skal tages initiativerfor at øge handicappedesmulighed for tilknytningtil arbejdsmarkedet.Der skal udvikles ensamlet politik på IT- ogteleområdet.Dialog med handicappedeRegeringen betoner, at udformningenaf handicappolitik sker idialog med handicaporganisationerneog Det Centrale Handicapråd.Ligeledes vil regeringen tageinitiativet til, at rammerne er tilstede for, at dialogen om udformningenaf handicappolitikken påkommunalt og amtskommunaltniveau sker i et samspil mellemparterne.Arbejdsgruppen bag handlingsplanenhar planlagt at afholdedet første møde inden sommerferien.Den samlede handlingsplanfor handicappede skal efterplanen ligge færdig 1. november2002.Det Centrale Handicapråd vilpå sit næste møde i septemberdrøfte input i forhold til handlingsplanen.v12LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Dagtilbud til udviklingshæmmedeMange voksne med psykisk udviklingshæmning har deres gang i beskyttedeværksteder og andre dagtilbud. En ny undersøgelse viser, hvad der foregår idisse dagtilbud, og det har givet socialministeren anledning til at kulegravepsykisk udviklingshæmmedes muligheder for at få arbejde i stedet for atblive i et dagtilbud. Det Centrale Handicapråd støtter ministerens initiativ.AF ANE ESBENSENUndersøgelsen „Dagtilbud - aktivitetog beskæftigelse for menneskermed udviklingshæmning“ ergennemført af Social UdviklingscenterSUS på bestilling fra Socialministeriet.Konklusionen i undersøgelsener, at der er gode udviklingsperspektiveri arbejdetpå de fleste dagtilbud, menat der er brug for at bredeudviklingsarbejdet ud, såflere dagtilbud gør mere udaf at udvikle stederne tilgavn for brugerne.Undersøgelsen viser, at8% af brugerne i dagtilbudene viaet beskyttet værksted bliver ansatpå en såkaldt almindelig arbejdsplads.Nogle dagtilbud har oplyst,at økonomien står i vejen for atkunne gøre meget mere ud af atfinde jobs uden for dagtilbudet tilde brugere, der vil kunne klare etsådant job. I nogle amter skal dagtilbudenetjene et bestemt beløbhjem til amtet. Det kan betyde, atværkstedet får svært ved at leveop til amtets krav, hvis brugernestopper på tilbudet og lægger deresarbejdskraft ude i virksomhedernei stedet for.Der er gode udviklingsperspektiver iarbejdet på de fleste dagtilbud, men derer brug for at brede udviklingsarbejdetud, så flere dagtilbud gør mere ud af atudvikle stederne til gavn for brugerne.Løn eller mangel på sammeUndersøgelsen ser på beskyttedeværksteder og aktivitetscentreunder én hat, og den viser, at 1/3af alle tilbud ikke udbetaler løn tilbrugerne. Undersøgelsen viserogså, at nogle dagtilbud udbetalerløn for brugernes deltagelse iaktiviteter, hvor der ikke ydes enarbejdsmæssig indsats. Der er ogsåstore forskelle i størrelsen af denløn, der gives for arbejde af sammekarakter og effektivitetsgrad.Netop lønnen til psykisk udviklingshæmmedepå beskyttedeværksteder har for nylig givet anledningtil sager i medierne, hvorder har været protester mod nedskæringeri lønnen i både Sønderjyllandsog Frederiksborg Amter.Undersøgelsen understreger behovetfor oprydning på dette område.Ifølge Socialministeriets bekendtgørelseom aflønning for beskyttetbeskæftigelse skal alle brugerepå beskyttede værkstederhave løn efter indsats. I aktivitetscentre,efter servicelovens § 88,skal der gives løn til de brugere,som yder en arbejdsmæssig indsats.BrugerinddragelseBlandt de øvrige anbefalingernævner rapporten blandt andetøget brugerinddragelse. Der erogså behov for fokus på brugereover 65 år, som udgør ca. 5% af allebrugere, selvom