Læs kataloget - Dansk Socialrådgiverforening

Alt i alt forringer det kvaliteten i arbejdet. Jo flere administrative opgaver den enkelte socialrådgiverhar, desto vanskeligere bliver det at spotte udsatte børn og unge. Der bliver størrerisiko for, at man rammer ved siden af med de foranstaltninger, som bliver valgt. Det fører tilurimelige nederlag for både børn og forældre, og det forringer kontinuiteten i indsatsen. Socialrådgivernefår også et større merarbejde, når fejlslåede indsatser kræver mange ressourcerat samle op bagefter.Lange ventetiderMange børn og forældre kunne hurtigere få relevant hjælp, hvis en indsats, der kan anses forindlysende, i højere grad kan sættes ind, før hele undersøgelsen er afsluttet. Den nuværendepraksis kan medføre uforholdsmæssigt lange ventetider for familierne.Værst står det til, hvis den samlede konsekvens af manglende ressourcer og stort administrativtpres medfører, at man ikke når at forholde sig til alle sager i sagsbunkerne. Det er `Tøndersagen´et meget skæmmende eksempel på.Mistillid og udhuling af faglighed og kreativitetEn tilbagevendende kommentar er, at socialrådgiverne opfatter de omfattende dokumentationskravsom en unødig kontrol. Det opleves som en grundlæggende mistillid til socialrådgivernesarbejde, at der er så meget kontrol af, om de gør som de skal:”Man har ikke tillid til sagsbehandlerne, man vil være sikker på, at alle forhold er belyst ogat vi har været alle hjørner igennem,”som en socialrådgiver formulerer det.Udviklingen svækker følelsen af at have indflydelse påsit arbejde og oplevelsen af, at ens faglighed er værdsat og nødvendig. Der sker generelt enudhuling af det faglige råderum, der er nødvendigt for at kunne arbejde kreativt og dygtigtmed de sammensatte og komplekse sociale problemer, som hver enkelt børnesag rummer.Man kan, som det er nævnt oven for, blive en ”rådhusperson, som laver rådhusarbejde”, ogsom ”ikke kan tænke kreativt” og ikke ”har mulighed for at lave netværksorienteret og ressourceskabendearbejde som kan medvirke til skræddersyede indsatser for familierne og børnene.En socialrådgiver fortæller, hvordan det kreative element kan forsvinde:”På forskellige leder og kanter er der blevet strammet mere ind. Vi skal skrive mere.Det giver mindre rum til at arbejde kreativt og fleksibelt. På et overordnet plan skalman sidde mere foran skærmen, man skal dokumentere og begrunde i større og størreomfang. § 50 undersøgelserne skal være store og uddybende, det giver mindre tid tildet andet arbejde, som går fra kontakten med familierne – den tætte kontakt.”En anden socialrådgiver trækker det endnu skarpere op:”De kreative, gode løsninger for det enkelte barn forsvinder, når det bliver administrativtarbejde foran skærmen, hvor man forbereder en skriftlig undersøgelse, somskal vurderes af andre. Jeg er rigtig glad for mit fag, for jeg synes virkelig, at det erspændende og udfordrende. Men desværre er jeg en af dem, der overvejer radikalt atskifte til noget helt andet, da jeg har meget svært ved at finde ’plads’ til mig selv i detmeget bureaukratiske virke, som vores fag er blevet til.”18