LIGHEDSTEGN - Center for Ligebehandling af Handicappede

Menneskerettighederfor handicappedeInternationalt går udviklingen på vej mod formuleringen afmenneskerettigheder for handicappede - blandt andet meden FN-konvention på handicapområdet.RetssikkerhedFolketinget har nu præciseret §69 i lov om retssikkerhed ogadministration på det socialeområde. Præciseringen går udpå at give domstole og det socialeankesystem samme mulighedfor at efterprøve de kommunaleskøn i sociale sager.AF KASPER NIZAMDer er i FN-regi sat en proces igang, som med stor sandsynlighedvil lede frem til, at der vedtagesen FN-konvention på handicapområdet.Handicappedes rettighederer dermed på vej til at blivenedfældet i et retligt bindendedokument. Dette er nyt på handicapområdet,hvor der ikke er eninternational lovgivning. Derforfølger også Det Centrale Handicapråddenne udvikling tæt.En arbejdsgruppe under FN’sgeneralforsamling arbejder på atse på mulighederne for at formulereen konvention. Gruppen skalmødes i New York den 29/7-11/8i år for at nå frem til anbefalingertil en handicapkonvention, somskal behandles på FN’s generalforsamlingtil oktober.BaggrundFN’s Menneskerettighedskommissionhar i mellemtiden fået udarbejdeten stor rapport om mulighedenfor at anvende menneskerettighederpå handicapområdet.I rapporten anbefales en tosporetstrategi, som også støttes afBengt Lindquist (FN’s særlige rapportørpå FN’s Standardregler) ogde internationale handicaporganisationer.Strategiens to spor indebærerfor det første, at handicapaspektetindføjes i de eksisterendeseks FN-konventioner, og fordet andet at der skal laves enegentlig FN-konvention om handicappedesmenneskerettigheder.I april i år mødtes FN’s Menneskerettighedskommissioni Geneve,hvor den danske delegationmed deltagelse af De SamvirkendeInvalideorganisationer præsenteredeet fælles nordisk statement,som også bakker op om den tosporedestrategi. Den nordiske holdningstøttes også af Det EuropæiskeHandicapforum (Handicaporganisationerneseuropæiske paraplyorganisation).Det danske perspektivSpørgsmålet er så, hvilket indholden FN-konvention vil få? Der erher flere perspektiver. Fra danskside er der lavet et udkast til enhandicapkonvention, der er en delaf en tosporet strategi for en styrkelseaf handicappedes rettigheder.Det er udarbejdet af HolgerKallehauge fra Landsforeningenaf Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede(PTU). Fra nordisk side ønskerman, at en FN-konventionisær skal bygge videre på og styrkeFN’s Standardregler om ligemuligheder for handicappede.Der diskuteres samtidig to andrekonventionsudkast – et fraMexico og et fra Nordamerika.Disse forslag indgår som oplæg tilFN’s arbejdsgruppe, der som tidligerenævnt skal komme med enanbefaling til FN’s generalforsamlingi oktober i år. Det er stadig forusikkert at spå om, hvilken modelen kommende konvention på handicapområdetvil følge.vAF ANNE VIKKELSØEn undersøgelse fra Den SocialeAnkestyrelse i 2000 viser, at flerekommuner og ankeinstanser hidtilhavde fortolket formuleringeni § 69 som en skærpelse af begrænsningeni ankeinstansernesmulighed for at efterprøve og tilsidesættedet kommunale skøn,selvom dette ikke havde væretlovgivers hensigt med bestemmelsen.Center for Ligebehandling afHandicappede hørte også fra fleremennesker med handicap, atdet blev sværere at få omgjort socialeklagesager over det kommunaleskøn.Det Centrale Handicapråd anmodedei februar 2001 den daværendesocialminister Henrik DamKristensen (S) om at ændre § 69,så ankeinstansernes mulighed forat efterprøve sociale sager kom pålinie med domstolenes.Vigtig præciseringDer er sket en udvikling i domstolenesefterprøvelse i sociale skønssager,som er blevet mere intensiv.Derfor er det vigtigt, at grundlagetfor prøvelsen i det socialeankesystem præciseres, så det følgerdenne udvikling i domstolenespraksis.Med lovændringen er det blevetpræciseret, at de sociale klageinstansersbedømmelsesgrundlagskal være gældende ret. På denmåde kan de sociale klageinstansertil hver en tid anvende de sammeprincipper, som domstolene4anvender, når de prøver og bedømmersociale skønssager.vLIGHEDSTEGN nr. 2 • juli 200217