dagtilbudene ifølgeloven ikke omfatter denne aldersgruppe.En anden forholdsvisstor gruppe i tilbudene er de såkaldtunge brugere under 30 år.Denne gruppe udgør ca. 25% afbrugergruppen som helhed.Halvdelen af alle dagtilbudhar mere end syv brugere,der er under 30 år, men kunmeget få tilbud har opretteten aktivitet i tilbudet, somer særligt målrettet de unge.Det er der ellers brug forifølge undersøgelsen, og det anbefales,at dagtilbudene udviklerdenne del af deres tilbud.Det Centrale Handicapråd enig„Dagtilbud - aktivitet og beskæftigelsefor mennesker med udviklingshæmning“kan hentes påwww.sm.dk. Her kan du også læsesocialministerens udmeldingom, at der skal ses endnu nærmerepå psykisk udviklingshæmmedesadgang til arbejdsmarkedet.På sit seneste møde i juni harDet Centrale Handicapråd drøftetrapportens konklusioner og socialministerensreaktion på rapporten.Rådet er meget enig med ministereni, at der er brug for at sættefokus på voksne psykisk udviklingshæmmedesmuligheder for atfå arbejde på det almindelige arbejdsmarked,og det vil Rådet derforskrive i et brev til ministeren.v14LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

”Danske arbejdspladser – Plads til alle?” viser, atarbejdsmarkedets rummelighed er tvetydig, men atvirksomhedernes sociale engagement trods alt ersteget fra 1998 til 2000. Udgivelsen er den første af ni,hvor de seneste års forskningsresultater inden forSocialforskningsinstituttets område samles.Virksomhederssociale engagementAF LENE MAJ PEDERSENFra politisk side har man forsøgtat øge virksomhedernes socialeengagement ved hjælp af holdningsændringer,økonomiske incitamentersamt støttet virksomhedernevia nye samarbejdsrelationermellem virksomheder og kommuner.Det har resulteret i, at virksomhedernessociale engagementer øget fra 1998 til 2000. Det er isærde små virksomheder, der er godetil at fastholde egne medarbejderesamt integrere personer mednedsat arbejdsevne. Ifølge Socialforskningsinstituttetsundersøgelseskyldes den øgede indsats overvejendeændringer i regler og økonomiskekonjunkturer snarere endændrede holdninger i virksomhederne.Handicappedes jobsituation510.000 personer mellem 19 og 61år kan betegnes som funktionshæmmede,det vi i daglig tale kalderfor handicappede. (Heraf er230.000 af befolkningen sværtfunktionshæmmede.)Godt halvdelen er i beskæftigelse:35.000 som selvstændige og241.000 som lønmodtagere. Der erflere funktionshæmmede på of-fentlige end private virksomheder.Omkring 2/3 af lønmodtagernemed handicap angiver selv, atderes arbejdsevne ikke er nedsat.Ledigheden blandt handicappedeer omtrent 50% større end forarbejdsstyrken som helhed. Langtde fleste handicap opstår i løbet afden enkeltes liv, hvorfor der er flerehandicappede i den ældre aldersgruppe.Derfor må man ifølgepublikationen formode, atmange handicappede er eller harværet i beskæftigelse på områdermed belastende arbejde.Rummelighed?Arbejdsmarkedets rummelighedover for handicappede er tvetydig.På den ene side er mange handicappedeansat på ordinære vilkår,på den anden side er mange handicapopstået som følge af nedslidningpå arbejdspladsen med udstødningfra arbejdsmarkedet somresultat. Mange handicappede vilgerne i beskæftigelse og gerne pådeltid.To ud af tre i den erhvervsaktivebefolkning oplyser, at de gernevil arbejde sammen med en handicappetperson, og at de er paratetil at hjælpe vedkommende.80% af de private og offentligevirksomheder mener, at de i højgrad eller i nogen grad har et medansvarfor beskæftigelse af handicappede.Publikationen konkludererderfor, at forklaringen på handicappedesmindre beskæftigelseikke er negative holdninger hoshandicappede eller potentiellekolleger og arbejdsgivere. Nogleaf årsagerne er, at arbejdsmarkedeter indrettet ud fra flertalletsforudsætninger, og handicappedestår dermed svagere i konkurrencenom eksisterende job.FremtidsudsigterDer vil formentlig blive etableretflere fleksjob i fremtiden. Et størreantal fleksjob kan bidrage til enstørre accept, idet man bliver merevant til, at der indgår personermed forskellig arbejdskapacitet påarbejdspladserne.Men samtidig rummer udviklingeni fleksjob-antallet en fare foren udvikling af et arbejdsmarkedadskilt fra det ordinære arbejdsmarked.4 Det er derfor vigtigt atundgå en polarisering mellemgrupper med fuld arbejdsevne ogLIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 200215

grupper med nedsat arbejdsevne.Den demografiske udvikling modflere ældre og færre i den erhvervsaktivealder kan forstærkeden aktuelle mangel på arbejdskraft.Netop manglen på arbejdskraftgiver virksomhederne enøkonomisk rationel grund til atdeltage i integrationen. Man måogså forvente, at virksomhedernevil gøre meget for at fastholdemedarbejdere, fordi det blivervanskeligere at nyrekruttere.Men manglen på arbejdskrafter ikke alene bestemt af den demografiskeudvikling. Også deøkonomiske konjunkturer har betydning.Hvis de senere års gunstigeøkonomiske vilkår ændres,er det ifølge publikationen uvist,hvad der sker. Men det fastslås, atsårbare grupper under en økonomiskafmatning er endnu mere afhængigeaf et rummeligt arbejdsmarked.Derfor er det for dissegrupper vigtigt, at der etableresstærke rutiner og kutymer i formaf eksempelvis koordinationsudvalgog partnerskaber.vRapporten kan købes hos Socialforskningsinstituttetvia www.sfi.dk ellertelefon 33 48 09 46.Utilgængelige helseklinikkerLandsskattenævnet har afgjort en sag om afskrivningpå handicapforbedringer i speciallægepraksis tilfordel for den fysiske tilgængelighed.AF LISE HOLTENSpeciallæge Lene Hendel, FrederiksborgAmt, har i mange årkæmpet for at få de lokale skattemyndighedertil at anerkende, atudgifter til indretning af handicapvenligefaciliteter i hendes speciallægepraksisbør kunne afskrives.Som udgangspunkt er en bygning,hvorfra der drives lægepraksisikke omfattet af afskrivningslovensregler. Landsskattenævnethar nu afgjort sagen til hendes fordel.Med afgørelsen er der åbnet opfor, at ejere af helseklinikker kanfå et fradrag for udgifter i forbindelsemed, at klinikken gøres handicapvenlig.Center for Ligebehandlingaf Handicappede håber,at afgørelsen vil være med til atforøge antallet af handicapegnedehelseklinikker. Det vil dog kræveen aktiv politisk indsats, hvis allehelseklinikker skal gøres handicapvenlige.Dialog med SkatteministerietCentret har fulgt sagen og været idialog med Skatteministeriet for atfå en begrundelse for reglerne,som bl.a. siger, at der ikke kan afskrivespå bygninger, der anvendestil hospital og helseklinikker.Dyreklinikker er undtaget, hvilketSkatteministeriet begrunder med,at der er en større slitage på dyreklinikker,hvorfor de derfor har rettil at afskrive udgifterne. Denneslitage mener man ikke i sammegrad gør sig gældende for fx helseklinikker.Fem handicapegnede klinikkerEn undersøgelse fra 1995 af adgangsforholdenetil sygesikringenshelseklinikker, dvs. læge-, speciallæge-og tandlægeklinikker,fysioterapi, kiropraktik mm. viser,at kun hver tiende helseklinik harbåde handicapegnet adgang oghandicapegnet toilet.Af undersøgelsen fremgår endvidere,at der i enkelte amter er underfem klinikker, som er handicapegnede.Dermed afskærer manhandicappede fra at benytte hel-seklinikker og vælge, hvem de vilbehandles af.Problemet bør løsesCenter for Ligebehandling af Handicappedehar i mange år påpeget,at manglende handicapegnedehelseklinikker er et alvorligt problemfor mennesker med midlertidigeller varige funktionsnedsættelser,dvs. handicappede og ældre.Gruppen udgør 25-30% af befolkningenog er dermed ikkenogen lille gruppe. Det er ogsådenne gruppe af mennesker, somisær har behov for at besøge disseklinikker. Derfor er det beskæmmende,at ingen offentlige myndighederendnu har påtaget sig etansvar for at få problemet løst,men henviser til at der er tale omet liberalt erhverv. Centret sætternu sin lid til at regeringen gør alvoraf planerne om at udarbejdeen handlingsplan for tilgængelighedtil den eksisterende bygningsmasse,som definitivt kan rette oppå problemet.v16LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Menneskerettighederfor handicappedeInternationalt går udviklingen på vej mod formuleringen afmenneskerettigheder for handicappede - blandt andet meden FN-konvention på handicapområdet.RetssikkerhedFolketinget har nu præciseret §69 i lov om retssikkerhed ogadministration på det socialeområde. Præciseringen går udpå at give domstole og det socialeankesystem samme mulighedfor at efterprøve de kommunaleskøn i sociale sager.AF KASPER NIZAMDer er i FN-regi sat en proces igang, som med stor sandsynlighedvil lede frem til, at der vedtagesen FN-konvention på handicapområdet.Handicappedes rettighederer dermed på vej til at blivenedfældet i et retligt bindendedokument. Dette er nyt på handicapområdet,hvor der ikke er eninternational lovgivning. Derforfølger også Det Centrale Handicapråddenne udvikling tæt.En arbejdsgruppe under FN’sgeneralforsamling arbejder på atse på mulighederne for at formulereen konvention. Gruppen skalmødes i New York den 29/7-11/8i år for at nå frem til anbefalingertil en handicapkonvention, somskal behandles på FN’s generalforsamlingtil oktober.BaggrundFN’s Menneskerettighedskommissionhar i mellemtiden fået udarbejdeten stor rapport om mulighedenfor at anvende menneskerettighederpå handicapområdet.I rapporten anbefales en tosporetstrategi, som også støttes afBengt Lindquist (FN’s særlige rapportørpå FN’s Standardregler) ogde internationale handicaporganisationer.Strategiens to spor indebærerfor det første, at handicapaspektetindføjes i de eksisterendeseks FN-konventioner, og fordet andet at der skal laves enegentlig FN-konvention om handicappedesmenneskerettigheder.I april i år mødtes FN’s Menneskerettighedskommissioni Geneve,hvor den danske delegationmed deltagelse af De SamvirkendeInvalideorganisationer præsenteredeet fælles nordisk statement,som også bakker op om den tosporedestrategi. Den nordiske holdningstøttes også af Det EuropæiskeHandicapforum (Handicaporganisationerneseuropæiske paraplyorganisation).Det danske perspektivSpørgsmålet er så, hvilket indholden FN-konvention vil få? Der erher flere perspektiver. Fra danskside er der lavet et udkast til enhandicapkonvention, der er en delaf en tosporet strategi for en styrkelseaf handicappedes rettigheder.Det er udarbejdet af HolgerKallehauge fra Landsforeningenaf Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede(PTU). Fra nordisk side ønskerman, at en FN-konventionisær skal bygge videre på og styrkeFN’s Standardregler om ligemuligheder for handicappede.Der diskuteres samtidig to andrekonventionsudkast – et fraMexico og et fra Nordamerika.Disse forslag indgår som oplæg tilFN’s arbejdsgruppe, der som tidligerenævnt skal komme med enanbefaling til FN’s generalforsamlingi oktober i år. Det er stadig forusikkert at spå om, hvilken modelen kommende konvention på handicapområdetvil følge.vAF ANNE VIKKELSØEn undersøgelse fra Den SocialeAnkestyrelse i 2000 viser, at flerekommuner og ankeinstanser hidtilhavde fortolket formuleringeni § 69 som en skærpelse af begrænsningeni ankeinstansernesmulighed for at efterprøve og tilsidesættedet kommunale skøn,selvom dette ikke havde væretlovgivers hensigt med bestemmelsen.Center for Ligebehandling afHandicappede hørte også fra fleremennesker med handicap, atdet blev sværere at få omgjort socialeklagesager over det kommunaleskøn.Det Centrale Handicapråd anmodedei februar 2001 den daværendesocialminister Henrik DamKristensen (S) om at ændre § 69,så ankeinstansernes mulighed forat efterprøve sociale sager kom pålinie med domstolenes.Vigtig præciseringDer er sket en udvikling i domstolenesefterprøvelse i sociale skønssager,som er blevet mere intensiv.Derfor er det vigtigt, at grundlagetfor prøvelsen i det socialeankesystem præciseres, så det følgerdenne udvikling i domstolenespraksis.Med lovændringen er det blevetpræciseret, at de sociale klageinstansersbedømmelsesgrundlagskal være gældende ret. På denmåde kan de sociale klageinstansertil hver en tid anvende de sammeprincipper, som domstolene4anvender, når de prøver og bedømmersociale skønssager.vLIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 200217

Museer og tilgængelighed„Museer og Tilgængelighed - Nye tider nye ideer“ er et nyt og flothæfte fra Kulturministeriet. Det er udarbejdet af Dansk Center forTilgængelighed.Hæftet introducerer til tilgængelighedsbegrebet i forhold til museer oghenvender sig til de enkelte museer samt relevante forvaltninger, organisationerog rådgivere. Hovedvægten ligger på praktiske eksempler,idet mange museer er motiverede til at gennemføre indsatser, menmangler redskaberne - som det står formuleret i hæftets indledning.Eksemplerne handler om adgangen til udearealer, bygninger og rum.Information og publikumsservice samt adgang til udstillinger behandlesogså i hæftet.„Museer og Tilgængelighed“ er uddelt til alle landets museer ogbliver også udsendt til en række forskningsbiblioteker samt de størstehovedbiblioteker. Projektet er et led i Kulturministeriets oplysningskampagneover for den kulturelle sektor. Kampagnen blev fastlagt i„Handlingsplan for handicappedes adgang til kulturen“, 1999.Hæftet er gratis og fås hos Dansk Center for Tilgængelighed på tlf.87 34 18 22 eller e-mail dcft@dcft.dk.Tilgængelig arkitekturArkitekt Poul Østergaard har netop udgivet bogen ”Tilgængeligarkitektur – en illustreret opslagsbog”. Bogen er en videreførelseaf cd-rommen ”Handicap, Arkitektur og Design”, der i enbearbejdet udgave er indlagt i bogen.Poul Østergaard har fremstillet bogen som en ”billedbog” ud fra denantagelse, at informative illustrationer er lettere tilgængelige end langeteoretiske udredninger. Kapitel for kapitel beskrives, hvordan boligensenkelte rum som fx entré, badeværelse og køkken skal indrettesfor at være tilgængeligt for handicappede. Også tilgængelighedskravtil parkeringspladser, elevatorer, offentlige toiletter, adgangsveje etc.bliver beskrevet i bogen. Hvert kapitel indledes med citater fra Bygningsreglement1995, derefter følger en generel og en detaljeret beskrivelseaf emnet.Bogen henvender sig til byggeriets parter som et projekteringsværktøj,men den kan anvendes af alle, der har brug for at vide, hvordanman bygger, så det bliver tilgængeligt – også for handicappede.„Tilgængelig arkitektur“ koster 250 kr.18LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 2002

Det Centrale HandicaprådDen 12. juni holdt Det Centrale Handicapråd møde. Det varsamtidig afslutningen på en fireårig valgperiode, og ved en lillereception takkede formand Palle Simonsen de afgåendemedlemmer. Det drejer sig om John Møller, Holger Kallehauge,Gudrun Mørup, Birgit Christiansen og Ulla Gehl - alle indstillet afDe Samvirkende Invalideorganisationer. Derudover slutter AnnyWinther fra Kommunernes Landsforening og forskningssagkyndigThomas Sinkjær.På Det Centrale Handicapråds hjemmeside www.dch.dk kan du- i det øjeblik navnene er på plads - læse, hvem der er de nyemedlemmer i Rådet.Formand Palle SimonsenJohn Møller, Grethe Buss, Lilian Nilsson,Gudrun Mørup. I baggrunden BirgitChristiansen og døvetolk.FOTO: CASPER HOLLERUPJohn Møller, personligt medlem ognæstformand i Det Centrale Handicapråd, varmed til Rådsmøde for sidste gang. Han harværet medlem siden Rådets oprettelse i 1980og takker således af efter 22 år.4LIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 200219

Dansk handicappolitik på engelskDet Centrale Handicapråd har netop udgivet publikationen”Dansk handicappolitik – lige muligheder gennem dialog” eller”Danish disability policy – equal opportunities through dialogue”for publikationen er oversat til engelsk. Den er udarbejdet for atgive fx udenlandske embedsmænd et indblik i, hvordan Danmarkgriber arbejdet med handicappolitik an.AF CHRISTINE BENDIXENDet Centrale Handicapråd hargennem årene konstateret, at derhar været en efterspørgsel på ensamlet udredning af, hvad danskhandicappolitik er. Også fra udlandet.Det Centrale Handicaprådbad derfor Center for Ligebehandlingaf Handicappede om at udarbejdeen publikation, der overordnetbeskriver dansk handicappolitiksgrundlæggende principper,målsætninger og centrale aktørersamt giver et overblik over,hvilke støtteforanstaltninger ogtilbud handicappede i Danmarkkan få.GrundprincipperneGrundprincipperne i dansk handicappolitikadskiller sig på mangeområder fra andre landes. Detkan derfor for en udlænding væreinteressant og inspirerende atfå et indtryk af, hvordan Danmarkhar valgt at organisere sin handicappolitikpå det overordnedeplan og på de lovgivningsmæssigeområder. Samtidig kan det fordanskere, der gerne vil danne siget overblik over eller have en introduktiontil dansk handicappolitik,være behjælpeligt med ensamlet og tværgående beskrivelseaf området. Det er, hvad vi håber,denne publikation kan væremed til at give.Dansk handicappolitik – ligemuligheder gennem dialogogDanish disability policy – equalopportunities through dialogueer gratis og kan rekvireres på Centret,se kontaktmuligheder nederst påsiden. Publikationerne liggerogså på www.clh.dkUDGIVERCenter for Ligebehandlingaf HandicappedeBredgade 25, opg. F, 4.1260 København KTlf. 33 11 10 44Fax 33 11 10 82Teksttlf. 33 11 10 81Mail: clh@clh.dkwww.clh.dkREDAKTIONMogens Wiederholt (ansv.)Casper HollerupChristine BendixenLighedstegn udkommerfire gange om åretFås også på lydbånd og nettetOplag 2400ISSN 1395-8054.Tryk: ScanprintCenter for Ligebehandling afHandicappede er en selvejendestatslig institution, der har tilopgave at overvåge og fremmeligestillingen mellem handicappedeog ikke-handicappedemennesker.